Personside - 18

Sigvard Mahler Dam skriver i ”Strangesønnerne”¹:

Hans broder, Hr. Jens, døde som biskop i Odense, så såvel i verdslige som i gejstlige forhold havde de nøglepositioner i Danmark. Måske var han den provst Jens i Odense, der i 1272 beseglede et privat dokument, i 1277 blev han biskop i Odense, men uvist af hvilken grund kaldes han i kong Erik Glippings håndfæstning "udvalgt og bekræftet biskop af Odense", som om der var uenighed om dette punkt.

I 1284 er han blandt de dommere, der går kongen imod i sagen angående kong Erik Plovpennings døtres arv, som kongen stadig nægtede at udbetale. Man ser også Hr. Jens nævnt i selskab med de mænd, der senere blev "politisk dræbt" og kendt skyldige i kong Eriks drab i Finderup lade, så det var måske et held for både Hr. Jens og hans slægt, at han døde i 1286 fire måneder før mordet sankt Cecilie nat!

Sidste gang Hr. Jens nævnes i dokumenterne er i et pavebrev af 18/5 1286, hvor han og biskoppen af Roskilde pålægges at ordinere ærkebispen i Uppsala (dengang underlagt den danske ærkebisp i Lund, der derfor kaldtes "Sveriges Primas"), hvilket fortæller noget om Hr. Jens høje kirkelige anseelse.

Efter sin død blev Hr. Jens ikke begravet blandt kongelige helgenben i Odense, men hans jordiske rester førtes til sortebrødrekirken i Ribe. Han havde arvegods i byen, for en købstadsgård i Sankt Hansgade (nu Bispegade) gav han til domkirkens bygningsfond, kirken måtte dog Købe hans søskende ud for 8 mark sølv! Han gav tillige marker og enge såvel til fonden som for sin egen sjæls frelse. I en gammel jordebog "Ribe Oldemoder" læses, at Hr. Jens var broder til "Hr. Nicholao Billær", vores drost, der også gav kirken jord i samme landsbyer, Sønder Farup og Vester Vedsted, sydvest for Ribe. I dag ligger byerne nær havet, men dengang før den store stormflodskatastrofe i 1362 var der næsten 20 km ud til havet, som slugte 7 kirkesogne! Bild-brødrene knyttes ikke blot til det traditionelle slægtsområde, Nørrejylland, men også til Ribe-egnen.

Sigvard Mahler Dam skriver i ”Strangesønnerne”²:

Vi har nu en hel del løse ender hængende i luften, og skal de samles må vi bevæge os tilbage til 1200-tallet. De to mægtige brødre biskop Jens og drost Niels Olufsen Bild har naturligvis haft en fader, der hed Oluf.

Strange Andersens datter Cecilie var i 1279 enke efter Hr. Oluf Haraldsen, og ser vi på ovennævnte "løse ender" med brødrene Oluf, Strange og Anders, ja, så er det fristende at se en sammenhæng!

Det viser sig, at Hr. Oluf var søn af en mand, der altid kaldes "Hr. Harald marsk", hans navn og herkomst var så velkendt, at det aldrig var nødvendigt at tilføje hans patronymikon. Man bliver heller ikke overrasket ved at erfare, at hans hustru var af sjællændernes gamle høvdingeæt, Hviderne, nemlig Christine Hr. Ebbe Sunesens datter.

Hvis Oluf Haraldsen skulle være af Strangesønnernes æt og udgøre vores "missing link", hvorfor er han og faderen så hele tiden nævnt i forbindelse med Sjælland?

Imidlertid findes et dokument af 1254, der knytter Hr. Harald til Jylland, hvori Hr. Iver Tagesen (Saltensee), tidligere kong Abels marsk, skøder gods i Rangstrup (Nr. Rangstrup h., syd for Ribe). Hans "elskede frænder" skal godkende dokumentet, hvorfor vi kan slutte, at det drejer sig om arvegods, idet slægten altid havde forkøbsret, hvis en person ville afhænde fast ejendom. Frænderne er Hr. Harald førhen marsk hos kong Valdemar, Hr. Niels Hak førhen marsk hos kong Christoffer, Hr. Thomas Lagerbuk og Tue Kardinal.

Harald marsk - hvem var han opkaldt efter? Tilknyttet Jylland, indgiftet i Hviderne på Sjælland, hvem var denne velkendte mand, der aldrig blev kendetegnet ved sin faders navn? Navnet er usædvanligt i hans tid, selv blandt stormændene, men almindeligt i den gamle kongeslægt, og han kalder sin søn for Oluf, hvilket er ukendt i hans hustrus slægt, så det må være et fædrene navn.

Det er tænkeligt, at Harald marsks farfader, som muligvis var den sagnomspundne høvding fra folkesangen, "Skammel nør fra Thy", havde fået en datter af modkongen Oluf Haraldsen til ægte, for at denne kunne sikre den jyske støtte, og muligvis var "kronesmeden" også af denne slægt. Navnene Oluf, Harald og Mogens,ja, selv Agge og Tue, nedarves i Strangesønnernes slægt og peger på modkongerne.

Måske også slægtens til tider oprørske og egenrådige sindelag, "Jydernes gamle stivsind", kunne stamme fra denne tilsidesættelse; og den store selvbevidsthed, der senere fostrer så mange riddere, marsker og droster, fortæller, at de mere var krigere end bønder.

Henrik Gertsen Ulfstand til Glimminge levede endnu 1439. Han var gift første gang med Helle (Ovesdatter Hase?), og anden gang med Kirsten til SkabersøDue ( Bare h.). Henrik Gerdsen Ulfstand nævnes første gang 1396, og 1401 var han ridder, da han beseglede kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente.

Henrik satte sit segl på kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente i 1401.
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)