(oe_0110252_1809)
Blistrup by bestod i 1688 kun af kirken, præstegården og en ødegård. Dens jorder var opdelt i 3 vange, som er beskrevet på 10 sider i Markbogen fra 1682.
Da egnen i 1700-tallet blev er rytterdistrikt fik byen også en rytterskole, men degnen, der var lærer på skolen, boede i Bakkebjerg.
Blistrup i dag består jo også af en del af Højelts oprindelige husmandsteder samt brugsforening, mejeri og mølle. Blistrup Skole blev også i 1938 flyttet fra bygningen over for kirken til det nuværende medborgerhus og senere til sydkanten af Udsholt. I sidste del af 1800-tallet bredte det nye Blistrup sig også til kirkebyen, senere også til Ludshøjs nordlige og Udsholts sydlige matrikler.
Der er i flere århundreder blevet forsket og skrevet meget om præster og degne og deres slægter. Dem kan man finde på internettet, så de skal kun kort omtales her. Lokalt deltog især præsternes koner og døtre tit som gudmødre og faddere, ligesom kirkegårds-forvalterens familie og tjenestefolk ses i kirkebøgerne som faddere.
Nedenfor er der afsnit om præsterne, degnene og andre beboere i Blistrup by.
(oe_0110252_1809)
Den generelle kilde til præsternes historie er Wibergs Præstehistorie fra 1870-78 med afsnit for hvert sogn. Den ligger på internettet.
Den 30 Maj 1628 (ordinerede biskop Hans Poulsen Resen) Hr. Hans Madsen Helsingøer (til) cap.(kapellen) hos Hr. Oluf i Blistrup.
Han fik i 1668 tilladelse til "at sætte Bækken for Kirkedøren", dvs. til at indsamle penge i kirken, henvende sig til menigheden om pengehjælp. - Præstegården brændte i 1668 og 1688. Kirkebogen brændte også, så der er intet bevaret før den nye kirkebog starter i 1699. Han var gift med Sara Pedersdatter Hoff, der var født i 1636 og døde i Hillerød 1702.
Frants Kyhn var "en vældig jæger og en maadelig poet". Da han var utilfreds med sin løn og også ville have degnens løn, skrev han en ansøgning til kongen:
„Stormægtigste Monarch! al Nordens Ziir og Ære!
Det synes underligt, at Præsten Degn vil være;
Men Verden er forkeert; Det Gud og hver Mand seer;
Lad Præsten blive Degn, saa tigger han ei meer;“
Han var en forargelig Præst, som i 1695 beskyldtes for Ægteskabsbrud, og at have voldt 2 af sine Børns Død; friede sig dog ved Ed.
Fra 1715 til 1721 strejkede han ved ikke at føre kirkebogen. Mens der i 1710-13 havde været 130 registreringer i gennemsnit, var der kun 93 i 1714, 45 i 1715 og slet ingen i årene derefter til han blev afløst i 1721.
Han vilde ikke begraves i Kirken. På hans ligsten står „inferri sacres manes quia turpe putavi – idcirco ante fores conditus hic jaceo“, der oversat betyder "fordi jeg anså det for skændigt at indføre disse indviede hænder (i kirken), ligger jeg derfor begravet her foran døren".
Se degnehistorien her. Og læs evt. også Stenfelt, Niels: Om hr. Frantz Kühn i Blidstrup. Fra Frederiksborg Amt, 1922, s. 148-157.
Andreas Koch er student fra Odense 1703. Han blev ordineret 7/2 1721. Han var gift med Marie Elisabeth Aagaard og havde en datter. Han døde 2/5 1724.
Albert Holgersen Snedsted blev student i Randers 1711 og ordineret i Blistrup 2/9 1724. Han blev gift med Maren Andersdatter Bay i 1724. Hun døde i 1742, han i 1763.
I 1756 blev Maria Kirstine Pedersdatter, der tjente i præstegården, anklaget ved Birkeretten i Esrum Kloster for fødsel i dølgsmål og for at have ombragt det nyfødte barn under grufulde omstændigheder. Hun blev dømt til døden og halshugget på Plejelt galgebakke.
Jørgen Holst var kapellan i Vordingborg og feltpræst i Holsten 1762 inden han blev præst i Blistrup 1763. I 1792 blev han præst i Vejby.
Han blev gift i Holmens Kirke 1764 med Bodil Christine Rattgen fra Nysted. De fik ingen børn, men i 1787 bor hendes brordatter Hanne Rathgen på 9 år, hendes søskendebarn Anne Kirstine Lime (født Krumelin) på 38 år og hendes søn Jens Faber Lime på 10 år hos dem på præstegården.
Præstens kone døde 1793. Han døde i 1803. Han "havde en god Lov paa sig".
Nicolai Sørensen var provst i herredet. Han er i den forbindelse kendt for at sælge kirkejord fra.
Mathias Christopher Wederkinck blev født 1/1 1761 som søn af den første præst for Helnæs Christopher Espensen Wederkinck. Han blev student i Nyborg 1781, lærer ved Opfostringshuset 1783, gift 1784 med Marie Cathrine Broust, der var datter af forstanderen Knud Broust på Opfostringshuset.
Han blev den tredje præst i Helnæs 1784, hvor han fik det eftermæle at han var en god prædikant, men også en dygtig landmand, der afvandede og forbedrede præstegårdens jorder. De fik Ellen Kirstine Wederkinck i 1785 og Knud Broust Wederkinck i 1788. Han blev præst i Blistrup 4/8 1797. I FT1801 træffer vi ham på 40 år med konen på 36 og datteren Helena Christina på 15 år. Præstekonen døde i 1807, hvor der derefter er et arveskifte. Herefter blomstrede interessen for landbrug op igen, så han overtog Ludshøjgaard, hvor han og hans nye familie er omtalt.
Peter Adolph Hilde havde været kapellen i Søborg-Gilleleje nogle få år og var der blevet gift med Andrea Marie Westergaard, inden han kom til Blistrup i 1818. De fik 4 sønner og en datter:
- Christian Georg Søegaard (født ca.1814) konf.1827
- Andreas Marius Adolph (født ca.1816 ) konf.1830, gift 1841
- Hanne Marie (født ca.1818) konf.1832, gift 1841
- Christian Carl Anton 1821- , konf.1835
- Jørgen Lykke Skaarup 1823- , konf.1837 , gift 1864
Han døde 21/1 1854. Præstekonen døde 1870.
Conrad Sophus Nyegaard blev født i 1815 i Lynge, student Sorø 1833 og cand.theol.1838. Han var huslærer 1839-46 på Benzonseje i Skive og førstelærer ved borgerskolen i Skive 1846.
Han blev gift med Caroline Margrethe Schiødte i 1846. De fik 4 børn i Skive og det sidste i Blistrup:
- Cathrine Elisabeth Nyegaard 1847- , konf.1863, gift 1872
- Peder Nicolai Nyegaard 1849-
- Laurits Ludvig Gundelach Nyegaard 1849-
- Lovise Amalie Amalie Nyegaard 1852- , konf.1867, gift 1878
- Caroline Margrethe Schiødte Nyegaard 1858- , konf.1873
Han døde 1882 på Bakkedal ved Valby Kbh.
Hans hustru døde i 1891 på Frederiksberg.
Peder Thomsen var kapellan i Blistrup, bosat i Højelt i FT1880. Da Nyegaard stoppede, var han åbenbart ikke den oplagte efterfølgere, men meget populær, så menigheden fik 3 ærværdige gårdmænd i audiens hos kong Christin 9. for at beholde den unge kapellan som sognepræst. Det lykkedes.
Han var gift med Christine Andrea fra Bergen og fik datteren Christina Andrea Mariane Thomsen konfirmeret i 1887 og gift i 1895.
(B100882) På billedet her ses Peder Thomsen med frue og datter i præstegården, men der er bevaret flere fotografier af ham og konen eller konfirmander på nettet (Arkiv.dk) ligesom lokalavisen for Gribskov (Ugeposten) har bragt en artikel med fotografier og reference til en artikel i Gilleleje Museums Årbog 1956-57 skrevet af hans datter Christine Nielsen. Der er også opkaldt en vej efter ham bag den gamle brugs i det nye Blistrup.
Degnen havde godt nok sin tjenestebolig i Bakkebjerg, men som præstens familie stod degnens familie ofte uden for bøndernes familier som en halv-akademisk tjenestemandsstand. Derfor behandles degnene her i afsnittet om Blistrup by, selvom de måtte trave fra Bakkebjerg til skolen over for kirken på hverdage og til kirken om søndagen.
Fra gammel tid skulle degnen være præstens medhjælper i kirken både ved de kirkelige handlinger og de administrative opgaver. Da skolerne blev oprettet i rytterdistrikterne i 1740 blev det også degnens opgave at lære børnene salmer og bibeltekster samt at lære dem at læse, skrive og regne. Degnen kaldes derfor skoleholder.
Kilden til degnenes historie med navne, ansættelsesperioder og nogle detaljer er hentet fra Sjællands Stifts Degnehistorie, udarbejdet af Anders Petersen, udgivet København 1899 og digitaliseret i 2011 af Lars Kr. Lundin, men kvaliteten af digitaliseringen til pdf-format er desværre ikke så god.
Bjørn Andersen var degn fra omkring 1670. Han blev begravet 1708 som 78 årig.
Han var gift med Ane Hermandsdatter, der var 57 år da hun døde i 1708, født 1651.
I 1722 (D1) døde Maren Hermandsdatter på 88 år (født 1634). Hun må være Anes søster, så degnen har enten giftet sig ind i en lokal familie eller søsteren er flyttet til dem.
I Bakkebjerg finder man herefter Jens og Hermand Bjørnsen, der må være degnens sønner.
Jens står som fadder 2 gange i 1724 og en gang i 1727, hvor Hermand allerede står som far.
Hermand døde i 1742 som 63 årig, født 1679. Han må have været gift 2 gange for i 1731 er han brudgom.
Hermand Bjørnsen står i kirkebogen som far til
- Anna 1724-1727
- Bjørn 1725.
- Bjørn 1726.
- Anne 1727-
- Birgitte(?) 1730-31
- Maren 1732.
- Bodil 1734-36?
- Bodil 1736- konf.1756
Her vises et lille udsnit fra Erik Gribsø: "Fra Isefjord til Øresund", 1974, e-bog fra Danskernes Historie Online i Slægtsforskernes Bibliotek på https://slaegtsbibliotek.dk".
Niels Lorentzen må have været degn 1708-41, født 1678, død 1741, gift 1709 med sognepræst Kyhns datter Margrethe Dorothea Kyhn (1688-1721). Han var far til
- Henrik 1712-
- Henrik 1713-
- Nicolai 1715
- dødfødt 30/5 1721 - og moderens død 26/6.
(kirkebogen blev ikke ført 1715-21 pga. Kyhns strejke)
Søren Jensen Bondorph er født 1714 og blev student i 1736 fra Ribe. Han var degn i Blistrup fra 1741 til 1758, da han blev degn i Helsinge-Valby, hvorfra han gik på aftægt 1770.
Han blev gift i 1743 med Magdalene Susanne Terkelsen. De fik
- Maren 1743-44
- Maren 1744-46
- Jens 1746-
- Maren 1747-
- Anna Marie 1748-
- Mette 1750-90
- Anna 1757-
uden at moderen er nævnt, men 32 gange i årene 1743-58 nævnes Ma(gda)lene (Susanne) Bondorph som gudmor.
Bondorph døde 12.juli 1793. Nogle kilder siger i Blistrup, men det står ikke i kirkebøgerne.
Henrick Nikolaisen Reuter, der var født i Kbh.1710, blev skoleholder i Maarum 1739 og i Blistrup 1759. Han var i strid med sognepræst Albert Snedsted. Han blev gift 20/8 1761 med Anne Margrethe Christensdatter Kierup, datter af degnen Kierup i Græsted, men hun døde samme år. Han afstod embedet og døde i 1772, 56 år gammel.
I Anders Petersen: Sjællands Stifts Degnehistorie. 1899 ( https://dis-danmark.dk/bibliotek/900340.pdf ) er Blistrup sogn omtalt side 72-73 (opslag 76-77) med lidt om præster (især Kyhn) og degne (især Reuter) indtil 1801.
Christoffer Erdman var født 1734. Han blev skoleholder i Ramløse 1765 og ansat i Blistrup 1772 i 29 år.
Han var gift med Anna Elisabeth Bergen og er i kirkebogen registreret med disse børn og begivenheder:
- Christiane, født 1774, konf.?, brud 1796 g.m. Jeppe Clausen
- Christopher, født 1779, konf 1793
- Else Kirstine, konf.1780, brud 1789 g.m. Erik Begtrup Holst, skoleholder i Tisvilde
- Elvi? Erdman, brud 1796 g.m. Jeppe Levinsen
Christoper Erdman, sognedegn, død 17/8 1801.
Degnens kone madam Erdman var gudmor 20 gange i perioden 1778-1803. Hun døde i Højby Præstegård 2/8 1827, 86 år gammel.
Omkring 1780 var der i Blistrup en skoleholder, der hed Andreas Bech.
Han var gift med Ida Maria Zimmermann. De må være kommet til sognet inden 1780, for de havde sønnen Peder født ca. 1773 uden for sognet og en anden søn Casper, der blev døbt i Blistrup i 1781. Konen døde imidlertid i 1782, sikkert i forbindelse med fødslen af en datter, der blev døbt Mette Marie, hvor degnens kone var gudmor og nogle af præstens tjenestefolk var faddere.
Ved dåb nr 10 i 1783 nævnes han som fader ved Charlotta Lovises dåb og moderen bar barnet. Moderen var Helene Sophie Arbeiter, som han var blevet gift med i Helsingør Sct.Mariæ kirke den 18. oktober 1782.
I 1783 står i den ene kirkebog at han slog sine 2 drenge ihjel i raseri. I den anden kirkebog er det meget detaljeret beskrevet at han var blevet fornærmet af sin (nye) kone, der var rejst til Helsingør, og skar halsene over på drengene og kun bliver forhindret i at gøre det samme på sin datter ved en bondes indgreb.
I folketællingen 1787 boede Helene Sophie Beck i Helsingør alene sammen med Charlotta, og hvor det meget utydeligt står at manden sidder inde og afventer dom for mord.
Se kilden https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?7,518565,519166
Frederik Christian Brennecke var født 1752, skoleholder i FT1787, degn 1801, begravet 18/10 1802, gift i Sandby Præstegård 1774 med Inger Krummelin, født 1739, død i juli 1814.
Degneboligen blev solgt med 3 tdr land 11/6 1802 for 260 rigsdaler til staten/kongen.
Hans Christian Lohmann blev født 1784 i Varde. Han blev lærer i Blistrup 1812 og gift med Dorthea Maria Jensdatter 1813, men hun døde i 1820.
Han flyttede til skolen i Alme og døde 1856.
Salgaard er født i Holløse i 1771 og var skolelærer i Torup inden han kom til Blistrup i 1818 med konen Ane Cathrine Andersdatter, som han var blevet gift med i 1805, og 3 døtre.
I folketællingen 1834 omtales han som 64-årig kirkesanger og skolelærer, boende i skolebygningen i Blistrup med kone på 58 år og 3 ugifte døtre på 26, 22 og 20 år. Han døde samme år.
Carl Engelbrect Liebst var lærer i Smidstrup 1829-1834 inden han blev lærer på Blistrup Skole.
Han og konen Ane Kirstine Lundblad blev forældre til
- Andreas Christian Liebst 1829-
- Hans Vilhelm Liebst 1831- , konf.1845
- Ludvig Ferdinand Liebst 1833- , konf.1847
- Caroline Marie Lovise Liebst 1835- , konf.1849
- Gurta Fredericia Hansine Liebst 1836-
- Christen Anders Julius LIebst 1838-
- Jørgen Martin Waldemar Liebst 1838-
- Emma Kirstine Amalie Liebst 1840-
- Anna Jacobine Frederikke Liebst 1842-
- Carl Frederik Theodor Liebst 1843-
- Martinique Frederikke Dorthea Liebst 1846-
- Agnes Andrea Christiane Liebst 1848-
- Harald Christian Liebst 1850-
Han døde i 1868. Hans enken overtog i 1870 en parcel af Østergård i Kolsbæk. Den ligger i tilknytning til skolelodden i Blistrup.
(B100901) Lærer C.E.Høeg og elever ca.1880.
I 1787 var der 3 husstande i kirkebyen:
I folketællingerne 1801-60 var ca. 20 indbyggere i kirkebyen og ingen udenfor præstens husstand i præstegården og lærerens husstand i skolen, idet lærerens bolig var flyttet fra Bakkebjerg til skolebygningen.
I 1870 har forpagteren Jakob Kamman Blichfeldt med hustru, 5 børn og 7 tjenestefolk fået sin egen husstand i præstegården. Og Mads Christiansen med kone og plejebarn er flyttet ind i det første hus.
I 1880 er Mads Christiansen omtalt som klokker og der er kommet 2 nye huse med daglejer Lars Olsens og parcellist Carl Frederik Andersens familier.
I 1890 sker der virkelig noget. Foruden præstens, lærerens og de 3 tidligere nævnte familier kommer der yderligere 6 husstande, så indbyggertallet i kirkebyen vokser fra 22 i 1880 til 42 i 1890. Overhovederne i de nye familier var tækker Christian Nielsen, arbejdsmand Anders Hansen, husmoder Laurine Nielsen og husmoder Petronelle Larsen, der deler hus med daglejeren Lars Olsen. Endelig er der tre enlige tilflyttere, arbedsmand Edvard Andersen, handelsmand Niels Pedersen og lærerinden Christine Hansen.
I 1901 er tækkerens familie og de 3 enlige flyttet.
(B31356) Blistrup skole og kirke set fra øst i starten af 1900-tallet.
På et luftfoto fra 1954 så kirkebyen stadig sådan ud:
Det tilsvarende billede af Blistrup i Højelt er vist under Højelt.