Personside - 18

Fra Dansk Biografisk Lexikon:³

Skavbo, Claus Lauridsen, --1590, Professor, var, som hans Tilnavn viser, født paa Skagen; hans Fader var formodentlig Laurids Thomesen, Raadmand sammesteds. I Aalborg Skole maa han antages at være bleven oplært. Ved Kjøbenhavns Universitet var særlig Dr. Christiern Thorkelsen Morsing hans «kjære Læremester». 1543 drog han til Wittenberg og færdedes siden i mange Aar ved Tysklands og Frankrigs Højskoler. Flere unge Adelsmænd vare fra Tid til anden overgivne til hans Vejledning, navnlig Peder Oxes Brødre Johan, Albert og Eskil samt Lave Brockenhuus. Mathematik var hans Hovedstudium, og i Paris udgav han 1552 en dansk «Arithmetica eller Regnekunst» (s. Danske Mag. I, 118 ff.). 1555 blev han kaldet til Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet, hvorpaa han kort efter tog Magistergraden. 1564 overtog han Professoratet i Physik, hvorved han forblev i sin øvrige lange Embedstid. Da han var en meget brugbar Mand i praktiske Forhold, betroedes der ham i Tidens Løb forskjellige Hverv, der laa uden for den egentlige Lærergjerning. Saaledes blev han 1562 Universitetets «Fiscarius» eller Regnskabsfører, 1570-84 var han vor Frue Kirkes akademiske Værge. 1573 blev han af Rigshofmester Peder Oxe beskikket til Forstander (Økonom) for Kommunitetet. Med Familien Oxe bevarede han en venlig Forbindelse, hvilket ikke blot fremgaar deraf, at hans fordums Discipel Johan Oxe til Tordsø ved sin Død betænkte ham med et Legat, men ogsaa deraf, at han i mange Aar var forlenet med de Jorder, der henhørte til Familiens Kapel ved St. Olufs Kirke i Helsingør. Efter flere Gange at have beklædt Rektoratet ved Universitetet døde «den ærværdige Olding» 18. Avg. 1590. Foruden ndfr. nævnte Søn havde S. flere Døtre, der bleve gifte med bekjendte gejstlige eller akademiske Personligheder. En af dem ægtede M. Claus Christoffersen Lyskander, der har leveret en smuk Karakteristik af Svigerfaderen, hvis Retsindighed og Jævnhed vistnok med rette fremhæves. Men nogen betydelig Videnskabsmand var han næppe.

^{Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 486 ff.}

H. F. Rørdam.

According to Michael EneRiis' database Niels Rani was married to Etle Andersdatter, and that Etle was the mother of Niels Oufsen Bild's wife. And that Etle is the daughter of Anders Nielsen and Gytthe Pedersdatter Ulfeldt. And that Gytthe is the daughter of Peder Vethus Thrugotus Vædder (Ulfeldt) and Cecilie Jonsdatter Litle.

However, the date for this information do not add up. In order for Etle Anderdatter to be the mother of Niels Olufsen Bild's wife, she must have been born before 1270. Which means that Gytthe Pedersdatter Ulfeldt must have been born before 1255. Cecilie Jonsdatter Litle's father Jon Jonsen Litle was born 1230, this means the Cecilie could not have been born before 1245 - she would have been under 10 years old in 1255! This information places Gytthe and Cecilie as contemporaries.

Han var broder til Rane Jonsen, der blev henrettet for mordet i Finderup Lade.

Sigvard Mahler Dam skriver i ”Strangesønnerne”³:

Vi har nu en hel del løse ender hængende i luften, og skal de samles må vi bevæge os tilbage til 1200-tallet. De to mægtige brødre biskop Jens og drost Niels Olufsen Bild har naturligvis haft en fader, der hed Oluf.

Strange Andersens datter Cecilie var i 1279 enke efter Hr. Oluf Haraldsen, og ser vi på ovennævnte "løse ender" med brødrene Oluf, Strange og Anders, ja, så er det fristende at se en sammenhæng!

Det viser sig, at Hr. Oluf var søn af en mand, der altid kaldes "Hr. Harald marsk", hans navn og herkomst var så velkendt, at det aldrig var nødvendigt at tilføje hans patronymikon. Man bliver heller ikke overrasket ved at erfare, at hans hustru var af sjællændernes gamle høvdingeæt, Hviderne, nemlig Christine Hr. Ebbe Sunesens datter.

Hvis Oluf Haraldsen skulle være af Strangesønnernes æt og udgøre vores "missing link", hvorfor er han og faderen så hele tiden nævnt i forbindelse med Sjælland?

Imidlertid findes et dokument af 1254, der knytter Hr. Harald til Jylland, hvori Hr. Iver Tagesen (Saltensee), tidligere kong Abels marsk, skøder gods i Rangstrup (Nr. Rangstrup h., syd for Ribe). Hans "elskede frænder" skal godkende dokumentet, hvorfor vi kan slutte, at det drejer sig om arvegods, idet slægten altid havde forkøbsret, hvis en person ville afhænde fast ejendom. Frænderne er Hr. Harald førhen marsk hos kong Valdemar, Hr. Niels Hak førhen marsk hos kong Christoffer, Hr. Thomas Lagerbuk og Tue Kardinal.

Harald marsk - hvem var han opkaldt efter? Tilknyttet Jylland, indgiftet i Hviderne på Sjælland, hvem var denne velkendte mand, der aldrig blev kendetegnet ved sin faders navn? Navnet er usædvanligt i hans tid, selv blandt stormændene, men almindeligt i den gamle kongeslægt, og han kalder sin søn for Oluf, hvilket er ukendt i hans hustrus slægt, så det må være et fædrene navn.

Det er tænkeligt, at Harald marsks farfader, som muligvis var den sagnomspundne høvding fra folkesangen, "Skammel nør fra Thy", havde fået en datter af modkongen Oluf Haraldsen til ægte, for at denne kunne sikre den jyske støtte, og muligvis var "kronesmeden" også af denne slægt. Navnene Oluf, Harald og Mogens,ja, selv Agge og Tue, nedarves i Strangesønnernes slægt og peger på modkongerne.

Måske også slægtens til tider oprørske og egenrådige sindelag, "Jydernes gamle stivsind", kunne stamme fra denne tilsidesættelse; og den store selvbevidsthed, der senere fostrer så mange riddere, marsker og droster, fortæller, at de mere var krigere end bønder.