Personside - 157

Skibsreder A.P. Møller, født den 2. oktober 1876 i Dragør, søn af kaptajn Peter Mærsk Møller og Ane (Anna) Mærsk Møller (født Hans Jeppesen), gift 1910 med Chastine Estelle Mc-Kinney, to døtre og to sønner.

Familien flyttede i 1884 til Svendborg, og Arnold Peter Møller kom i byens private realskole. Efter skolen kom han i lære hos købmand I.N. Bonnesen i Sorø, og tre år senere, i 1895, startede han som volontør hos to af faderens forretningsforbindelser i Newcastle, England. I 1897 gik turen til den østpreussiske by Königsberg – i dag Kaliningrad – hvor A.P. Møller fik ansættelse i et eksportfirma, og i 1899 flyttede han til Sankt Petersborg, hvor han blev ansat i et mæglerfirma.

I februar 1904 flyttede A.P. Møller hjem til Danmark for at tiltræde stillingen som leder af befragtningsafdelingen i C.K. Hansen, et af datidens større københavnske rederi- og mæglerfirmaer. Senere samme år stiftede han A/S Dampskibsselskabet Svendborg sammen med sin fader, kaptajn P.M. Møller.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:²

Arnesen, Paul, 1776-1851, Filolog. Han var født 21. Dec. 1776 paa Breiðabólstad Præstegaard i Snæfellsnes Syssel i Islands Vesteramt som Søn af Provst Árni Sigurðarson, en Stræng, men højt anset gejstlig, siden Præst paa Holt i Rangárvalla Syssel (d. 26. Marts 1805), og Kristín Jakobsdóttir, «en særlig from og gudfrygtig Kvinde». En Slægtning tog ham 1792 med til Danmark og fik ham anbragt som Gratist i Helsingør Latinskole under Rektor, Magister Loft; for sit Underhold maatte han selv sørge ved at undervise Børnene i en Familie, som med Velvilje tog ham i Huset, og andre Skoledisciple. 1799 tog han Examen artium, 1800 philologicum og philosophicum, alle med Udmærkelse; derefter var han i 2 1/2 Aar Alumnus af den filologiske Klasse i det pædagogiske Seminarium og underkastede sig de forskjellige den Gang befalede Prøver; han boede paa Regensen sammen med sin Ven, senere Professor i Christiania Stenersen. 1803 blev han Adjunkt og 1806 Overlærer ved Christiania Kathedralskole; i denne Tid ægtede han 1805 Bodild Cathrine Thorup (Datter af Pastor Mek Holmbo T. i Guldager, Ribe Stift), f. 1768, d. allerede 2. April 1806 i Christiania, og derefter 1807 Dorothea Elisabeth de Wauwert Wexels (Datter af Kammerraad og Glasværksadministrator i Christiania Hans W.), f. 10. Juli 1783, d. i Kjøbenhavn 10. Febr. 1848, med hvem han havde 11 Børn. 1812 blev han efter Ansøgning entlediget fra sit Embede i Christiania, hvor han ikke befandt sig vel, og blev derpaa 1813 udnævnt til Overlærer i Slagelse, hvis da meget forfaldne lærde Skole han bragte i Vejret; men til sidst kom det til Misforstaaelser her mellem ham og hans foresatte, og han blev da 1815 beskikket til Rektor i Fredericia. 1817 maatte han paa Grund af en svær Nervesygdom lægge sig ind paa Frederiks Hospital i Kjøbenhavn, og imidlertid blev Skolen i Fredericia nedlagt og han selv entlediget fra 1. Jan. 1818 med Vartpenge og Løfte om ny Ansættelse. Deraf blev der dog intet; Resten af sit Liv indtil 12. April 1851 levede han i Kjøbenhavn, hvor han en Tid var Lærer i Græsk ved Borgerdydskolen under M. Nielsen, men ellers syslede med sine videnskabelige Arbejder. Det synes, som om hans energiske og heftige Karakter og store Iver for at reformere, hvor han kom hen, skjønt den var berettiget, have vakt Anstød og hindret hans Anvendelse i Statstjenesten. I sit Hjem levede han et smukt Familieliv, og skjønt hans økonomiske Stilling synes at have været lidet gunstig, var han meget hjælpsom mod unge studerende, særlig da mod islandske Studenter, som kom her til og opsøgte ham; thi vel var han selv helt bleven dansk, men han hang dog stadig ved sin kjære Fødeø, som han kun naaede at besøge en eneste Gang efter 1792, nemlig 1800 efter sin første Universitetsexamen. Han var en meget dannet Mand, vel bevandret ikke alene i de græske og latinske Klassikere, men ogsaa i den danske og andre evropæiske Litteraturer. Foruden nogle mindre Skoleskrifter (f. Ex. «Om de lærde Skoler» (1816), en Afhandling med flere gode og sunde Tanker) skrev han «til Brug for den studerende Ungdom» sin «Græsk-danske Ordbog» (1830), den første i sin Slags her i Danmark, hvorfor den virkelig ogsaa afhjalp et længe følt Savn, skjønt den havde ikke faa Mangler, i det Forfatteren, hvis store Flid ved dette Arbejde ellers fortjener al mulig Ros, ikke helt igjennem har fulgt en ganske fast og klar Plan og oftere har været uheldig med sit danske Sprog. De samme Mangler, vel endog i stærkere Grad, klæbede ved hans «Ny latinsk Ordbog» (1845-48), som derfor heller aldrig ret har fundet Indgang ved Skolerne. A.s sidste Arbejde var en Oversættelse af Thukydides, hvoraf en Prøve (1. Bog) er udgivet af C. Berg (1854).

^{Paul Arnesen Islænder, et Livsbillede, af hans Datter Benedicte Arnesen Kall, 1884.
Hundrup, Roskilde Skoles Progr. 1861 S. 28 f.
P. Arnesen, Bemærkninger angaaende den lærde Skole, 1848.}

M. Cl. Gertz.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:⁴

Kall, Nicolai Christoffer, 1749-1823, Orientalist, den ovennævnte J. C. K.s Søn. Fødtes 25. Sept. 1749 i Kjøbenhavn, 1762-65 Discipel i Randers Skole, hvorfra han dimitteredes som Student. 1768 Alumnus paa Borchs Kollegium. 1769 theol. Kandidat. 1771 Dekan ved Kommunitetet, af hvis Disputatsers Formalisme og Ordgyderi han er ivrig Modstander. Studerer orientalske Sprog, 1775 Magister. Derpaa Udenlandsrejse 1775-77 med længere Studieophold i Gøttingen, kortere i Wien, Rom og Paris. Var imidlertid 1776 blevet udnævnt til Professor i orientalske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet. 1778-81 Kommunitetsprovst. Rector magnificus 1792-93 og 1804-5. Død som Etatsraad 4. Okt. 1823. Var gift med Agnethe Mechtildis f. Stendrup (d. 5. Avg. 1817), Datter af Etatsraad Jacob S. Litterære Arbejder bl. a.: «De Molecho» (1769), «Commentatio in Haggæum» I-III (1771-73) samt nogle Programmer.

Joakim Larsen