Personside - 78

Gl. Skovridergaards historie fra dets hjemmeside

Gl. Skovridergaard har levet en omskiftelig tilværelse. Gården har haft mange funktioner, og har dannet ramme om mange menneskers liv og læring i kortere eller længere tid. På rejsen mod nutidens kursus- og konferencecenter, har der udspillet sig scener og dramaer, der er en film værdig.

Hvis murene kunne tale, ville de fortælle om storhed og fald, om glæde og sorg; men mest af alt om engagement, kvalitet og service, som har været, og stadig er, nogle af de værdier, der bedst kendetegner Gl. Skovridergaard.

Vigtige år:

1795 Gl. Skovridergaard grundlægges

Opførelsen af Seminariegården "Marienlund" begyndes. Det er den gård, der senere skal blive skovridergård og Gl. Skovridergaard. Gården blev af forskellige omstændigheder - bl.a. krigen mod englænderne i 1801 - aldrig seminarium. I stedet blev den i første omgang bortforpagtet og drevet som landbrug.

1831 Godsforvalteren flytter ind

Marienlund bliver forvalterbolig, da Kongelig Godsforvalter Ole Ploug Knudsen flytter ind. Det var ikke Marienlund eller jorderne, der betød noget for staten, men ønsket om at bevare og frede Silkeborgskovene.  Ole Ploug Knudsen bliver forvalter ved Silkeborg hovedgård, gods og skove.

1840 Kong Christian d. 8 kommer

Kong Christian d. 8. og Dronning Caroline Amalie besøger Marienlund sammen med kronpris Frederik, der senere ofte kommer til at gæste skovridergården ved jagter i Silkeborgskovene.

1846 Skovrideren flytter ind

Den første kongelige skovrider, Niels Emil Eduard de Svanenskjold, flytter ind på Marienlund, som dermed bliver skovridergård.

1850 H. C. Andersen forelsker sig..

H. C. Andersen lægger sine vandreture på Silkeborg-egnen omkring Marienlund og forelsker sig i området: "Hele egnen omkring Silkeborg er noget af det mest maleriske, jeg har set i Danmark..." skriver han.
1864 Preusserne indtager gården

Preusserne indtager gården og giver Skovrideren Carl Christian Klüver og hans folk udgangsforbud. Derfor må de blive på gården, da en skovbrand bryder ud. De kan ikke gøre andet end at følge ildskæret på himlen, indtil preusserne rejser om morgenen, og et slukningshold kan blive sendt ud. Et stort skovareal går op i flammer, men snart efter sætter Enrico Dalgas sammen med Drewsen gang i opdyrkning af hederne.

1905 Privatsanatoriet åbner

Ejeren af Marienlund, Høegh-Guldberg, og læge Sophus Bang samarbejder for at omdanne Marienlund til et privat tuberkulose-sanatorium. I 1905 åbner privatsanatoriet under navnet "Gl. Skovridergaard", som alligevel var gårdens navn i daglig omtale.

1915 Fokus på kurophold og rekreation

Overlæge Bjerregaard, direktør N. A. Sørensen og landinspektør Axel Kristiansen går sammen om at omdanne Gl. Skovridergaard tuberkulose sanatorium til "Kuranstalten Gl. Skovridergaard". Kuranstalten skal have fokus på kurophold og rekreation.

1927 Gl. Skovridergaard udvides og moderniseres

Direktør N. A. Sørensen og den ny overlæge Viggo Starcke beslutter sammen, at der skal ske noget. De får udvidet og moderniseret Gl. Skovridergaard. Østfløjen bygges til, og kuranstalten får dobbelt så meget plads som tidligere.

1942 Redaktør skjuler sig - Liva Weel underholder

Gl. Skovridergaard fungerer som skjulested for den tyskerkritiske redaktør på Kristeligt Dagblad, Gunnard Helweg-Larsen. Samme år gæster Liva Weel gården, og underholder ved sin afsked.

1943 Tyskerne beslaglægger Gl. Skovridergaard

Det tyske militær beslaglægger Gl. Skovridergaard, der bliver det militære  hovedkvarter  for tyskerne og den danske centraladministration for en kort periode. Gennem det næste år kommer gården til at huse både Reichkriegsrechtsrat, og et kontor for den enhed, der indkøbte træ til Tyskland og til byggerier til befæstning af Jylland.

1945 Indkvartering af flygtninge

Tyskerne frigiver Gl. Skovridergaard. Gården rømmes, overtages af den danske stat og bruges herefter til indkvartering af tyske flygtninge.

1946 Restaurering og genåbningsfest

Staten overgiver Gl. Skovridergaard til ejerne fra før krigen. De går straks i gang med at restaurere den hærgede gård og holder stor genåbningsfest d.  9. maj.

1951 Lade, pavillon og cykler brænder

En tidlig morgen vågner gæsterne til brandskær. Laden fra 1700-tallet og den nyere pavillon brænder ned. Heldigvis kommer ingen til skade, men de ansattes cykler går til i branden.

1955 Hans Kurt kommer forbi

Vise- og operettesanger Hans Kurt slapper af på Gl. Skovridergaard efter indspilning af, og stor succes med, "Nu går våren gennem Nyhavn". Op igennem 60'erne og 70'erne gæster flere kendte kunstnere og skuespillere Gl. Skovridergaard, heriblandt Poul Reichardt og Poul Bundgaard.

1978 VU overtager

Direktør Klærke sætter Gl. Skovridergaard til salg. Der er ikke længere klienter nok til, at kurstedet kan løbe rundt. De offentlige penge bliver i det offentlige system, og Gl. Skovridergaard må dreje nøglen om. De sidste kurgæster rejser d. 1. september, og d. 1. oktober åbner stedet som Venstres Ungdoms kursuscenter.

1983 Hæren rykker ind

Hærens Konstabel- og Korporalforening køber Gl. Skovridergaard, som de vil bruge til kursus- og konferenceaktiviteter, udlejning og hoteldrift. Administrationen placeres i det gamle vaskehus.

1986 Jyske Bank overtager Gl. Skovridergaard

Jyske Bank overtager Gl. Skovridergaard og gården udbygges, restaureres og føres frem til dét, den er i dag: et moderne kursus- og konferencecenter med mere end 200 års historie i murene.

Fra Dansk Biografisk Lexikon:³

Henrik Christopher Glahn var født 13. Dec. 1738 i Alling i Jylland, hvor Faderen, Adam Vilhad G. (f. 3. Nov. 1707 d. 1. Dec. 1780), var Præst. Moderen hed Inger Kirstine f. Wefling (f. i Juni 1710 d. 19. April 1750). Han blev undervist i Hjemmet og siden privat i Kjøbenhavn, deponerede 1755, tog 1756 Examen philos. og blev Baccalaureus, hvorpaa han tilbragte 1 1/2 Aar i Hjemmet som Lærer for 2 Halvbrødre, medens han selv forberedte sig til Attestats, som han tog 1761, efter at han Aaret forud var indskreven som grønlandsk Seminarist. Ved Læsning af Egedernes - navnlig Niels E.s - Beretninger var hans Lyst til at blive Missionær i Grønland tidlig vakt, og han blev kaldet dertil 1763, rejste i April og virkede med Iver og Lyst paa Holsteinborg, hvor han fik Grønlænderne til ved Sammenskud at bygge en Kirke. 1769 fik han tilsendt Bestalling som Viceprovst og Visitator, om han ikke vilde benytte Tilladelsen til at rejse hjem, hvilket han gjorde. Medens han var der oppe, fik han Befaling at skrive Bemærkninger til David Crantz' Grønlands Historie, og han kom saaledes til at levere et vigtigt Kildeskrift (udkom 1771) til den grønlandske Missions Historie, hvori han paaviste en Mængde Fejltagelser og stor Partiskhed for Herrnhuterne i det omhandlede Værk. Hjemkommen maatte han vente paa Kald til 1771, da han blev udnævnt til Sognepræst i Kingservik. 14. Avg. s. A. giftede han sig med Gertrud Kirstine Egede (f. 14. Nov. 1748 d. 11. Febr. 1816), Datter af Biskop Poul E. og Elisabeth Marie f. Frauen. I Kingservik bragte han i Gang den af Formanden, Hans Atche, begyndte Potetesavl og ophjalp den for Distriktet saa vigtige Frugttrædyrkning ved at lære Bønderne den hidtil ukjendte Podning. Han var meget elsket og mindes ved et Legat til Præstegjældets fattige, hvilket han stiftede ved sin Afrejse uden at nævne sig som Giver. Familieforbindelser droge ham til Danmark, og han blev 1778 Sognepræst til Tingsted (Falster), hvorfra han 1781 flyttede til Nørre Vedby (ogsaa paa Falster). 1779 fik han Titel af Professor i det grønlandske Sprog, og 1780 blev han Provst. Han var en i sit Embede højt fortjent, oplyst, from og virksom Mand. I Norge blev han 1772 Medlem af Videnskabsselskabet i Throndhjem og leverede i dets Samlinger og i særskilte Skrifter adskilligt til Oplysning om grønlandske Forhold. Død 21. Juli 1804.