Personside - 222

Fra Dansk Biografisk Lexikon:²

Erlandsen, Erland, --1276, udvalgt Ærkebisp, var en Broder til ndfr. nævnte Ærkebisp Jacob E.; han nævnes som Kannik i Lund 1256 og som Ærkedegn 1262. Ligesom andre Medlemmer af denne Slægt stillede han sig under Broderens Kamp mod Kongerne Christoffer og Erik paa disses Side, og eftersom han ikke overholdt det Landet paalagte Interdikt, lyste den pavelige Legat Guido «E., som giver sig ud for Ærkedegn,» i Band (1267). Da Jacob E. døde 18. Febr. 1274, blev E. E. vistnok ved Kong Eriks Indflydelse valgt til hans Efterfølger 15. April s. A. Inden den pavelige Stadfæstelse var erhvervet, døde han imidlertid 23. Avg. 1276.

^{Weeke, Lunde Domkapitels Gavebøger.}

Johannes C. H. R. Steenstrup.

Fra ”De første 6 Præster i Skanderup efter Reformationen”, Beth Jeppesen: Bransholms Hjemmeside:.

Pastor Buch købte præstegården i 1664 for 100 rdl.

I Matriklen af 1662 meddeles der om præstegården at den kan avle 20 læs hø. Beløbet for sæd og avl i hartkorn er 3 tdr. 1 skp. 1 fdk. 1 alb. Desuden har "Præsten udi Brug et Stykke Skovjord i Anst Skov tilhørende Skanderup Kirke, som han nyder; kan avle 3 læs Hø, er i hrtk. 1 skp. Endnu findes i Præstegaarden en liden Fiskedam ved Kirken. Nok en Boel som hører til Præstegaarden, dog ingen Avl dertil, skylder 1 Rgd." Det er jo skrumpet lidt, faderen bjergede 50 læs hø.

Det berettes i 1769 at en Messehagel som Jens Jacobsen havde skænket kirken af rødt fjøjl med kors af guldsnore ”nu var gammel og grøn”. Men da havde den så også holdt i 100 år !

Sønnen Jacob blev præst i Skodborg, datteren Karen blev gift med Jacob Pedersen Hygum, præst i Hygum og sønnen Nis efterfulgte sin far i embedet. Muligvis var der også en søn Hans.

Hun kan have været datter af Jens Buch - men det er kun en løs teori.

^{Dahls præstehistorie.
Fra Steen Thomsens database aug 2001.}

Fra Dansk Biografisk Lexikon:⁶

Wøldike, Jeremias, 1736-1813, Mathematiker, Søn af nedennævnte Professor Marcus W., var født i Kjøbenhavn 10. Avg. 1736, blev Student 1753, skrev forskjellige Dissertationer, deriblandt en mathematisk, og holdt som Dekan ved Kommunitetet en mathematisk Forelæsning. 1761 blev han Magister og rejste derefter udenlands med Stipendium. 1766 blev han Professor i Mathematik og Filosofi ved Sorø Akademi og 1787 Professor i Mathematik ved Universitetet. Her synes han kun at have holdt rent elementære Forelæsninger (efter Kaestners Bøger), og hans to Universitetsprogrammer bringe intet nyt. Han blev 19. Sept. 1769 gift med Sabine Margaretha Rosenstand-Goiske (f. i Viborg 1743, døbt 26. April), d. i Kbhvn. 9. Jan. 1809), Datter af Prof., Dr. Peder R.-G.. W. døde 22. Maj 1813.

^{Nyerup, Lit. Lex. Tidsskr. for Math. 1873, S. 162 f.
S. A. Christensen, Malhematikens Udvikling i Danmark og Norge i 18. Aarh.
Lengnick, Stamtavle over Familien Wøldike.}

H. G. Zeuthen

Fra Weilbachs kunstnerleksikon:⁷

Wøldike, Jeremias, 1736-1813, Matematiker. F. 10. Aug. 1736 i Kbh., d. 23. Marts 1813 sst., begr. sst. (Ass.).

Forældre: Professor Marcus W. og Ingeborg Wulff. Gift 19. Sept. 1769 i Kbh. med Sabine
Margrethe RosenstandGoiske, døbt 26. April 1743 i Viborg, d. 9. Jan. 1809 i Kbh., D. af Konrektor, senere Stiftsprovst og Professor Peder R.-G. og Marie Benedicte Kneil (Kneyln).

Paa Sorø Akademi findes et Projekt til et kombineret Klokketaarn og Observatorium til Sorø Klosterkirke, udført 1785 af den kunstinteresserede Professor i Matematik J. W.; Tegn. indsendtes til C. F. Harsdorff, der gik imod Planen om Taarnet. Resterne af Kirkens oprindelige Taarn blev derpaa Sommeren 1785 helt nedrevet.

W., der antagelig har forfattet Inskriptionen paa Johs. Wiedewelts Holberg Sarkofag i Sorø Klosterkirke og haft Andel i dennes Tilblivelse samt i Omordningen af Kongegravene, forhindrede 1776 ved C. F. Harsdorffs og Johs. Wiedewelts Nyopstilling af Christoffer II.s og Valdemar Atterdags Monumenter i Sorø Klosterkirke at Bronzefigurerne blev supplerede og oppudsede.

^{M. Mackeprang i Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet gennem Tiderne, 1, 1924, 265, 269; 11, 1931, 290-91.}

E.W.L.

Fra Matematiken i Danmark⁵::

Jeremias Wøldike,

f. 10/8 1736 i København, blev 1753 student, 1761 magister, professor i matematik, 1766 i Sorø, 1787 ved Universitetet, død 22/5 1813.

Disputats, Borchs kollegium.

1. Dissertatio qva natura calculi literalis distinete evolvitur, 23 s. 4°; 1760,

Tale paa kongens fødselsdag.

2. Om at bestemme de levende Kræfters Maal. 28 s. 4?; Sorø 1768

Universitetsprogrammer,

3, De libella. 4 s, fol, ; 1792
4. De tabulis logarithmicis 4 s. fol; 1793,
5. Geometrica solutio problematis de describendo Circulo tres datos alios externe tangente, ad regulas Francesci Vietæ concinnata, 10 s, 4°; 1793,

Oversættelser,

1. Afhandling, som nøjagtig udvikler bogstavregningens natur
3. Om vaterpasset.
4. Om logaritmetavler
5. Geometrisk løsning af problemet om at beskrive en cirkel, der rører tre mindre givne cirkler udvendig, paa det nøjeste tilpasset til François Viètes regler.