Personside - 57

     Georg Falck Qvistgaard var stud. polyt. Han blev født uden for ægteskab 22 oktober 1840 Slagelse. Han var søn af Morten Christen Qvistgaard til Gjerdrup og Petrine Thomasdatter. Georg Falck Qvistgaard blev døbt 24 november 1840 i Skt. Mikkels, Slagelse.² Han er registreret i folketællingen i 1845 som boende i Valby, Skt. Mikkels landsogn, Slagelse, Sorø.³ Han er registreret i folketællingen i 1850 som boende i Fuglebjerg kro, Fuglebjerg, Øster Flakkebjerg, Sorø.⁴ Han døde 6 august 1868 i en alder af 27 år.⁵

     Gustava Caroline Qvistgaard blev født 2 oktober 1834 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København; Ingen forældre angivet. Hun var datter af Morten Christen Qvistgaard til Gjerdrup. Gustava Caroline Qvistgaard blev døbt 7 oktober 1834 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København.¹ Hun er registreret i folketællingen i 1840 som boende hos Morten Christen Qvistgaard til Gjerdrup i Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø.² Gustava Caroline Qvistgaard er registreret i folketællingen i 1845 som boende i Nørregade 35, København.³ Hun er registreret i folketællingen i 1850 som boende i Peder Hvitfeldts Stræde 105/106, København.⁴ Gustava blev gift 23 juli 1852 i Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø, med Peter Ferdinand Koch , søn af Johan Frederik Rudolf Koch og Caroline Augusta Petersen.¹ Gustava Caroline Qvistgaard og Peter Ferdinand Koch er registreret i folketællingen i 1860 som boende i Gunderslevholm, Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø.⁵ Gustava Caroline Qvistgaard døde 1 juli 1869 i Vemmetofte, Fakse, Præstø, i en alder af 34 år af brystsyge. Hun blev bisat fra Vemmetofte, Fakse, Præstø, 8 juli 1869.¹

     Mathias Saxstrup var søn af Reinhold Saxstrup.

     Maria Giede blev født 3 maj 1770 i Frederiksværn, Stavern, Vestfold, Norge. Maria blev gift i 1797 i Holmen, København, med Rasmus Langeland. Maria Giede og Rasmus Langeland er registreret i folketællingen i 1801 som boende i Brolæggerstræde, København.² Maria Giede døde 31 januar 1829 i København i en alder af 58 år.

     Thora Caroline Amalie Thomsen blev født 15 juli 1841 i København. Hun var datter af Frantz Hans Thomsen og Caroline Hansen. Thora Caroline Amalie Thomsen blev døbt 22 august 1841 i Holmen, København. Thora blev gift 10 marts 1868 i Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø, med Victor Emilius Thomsen , søn af Thomas Thomsen og Petrine Thomasdatter.¹ Thora Caroline Amalie Thomsen døde 3 november 1871 i en alder af 30 år.

     Charlotte Josephine Qvistgaard blev født 21 november 1841 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København; Ingen forældre angivet. Hun var datter af Morten Christen Qvistgaard til Gjerdrup og Petrine Thomasdatter. Charlotte Josephine Qvistgaard blev døbt 23 november 1841 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København.¹ Hun er registreret i folketællingen i 1845 som boende hos Petrine Thomasdatter i Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø.² Charlotte blev gift 6 december 1867 med Herman Peter Winge , søn af Oluf Bang Winge og Frederikke Sophie Wilhelmine Mønster. Charlotte Josephine Qvistgaard og Herman Peter Winge er registreret i folketællingen i 1880 som boende i Kragelund, Haurum, Houlbjerg, Viborg.³ Charlotte Josephine Qvistgaard døde i 1921 i Roma, Latium, Italien. Hun blev bisat fra protestantiske kirkegård, Roma, Latium, Italien.

     Niels Christian Pedersen Overgaard blev født 16 november 1841 i Ræhr, Hillerslev, Thisted.¹ Han var søn af Peder Thomasen Overgaard og Severine Christensdatter Overgaard. Niels Christian Pedersen Overgaard er registreret i folketællingen i 1845 som boende hos Peder Thomasen Overgaard og Severine Christensdatter Overgaard i Ræhr, Hillerslev, Thisted.² Niels Christian Pedersen Overgaard er registreret i folketællingen i 1850 som boende hos Peder Thomasen Overgaard og Severine Christensdatter Overgaard.³ Niels blev gift 17 april 1871 i Hjardemål, Hillerslev, Thisted, med Dorthea Elisabeth Ernstsen Villaume , datter af Ernst Peter Christian Villaume og Mariane Nielsdatter Krogh; Vielsen først lyst til 20 Maj 1870, men: "Dette ægteskab fuldbyrdedes ikke, da der blev gjort indsigelse fra ??? i Ræhr, Hansted og Vixøe".¹ Niels Christian Pedersen Overgaard og Dorthea Elisabeth Ernstsen Villaume er registreret i folketællingen i 1890 som boende i fattighuset, Ræhr, Hillerslev, Thisted.⁴ Niels Christian Pedersen Overgaard og Dorthea Elisabeth Ernstsen Villaume er registreret i folketællingen i 1901 som boende i fattiggården, Ræhr, Hillerslev, Thisted.⁴ Niels Christian Pedersen Overgaard døde 2 juni 1921 i Febbersted, Ræhr, Hillerslev, Thisted, i en alder af 79 år. Han blev bisat fra Ræhr, Hillerslev, Thisted, 6 juni 1921.¹

     Andrea Anne Marie Qvistgaard blev født 2 november 1770 i Gjerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø. Hun var datter af Morten Iversen Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygård og Martha Rehling. Andrea Anne Marie Qvistgaard døde før 1779.¹

     Hans IV Podebusk var også kendt som Johan Podebusk. Han blev født cirka 1355 i Egholm, Sæby, Voldborg, Roskilde. Han var søn af Henning Podebusk til Holbæk og Gisela van Podebusk. Hans IV Podebusk var i 1380 væbner. Hans blev gift cirka 1384 med Christine Vendelbo , datter af Christiern Pedersen Vendelbo og Ellene Nielsdatter Bugge. Hans IV Podebusk var i 1397 ridder. Han var i 1398 Rigsråd. Han døde oktober 1412 i Skjern, Bølling, Ringkøbing.

     Predbjørn Podebusk var rigsråd. Han blev født cirka 1365 i Egholm, Sæby, Voldborg, Roskilde. Han var søn af Henning Podebusk til Holbæk og Gisela van Podebusk. Predbjørn blev gift mellem 1396 og 1401 med Ingeborg Christensdatter Vendelboe , datter af Christiern Pedersen Vendelbo og Ellene Nielsdatter Bugge.
Eufemia, grevinde af Eberstein, og Elisabeth, Albert Andersens hustru, søstre og døtre af afdøde Henning Podebusk den yngre, sælger deres fædrene og mødrene arv til Predbjørn Podebusk for 2800 stralsundske mark

Eufemia, grevinde af Eberstein og frue til Naugard, og Elisabeth, hr. Albert Andersens hustru, søster til førnævnte grevinde, begge døtre af salig hr. Henning von Podebusk, ridder, sælger med samtykke fra deres ægtemænd, Ludvig, greve af Eberstein og herre til Naugard og hr. Albert Andersen, ridder, og af deres arvinger for 2800 i stralsundsk mønt al deres fædrene og mødrene arv samt alle rettigheder til hr. Predbjørn von Podebusk, ridder, vor kære fætter, og til dennes arvinger. De vil overlade det til ham for landherren, da det fra gammel tid har været dennes len og samhånd. Vidner: hr. Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, hr. Nicolaus Horst, kirkeforstander i Vilmnitz, hr. Kristian Sellentyn, kapellan samme sted, præster, Bertold Wusseke, Sander Bonowe og Otto Horst, væbnere. Beseglere: Ludvig [greve af Eberstein og herre til Naugard] og Albert Andersen, ridder. Den ottende dag efter helligtrekonger.¹

Fru Taleke Podebusk, enke efter Brand Podebusk, skøder og oplader på kong Eriks retterting i Holbæk al den rettighed i Danmark og Tyskland, som hun arvede efter Brand Podebusk og deres datter Elsebet, til herrerne Hans og Predbjørn Podebusk; desuden stadfæster hun det skøde, som de havde givet dronning Margrete på Dronningholm.

Erik, med Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters samt hertug i Pommern, sender alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.

Efter at fru Taleke, som er Brand Podebusks enke, og hendes og Brands datter Elsebet samt Herman van Vitzen, som ægtede deres datter Elsebet, på vort retterting tidligere havde skødet og solgt samt afhændet til hr. Hans Podebusk og hr. Predbjørn Podebusk, brødre, al den arv og rettighed, både i Danmark og Tyskland, som var tilfaldet dem efter fornævnte Borante Podebusks død; og efter at herrerne Hans og Predbjørn Podebusk tidligere skødede og afhændede til den meget berømmelige fyrstinde og frue, fru Margrete, med Guds nåde dronning af Danmark, Sverige og Norge, vor allerkæreste frue og moder, noget gods, som er Dronningholm med alle dets tilliggender og alt det gods, som ligger der til, og som hun fik dertil; så skødede, oplod og afhændede fornævnte fru Taleke nu i dag de fornævnte hr. Hans Podebusk og hr. Predbjørn Podebusk al den rettighed, som var tilfaldet hende efter Brand Podebusk og efter deres datters Elsebets død, såvel i Tyskland som i Danmark; og hun stadfæstede det skøde, som de nævnte herrer Hans og Predbjørn havde givet vor fornævnte frue, dronning Margrete, på det nævnte gods Dronningholm tillige med alt det andet gods, der ligger dertil, og anerkender ikke at have nogen rettighed i de nævnte gårde og gods; men hvis hun havde nogen rettighed i Dronningholm eller i det gods, der ligger dertil, efter sin datter Elsebets død, så skødede og oplod hun den til vor kære frue, dronningen, til evig besiddelse; således havde herrerne Hans og Predbjørn Podebusk tidligere skødet og afhændet til vor nådige frue, dronningen, Dronningholm med alle tilliggender og alt det gods, der ligger dertil, til evig besiddelse; og således fremmødte hun her for biskop Peder af Roskilde, Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland og flere andre gode mænd. Givet på vort retterting i Holbæk i det Herrens år 1407 på sankt Peders fængselsdag under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims som vidne.¹

Ridderne Predbjørn Podebusk, Wedeke Buggenhagen og Fikke v. Vitzen kundgør en med 10 navngivne skippere indgået overenskomst angående chartringen af deres skibe til kong Erik og dronning Margrete.

Vi, Predbjørn Podebusk, Wedeke Buggenhagen, riddere, og Fikke v. Vitzen, væbner, erkender i dette brev, at de hæderlige mænd borgmestre og rådmænd i staden Stralsund for os på vore vegne og på vores bøn har lovet de nedenfor nævnte brave folk, skippere og deres redere for deres skibe, som vi har hyret og erhvervet fra dem til gavn for vor nådige herre, kong Erik til Danmark, til Sverige og til Norge og vor nådige frue, fru Margrete, dronning af de samme riger, således at de førnævnte borgmestre og råd har lovet, at hvis det skulle ske, at skibene blev taget på fjendtlig vis, så skal man betale dem for hvert af skibene så meget, som står skrevet nedenfor, ellers skal skipperne tage risikoen derfor. Fremdeles erkender vi førnævnte Predbjørn, Wedeke og Fikke, at vi hver måned skal give de samme skippere og deres redere det for deres fragt af deres skibe, som står skrevet nedenfor, mens deres skibe tjener vores førnævnte herre og frue, og fragten vil vi give dem pro rata parte hver påbegyndt uge af måneden. Fragten har skipperne selv betroet os, men til deres tro hånd har vi lovet førnævnte borgmestre og råd, at de skal rykke os og vore arvinger derfor, så ofte det måtte være deres egen vitterlige skyld, hvis vi ikke giver dem fragten, således som vi skal give den. Prisansættelsen på skibene og fragten er således hos Henrik Runge hans redere er Tideke Bagge, skibet 1 mark, fragten 14 mark, med Henrik Bandelnissen, hvis redere er Fikke Gyskow, Henrik Werner, Johan Philippesson, skibet 150 mark, fragten 19 mark, med Henrik Goweke, hans reder Michael Grote og Bokeman, skibet 150 mark, fragten 17 mark, med Peter Sweder, hvis reder er Martin v. Waren i Stettin, skibet 100 mark, fragten 20 mark, med Henning Trechow, hvis reder er Klaus Rode, skibet 80 mark, fragten 14 mark, Konrad Punt, reder Konrad Bolte, Hans Guddemer, skibet 150 mark, fragten 20 mark, Klaus Funke, rederen Jakob v. Wedele og skipper Lowe i Stettin, skibet 100 mark, fragten 20 mark, Klaus Base, reder Lydeke v. d. Hagen, Klaus Bere i Stettin, skibet 120 mark, fragten 22 mark, Hans Poppendorp, reder Henrik og Herman v. Affen i Stettin, skibet 80 mark, Vynke, skibet 200 mark, fragten 30 mark. Skulle det ske, at det førnævnte råd eller de førnævnte skippere og deres redere eller deres arvinger led nogensomhelst skade derved, eller vi ikke overholdt det, som står skrevet ovenfor, så lover vi med vore arvinger i troskab og ære at godtgøre skaden i overensstemmelse med de førnævnte pengebeløb på vegne af skibe og fragt, som står skrevet ovenfor. Vi står også inde for, at der ikke skal ske den tyske hansekøbmand nogen skade på grund af de skibe. Alle disse førnævnte punkter lover vi førnævnte Predbjørn Podebusk, Wedeke Buggenhagen og Fikke v. Vitzen for os og vore arvinger med samlet hånd som høvedsmænd alle for en lover i ære og troskab over for de førnævnte borgmestre og rådet i Stralsund og de førnævnte skippere og deres redere og deres retmæssige arvinger at holde stadigt og fast, uden nogen modsigelse eller nogen slags udflugter. Til god sikkerhed for alle disse førnævnte ting har vi, førnævnte Predbjørn, Wedeke og Fikke for os og vore arvinger hængt vort segl på dette brev. Givet i Stralsund efter Guds fødsel 1400 år, derefter i det 12 år søndag før sankt Vitus' dag.¹
Predbjørn Podebusk døde mellem 1425 og 1431.

     Ada Gladys Friend blev født 4 april 1892 i Wilcannia, New South Wales, Australien. Ada blev gift 21 juli 1913 i Williams Street, Broken Hill, New South Wales, Australien, med William Edward Erichsen , søn af William Theodor Erichsen og Rose Catherine Jones. Ada Gladys Friend døde 24 januar 1972 i en alder af 79 år.

     William blev gift med Hester (?).

     Christine Vendelbo blev født cirka 1360 i Skjern Slot, Skjern, Bølling, Ringkøbing. Hun var datter af Christiern Pedersen Vendelbo og Ellene Nielsdatter Bugge. Christine blev gift cirka 1384 med Hans IV Podebusk , søn af Henning Podebusk til Holbæk og Gisela van Podebusk. Christine Vendelbo døde mellem 1396 og 1401 i Hovedgård, Ørridslev, Voer, Skanderborg.

     Margrete Jepsdatter Galen var datter af Jep Jensen Galen og Margrethe (?).

     Lærke Cæsilie Frandsen Eller er datter af Jørgen Frandsen og Anne Birgitte Eller.

     Knud blev gift med Anne Christensdatter Vendelbo , datter af Christiern Pedersen Vendelbo og Ellene Nielsdatter Bugge. Knud Nielsen Gyldenstjerne blev født cirka 1370. Han døde før 1401.

     Charlotte Christiane Elisabeth Rüdinger blev født 11 august 1827 i Trinitatis, København. Charlotte blev gift 10 februar 1852 i Holmen, København, med Harald Gustav Valdemar Ishøy. Charlotte Christiane Elisabeth Rüdinger døde 12 august 1904 i København i en alder af 77 år.

     Johan Christopher Beege døde mellem 1791 og 1801. Han blev døbt 3 juli 1791 i Søllerød, Sokkelund, København.¹ Han var søn af Johan Christopher Beege og Bodil Rasmusdatter.

     Ane Sophie Johansen blev døbt 22 juni 1788 i Søllerød, Sokkelund, København.¹ Hun var datter af Johan Christopher Beege og Bodil Rasmusdatter. Ane Sophie Johansen er registreret i folketællingen i 1801 som boende hos Bodil Rasmusdatter i Holte, Søllerød, Sokkelund, København.² Ane Sophie Johansen blev konfirmeret 3 oktober 1802 i Søllerød, Sokkelund, København.¹ Ane blev gift 3 november 1822 i Søllerød, Sokkelund, København, med Niels Pedersen.¹ Ane blev gift 3 december 1824 i Søllerød, Sokkelund, København, med Mathias Nielsen , søn af Niels Mathiasen og Kirsten Jacobsdatter.¹ Ane Sophie Johansen og Mathias Nielsen er registreret i folketællingen i 1834 som boende i Søllerød, Sokkelund, København.³ Ane Sophie Johansen og Mathias Nielsen er registreret i folketællingen i 1840 som boende i Gammel Holte, Søllerød, Sokkelund, København.⁴ Ane Sophie Johansen og Mathias Nielsen er registreret i folketællingen i 1845 som boende i Søllerød, Sokkelund, København.⁵ Ane Sophie Johansen og Mathias Nielsen er registreret i folketællingen i 1850 som boende i Søllerød, Sokkelund, København.⁶ Ane Sophie Johansen og Mathias Nielsen er registreret i folketællingen i 1855 som boende i Søllerød, Sokkelund, København.⁷ Ane Sophie Johansen og Mathias Nielsen er registreret i folketællingen i 1860 som boende i Søllerød, Sokkelund, København.⁸ Ane Sophie Johansen døde 20 maj 1866 i Søllerød, Sokkelund, København, i en alder af 77 år. Hun blev bisat fra Søllerød, Sokkelund, København, 25 maj 1866.¹

     
Hun blev som ung angrebet af Asthma og døde efter 17 Aars haarde Lidelser 28. April 1907.²
Jonna Bonnevie blev født 23 juli 1860 i Strengshøjgård, Slangerup, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. Hun var datter af Emanuel Bonnevie og Cathrine Georgia Samsø Rørdam. Jonna Bonnevie blev døbt 21 september 1860 i Uvelse, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. Hun er registreret i folketællingen i 1870 som boende hos Emanuel Bonnevie og Cathrine Georgia Samsø Rørdam i Lystrup, Uvelse, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg.³ Jonna Bonnevie er registreret i folketællingen i 1880 som boende hos Emanuel Bonnevie og Cathrine Georgia Samsø Rørdam i Strengshøjgaard, Lystrup, Uvelse, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg.⁴ Jonna Bonnevie og Carl Adolph Mørck er registreret i folketællingen i 1885 som boende i Vendersgade 26, København.⁵ Jonna blev gift 1 september 1885 med Carl Adolph Mørck , søn af Ludvig Ferdinand Mørck og Marie Christine Dethlefsen. Jonna Bonnevie døde 28 april 1907 i Stockholmsgade 39, København, i en alder af 46 år. Hun blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 7 maj 1907.⁶

     Axel blev gift med Else Christiernsdatter Vendelboe , datter af Christiern Pedersen Vendelbo og Ellene Nielsdatter Bugge. Axel Jepsen Thott døde efter 1407.

     Peder Henriksen Arctander var byskriver i Viborg. Han blev født cirka 1630 i Selde, Nørre, Viborg. Han var søn af Henrik Nielsen Arctander og Birgitte Hylleborg Pedersdatter Rimboltsen.

     Clara Sophie Clausen blev født 13 juli 1839 i Gimlinge, Vester Flakkebjerg, Sorø. Hun var datter af Emil Theodor Clausen og Elisabeth Davidsdatter Monrad. Clara Sophie Clausen blev døbt 5 september 1839 i Gimlinge, Vester Flakkebjerg, Sorø. Hun er registreret i folketællingen i 1840 som boende hos Emil Theodor Clausen og Elisabeth Davidsdatter Monrad i præstegården, Gimlinge, Vester Flakkebjerg, Sorø.¹ Clara Sophie Clausen er registreret i folketællingen i 1845 som boende hos Emil Theodor Clausen og Elisabeth Davidsdatter Monrad i præstegården, Boeslunde, Slagelse, Sorø.² Clara Sophie Clausen er registreret i folketællingen i 1850 som boende hos Emil Theodor Clausen og Elisabeth Davidsdatter Monrad i Boeslunde, Slagelse, Sorø.³ Clara blev gift 22 juli 1863 i Vartov, København, med Thomas Ludvig Rørdam , søn af Hans Nicolai Kellermann Rørdam og Valdemarine Charlotte Birkedal. Clara Sophie Clausen og Thomas Ludvig Rørdam er registreret i folketællingen i 1890 som boende i præstegården, Vejlø, Hammer, Præstø.⁴ Clara Sophie Clausen døde 20 juni 1920 i en alder af 80 år.

     Karen Slee blev døbt 3 december 1758 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. Hun var datter af Christen Slee. Karen Slee døde 14 marts 1759 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing.

     
Niels Bugge var en overordentlig fremtrædende mand i perioden ca. 1332-58. Grundlaget for hans position var en ganske overordentlig godsrigdom. Han ejede godserne Hald, Spøttrup og Nørre Vosborg samt spredt gods mange andre steder i Jylland. Fra 1343 blev han én af Valdemar Atterdags nærmeste medarbejdere, og han synes at have modtaget ridderslaget ved Kristi grav i Jerusalem, da han i 1347 ledsagede sin konge dertil. Han var i en periode, antagelig fra 1353, slotskommandant på Riberhus, Vardehus og Skodborghus, hvilket vil sige at han administrerede hele Vestjylland fra Kongeåen og op til Limfjorden. Men samarbejdet med Valdemar Atterdag var langtfra gnidningsløst. Da den jyske adel gjorde oprør mod deres konge både 1351-53 og 1357-59 var han én af lederne, hvilket synes at have kostet ham livet.

Lillejuleaften 1358 forhandlede han og andre oprørsledere med kongen i Slagelse, hvor Valdemar ifl. Yngre Sjællandske Krønike foreslog dem nogle vilkår, som aldeles ikke behagede dem, og nu skildtes de fra ham mere ilde stemte, end de var kommet. Det blev dog aftalt, at de skulle have frit lejde yderligere otte dage. Herefter fejrede de jyske oprørsledere tilsyneladende jul i Tårnborg ved Korsør, og på vejen hjem blev Niels Bugge og to andre dræbt i Middelfart den 30. december 1358. Mistanken rettede sig naturligt nok mod kong Valdemar. Denne aflagde imidlertid ed sammen med sin søn og flere riddere på, at han på ingen måde var indblandet i sagen. Dette godtog Niels Bugges søn Knud, men faderen til én af de andre dræbte, ridder Stig Andersen af Bjørnholm opsagde ifl. samme krønike kongen huldskab og troskab af sorg over sin søn...og tillige ægget af anden uret.

Enhver kan tænke, hvad man vil om dette. Men det er jo nok næppe sandsynligt, at de fiskere i Middelfart, der blev pålagt en årlig bøde kaldet Buggespenge, der blev opkrævet frem til 1874, var de (mest) skyldige i disse yderst belejlige dødsfald. I øvrigt skete det ved en anden lejlighed, at nogen af kongens folk 'kom til' at dræbe én af de meste fremstående deltagere i det første oprør mod kongen.¹

Hørte til de jyske Stormænd, der kom op ved at slutte sig til Grev Gert; han opnaaede store Rigdomme og ejede fl. Hovedgaarde, af hvilke Nørre Vosborg, tæt ved Storaaens Udløb i Nissumfjord, skal have været hans Fædreneborg. I Folkevisen om Niels Ebbesen nævnes B. bl. dem, der havde opsagt den holstenske Greve Troskab; men noget sikkert vides der ikke om hans Holdning i denne Tid. 1345 erhvervede han Hald, der siden var hans Hovedsæde. Han hørte til Valdemar Atterdag’s Raader og deltog i Kongens Krigstog til Mecklenburg og Brandenburg 1349-50, men faldt snart efter fra, ligesom de andre Jyder misfornøjet med Valdemar’s strenge Regimente.

1351 deltog han i Opstanden imod Kongen i Forbund med de holstenske Grever og Hertug Valdemar af Sønderjylland, men da Forliget sluttedes 1353 ved Vindinge Aa, blev han optaget deri. 1355 var han et virksomt Medlem af det kgl. Retterting, der afholdtes rundt om i Jylland; men i de flg. Aar kom Jydernes Misfornøjelse atter til Udbrud, og B. hørte til deres Hovedledere. I Slutn. af 1358 skulde der finde en Forligsforhandling Sted, mæglet af Kongens Søn Kristoffer og et Par Bisper; med sikkert Lejde kom B. over til Sjælland, ledsaget af Ove Stigsen og Peder Andersen. I Slagelse mødtes de med Valdemar, hvis Krav dog var saaledes, at Jyderne et Par Dage før Jul drog forbitrede bort, og paa Hjemrejsen blev alle tre Adelsmænd ihjelslagne i Middelfart. Dette Drab er besunget i en gl. Folkevise, der har hele sin Sympati paa B.’s Side; Kongen blev opfattet som den, der stod bag ved Misgerningen, men han fralagde.sig al Del deri, og B.’s Søn, Knud B., sonede sig ogsaa med ham og Kristoffer.

Af 3 Huse i Middelfart blev der siden, til Bøde for Drabet, svaret en Afgift, Buggespenge ell. Blodpenge, der først blev ophævet 1874. B.’s Efterkommere sank ved et ufrit Giftermaal ned i Bondestanden; hans Gaard Hald blev købt af Valdemar og af Dronning Margrete skænket til Viborg Bisp.
Niels blev gift med Lisbeth Juul , datter af Elne Nielsdatter Lendi. Niels blev gift med Ingeborg Pedersdatter Vendelbo , datter af Peder Vendelbo og Arine (?). Niels Bugge blev født i 1295. Han boede i 1340 Hald, Dollerup, Nørlyng, Viborg. Han døde 30 december 1358 i Middelfart dræbt.

     Mikkel Bugge var søn af Niels Bugge og Lisbeth Juul. Mikkel Bugge var i 1375 høvedsmand i Skivehus, Skive.

     Jep Bugge var søn af Niels Bugge og Lisbeth Juul. Jep Bugge var i 1379 Rigsråd.

     Kirstine Severine Feiring blev født 27 maj 1876 i Århus. Hun var datter af Jens Brandt Feiring og Egidia Cathrina Thirslund. Kirstine Severine Feiring er registreret i folketællingen i 1880 som boende i Frederiksgade, Århus. Kirstine blev gift 27 juli 1910 i Holmen, København, med Holger Fabricius , søn af Peter Frederik Fabricius og Tofa Alvilda Qvistgaard.

     Kirsten Bugge var datter af Niels Bugge og Lisbeth Juul.

     Lisbeth Bugge var datter af Niels Bugge og Ingeborg Pedersdatter Vendelbo.
Solgte 1387 gods i ramten til Hr. Jens Andersen Brok. 1391 skrev hun
testamente og gav Medelhedegård til Viborg Domkrike. 1402 solgte hun
Roldstrupgård til Fru Elne, Hr. Ebbe Strangesens.
Lisbeth blev gift med Gotskalk Skarpenberg. Lisbeth Bugge boede mellem 1387 og 1391 Hald, Dollerup, Nørlyng, Viborg. Hun døde efter 1402.