Personside - 221

Allerede tidlig var hans Interesse delt mellem Retsvidenskab og Politik, og denne Dobbelthed kommer til Syne gjennem hele hans Forfattervirksomhed. Hans første Skrift, 'Helstatens Separatister' (oprindelig trykt i 'Dagbladet' i Dec. 1853), var en skarp Kritik af det slesvigske Forfatningsudkast, og fra Altona skrev han senere jævnlig Breve til 'Fædrelandet'. Derefter fulgte nogle Smaaskrifter om, d. v. s. imod, 'Dødsstraffen' (1858), om 'den offentlige Anklagemyndigheds Væsen og Betydning' (1862), om 'Lægens Vidnepligt' (1863) og om 'den franske Militærrettergang' (1870) til Anbefaling for en indgribende Omdannelse af den militære Retspleje her hjemme. Efter at have udgivet 1864 en meget kortfattet 'Politisk Katekismus for Menigmand' udarbejdede han 1869 til Brug for Folkeoplysningsudvalget 'Grundtræk af Danmarks Statsforfatning og Statsforvaltning', til hvis nye Udgave 1880 føjedes et Omrids af Sveriges og Norges. 1891-93 kom der en 4. Udgave.

Af mere selvstændig Karakter ere nogle Indlæg i den politiske Strid: 'Om Udstedelsen af provisoriske Love' (1883); 'Provisoriet efter gjældende dansk Statsret af en Jurist af den gamle Skole' (1886), hvis Titel alene udtaler Modsætningen imod den nye Lære om foreløbige Finansloves Berettigelse; 2 Artikler i 'Tilskueren' 1890 og 1892 om 'Rigsrettens Omdannelse' og 'Stridspunkterne i Grundloven'. I den første foreslaas den nuværende Tvedeling af Dommerne imellem Højesteret og Landstinget afløst af en Tredeling, hvorved det politiske Element i Rigsretten bliver afgjort overvejende, medens begge Rigsdagens Ting faa lige Del i Rigsrettens Sammensætning og desuden lige Anklagemyndighed. I den anden Afhandling fremsættes Forslag til Ændringer i nogle Grundlovsbestemmelser for at afværge provisoriske Tilstande i Fremtiden. I en vis indre Sammenhæng med disse statsretlige Forslag staar en sammenlignende Fremstilling af 'Ministeransvarligheden i det konstitutionelle Kongedømme ' i forskjellige evropæiske Stater (i 'Tidsskr. f. Retsvidenskabs 1895).

1864 kom N. ind i egentlig politisk Virksomhed, i det han i Nyborgkredsen valgtes til Rigsraadets -- og snart efter tillige til Rigsdagens -- Folketing, og han beholdt sit Sæde i dette indtil 1872, da han fortrængtes af en Venstremand. Han hørte den Gang til det national-liberale Parti, var derfor ogsaa Medstifter af 'Martsforeningen' s. A. og Repræsentant i 'Dansk Folkeforening' 1864-65, men han hørte til Partiets venstre Fløj. Dette kom stærkt frem under Grundlovskampen, i det han saa længe som muligt stræbte at undgaa enhver alvorlig Ændring af Grundloven (stemte i April 1865 imod det første Udkast) og i hvert Fald vilde overlade Rigsdagen Gjennemsynet; først da fortsat Modstand syntes haabløs, stillede han et Forslag til Landstingets Ordning, hvis Vedtagelse førte ham og andre af Folketingets Flertal ind paa et Skraaplan og derved banede Vej for den endelige Ordning. Derefter var han sammen med N. C. Frederiksen og M. Gad Stifter af 'Mellempartiet', der efterhaanden naaede op til at omfatte en Tredjedel af Tingets Medlemmer, og som i flere Aar holdt Ligevægten mellem det national-liberale Parti og Venstregrupperne samt væsentlig fremmede Lovgivningsarbejdet. Det stræbte ogsaa med større Iver end Held efter at skyde den politiske Kamp ud ved at bringe indgribende Reformer i Forslag, saaledes om Lens og Stamhuses Overgang til fri Ejendom.

N. indtog i disse Aar en fremragende Stilling i Folketinget og var Medlem af de vigtigste Udvalg, saaledes 1864 om Krigens Førelse, 1865 om Grundloven, 1866-67 om Valgloven, Værnepligtsloven (Ordfører) og Hærens Ordning (Formand), 1867-68 om Søværnets Ordning, 1867-70 om Lønningslovene (1869-70 Formand).

Han fik derfor ogsaa Sæde i den store Forsvarskommission 1866 og i den første parlamentariske Kommission om Valløog Vemmetofte 1871-72 (var Viceformand i denne). Derimod søgte han forgjæves at faa lignende Kommissioner nedsatte om Forvaltningens Ordning og om Almueskolen. Da han 1872 var falden igjennem, søgte han næste Aar forgjæves Valg først i Helsingør (imod Højremanden General Thomsen) og senere i Bogense (imod Venstremanden Klaus Berntsen) og holdt sig derefter tilbage, men gav sine Tanker Luft i et Flyveskrift: 'Hvor vidt ere vi naaede?' (1874), i hvilket han aabent udtalte sig for det parlamentariske Systems Optagelse og for et omfattende Reformarbejde.

Først 1883 vovede han sig frem igjen, i det han stillede sig ved et Udfyldningsvalg i Frederiksbergkredsen som 'liberal (d. v. s. antiministeriel) Højremand'. Han opnaaede vel ikke at blive valgt; men denne Valgkamp, der førtes med ualmindeligt Liv, gav Stødet til den 'liberale' Bevægelse, som i den følgende Tid saa væsentlig har omdannet de politiske Forhold i Hovedstaden og dens Omegn. 1884 ved de almindelige Valg var N. heldigere, men kunde under de daværende Forhold i Rigsdagen intet udrette, og efter Opløsningen 1887 faldt han igjennem imod Krigsminister Bahnson.

Senere har N. ikke deltaget i det politiske Liv uden som Forfatter af de ovennævnte Afhandlinger. Derimod blev han, der allerede 1868-76 var Medlem af den store Proceskommission, 1892 udnævnt til Medlem af den nye Kommission i samme Øjemed. Desuden har han i de sidste Aar udgivet sin Faders 'Optegnelser fra et Ophold i Frankrig 1815-18' (1897) og 'Optegnelser om Familien Nyholm' (1897).

N. ægtede 1. Avg. 1857 Rosaline Schrøder (f. 19. Juli 1834 d. 12. Avg. 1865), Datter af Juveler Conrad S. i Kjøbenhavn (f. 1795 d. 1865), og 12. Juli 1867 Jenny Augusta Risting (f. 28. Maj 1844), Datter af Skibsreder Jonas R. i Drammen (f. 1806 d. 1873).