Personside - 6

Ulla Skaarup Jensen fortæller i sit historiespeciale ”Vester Broby: Udviklingen i en midtsjællandsk landsbys sociale struktur fra 1765 til 1834” fra 1985:

Bondefogeden, som akademiet udpegede til varetagelse af lokale problemer, havde Vester Brobys indbyggere altid kendt. Fra 1791 blev bondefogedhvervet erstattet af sognefogderne i et ”lovbefalet led i statsmagtens udfoldelse af autoritet på det lokale plan”, idet en af sognets skikkeligste og redeligste mænd blev udpeget af amtmanden til opretholdelse af ro og orden. Også her skete der et skift fra en godsdomineret fogedfunktion til en statslig funktion i sognet.

Fogedhvervet lå fra gammel tid til gård nr. 9. Efter at forpagter Terkelsen forlod Broby i 1780, overgik jobbet til nr. 8, hvor Lars Andersen bestred det til 1801, hvorefter Jens Jensen (søn af Jens Jørgensen nr. 9) ægtede hans enke og bestred sognefogedhvervet til sin død i 1827. Fra 1827 til 1844 overgik sognefogedtitlen igen til nr. 9. I denne periode bestred Peder Frederiksen posten. Jens Jensen og Peder Frederiksen var agtede og meget benyttede vidner og faddere i byen. Her vil blive fremdraget et par mere konfliktprægede situationer, hvor en anden side af hvervet som sognefoged belyses:

Selv om sognefogeden skulle være sognets ”skikkeligste og redeligste mand”, var Jens Jensen ikke altid dadelfri. I 1822 blev han anklaget for ulovligt krohold af husfæster Hans Mortensen i Næsby. Vidner i sagen var skomager Rasmus Lund i nr. 38 og indsidder Jacob Wilhelm Pedersen i nr. 40, som arbejdede for Jens Jensen på nr. 8. Endvidere vidnede husmænd fra Alsted og Fjenneslev (kom man virkelig så langt fra for at få en dram?). Jens Jensen indrømmede forholdet og blev dømt til at betale en bøde. Selv sognefogeder var altså ikke for fine til ulovligheder. Endvidere kan man spekulere over hans stilling, når en husmand og en indsidder, som oven i købet arbejdede for ham, vidnede åbenlyst imod ham. Men der skulle dog en husmand fra nabosognet til at anmelde ham. Dog vidner antallet af sager i politiprotokollen om, at ulovligt krohold var en relativt hyppig forseelse, hvorfor sognefogedens prestige næppe har lidt ubodelig skade?? Det kunne også tænkes, at en anmeldelse var en sanktionsmulighed over for sognefogeden, som måske var for emsig i varetagelsen af sin post. Det er der nu ikke nogen tydelige tegn på; men episoden kan måske sammenlignes med bøndernes sanktion over for skovfogeden i 1765. Endelig kan episoden også betyde, at skellet mellem en sognefoged og byens husmænd og indsiddere endnu ikke er uoverstigeligt. Krohold antyder et ”jovialt” forhold til byen.

…

Sognefogederne nød vel både sognets respekt i kraft af deres stilling og velstand (både nr. 8 og nr. 9 hørte til de velstillede gårde); men i ny og næ skinner tilløb til et modsætningsforhold frem, hvor sognets beboere ikke uden videre accepterede hans myndighed.

Fra Steen Thomsens database:

Hendes navn er ikke nævnt ved vielsen, hun kan evt være identisk med storesøster Maren.

Det er uklart hvorfor de er gift i Åstrup, som ligger 3-4 km Ø for Haderslev, 10 km SØ for Hjerndrup. Fredsted ligger 4 km V for Haderslev.

^{LAÅ & RA Håndskrsaml I: Jonathan Smith: SøJy Herredsfogeder før 1800.
H P Jensen, Vamdrup.}