Personside - 101

Anders Larsen Birch havde zar Peter som gæst:

”Et eventyrligt skue fik Borringholmerne der 20. aug. 1716, da Zar Peter den Store med 60 krigsskibe og 600 førselsskibeankrede op udfor Allinge. Under sit gæsteophold hos Kongen i Kbh. tog han denne lille udflugt i Østersøen med den dansk-russiske flåde. Han overnattede hos bykaptajm Anders Larsen Birch....23.8. i Sandvig, boende hos archeliemst. Niels Jørgensen Brogård.”

I Per Dichs barndomshjem kom en del af datidens flygtninge, hvilket tidligt vakte hans politiske interesse. Til ungdomsbladet Vi Unge fortalte han i juni 1966: "Hjemme sang og spillede mine forældre for de flygtninge, vi havde boende, og det blev hurtigt lettere for mig at synge det, jeg ville have frem end at sige det", og han fortsatte: "Jeg vil lære folk at sætte spørgsmålstegn bag al ting".

Fra dannelsen af Socialistisk Folkeparti i 1959 var Per Dich journalist ved SF-bladet, og han var i en periode redaktør ved dagbladet Minavisen. Per Dich var medlem af folketinget fra 1971 til 1973 for Socialistisk Folkeparti, hvor han i egenskab af partiets politiske ordfører i 1972 var en stærk fortaler for indførslen af fri abort, og fremførte op til vedtagelsen af lovforlaget at: "Enhver kan fortsat handle efter sine egne moralske og etiske normer; men lovforslaget tilsigter at give kvinden frihed til at træffe den beslutning og frihed til at tage dette ansvar".

Fra Dansk Biografisk Lexikon:⁴

Meier, Albert, 1528-1603, Præst, Naturgransker, var født i Pelworm paa Nordstrand, hvor hans Fader, nedenanførte Joh. Meiger, da var Præst. I sin Ungdom studerede han i Kjøbenhavn, hvor han med Beundring sluttede sig til Johs. Machabæus og Niels Hemmingsen og 1550 tog Magistergraden. Han var kun 22 Aar, da Christian III foreslog Universitetet at kalde ham til Professor i Mathematik, hvad han dog ikke blev, da man ønskede en Mand af større Anseelse og Lærdom. 1553 blev han Præst i Lindholm i den slesvigske Marsk, hvor han virkede i 50 Aar, dog ikke uden Anfægtelser, da han oftere laa i Strid med sine Sognemænd, der vare nær ved at betragte ham som en Troldmand. Han var nemlig ikke blot Mathematiker, men ogsaa ivrig Astrolog, Alkemist – han haabede stadig at finde «de vises Sten» – og Naturgransker. Han havde i sin Præstegaard indrettet sig et Musæum, i hvilket hans Venners Navne og Valgsprog vare anbragte i malede Ruder. 1575 gik Gaarden dog op i Luer ved Lynnedslag; men han fortsatte ufortrøden sine Granskninger, støttet af et livligt Sind og et udmærket Helbred. Han udgav 1587 en Art Rejsehaandbog («Methodus vel ratio describendi regiones, urbes, arces et qvid singulis locis in peregrinationibus studiosi expiscari et observare debeant»), der siden udkom i mange Oplag. Henrik Rantzau og andre samtidige omtale ham som en Mand af stor Lærdom. Han døde af Pest 17. Avg. 1603. Gift med Cæcilia, Datter af Præsten Diederich Becker (ell. Pistorius) i Husum. Efter hendes Død 1559 ægtede han s. A. Catharina, Datter af Frederik Johansen i Lindholm, der i Ditmarskerkrigen 1559 var en Art Overingeniør. Hun døde af Pest faa Dage efter Manden.

^{Moller, Cimbria lit. I.
Giessing, Jubel-Lærere III, 92 ff.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter 2. R. II.
Nyerup, Univers. Annaler S. 17 ff.}

H. F. Rørdam.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:²

Meiger, Samuel, o.1532-o.1611, Præst, Forfatter, var født i Rensborg, hvor hans Fader, ovennævnte Johan M., var Præst.

I sin Ungdom studerede han i 9 Aar i Kjøbenhavn, understøttet af Kong Christian III. Fra dette Tidsrum haves der adskillige mærkelige Meddelelser fra hans Haand. Som Student var han 1555 i nogen Tid vikarierende Prædikant i Hollænderby paa Amager. Siden blev han Præst i Nortorf i Holsten, hvor han virkede i o. 50 Aar, men stadig bevarede et venligt Minde om de i Kjøbenhavn tilbragte Ungdomsaar, og da Kong Frederik II (der en Gang havde været M.s Gjæst i hans Præstegaard) døde, udgav han et Digt om hans «salige Afsked». For øvrigt var M.s Forfattervirksomhed af moralsk og historisk Art. Et plattysk Skrift af ham om Hexeri og Troldom (1587) og «Ein Spiegel ehlicher Haushaltung» (1611) ere ikke uden Mærkelighed. Særlig fortjener dog at nævnes hans «Nucleus historiarum od. auserlesene, liebliche, denkwürdige u. wahrhaftige Historien» (Hamb. 1599 i Fol. og siden gjentagne Gange oplagt paa ny). Dette omfangsrige Værk, der er tilegnet Christian IV, indeholder en overordentlig rig historisk Exempelsamling, deriblandt mange kuriøse og mærkelige Anekdoter, samlede alle Vegne fra. De for os interessanteste grunde sig paa Forfatterens egne Oplevelser eller Erindringer. M.s Hustru, Gundel, døde 1602.

^{Moller, Cimbria lit. I.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621.}

H. F. Rørdam.