Personside - 289

Fra biskop Balles Visitatsindberetninger¹:

Sømme-Herred, 1788:

Roeskilde offentlige Danske Skole. Boglæsningen kunde gåe an. Men det ynkværdige Plapperie huserede her for alvor. Skoleholderen bildte sig ind, at det ikkun var hans Sag at lære Børnene vel at ramse, da Forstanden skulde komme af sig selv ved Confirmationen. Jeg måtte da i fulde 3 Timer sætte mig til at undervise både Skole-Mester og Børn, hvorledes de skulde bære sig ad for at tænke noget ved Ordene, og havde den Fornøyelse til Slutning at opvække iblant Mængden omtrent 10 eller 12 til at bruge deres Forstand, så at de endelig på egen Hånd kunne rigtig lede sig frem til Meningen af de opgivne Perioder. Men Skoldeholderen fik smag på at analysere og lovede nu at bruge min Bog, som giver dertil Veyledelse, med Flid. Her bleve da til opmuntring 10 Bøger uddeelte. Skoleholder Tiørnlund haver ellers været flittig nok, men derhos for selvklog. Assistent Borch ryster 10 Prædikener ud af Ermet om Dagen, ifald det skal giælde, men i Skolen virker han ikke meget til Gavn. Begge ere gamle og vrantne.

Fra Peder Herslebs Visitatsindberetninger¹:

Den 30. junii visiterede jeg i Tostrup med annexet Uggeløse i Mehrløse Herred. Præsten Johannes Schive. Siele-registeret 342. Præsten prædikede over 3. Joh. V. 4. Prædiken rett god og opbyggelig. Degnen [Holger Danholm] har og god berømmelse, at hand giør flid og er trofast.

Fra Peder Herslebs Visitatsindberetninger²:

Den 30. julii visitered jeg i Soderup og Eschildstrup. Sogne-præsten hr. Johan Henrich Weber prædikede over Psalm. 44 v. 6 literaliter, ikke passende til forrettningen, dog opbyggelige tanker. Hans catechiserede got; degnen [Jacob Tjørnelund] passabelt; scholeholderen ulasteligt.

I Dannevirkemænd og Ejderfolk fortæller Axel Johnsen

Først udbruddet af Første Verdenskrig rejste det spørgsmål, hvor langt mod syd den danske ret i grunden gik. Et af de første initiativer til en drøftelse blev taget i 1916 af den unge konservative politiker Aage Kidde, der var formand for den sønderjyske studenterforening Hejmdal og medlem af bestyrelsen af foreningen To Løver. Til stede ved dette første møde var en række politikere fra partiet Venstre, herunder Jens Vanggaard. Der var også kaptajn Harald Arnesen-Kall, der frem til 1915 havde været adjudant hos Kongen, kaptajn Erik With, chef for generalstabens efterretningsvæsen, samt formanden for den københavnske sønderjyske forening To Løver, rektor H.P. Hansen. Noget referat af mødet findes ikke, men i første omgang gjaldt det også kun om at skabe et netværk mellem det politiske miljø i Danmark, de sønderjyske foreninger i Danmark, det endnu tyske Sønderjylland og efterretningsvæsenet. Møderne i denne kreds fortsatte i de følgende år, men tilsyneladende uden at der blev udarbejdet et konkret program.

Fra Netapotek:

Den første apoteker på St. Thomas blev cand. pharm. Albert Heinrich Riise, der ved kongelig resolution fik privilegium på at drive et apotek i Charlotte Amalie. - Egentlig stammede Riise fra Ærø, hvor han i 1810 fødtes som søn af en købmand, der også var kaptajn. Han uddannede sig på fødeøens eneste apotek til discipel, men arbejdede sig i Fåborg og i København videre op, indtil han i efteråret 1832 tog den farmaceutiske eksamen. Herefter kastede han sig over naturfaglige studier og gav endvidere privatundervisning til de elever, der studerede til farmaceut.

I 1834 søgte Riise om tilladelse til oprettelse af et apotek i Charlotte Amalie med "exclusivt privilegium ", men i Guvernementet (= Den Kgl. Vestindiske regering) udtrykte man betænkelighed ved at love ham eneret på medicinsalget. Der var nemlig i forvejen en garnisonslæge og otte praktiserende læger, som havde ret til handel med medicin. Umiddelbart som følge af disse triste udsigter trak hans investor sig ud, og Riise måtte så vente til 1838, hvor han skaffede penge andetsteds fra. Snart efter tildelingen af privilegiet var han oven i købet så heldig, at man fra den 1. januar 1840 fratog lægerne deres ret til at dispensere, dvs. sælge medicin.

...

Lad os nu vende tilbage til apoteket i Charlotte Amalie på St. Thomas. Det var indrettet i en treetages bygning, hvor officinet beviste den datidige sans for arkitektoniske elementer. Rummet var rundt, og i midten hang en stor lampe, der kunne oplyse det hele. Langs væggene havde man hylder med medicin mellem de udskårne korintiske søjler. Under lampen stod et stort rundt bord med bl.a. en vægt og med skuffer i siden. Apoteker Riise fik efterhånden skabt sig en god forretning, idet han også videreudviklede varesortimentet. - Ud fra blade og bær fra Bay-træet fremstillede han en vellugtende hårvand, der i øvrigt stadig forhandles som Bay Rum. Han organiserede indsamling og tilrettelagde ekstraktionen af træets blade i sit apotek, og resultatet blev en betydelig salgsvare, der gjorde ham til en temmelig rig mand. Efter 30 år flyttede denne fremtrædende skikkelse til en stor villa på Frederiksberg og overlod apoteket til sin svigersøn, hvorefter apoteket blev i familien i mange år.

Ib Christensen fortæller:

Historien om Mindepladen for Etatsråd Albert Heinrich Riise.

Jeg skal ikke komme ind på nærmere detaljer om A. H. Riises liv og levned her, da dette er nævnt andetsteds på denne hjemmeside, men blot nævne at A.H. Riise blev født i Ærøskøbing den 11. september 1810, som søn af skipper Jens Christian Riise og hustru Margrethe Elisabeth Krabbe. Faderen forliste med sit skib i 1812 og omkom, hvorefter moderen blev alene med Albert.

Albert blev uddannet apoteker og rejste i 1838 til St. Thomas i de Vestindiske øer, hvor han hurtigt blev partner i et apotek. Forretningen blomstrede og Albert fik skabt sig en pæn formue. I 1868 flyttede det meste af hans familie til København og i 1879 vendte han selv tilbage til Danmark, efter at have overladt forretningen i St. Thomas til en svigersøn.

I 1954 besluttede Ærøskøbing Turistforening sig for, at opsætte en mindeplade for Albert Heinrich Riise, efter at Redaktør William Nielsen i Ærø Venstreblad flere gange havde opfordret til, at sætte et minde for denne fremtrædende ærøbo.

Ærøboerne var gjort bekendt med Albert H. Riises liv og levned i en artikel af Louis Rasmussen, som blev publiceret den 24. december 1935 i Ærø Folkeblad. Tyve år senere følges artiklen op af en lignende artikel i Ærø Venstreblad i oktober 1954, forfattet af Tove Kjærboe, og i Ærøforeningens blad "Ærøboen" skrev K. Riise i november 1952 en artikel med et lignende indhold.

K. Riise skriver også i sin artikel, at Albert H. Riises fødehjem er Gyden 5 i Ærøskøbing.

Den samme konklusion når Tove Kjærboe til i sin artikel fra 1954, hvor hun skriver: "Og man mener han blev født i det lille toetages hus i Gyden 5, Matrikular 227, ihvertfald har han boet der i sin barndom, og der er heller intet der modbeviser, at han er født der. Hvor skulle det ellers være? Ikke på Apoteket, som nogen tror og håber, for det må siges, at være usandsynligt, at en Apoteker lod enken og en hel lille familie bo der. Det blev jo solgt til Apotek i 1806 og A. H. Riise er født i 1810."

Tove Kjærboes artikel får i hvert fald ikke turistforeningen til at tvivle på, at Gyden 5 er Albert H. Riises fødehjem, og planerne om opsætning af en mindeplade fortsætter.

Den 29. oktober 1954 kan vi læse i Ærø Venstreblad, at der skal afholdes en mindehøjtidelighed den følgende dag.

Ved mindehøjtideligheden den 30. oktober 1954 bød næstformanden i Turistforenignen, Billedhugger Gunnar Hammerich velkommen og formanden for Turistforeningen, Redaktør William Nielsen holdt afsløringstalen. Andre talere ved højtideligheden var Borgmester Bager og en sønnesøn af A. H. Riise, Dr. A. H. Riise fra Hillerød, som var formand for slægtens familielegat.

Mindepladen bærer inskriptionen:

"Her fødtes 11-9-1810
Etatsraad A.H. Riise
Apotheker paa
St. Thomas 1838-1878
Død 18-10-1882."

Mindepladen blev altså sat op på, hvad man troede var Albert Heinrich Riises fødehjem, på adressen Gyden nr. 5, en bindingsværksbygning på 3 fag i 2 etager, som er opført ca. år 1800. Desværre skal det senere vise sig, at man ikke havde fået undersøgt forholdene omkring denne ejendom grundigt nok.

Flere lokalhistorikere deltog i jagten på det rigtige fødehjem, og de var hurtigt ude med nyheden om, at Turistforeningen havde sat mindepladen op på det forkerte hus, og påpegede, at godt nok havde Betty Riise, som A. H. Riises mor oftest blev kaldt, boet i huset i Gyden, men det var først mange år efter at Albert var rejst fra Ærø.

Beviset herfor findes i Ærø Stad og Landrets Arkiv, Kontrakt Protokollen, hvor Betty Riises køb af ejendommen i Gyden er noteret:

"Undertegnede Peder Clausen Hansen i Ærøskøbing - gør vitterlig - hermed frivillig og velbetænkende at have solgt og afhændet, ligesom jeg hermed i Rettens bedste Form, som ske kan eller maa ganske og aldeles sælger og afhænder fra mig og mine Arvinger, det mig tilhørende i Gyden i Ærøskøbing, beliggende Hus i den Stand samme nu og befindes og med samme Rettigheder som jeg selv samme købt og ejet haver - til Madam Betty Riise i Ærøskøbing for den Købesum 165 Rd. Courant eller 264 Rigsbankdaler, som er mig betalt og er det Sælgerens Pligt at indløse den paa Huset hvilende Gæld. Det bemærkes at der haves fri Adgang til den paa Christen Cl. P. Stages enke beliggende Brønd - over Jeppe Pedersens Grund.

Dateret den 24. November 1843.
Aktuariet i Ærøskøbing."

Det var altså i dette hus i Gyden, at Madam Riise boede fra 1843 og indtil hun blev for gammel til at passe sig selv. Sønnen sørgede derefter for at hun i 1862 flyttede til Søndergade, hvor hun havde en stue hos afdøde købmand Thomas Lauritsens moder.

Huset i Gyden er altså ikke A.H. Riises fødehjem, selv om han må have besøgt sin mor i huset, under hans besøg i Ærøskøbing.

Yderligere studier af lokale forskere, frembragte dog hurtigt oplysninger om A.H. Riises barndomshjem, idet det viste sig at faderen Jens Christian Riise havde haft et hus i Brogade, nemlig Brogade nr. 28.

Dette hus købte han på auktion den 07.10.1808 af dødsboet efter skipper Jens Lauritsen Brandt. Huset beskrives som liggende i Brogade på den vestre side, mellem Erik Bertelsen Brandts Enkes hus på den søndre side og Kjeld Nielsens hus på den nørre side.

Prisen for huset var 426 Rd. som Jens Chr. Riises morbroder Hans Chr. Steen betalte på hans vegne, formodentlig fordi Jens har været på søen på den tid.

Den 20.12.1808 bliver der indført et lån på 280 Rd. til hans svigerfar Toldforvalter Krabbe.

Efter at Jens Christian Riise forsvinder til søs bliver hans bo behandlet som et konkursbo (dødsbo) den 30.07.1812. Her køber Jobst Gotfried Röhling, borger og bager i Ærøskøbing hans hus i Brogade for 380 Rd. (Kontraktprotokollen 1812, side 40).

Fotograf Kaj Bülow Jensen i Marstal fandt åbenbart morskab i Turistforeningens fejltagelse med mindepladens placering, og skrev i sin bog fra 1960: "Albert Henrik Riise, hans forfædre og efterkommere:"

"Måske vil det komme som en skuffelse for den efterslægt, der har betragtet dette lille hus (I Gyden) som det sted, hvorfra slægten er udgået - måske også for dem, som har villet hædre mindet om en berømt mand, der havde sin rod i Ærøskøbing - mens alle andre vil kunne tage det som en morsomhed, at A.H. Riise ikke blev født her, idet hans forældre på dette tidspunkt boede i Brogade."

Jens Jensen, Voderup og Mikkel Eriksen, Odense korresponderer også om denne sag, hvor Jens Jensen bl.a. skriver: "Turistforeningen havde så travlt med at få den plade op - og de private undersøgelser trak for længe ud." Det kan rimeligvis antages at Turistforeningen nok har været i tvivl, men at P.R. værdien skulle høstes i tide.

Efterfølgende forsøgte Jens Jensen og Mikkel Eriksen på forskellig måde, at gøre opmærksom på, at mindepladen var sat op på det forkerte hus.

Der kom da også artikler i aviserne om, at pladen burde flyttes, men det var først i 1968 at mindepladen i al stilhed blev flyttet til huset i Brogade, og turistforeningen måtte sluge den kamel, at øens lokalhistorikere, morede sig på deres bekostning.

I mange år efter mandens forsvinden til søs, har Madam Riise formodentlig haft en hård tid uden de store økonomiske midler. Helt ubemidlet har hun dog ikke været, idet hun havde arvet efter sin mor, hvilket fremgår af det følgende:

"Vi Charlotte Louise Clausen, født Krabbe og Margrethe Elisabeth Riise, født Krabbe, begge af Ærøskøbing, erklærer herved for vor tilsynsværge, at vi da her ved Hr. Edvard Reinche, forstander for Altona Spare- og Lånekasse som hidindtil for os har varetaget vor interesse hos den S.H. Marjenhofske arvemasse, har frasagt sig denne forretning for fremtiden, nu have befuldmægtiget i retlig form Hr. Materialist Frederik Vilhelm Heicke eller hvem han måtte overdrage det til hos Legaternes administration Hr. Overretsadvokat Lange, Altona, at modtage og kvittere for samt til bestemmelsesstedet Ærøskøbing at afsende de os hver gang i overensstemmelse med det aflagte regnskab tilkommende rente saldoerne af ovennævnte arvemasse. Hvad Hr. F. V. Heicke således foretager anser vi for fuldt bindende for os. Til bekræftelse af denne for Hr. F.V. Heicke samt af den ældre fuldmagt til Hr. Edvard Reinche er hævet, have vi samtlige underskrevet dette dokument egenhændig. Ærøskøbing i Actuariet den 28.02.1857.

Uafklaret er dog stadig, hvor Madam Betty Riise boede i perioden fra 1812, hvor hun må formodes, at være flyttet fra Brogade nr. 28 og indtil hun i 1843 flytter ind i huset i Brogade. Dette håber jeg, at kunne afsløre ved senere lejlighed.