Personside - 367

Historiecenter Dybbøl Banke beretter om mindestenen for løjtnant E.V. Schau

Inskriptionen er:

Her faldt pr.lt. E. V. Schau ved 16. regt. d. 18.4.1864.

Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindesten ligger ud til Alssund på Novopans tidligere grund. Stenen er rejst af "Komiteen til rejsning af mindesten for faldne i de slesvigske krige" den 22. juni 1925.

Emil Victor Schau, født 1831 i Odense, hvor faderen var oberst. Som chef for 16. regiments 8. kompagni rykkede han i 1864 i felten. Den 18. april stod regimentet på yderste højre fløj. Efter at venstre fløj var trængt tilbage, måtte 16. regiments 2. bataillon, til hvilken 8. kompagni hørte, tiltræde retræten langs stranden af Alssund til Brohovedet. De fremtrængende preussiske tropper vanskeliggjorde tilbagegangen. Her faldt Schau, ramt af to kugler, idet han efter kompagniet passage af en stærkt beskudt slugt ville ordne kompagniet. Hans lig førtes til København, hvor begravelsen fandt sted på Garnisons kirkegård den 28. april.

Kort forinden var hans broder major Ernst Frederik Schau faldet ved den danske 8. brigades modangreb.


I "Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer" står:

Emil Victor Schau fødtes den 30. oktober 1831 i Odense og var Søn af oberst ved fynske dragon regiment dersteds, Hans Schau, og hustru Dorothea Catharine Bojesen (død 1878).

Han var således broder til major Ernst Frederik Schau, der såredes samme dag og på samme kampplads, hvor han selv faldt. Den 1. november 1846 blev han kadet, gennemgik akademiet og udnævntes den I. november 1849 til sekondløjtnant med anciennitet af 1. november 1848. Han forblev dog på akademiet som repetent til den 2. juni 1850. Fra den 3. juni ansattes han ved 5. reserve bataillon og deltog nu, dels med denne, dels med 4. linie infanteribataillon hæderligt i krigsbegivenhederne i 1850. Den 1. september 1862 forlod han 4. bataillon, idet han blev ansat som adjudant ved 1. infanteri brigade.

Den 30. april 1858 blev han premierløjtnant og den 6. oktober 1860 Ridder af Dannebrog.

Den 1. oktober 1863 blev han forsat til 16. infanteribataillon og var i 1864 chef for regimentets 8. kompagni.

Hans regiment, hørende til 3. infanteri brigade, stod den 18. april på yderste højre fløj. Klokken ca. 11.30 formiddag modtog regimentets 2. bataillon, hvortil hans kompagni hørte, ordre til langs stranden at søge tilbage til brohovedet. Efter at 8. brigades angreb var afslået, trængte de prøjsiske tropper stærkt på og vanskeliggjorde de danske troppers tilbagegang fra Stengård langs stranden til brohovedet, idet en stærk beskydning nu fandt sted, og det sumpede terræn tillige vanskeliggjorde tilbagegangen. Bataillonen foretog sin tilbagegang med mønsterværdig ro og orden, men under denne faldt Schau, ramt af to prøjsiske kugler, idet han, efter at have passeret en stor, stærkt beskudt slugt, vilde ordne sit kompagni.

Hans lig førtes til København, hvor det den 28. april begravedes på Garnisons Kirkegård.

Schau frernhæves i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april. Han og hans broder mindes i Hæren som soldatermæssige, slanke skikkelser af et noget nervøst naturel.

Den gamle moder fandt ved meddelelsen om begge sønnernes død sjælsstyrke i sin kærlighed til fædrelandet. Hun havde mistet syv sønner, der alle vare officerer; de tre af dem faldt på Valpladsen. Af disse tre var den ældste, kaptajn i Artilleriet, Hans Boe Schau, faldet ved Mysunde den 12. september 1850.

I 1856 havde Schau giftet sig. Hans hustru født Bruun og fire børn overlevede ham.