Personside - 13

Norman Lee Madsen skriver:

According to Kure's farm-list Oluf Ottesen Uf's wife is the daughter of Hans Myre of Fuglsangsgård, 6' Vdg. Ibsker. One problem with this is that Hans Pedersen Myre's year of birth is given as circa 1480, and Oluf's wife must have been born before 1495.

According to Sigvard Mahler Dam's article “Landsdommer Patriciatet på Bornholm”¹, she is the sister of Jens Hansen Myre, who was Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm in the mid-1500s.

Sigvard Mahler Dam skriver i ”Over Hals og hoved – et ramaskrig over Bornholms land” i Saxo, 1991:¹

En anden ligsten ligger endnu i dag i Ols kirke over Truid Myre (-1551-1558-), der døde på Myregård i Olsker 1/11 1574. De slidte våben er dog ikke mere ukendelige, end man kan skimte 2 af de 3 myrer i Truids våben og på hjelmen to vesselhorn. Hustruens våben er en halvbue med nogle spidser, der peger nedad (altså en slidt udgave af hummerkloen), også med vesselhorn som hjelmfigur, ifølge kronologien må hun da være en datter af Hans Pedersen i Bjergegård.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:⁵

Wøldike, Marcus, 1699-1750, Professor, yngre Broder til ovenfor anførte Biskop Andreas W., blev født 25. Nov. 1699 i Sommersted og undervistes i Hjemmet af Faderen. Sammen med sin Tvillingbroder Jørgen W. (d. 1730 som Rektor i Frederiksborg) blev han Student 1716, og ligeledes sammen med ham rejste han til Wittenberg og Jena for at studere. Ved sin Tilbagekomst 1720 tog han Attestats og begyndte at manuducere. 1722 kom han paa Valkendorfs Kollegium og blev Amanuensis under J. C. Wolfen ved det store kongl. Bibliothek. Han lagde sig særlig efter Hebraisk, men var ellers en sand Polyhistor og saa bevandret i alle Videnskaber, at han var i Stand til at overtage hvilket Professorat det skulde være. Det var vistnok Trang, der bragte ham til ivrig at søge Præstekald; men først 1728 opnaaede han, efter at have prædiket for Kongen paa Fredensborg, at blive udnævnt til Præst ved St. Jacobi Kirke i Varde. Her blev W. dog kun til 1731, da han vendte tilbage til Hovedstaden som theologisk Professor, og han kom nu paa sin rette Plads. Han var Orthodoxiens Repræsentant og øvede stræng Censur lige over for de pietistiske Skrifter. I øvrigt var W. en af de lærdeste Theologer, Danmark har haft. Hans dogmatiske Lærebog («Positiones fidei christianæ») udkom 1. Gang 1740 og ofte senere; den var baade her hjemme og i Udlandet, navnlig i Sverige, en meget benyttet Lærebog. Da Spørgsmaalet om Tvangsdaab kom op ved de separatistiske Uroligheder, hævdede han bestemt dens Berettigelse. 1732-38 maatte han som Vikar for Universitetets Senior, Prof. C. Bartholin, holde Forelæsninger over de østerlandske Sprog; han holdt ogsaa private Kollegier over Hebraisk og Gamle Testament for en Del voxne Adelsmænd, der ansaa det for Pligt at lægge sig derefter med Henblik paa deres fremtidige Embedsvirksomhed, naar de skulde afgive Betænkning i Religionssager. W. er den første, der ved Kjøbenhavns Universitet har holdt egentlige kirkehistoriske Forelæsninger, da dette Fag først ved Fundatsen 1732 optoges som fast Bestanddel af det theologiske Kursus. Reformationstiden omfattede han med størst Interesse. Da han ved Jubelfesten 1736 erhvervede den theologiske Doktorgrad, omhandlede hans Disputats et Æmne fra den danske Reformation (Confessio Hafniensis af 1530). Senere udgav W. Studier over den ældste danske Bibeloversættelse og en hel Række (12) Disputatser om Forhandlingerne mellem de evangeliske og Romerkirken. Tillige forberedte han en samlet Udgave af H. Tausens Skrifter og lod i det Øjemed tage Afskrifter af de fleste af disse (Thottske Saml. 326. Kv.); men Planen lykkedes det ham ikke at udføre. Endnu maa fremhæves W.s store Arbejde med den reviderede Bibeludgave af 1737. Allerede 1734 var han blevet Medlem af Missionskollegiet og af Direktionen for Waisenhuset. Hans forholdsvis tidlige Død, 26. Sept. 1750, fremkaldte dyb Beklagelse. Til Vidnesbyrd om hans Nidkjærhed anføres, at hvor lidende han end var, kunde ingen holde ham tilbage fra at holde Forelæsninger endnu Dagen før han døde.

Som Præst i Varde havde W. 1730 ægtet Ingeborg Wulff (f. 1708 d. 1770), hendes Fader, Jeremias W., havde været Præst i Vejle, men døde, da Datteren kun var 5 Aar gammel; hun var da blevet opfostret hos sin Morfader, Stiftsprovst Seerup i Ribe.

^{Dan. Bibliothek II, 420 ff.
Lærde Tidender 1750, Nr. 41 ff.
J. Møller, Mnemosyne II, n; IV, 98 f.
Suhm, Saml. Skrifter X, 23 f.
Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 207 f.; 4. R. II, 458 ff. 606 f.
H. Rørdam, Hist. Saml. og Stud. IV, 236 f.
Geneal. og biogr. Archiv S. 342 ff.
Worm, Lex. over lærde Mænd.
Lengnick, Stamtavle over Familien Wøldike.}

Hun havde et epitaphium i Rønne Kirke med følgende indskrift: 'Gud til ære og kirken til ziirath, haver den ærlige og gudfrygtige matrone Elisabeth, sal. borgmester Peder Koefoeds efterladte. ladet dette epitaphium staffere og bepryde, sig, sine og andre til godt eksempel. Anno 1685.'

'Allene Gud til Ære og kirken til ziirlighed, er dette epitaphium bekostet og opsat af ærlige, højaggtbare, velviise og velfornemme mand, Peder Koefoed, fordum borgmester i Rønne tillige med sin elskelige hustru, ærlige og gudfrygtige matrone, Elisabeth Mads Ravnsdatter, hvilket begge kom udi ægteskab, som var 29 år, 11 mdr. og 7 dage, velsignet med 15 børn, 9 sønner og seks døtre indtil Gud, almægtigste den 24. december 1648, hannem ved døden hjemkaldede, udi sin alders 50. år, 6 mdr. og 9 dage.'

Ovenover var Koefoeds og hustrus våbener (se Thura: Bornholms beskrivelse side 133).

8 af 15 børn kendes.

Ved sin død ejede hun 7 gode bornholmske bøndergårde.

Sigvard Mahler Dam skriver i ”De Bornholmske væbnerslægter Uf og Splid – noget nyt om deres våbener¹:

M. K. Zahrtmann (som var velbevandret i bornholmske slægter) skriver: "Jørgen Gagge satte sine svigerforældre Peder Hansen Uf og Mette Hansdatter Myre et smukt minde i Klemmeds Kirke, ved 1601 at lade støbe sognekirken største klokke prydet med Uf-slægtens gavlsparremærke og Myreslægtens krybende myre.”

Norman Lee Madsen skriver:²

Pew is preserved in Klemensker church with initials PH and MHD, it last/latest to his (Jørgen Gagge's) wife, Margrethe Hans Datter.

After his death in 1596 inherited his 2 daughters all the farms he had received in inheritance with his wife Mette Myhre, and also Uf property - the eldest brought Myregård in Åker m.fl. to her husband Jørgen Henningsen Gagge.

The youngest married in 1606 to adelsmanden Hans Grabov, they inherited Simblegård, Myregård and more other farms. Their son was able to later sell all 30 farms.

Peder Hansen Uf, there resided on Simblegård in Klemensker, became chief justice in 1574 and received yearly tax payments from 11 farms, here under 20' vdg. in Klemensker, thus beyond to own/possess 6' vdg. had he also ownership right across 20' vdg. in Ibsker, until he quit judicial office in 1588.

^{'Bornholmske Samlinger', 3/126, 11/112, 16/137, 147, 149, 21/25.}

In 1572 a meeting was held by Bornholm's Parliament to establish who had the right to the status of 'Frimand' (Freeman) on Bornholm. Of course, that meeting had a broader purpose: a war in which Lübeck and Danmark had fought side-by-side had ended two years previously, and there was another three years before the Lübeck 50 year claim to Bornholm was to expire; although Lübeck claimed that it had been given a further 50 years. In this predicament it was wise for the King to establish locally situated allies; and Bornholm's influential free-men, who normally would have been snubbed by the King and the true nobility, were now in a position to receive benevolent treatment from the Danish government.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men namedas being in attendance: the brothers Jens and Hans (Madsen) Kofoed, Peder(Poulsen) Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, Jørgen Gagge, andalso ten other men only listed by their patronymic - among those were Bendt Hansen and Laurids Pedersen; and at which occasion three Danish Parlimentary advisers (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting. The Kofoeds had no written proof of their freemen status; they were only able to give heartfelt and solemn words about faithful service. It seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by Lübeck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that Lübeck only plotted to keep our island under their yoke." This is the first record in which we find the Kofoeds being mentioned as "frimænd". We know that they were related to Oluf Bagge and Peder Uf, and probably to several ofthe others. The question remains: did they already have claim to freeman status, or did they take advantage of the King's need for loyal followers - seeking acknowledgement of that status from their peers on Bornholm? It seems that they had to make certain commitments to the King in exchange for the full rights to freeman status.

A document dated March 28, 1574 tells us that Peder Hansen Uf was the Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm at that time. A free-man (frimand) he was the owner of Simblegård proprietairgård in Klemensker parish, and Eskildsgård, 9' Vdg. Pedersker. His wife, Mette Hansdatter, inherited Fuglsangsgård (later known as: Gaggegård, still later as: I Klinteby), 6' Vdg. in Ibsker - which she later passed down to her daughter's son Claus Gagge.

On August 30, 1577 Peder Uf was endowed with thirteen farms that were under ecclesiastical jurisdiction, namely: six farms in Østermarie, one farm in Ibsker, two farms in Vestermarie, three farms in Klemensker, and one farm in Rutsker parish. A letter of declaration (dated April 27,1580) confirmed that he had property-rights equal to that other free-men on Bornholm. Coat-of-arms drawing in Heraldry Periodical, nr. 43,1981ep: contains a chevron (gavlsparre).

Morten Hermansen Bohn giftede sig med Margrethe Anker, Datter af Haslepræsten Povl Hansen Anker, som ledede Bornholmernes Opstand mod de Svenske 1658. Morten Bohn drev en betydelig Købmandshandel i Hasle, var Byfoged og nævnes 1684 som Borgermester, 1687 tillige som Borgerkaptajn i denne By. Han døde 1725, og hans Enke, Margrete, 1734.

Dette Ægtepars Søn var Povl Bohn, født 1697, som bestod det theologiske studium i København 1717 for at flakke om paa Krigseventyr i Evropa, og som svang sig op i østrigsk Tjeneste 1743 til Ingeniøroberst, 1752 til Feltmarchallieutnant, 1758 til Felttøjmester og 1759 til Direktør for Ingeniørvæsenet. Han døde 12. Novbr. 1759 i Wien og efterlod sig i Ægteskab med Maria Rosina v. Grabenfeld to Sønner, Franz og Wilhelm, hvilke 1. April 1780 optoges i de østerrigske Arvelandes Friherrestand paa Grund af deres Faders Fortjenester.