Bakkebjerg

De 4 gårdes bygninger vises omkring landsbyens gade med gadekæret . Bakkegården lå dengang lige syd for Toftegaard, men flyttedes senere over gaden til sin nuværende plads lige syd for Maglehøjgård.

De 4 gårde udgør de oprindelige matrikler 3, 4, 5 og 6. Maglehøjgaard er matrikel 3, Lerbjerggaard matrikel 4, Toftegaard matr. 5 og Bakkegaard matr. 6. Af matrikel 4 er den sydligste del ind mod landsbyen skilt ud som et husmandsted, matrikel 4b, på 64.600 alen ² , men der er ingen person tilknyttet på kortet. Matrikel 6b, 56.870 alen ² længst mod vest, er udskilt af matrikel 6, der derefter kaldes 6a. Hvornår skete dette? Heller ikke her på 6b er der en tilknyttet person.

Matrikel 1 og 2 er den oprindelige kirkejord syd for Bakkebjerg. Husmandsstedet matrikel 1 er på kortet angivet at være på 43.170 alen ² og beboes af Lars Mortensen. Det lille husmandsted på matrikel 2 har kun 17.610 alen ² og beboes af Jeppe Larsen, mens Hans Larsen på matrikel 10 aller sydligst har 33.040 alen ² .

I en oversigt ser kortets oplysninger således ud:

Ejernes navne er således fra årene mellem 1816 og 1819, men matr. 4b og 6b må være tilføjet og arealerne for hovedmatriklerne rettet efter de er skilt ud fra disse i 1830’erne.

Matriklen 1844

I 1844 trådte en ny matrikel i kraft. Den gamle matrikel, som brugte markbogen fra 1682 som grundlag, var efter udskiftningen helt forældet, så i årene fra 1805 til 1822 blev landet opmålt og kortene, som vi netop har set et eksempel på, tegnet. Fra opmålingen af Bakkebjerg i 1813 indtil loven endelig trådte i kraft i 1844 skete der selvfølgelig nogle ændringer af ejerforholdene. I den sirlige matrikeludskrift, der desværre ikke er dateret præcist, er der enkelte tilføjelser markeret med 1844. - Her ses første og sidste side af indholdsfortegnelsen over Holbo herred, hvor Bakkebjerg står på pagina 307 og 308.

De to dobbeltsider (folio, pagina) 307-8 ses herunder. Overskrifterne på sidste side er udeladt.

De trykte kolonneoverskrifter viser Ejeren og Brugeren. På nær Jeppe Larsen og Blistrup kirke (præstens tjenestebolig) er ejeren Hans Majestæt Kongen. Derefter følger de to hoveddele Gamle Matriculs Hartkorn og Ny Matriculs Hartkorn, der hver er opdelt i Priviligeret og Uprivilegeret, der igen er opdelt i ‘Ager og Eng’ og Skovskyld, som igen er opdelt i Tdr., Sk., Fk. og Alb.

Ligesom i markbogen fra 1682 er 1 tønde = 8 skæpper = 8 x 4 fjerdingkar = 8 x 4 x 3 album.

Imellem den nye og gamle matrikel er indsat det nye matrikelnummer. der stadig er gældende, og til sidst er der Anmærkninger typisk med gårdnavne eller senere tilføjelser.

Her i sognet er det kun kirkens jord der er privilegeret, dvs. fritaget for nogle hartkornsafgifter, så det ses kun under Blistrup by. Resten af jorderne er uprivilegeret.

Herunder ses min tolkning af sidernes upriviligerede ansættelser. De største ændringer skyldes oprettelsen af matrikel 7-10, der er udskilt af matriklerne 3-6. I kolonnen Brøk angives brøkdele af album.

Ejendomme

Som nævnt i beskrivelsen af kortet er Bakkebjerg opdelt i 10 hovedmatrikler, hvoraf nr 3 er opdelt yderligere. I realregistret har hver matrikel sin egen side eller egne sider. Her ses siden med matrikel 1, der oprindelig var kirkens andel af jorderne i Bakkebjerg.

De viste 5 overdragelser af matrikel 1 ses herunder som de øverste linier i min tolkning af overdragelserne indtil 1905:

Familier

Hvem boede i Bakkebjerg? I det følgende forsøger jeg at placerede personer og familier på gårdene og i husene. I folketællingerne fra 1787 og fremefter møder vi husstande med familier og tyende, så det må være muligt at knytte dem til gårde og huse.

Oeder 1771

I 1771 (under Struenses styre) blev der afholdt en optælling af husstandenes overhoveder på Sjælland. Denne optælling kaldes Oeders Efterretninger. Den har 8 personer fra Bakkebjerg, heraf 4 gårdmænd: Peder Andersen, Hans Mogensen, Mads Nielsen og Morten Olsen.

Hvem af dem der er knyttet til hvilken gård er svært at sige. Kun Hans Mogensen har en gård i folketællingen i 1787.

Udskiftningen

Udskiftningen er skildret detaljeret i Ilse Kirks bog side 133-38. Af de 5 gårde (4 helgårde og 2 halvgårde) i markbogen 1682 blev den ene (Mads Nielsens i 1771) nedlagt i forbindelse med at Bakkebjerg blev opmålt i 1782. De 4 udskiftede gårde tildeles Hans Hellesen, Hans Mogensen, Peder Olsen og Peder Andersen.
4 husmandslodder blev udskilt i 1790.

Arvefæstebreve 1797

Da kong Christian 7 i 1797 udstedte arvefæstebreve som gaver på sin fødselsdag, blev gårdene i Bakkebjerg overladt til Peder Olsen, Hans Larsen, Hans Hellesen og Anders Jørgensen. To af dem var i forvejen fæstet til gården, mens Peder Olsen og Hans Hellesen blev nye gårdfæstere.

Folketællingerne

Folketællingerne er registreret i skemaer, der varierer fra tælling til tælling, men de oplysninger, der er vigtigst for at knytte personer til familier er selvfølgelig med i alle. Fødestedet er dog først angivet fra 1845, hvilket jo er vigtigt for tilflyttere (og for slægtsforskere). Landsdækkende tællinger er første gang foretaget i 1787 og 1801. Derpå gik de i stå på grund af krig og statsbankerot og blev først genoptaget i 1834. Derefter blev de foretaget hver femte eller tiende år indtil det Centrale Person-Register (CPR) med personnumre blev indført i 1968.

Arkiverne og mange frivillige slægtsforskere har samlet og tolket mange af de ældste folketællinger i Kilde Indtastnings Projektet (KIP).

Folketællingen 1787

Fortolket ser folketællingen sådan ud:

Det skal bemærkes at fødselsåret ikke står angivet i tællingen, men er beregnet og derfor kan afvige et år fra det faktiske på grund af fødselsdagens placering i forhold til folketællingsdatoen.

Og det er mærkeligt at Peder Olsens børn af første ægteskab har efternavnet Olsen/Olsdatter. Er han deres stedfader eller kan præsten eller degnen ikke registrere korrekt?

Folketællingen 1801

Tilsvarende ser fortolkningen af folketællingen 1801 således ud:

Her i 1801 har Peder Olsens børn fået det rette efternavn Pedersen/Pedersdatter.

Folketællingen 1834

Skifteregistre

Et skifte er en arvesag mellem arvinger og andre, der gør et krav gældende ved et dødsfald eller ved indgåelse af et nyt ægteskab. Det er kun indeks over de implicerede personer, der er lagt på internettet, ikke selve sagsdokumenterne med mange detaljer. I en artikel af Søren Frandsen i Vejby-Tibirke Selskabets Årbog 1991 er en sag fra 1714 i en skifteprotokol omtalt grundigt.

1 Oprindelig kirkejord

Matrikel 1 var fra gammel tid kirkens jord i Bakkebjerg. Jorden blev drevet som en del af præstegården.
Den er angivet på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit" og på kortet over byen her.
I 1802 blev den af provst Sørensen solgt til Lars Mortensen, som vist her i Vestre Birks Realregister.

som viser at matriklen derefter blev overdraget i -
1819 fra Lars Mortensen til Jeppe Larsen
1856 fra Jeppe Larsen til Jørgen Nielsen
1891 fra Jørgen Nielsen til Anders Christensen
1900 fra Anders Christensen til Jørgen Knudsen

Lars Mortensen 1802-19

Lars Mortensen står som husmand i Kolsbæk Huse i folketællingerne 1787 og 1801.
Han overtog matrikel 1 i Bakkebjerg i 1802, da provst Sørensen solgte kirkejorden fra.
Han havde allerede i 1788 overtaget hus nr 8 i Kolsbæk Huse efter sin svigerfar Jeppe Pedersen.
I 1815 overtog han Godthåbshus i Kolsbæk, men afgiver det igen 1821.

Det er muligvis, men bestemt ikke særligt sikkert, den samme Lars Mortensen, der blev konfirmeret i 1770 som søn af Morten Olsen i Bakkebjerg.
Ellers står han første gang i kirkebøgerne 1783 som fadder til skolelærer Anders Bechs datter Charlotte Lovise i Ludshøj. Der har han jo nok været tjenestekarl på lærerens tjenestebolig.

Han blev gift med Bodil Jeppesdatter i 1786. Brylluppet er nævnt både i kirkebog 1 og 2 som det andet bryllup det år. I kirkebog 1 står at hun er fra Kolsbæk, han fra Græsted, og at forloverne var LIS Lars Jeppesen, der må være brudens broder, og HMS Henrik Mortensen, som sikkert er brudgommens broder. I kirkebog 2 står hverken stednavne eller forlovere.

I folketællingen 1787 er han 23 år og lever sammen med sin kone Bodil Jeppesdatter på 30 år. Han er registreret som far i Kolsbæk til
- Kirsten - 1787
- Maren - 1789
- Morten - 1792
- Jeppe - 1795
- Margrethe - 1798
- Ole - 1801
der hver især er omtalt herefter.

I folketællingen 1801 står han som Huusmand med Jordlod og Hiulmand og 35 år, mens hans kone Bodil Jeppesdatter er 46 år. De har børnene Kirsten på 14 år, Maren på 11, Morten på 9, Jeppe på 6 og Margaretha på 3 år.

I folketællingen 1834 er han blevet 70 år og bor som undertægtsmand hos sønnen Jeppe Larsen på 38 år og dennes kone Ingeborg Larsdatter på 24 (?) og deres datter Dorthe Jeppesen på 8 år.

Han er registreret som far i Kolsbæk til Marens konfirmation i 1804, Jeppes 1810 og Oles 1816.
Han står som forlover ved Marens/Karens bryllup i 1821 og Kirstens bryllup i 1826.

Han må være død mellem 1834 og 1840, men jeg har intet fundet.

Bodil Jeppesdatter

Lars Mortensens kone Bodil Jeppesdatter eller Ibsdatter var lidt ældre end ham.
Jeg har ikke fundet hendes dåb, men hun blev konfirmeret 1773, så hun må være født omkring 1758. Hendes far var Jeppe Pedersen med tilnavnet Hugger i Kolsbæk.

Hun var fadder 10 gange i 1773 og 1777-86.

Hun nævnes som mor ved Mortens dåb i 1792, Margrethes i 1798 og Oles i 1801, og som mor til Ole ved hans konfirmation i 1816, som hun ikke nåede at opleve.

Hun døde i 1814, 57 år gammel.

Kirsten Larsdatter

Kirstens dåb i 1787 er nævnt både i kirkebog 1 og 2. Moderen er ikke nævnt, men gudmoderen er gårdmand Ole Clausens hustru Karen fra Vejby. Gårdmanden selv er blandt fadderne, der også omfatter Lars Jepsen/Ibsen fra Smidstrup, mens der er angivet forskellige andre i kirkebog 1: Maren Henriksdatter og Maren Pedersdatter, begge fra Hesselbjerg, end i kirkebog 2: Anders Lars Andersens søn fra Udsholt samt Anders Bentsens datter uden navn og Rasmus Jensens datter Anne, begge fra Kolsbæk.

Kirsten er som nævnt under hendes fader med i folketællingen 1801, men derefter er det usikkert hvem af flere med samme navn, der netop er Lars Mortensens datter. Hendes konfirmation burde jo finde sted omkring 1801, men der står intet. Hun kan være fadder i årene 1807-14, der nævner Kirsten Larsdatter fra Kolsbæk, og kan være hende der i 1821 som 32 årig bliver gift med Peder Johansen, også fra Kolsbæk.

Maren Larsdatter

Maren blev døbt i 1789. Kun faderen er nævnt. Gudmoder var Ole Clausens hustru fra Vejby, altså den samme som ved Kirstens dåb, så hun må være en meget nær slægtning. Faddere var Lars Ibsen fra Smidstrup, Ole Nielsen fra Vejby samt Bodil Andersdatter og Karen Rasmusdatter fra Kolsbæk. Karen Andersdatter fra Kolsbæk er også nævnt i kirkebog 2, der mangler Ole Nielsen.

Hun er med i folketællingen 1801 og blev konfirmeret i 1804. Her er kun faderen nævnt.

Derefter var hun fadder flere gange fra 1804 til 1806. Derefter forsvinder hun nok ud af sognet i en årrække. Måske er det hende, der er fadder i 1815 og bliver moder i 1816 til Peder Nielsen med Niels Hansen i Kolsbæk som fader og præstens hustru madam Wederkinch som gudmoder. Måske!

Morten Larsen

Deres første søn blev efter traditionen døbt Morten i 1792 efter hans farfar. I kirkebog 2 nævnes moderen Bodil Jeppesdatter for første gang. Gudmoderen hedder Inger (uden eftenavn). Faddere er Anders Peder Oles (søn), Anders Peder Andersens, Helvig Hans Hellesens, Margrehe Peder Oles og Sidse Hans Mogens, alle fra Bakkebjerg.
Straks efter dåben blev han optaget i lægdsrullen, hvor han står i 1793, 1796 og 1800.

Han er med i folketællingen 1801 med sin forældre og 4 søskende.

Han blev konfirmeret i 1807 og optræder som fadder i 1808, 1810 og 1812. Derefter forsvinder han fra kirkebogen, så han er nok flyttet ud af sognet kort derefter.

Ved folketællingen 1834 bor der en Morten Larsen på 42 år i Vejby. Han er hjulmand og svigersøn til Søren Nielsen og Margrethe Larsdatter, hvis datter Maren Sørensdatter er mor til 4 børn i alderen 5-14 år. Mortens far var jo også hjulmand, så det må være ham. Det bestyrkes yderligere i 1845, hvor der i folketællingen står at han nu på 52 år er fra Blistrup sogn. Han bor nu med sin kone og 85-årige svigermor, der er blevet enke.

Jeppe Larsen

Jeppe Larsen overtager senere matriklen og er derfor beskrevet længere fremme.

Margrethe Larsdatter

Datteren Margrethe blev døbt i 1798. Både faderen og moderen er nævnt i kirkebøgerne.

Gudmoder er madam Wederkinch, præstens kone. Faddere er angivet lidt forskelligt i kirkebog 2 og 3, der nævner Ole (uden efternavn) hos Lars Jeppesen i Højelt, Niels Larsens søn (Peder), Rasmus Jensens søn og Bjørn Anders Bjørnsens søn, alle 3 fra Kolsbæk, samt Hans Mortensens søn eller datter fra Bakkebjerg.

Margrethe nævnes også i folketællingen 1801, hvor hun kaldes Margaretha, men derefter er der kun få oplysninger om hende. Jeg har ikke fundet hendes konfirmation, men det er nok hende der er fadder 4 gange fra 1812 til 1815. Hun er sikkert også flyttet fra sognet.

Ole Larsen

Ole Larsen blev født i 1801 efter folketællingen var gennemført. Hans dåb er omtalt i kirkebog 2 og 3 så ens at den ene må være skrevet af efter den anden. Begge forældrene Lars Mortensen og Bodil Jeppesdatter er nævnt. Gudmoder er Margrethe Pedersdatter fra Kolsbæk (Huse?). Faddere er Niels Lars Jeppesens fra Højelt, Hans og Johanne Hans Hellesens søn og datter fra Bakkebjerg og Anne Anders Bentsens datter fra Kolsbæk.

Han blev straks optaget i lægdsrullen, hvor han er nævnt i 1801, 1804, 1806, 1810, 1813, 1816, 1819 og 1822.

Han blev konfirmeret i 1816, hvor begge forældre nævnes. Og det var sandsynligvis den samme Ole Larsen, der var fadder en enkelt gang i 1822, hvor Peder Elberg, søn af Peder Jeppesen i Kolsbæk, blev døbt. Er Peder Jeppesen og Bodil Jeppesdatter søskende?

Efter 1822 har jeg ikke fundet ham.

Jeppe Larsen 1819-56

Jeppe Larsen overtager Bakkebjerg matrikel 1 i 1819 efter sin far Lars Mortensen, der må være flyttet ind i Godthåbshuset. I 1826 ? overtager han matrikel 2 efter Johannes Christensen, og i 1836 også matrikel 20 i Kolsbæk, Damhuset i Kolsbæk Huse, fra Ole Jensen.

Jeppe Larsen afgiver i 1856 matrikel 1 til svigersønnen Jørgen Nielsen. Han havde allerede i 1848 afgivet matrikel 2 til sin datter Dorthe, der ved giftermål med naboen Jørgen Nielsen også overdrager denne til ham i 1856. Damhuset i Kolsbæk Huse overgår samtidig til Anders Nielsen.

Jeppe Larsens dåb i 1795 har jeg kun fundet i kirkebog 3 (1793-1814). Hans far er Lars Mortensen, men moderen er ikke nævnt. Gudmoderen er madam Sørensen (lærerens kone?). Faddere er Lars Mads Hansens søn, Karen Peder Andersens datter, Niels Hansens datter (uden navn), Helvig Hans Hellesens og Sidse Hans Mogensens. De to sidste er fra Bakkebjer.

Han er med i lægdsrullen 1795, 1796, 1800, 1804, 1806, 1810, 1813 og i folketællingen 1801 sammen med forældrene og sine 4 søskende. Han blev konfirmeret i 1810, hvor kun faderen er nævnt, og var fadder i 1810 og 1819-1821, så han har nok været ude at tjene uden for sognet i de mellemliggende år, indtil hans far overdrager ham husmandsstedet i 1819.

Jeppe bliver gift i 1826 med Maren Hansdatter, datter af Hans Pedersen i Udsholt. Deres fædre er forlovere. De blev forældre til Dorthe i 1826 og tvillinger Lars og Bodil i 1830, men begge tvillinger og vistnok også moderen døde samme år.

Han gifter sig udensogns med Ingeborg Larsdatter, så i folketællingen 1834 sidder Jeppe Larsen på 38 år i huset med sin nye kone Ingeborg Larsdatter på 24 år og hans datter Dorthe Jeppesen på 8 år samt hans 70 år gamle fader Lars Mortensen, der er på aftægt hos dem. I 1840 mangler hans fader i folketællingen, så han må være død, men intet fundet.

I FT1845 ses at Ingeborg Larsdatter er fra Vejby, så der er de nok også blevet gift. Hun døde i juni 1845, kun 35 år gammel.

Lars gifter sig i 1847 med Karen Hansdatter, der har 3 børn med sig fra sit tidligere ægteskab med Svend Pedersen i Højelt. Forlovere er Peder Hansen og Lars Hansen begge fra Bakkebjerg.

I 1849 får Lars Jeppesen og Karen Hansdatter en søn, som de efter hans første afdøde søn kalder Lars. Ved dåben er gudmoderen Maren Pedersdatter fra Bakkebjerg, fadderne Niels Jensen og Hanne Pedersdatter er fra Kolsbæk, mens Ane Pedersdatter er fra Unnerup.

I FT 1850 lever Jeppe sammen med Karen Hansdatter, hans datter Dorthe og hendes børn Margrethe på 14 år, Jens 12 år og Ane Svends 7 år og deres fælles barn Lars på 1 år.

I 1851 står Jeppe Larsen noteret som far ved steddatteren Margrethe Svendsdatters konfirmation.

I 1854 dør hans tredje kone fra ham.

Han døde selv som 60-årig den 10.august 1855 og blev begravet ugen efter.

Maren Hansdatter

Maren Hansdatter er datter af Hans Pedersen i Udsholt. Hun bliver gift i 1826 med Jeppe Larsen som hans første kone. Deres fædre er forlovere ved vielsen. De blev forældre til Dorthe i 1826 og tvillinger Lars og Bodil i 1830, men begge tvillinger og nok også moderen døde samme år.

Ingeborg Larsdatter

Ingeborg Larsdatter er fra Vejby sogn, hvor hun blev gift med enkemanden Jeppe Larsen mellem 1830 og 1834. Hun står med ham og hans datter Dorthe i folketællingerne i 1834 som 24 årig, i 1840 som 30 årig og i 1845 som 35 årig, så hun må være født i 1810. Hun døde 9. juni 1845 uden at have født børn.

Karen Hansdatter

Karen Hansdatter blev gift med enkemanden Lars Jeppesen i 1847. Hun er selv enke efter Svend Pedersen i Højelt. Hun har 3 børn: Margrethe, Jens og Ane.

I 1849 får de en søn, som de opkalder efter hans første og afdøde søn Lars. Ved dåben er gudmoderen Maren Pedersdatter fra Bakkebjerg, fadderne Niels Jensen og Hanne Pedersdatter er fra Kolsbæk, mens Ane Pedersdatter er fra Unnerup.

I 1850 lever Jeppe Larsen sammen med Karen Hansdatter, hans datter Dorthe på 24 år og hendes børn Margrethe på 14 år, Jens 12 år og Ane på 7 år og deres fælles barn Lars på 1 år.

I 1851 står Jeppe Larsen noteret som far ved steddatteren Margrethe Svendsdatters konfirmation.

1854 dør Karen Hansdatter, hans tredje kone, fra ham, 46 år gammel.

Dorthe Jeppesdatter

Dorthe Jeppesdatter er født i 1826 som datter af Jeppe Larsen og Maren Hansdatter. Ved hendes dåb var Dorthe Hansdatter fra Alme gudmoder. Faddere var Peder Hansen fra Bakkebjerg samt Hans Lansen, Karen Andersdatter og Karen Hansdatter fra Hesselbjerg.

Hun står i folketællingen 1834 sammen med sin far Jeppe Larsen, stedmor Ingeborg Larsdatter og farfar Lars Mortensen. Hendes egen mor må være død efter en tvillingefødsel i 1830.

I 1840 står hun kun sammen med sin far og stedmor. I 1845 har familien taget en plejesøn, Lars Pedersen på 5 år, til sig

Hun blev konfirmeret i 1841, hvor hendes far og biologiske mor er nævnt. Hun er derefter fadder i Bakkebjerg 1844 og 1846.

I 1848 får hun overdraget matrikel 2 fra faderen, så da har de nok haft en mulig ægtefælle i syne, for det normale er at kvinder kun har en ejendom en overgang i arvefæste mellem far og mand. Det lykkedes da også at videregive matriklen til Jørgen Nielsen som også får matrikel 1, da de bliver gift i 1856.

I 1845 var stedmoderen Ingeborg død, og i 1847 giftede faderen sig med Karen Hansdatter, der havde 3 børn, så måske skal overdragelsen af matrikel 2 også ses som forskud på en arv.

I folketællingen 1850 lever Dorte sammen med sin far, den nye stedmoder Karen Hansdatter og hendes børn Margrethe Svendsdatter på 14 år, Jens Svendsen på12 år og Ane Svendsdatter på 7 år og en ny lillebror Lars på blot 1 år.

I 1855 bliver hun gift med Jørgen Nielsen, og matrikel 1 og 2 genforenes.
Deres familie er beskrevet nedenfor under Jørgen Nielsen.

Lars Jeppesen og Bodil Jeppesdatter

Tvillingebørnene Lars og Bodil blev født den 21. juli 1830 og døde begge kun 1 dag gamle.
Moderen Maren Hansdatter døde sandsynligvis i forbindelse med fødslen, men jeg har ikke fundet det registreret i kirkebogen.

Lars Jeppesen

Lars Jeppesen er Jeppe Larsens anden søn med dette navn, og Karen Hansdatters, hans 3. kones 4. barn.

Ved hans dåb var Karen Pedersdatter fra Bakkebjerg gudmoder, mens fadderne var Niels Jensen og Hanne Pedersdatter, begge fra Kolsbæk, og Ane Pedersdatter fra Unnerup.

Han er med i folketællingen 1850 med sine forældre og 4 halvsøskede som nævnt tidligere.

Han havde mistet begge sine forældre, men var plejesøn hos husmand Jørgen Nielsen, der jo var gift med hans storesøster Dorthe, da han døde af skarlagensfeber som 10-årig i 1859.

Jørgen Nielsen 1856-91

Jørgen Nielsen er fra Vejby sogn. I 1845 og 1854 gjorde han tjeneste i Ørby. Han var fadder i Hesselbjerg i 1854, så der har han nok mødt Dorthe Jeppesdatter, som han blev gift med i 1855 med forloverne Ole Pedersen fra Udsholt og Anders Nielsen fra Kolsbæk, der selv bliver gift i 1856 med Jørgen Nielsen som forlover.

I 1856 fik Jørgen Nielsen overdraget kirkejorden (matrikel 1) og Kimshøjhus (matrikel 10) i Bakkebjerg fra sin svigerfar og matrikel 2 fra sin kone.

De blev forældre til
- 1857 A2 - Hanne Marie Nielsen F1860 F1870 B1871
- 1858 A22 - Mathilde, der døde før dåben
- Jørgen Nielsen er fadder i Kolsbæk 1859, 1863, 1864 i Bakkebjerg 1861, 1862
- 1859 A15 - dødfødt
- 1861 A7 - Jens Peter Nielsen F1880 Kristian Nielsen?
- 1862 Jens Peder Jørgensdatter F1870
- 1863 A7 - Laurits Christian Nielsen F1870 F1880 F1890
- 1865 A3 - dødfødt
- 1867 Caroline Marie Nielsen F1870 F1880
- 1871 ?

I folketællingen 1860 står Jørgen Nielsen med hans kone Dorthe Jepppesdatter og deres datter Hanne Marie Nielsen. Han benævnes husfader og bødker. I kirkebogen omtales han i 1861 som hjulmand, ellers står der blot husmand.

I folketællingen 1870 står Jørgen Nielsen på 47 og Dorthe Jeppesdatter på 43 år med 4 børn:
- Jens Peder Jørgensen, 8 år
- Hanne Marie Nielsen, 13 år
- Caroline Marie Nielsen, 2 år
- et udøbt drengebarn, der senere døbes Laurits Christian.
Besynderligt at give drengen patronymet Jørgensen, når den ældre datter har fået faderens efternavn.

I folketællingen 1880 bor de med 3 børn: Jens Peder 18 år, Caroline Marie 12 år og Laurits Christian 10 år. Jeg har ikke fundet Caroline Marie andre steder -- mærkeligt. Og det er nok en ny Laurits til erstatning for ham fra 1863 - men hvor er de andre registreringer? - meget mærkeligt.
I folketællingen 1890 bor ægteparret sammen med sønnen Kristian Nielsen på 20 år.

Dorthe Jeppesdatter døde 11/1 1892.
Jørgen Nielsen døde 1893.

Hanne Marie Nielsen

Hanne Marie Nielsen, Jørgen Nielsens og Dorthe Jepppesdatters første datter, blev døbt i 1857 med Olevig Hansdatter fra Udsholt som gudmoder og Ole Pedersen, Udsholt, og Lars Pedersen, Bakkebjerg, som faddere.
Hun blev konfirmeret i 1871.

Mathilde Nielsen

Mathilde blev født og døbt hjemme den 8. december 1858. Kirkebogen angiver kun faderen Jørgen Nielsen og Dorthe Jepppesdatter som hendes mor.
Hun døde inden dåben i kirken.

Dødfødt søn

De fik en dødfødt søn i 1859.

Jens Peter Nielsen

Jens Peter Nielsen er født i 1859. Moderen benævnes her Dorthe Nielsen.

Han blev konfirmeret i 1875.

Kristian Nielsen

Krisian Nielsen blev døbt i 1861 med Jørgen Nielsen som fader og Dorthea Jeppesdatter som moder. Gudmoder var Ane Kirstine Olsen fra Søborg. Faddere var Anders Nielsen og Jens Nielsen fra Bakkebjerg samt Ole Pedersen fra Udsholt..

Han må være død kort efter uden at jeg har fundet det i kirkebogen, men navnet indgår senere i Laurits Kristian Nielsen, som også blot benævnes Kristian Nielsen.

Laurits Kristian Nielsen

Laurits Kristian Nielsen blev født i 1863. Forældre og gudmoder er de samme som for Kristian Nielsen i 1861. Faddere er Jens Nielsen fra Bakkebjerg, Anders Nielsen fra Kolsbæk (er det den samme som i 1861 fra Bakkebjerg?) og Christian Hansen fra Søborg.

Laurits døde samme år.

Dødfødt (Laurits Kristian Nielsen)

En tredje søn blev døbt i 1865. Kun forældrene er nævnt. I dødslisten samme år står han som dødfødt, så dåben har været en hjemmedåb, derfor ingen faddere.

Caroline Marie Nielsen

Caroline blev døbt i 1867. Kirkebogen angiver kun Jørgen Nielsens og Dorthe Jepppesdatter som far og mor.

Hun blev konfirmeret i 1881

Laurits Kristian Nielsen

Den sidste Laurits blev født 16.januar 1870 og døbt i kirken den 20.mars. Dorthea Jeppesdatter er eftehånden blevet 43 år. Gudmoder er Stine Olsen af Søborg. Hendes mand Christian Hansen er fadder sammen med Niels Jensen, smed i Kolsbæk, og gårdmand Jens Nielsen fra Bakkebjerg.

Han blev konfirmeret i 1884 og bor stadig i 1890 sammen med forældrene.

Anders Christensen 1891-

Anders Christensen overtager matriklen i 1891. Hvor kommer han fra?

Han er nok tilflytter fra Smidstrup . Konen hedder Karoline Marie Christensen og er født ca 1867 i sognet. Her snyder den nye navnelov nok (igen). Hun er ganske sikkert Jørgen Nielsens datter og blevet gift Christensen.

De må være blevet gift uden for sognet, for jeg har ikke fundet deres vielse i sognets kirkebog.

I folketællingen 1901 står de med datteren Agnes Dortea Johanne Christensen, der er født i København 1888, og Anna Jensine Jensen (hvor kommer det efternavn fra?), født i Karlebo 1898.

Slægten

De fire husmænd på matrikel 1 er dermed i familie med hinanden, som det ses her -

2 Bakkehus

Huset ligger på Bakkebjergvej 34 og er vist på foto i Ilse Kirks bog.
Se kortet over byen her. Matriklen er angivet på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Matrikel 2 var fra gammel tid degnens tjenestebolig.
Disse tidligere degne er omtalt under skolen i Blistrup by:
- Bjørn Andersen ca.1670-1708
- Niels Lorentzen 1708-41
- Søren Jensen Bondorph 1742-59
- Henrick Reuter 1759-72
- Christoffer Erdman 1772-1801
- Frederik Christian Brennecke 1801-02

Degneboligen med 3 tdr land blev solgt til kongen i 1802 for 260 rigsdaler.
Som vist her i Vestre Birks Realregister

overgik den i -
1811 fra Kongen til Anne Elisabeth Erdman
1812 fra Anne Elisabeth Erdmann til Pastor Wederkinch
1813 fra Pastor Wederkinck til Johannes Christensen
1816 fra Johannes Christensen til Jeppe Larsen
1848 fra Jeppe Larsen til Dorthe Jeppesdatter
1856 fra Dorthe Jeppesdatter til Jørgen Nielsen
1895 fra Jørgen Nielsen til Anders Christensen

Anne Elisabeth Erdman 1801-1812

Enken efter den forrige degn Anne Elisabeth Erdman fik matriklen som arvefæste af kongen 8/5 1811, men har nok boet der siden manden døde i 1801.
Hun er med i folketællingerne 1787 og 1801 og var gudmor 5 gange. Hun havde datteren Christiane, der blev født i 1774 og gift i 1796 med Jeppe Clausen, og sønnen Christoffer, der blev født i 1779 og konfirmeret i 1793.
Både i 1787 og 1801 havde hun tjenestepigen Anne Hansdatter, som hun nok mistede da pigen blev gift i 1811 med Niels Sørensen, så det har nok været medvirkende til at hun flyttede fra husmandstedet. Hun døde i Højby præstegård i 1827 som 86-årig.

Pastor Wederkinck 1812-13

Sognepræsten havde matriklen i en kort periode. Han er omtalt i præstegården i Blistrup.

Johannes Christensen 1813-16

Johannes Christensen i Bakkebjerg nævnes kun 3 gange i kirkebogen, to gange i 1812 hvor en datter døbes Johanne, men dør samme år, og i 1813 hvor sønnen Peder døbes og moderen hedder Maren Pedersdatter. Før disse år finder jeg en Johannes Christensen i Alme 1809 og i Smidstrup 1805. I perioden 1828-67 nævnes han 10 gange i Udsholt. I folketællingerne 1840-50 ses at konen hedder Maren Pedersdatter, så det er sikkert ham. Ved hans død i 1867 står at han er 80 år og født i Alume.

Jeppe Larsen 1816-48

Jeppe Larsen overtog matrikel 2 i 1816. I 1819 overtog han også matrikel 1, og i 1855 også matrikel 10. De 3 matrikler blev herefter drevet som et husmandsted, der nu kaldes Bakkebjerggård.

I modsætning til på matrikel 1 står Dorthe Jeppesdatter i realregistret i perioden 1848-56 som arvefæster af matrikel 2 ind imellem hendes far Jeppe Larsen og hendes mand Jørgen Nielsen.

Hvornår døde faderen Jeppe Larsen? Jeg kan intet finde om hans død, men det kan da godt tænkes at Dorthe har fået denne matrikel som arveforskud, da moderen døde og faderen giftede sig igen med Karen Hansdatter og hendes 3 børn. Hun blev gift med Jørgen Nielsen i 1855.

Familiens historie er beskrevet under Jørgen Nielsen på matrikel 1.

3 Maglehøjgård

Gården ligger på Bakkebjergvej 29.
Se kortet over byen her. Matriklen er angivet på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Maglehøjgård kaldes gård nr.1 i de ældste registre. Den blev delt i 1805, hvor matr.3b og matr.3c blev udskilt fra hovedparcellen matr.3a. I 1869 blev matr.3d udskilt fra matr.3b.

B3a Maglehøjgård

I Kronborg Fæsteregister står at gården blev overdraget i 1770 fra Morten Olsen til Willum Hansen og i 1780 videre til Peder Olsen, der fik kongeligt arvefæstebrev i 1797, som der fremgår af Vestre Birks Realregister herunder.

Derefter overgik den i -
1809 fra Peder Olsen til Hans Nielsen
1834 fra Hans Nielsen til Peder Hansen
1856 fra Peder Hansen til Margrethe Pederdatter
1858 fra Margrethe Pedersdatter,enke til Jens Nielsen
1896 fra Jens Nielsen, gift med Margr Pedersd til Niels Pedersen
1909 fra Niels Pedersen tilAne Kirstine Eriksdatter

Morten Olsen -1770

Morten Olsen er født i 1713 som søn af Ole Caspersen. Han var karl på præstegården i 1734 og blev gift med Ellen Rasmusdatter i Bakkebjerg i 1750. Forloverne var Anders Hemmingsen fra Kolsbæk og Helle Nielsen fra Bakkebjerg (Helle=Helge). Derfor er det nok omkring 1750 at han overtager gården.

12/8 1753 bliver deres søn Lars døbt. Moderen er ikke nævnt, men gudmoder er Johanne Helles fra Bakkebjerg (dvs. Helges kone Johanne). Fadderne er Oluf Olsen fra Kolsbæk, Lars og Birthe Rasmussen fra Stokkerup, Anne Olesdatter, Vadshuse, og Rebecca Larsdatter fra Bakkebjerg.

Ellen Rasmusdatter døde i 1759, kun 34 år gammel. Hun er altså født omkring 1725 og været 25 år da hun blev gift med Morten Olsen. Jeg har ikke i kirkebogen for Blistrup sogn fundet, hvem han derefter er blevet gift med, så det må være sket i et andet sogn.

Den 7/5 1762 blev Morten Olsens datter Ellen døbt. Gudmor var en enke (uden navn) fra Bakkebjerg og fadderne Lars Larsen og Hans Bonde fra Bakkebjerg samt Karen og Dorthe Jensdatter fra Holløse. Datteren er navngivet efter den afdøde kone. Søstrene fra Holløse kunne antyde at hans nye kone og moderen til den nyfødte er kommet fra Holløse, så svaret står nok i Vejby kirkebog.

Anna Mortensdatter blev døbt 6/1 1768. Gudmoderen var igen enken fra Bakkebjerg, mens fadderne er Peder Larsen, Lars Larsen, Anders Hellesen, Bente Andersdatter og Anne Eriksdatter, alle fra Bakkebjerg.

I 1770 blev sønnen Lars Mortensen konfirmeret.

Efter Kronborg Fæsteregister afgav han gården til Willum Hansen i 1770, men står i Oeders Efterretninger 1771 stadig som gårdmand i Bakkebjerg.

I 1777 døde først Morten Olsen selv, derefter datteren Ellen.

Willum Hansen 1770-80

I 1780 afgav Willum Hansen gård nr.1 i Bakkebjerg til Peder Olsen, men modtog gård nr.5 (Langagergård matr.8) i Udsholt fra sin nye svigerfader Jens Hansen. - De er omtalt der.

Peder Olsen 1780-1809

I 1797 på kongens fødselsdag den 28/1 fik Peder Olsen skøde på matrikel 3 af Christian den 7., der var den enevældige statsmagt. Det er sikkert et arvefæstebrev, som ændrede Peder Olsens fæste til også at gælde for hans arvinger.

I folketællingen 1787 står at manden og fæstegårdmanden Peder Olsen er 45 år ligesom konen Ane Andersdatter. De har 6 børn, nævnt i aldersorden, men sønner før døtre:
- Anders Olsen 18 år
- Ole Olsen 9 år
- Margrete Olsdatter 15 år
- Karen Olsdatter 12 år
- Anne Olsdatter 6 år
- Kirsten Olsdatter 6 år

Ved folketællingen i 1801 blot 13½ år senere står at husbonde, bonde og gårdbeboer Peder Olsen er 63 år og hans kone Ane Andersdatter 61 år. De har da 3 børn hjemme:
- Ole Pedersen 23 år
- Anna Pedersdatter 18 år
- Kirsten Pedersdatter 18 år

Udover i de to folketællingerne finder vi Peder Olsen i Bakkebjerg i kirkebøgerne fra 1781 og frem til 1802. Konen Ane Andersdatter har jeg kun fundet i Bakkebjerg i folketællingerne, ikke engang ved børnenes dåb eller konfirmation i kirkebøgerne.

I 1781 blev tvillingedøtrene Anne og Kirsten døbt, samme år som Maren blev konfirmeret.

Sønnen Ole blev konfirmeret i 1794. Anne blev konfirmeret i 1797. Hvorfor blev tvillingesøsteren Kirsten ikke også konfirmeret? De er begge med i FT 1801, og her står at Kirsten er afsindig, så det er nok grunden til at hun ikke har kunnet klare skolen og konfirmationsforberedelsen.

Peder Olsen med kone og børn må være kommet til Bakkebjerg efter Oles fødsel i 1778 og før tvillingernes i 1781. Hvorfra? - Kirkebogen viser at de kommer fra Ludshøj, hvor Peder Olsen og Ane Andersdatter blev gift den 27/11 1764 og hvor de fik Maren i 1765, en Anders i 1768, der dog døde samme år, en anden Anders i 1769, Margrethe i 1772, Karen i 1775 og Ole i 1778. Her finder vi også moderen, der er født i 1742 og konfirmeret i 1758. Men hvor er Peder Olsen selv fra? En Peder Olsen fra Udsholt blev konfirmeret i 1761 og født 1746, men er han ikke lidt for ung?

Maren er født 1765 og konfirmeret 1781. Ellers har jeg intet fundet om hende.

Anders blev født 1769. Han overtog i 1805 en parcel af matriklen, 3b (se denne).

Margrethe, født i 1772, konfirmeret i 1787, blev gift med gård- og enkemand Anders Bentsen i 1793 og hun flyttede til ham og hans børn i Kolsbæk. Ved folketællingen i 1801 er han 53 år, hun 29 og hendes steddatter Ane 20 år, mens hendes egne 3 børn er mellem 5 og 1 år.

Karen blev født 1775, konfirmeret i 1791 og blev gift med Hans Larsen på Lerbjerggård. Og det kræver og har fået sit eget afsnit. Hun døde i 1811.

Ole (1778 og 1794)

Anne, født 1781 og konfirmeret 1797, blev i 1802 gift med Søren Sørensen, Vadshuse i Valby sogn.

En af Peder Olsens døtre (Karen?) er fadder ved en dåb hos søsteren i Kolsbæk i 1793 og 1797. Selv er han fadder ved en dåb i Rågeleje 1799. To af hans døtre er faddere både ved Hans Larsens søn Lars’s dåb i Bakkebjerg 1799 og ved en dåb i Kolsbæk 1800. Det kunne være tvillingerne, men de er ikke nævnt ved navn. Det er moderen heller ikke.

Det er det sidste spor af familien i Bakkebjerg. De har forladt landsbyen kort efter 1802 og i hvert fald inden 1809, da gården blev fæstet til Hans Nielsen. Hvorfor? Hvorhen?

I Højelt er der en Ane Andersdatter på 71 år, der dør i 1814, og en Kirsten på 33 år, der dør i 1815, begge knyttet til Peder Olsen. Endelig dør han selv i 1823 som indsidder i Højelt. Det må være dem med deres syge datter. De aflagde Bakkebjerg et besøg på godt en snes år.

Hans Nielsen 1809-34

Efterfølgeren på matrikel 3 er Hans Nielsen, der havde gården fra 1809 til 1834, hvor han netop er med i folketællingen som enkemand på 59 år med 3 voksne børn, hvorefter (sviger?)sønnen Peder Hansen overtager gården senere samme år. Døtrene Nille og Sidse er 27 og 18 år.

Hans Nielsen med familie må være kommet til sognet ved overtagelsen af gården, for han findes første gang i kirkebogen 1810, hvor han står som far til Lars, der blev født 22/7, men døde kort efter. Hans kone og moderen til Lars hedder Margrethe Pedersdatter.

De fik det næste barn 11/8 1811 og kalder også ham Lars. Den 25/7 1813 får de Hans og den 23/5 1816 Sidse, men i 1818 går det helt galt. Datteren Anna fødes 8/4, men hun dør kun 4 dage gammel. Og moderen døde en uge senere den 19/4.

Ved ankomsten til gården havde de allerede flere børn, for i 1817 blev Niels Hansen konfirmeret. Han er nok deres ældste søn og født omkring 1802. I 1819 bliver Peder Hansen konfirmeret og her oplyses at han er født 11/11 1804, men ikke hvor. Nille Hansdatter bliver konfirmeret i 1821 og er født 31/8 1806. Karen Hansdatter, der er født 31/7 1808, bliver konfirmeret i 1823. Så disse 4 er født før ankomsten til sognet. - De senere konfirmander Lars i 1826, Hans i 1828 og Sidse i 1831 er født i sognet..

Ved konens død i 1818 sad Hans Nielsen derfor på gården med 7 børn mellem 2 og 16 år. Da folketællingerne mangler i perioden fra 1801 til 1834, kan vi ikke se hvem der ellers boede på gården. I 1821 står han i kirkebogen som brudgom til en 48-årige enke Johanne Andersdatter fra Vejby, men allerde den 22/12 1822 dør hans nye ægtefælle. Hun bliver begravet den 29/12.

Hans Nielsen er forlover ved døtrene Karens bryllup i 1830 og Nilles i 1834, samt ved (sviger?) sønnen Peders andet bryllup i 1846, hvor Peder som enkemand på 39 år bliver gift med den 23-årige Margrethe Pedersdatter.

I folketællinger 1840, 1845, 1850 og 1860 står at Hans Nielsen lever de sidste år på aftægt hos Peder Hansen, der først er gift med Nille Hansdatter (død ml 1845 og 1850), dernæst med Margrethe Pedersdatter, der senere som enke overtager gården i 1856. Der står også hans alder de 4 år var 59, 65, 71 og 75, så han må være født i 1774 eller 1775 i Blistrup sogn, men jeg har ikke fundet ham i kirkebogen disse år, derimod i 1776 hvor Niels Hellesen i Højelt får døbt en søn Hans. Det må være ham.

I FT 1787 står Hans i Højelt som 11 årig sammen med sin stedfar, fæstegårdmand Jens Larsen, sin mor Sisse Baltzarsdatter, begge på 38, sine helsøstre Kirsten og Nille på 14 og 12 år, og sine halvsøstre Anne og Margrethe på 4 og 2 år.

Hans konfirmation har jeg ikke fundet, men den 20/12 1801 bliver han som husmand i Højelt gift med Margrethe Pedersdatter. Og de får de tidligere nævnte børn Niels, Peder, Nille og Karen, der døbes henholdsvis 20/2 1803, 11/11 1804, 31/8 1806 og 31/7 1808. Det er de samme dåbsdatoer, der er angivet i forbindelse med deres konfirmationer, så det er den rigtige familie.

Hans Nielsen døde i 1856 hos sin (sviger?)søn og efterfølger på gården Peder Hansen.

Hvorfor er det ikke den ældste søn Niels, der overtog gården? Niels er født i 1803, året før sønnen Peder, og konfirmeret i 1817, to år før Peder. Han er 31 år i folketællingen 1834, men er ikke med i 1840.

Det er meget usandsynligt at Nilles storebroder Peder Hansen skulle have giftet sig med en pige der også hedder Nille Handsdatter, så derfor tror jeg at det er søsteren Nille og svigersønnen Peder Hansen, der overtager gården.

Hvorfor er det så ikke storebroder Peder, der næstefter Niels stod i køen for at overtage gården? I lægdsrullen står at han i 1827 blev husar, men det diskvalificerer ham vel ikke.

Peder Hansen 1834-56

Peder Hansen overtog gården i 1834. Som tidligere nævnt er nok han Hans Nielsens svigersøn, gift 1.gang med Nille Hansdatter, gift 2. gang i 1846 med Margrethe Pedersdatter og død 1856.

Folketællingerne i 1840, 1845 og 1850 viser at han i sit 1.ægteskab med Nille Hansdatter har børnene Lars født i 1834, Niels 1836, Karen 1840, Mads 1843 og måske Niels 1847. To sønner hedder Niels i folketællingen 1850. Det er usædvanligt også selvom den yngste Niels måske er hans nye kones barn. Eller var den ældste Niels død?

Ved Lars Pedersens dåb i 1834 er der 2 personer som hedder Peder Hansen. Moderen er Nille Hansdatter. Faderen er gårdmand, den anden er fadder. Da faderen er Nilles mand er det nu helt sikkert at det er svigersønnen der fik gården efter Hans Nielsen. Storebroderen er fadderen.

Nille Hansdatter er konfirmeret 1821 i Blistrup, hvor hun efter folketællingen 1845 også er født, men jeg har endnu intet fundet. Hun blev gift med Peder Hansen i 1834, og de fik som nævnt 4 børn. Den anden Niels er derfor ikke hendes. Hun døde 30/4 1845.

Margrethe Pederdatter 1856-58

Margrethe Pedersdatter er i folketællingen 1840 tjenestepige hos Hans Larsen på nabogården og i 1845 tjenestepige hos Peder Hansen og Nille Hansdatter. Hun er født i 1822 i Blistrup sogn, og bliver gift med Peder Hansen i 29/1 1846. Hun føder den anden Niels den 21/1 1848 (dåbsdag?) samt tvillingerne Hans og Anders i 1854. Efter Peder Hansens død i 1856 overtager hun gården og bliver gift igen i 1858 med Jens Nielsen.

Jens Nielsen 1856-96

I folketællingen 1860 finder vi det nye ægtepar med hendes stedsøn Mads og hendes egne sønner Niels, Hans og Anders. Her står også at Jens Nielsen er fra Vejby og Margrethe fra Valby, altså ikke Blistrup som nævnt i de tidligere folketællinger.

I folketællingen 1880 står det nu midaldrende ægtepar på 49 og 54 år med hendes 3 ugifte sønner Niels, Hans og Anders. To piger, Karen Chritine Christensen 15 år fra Vejby og Marie Jensigne Jensen 14 år fra Tikøb, er også nævnt i husstanden. Den første er tjenestepiger, den anden forsørges af fattigvæsenet.

I folketællingen fra 1890 står ægteparret med tvillingerne Hans og Anders samt en tjenestepige på 16, Laura Jensine Jensen.

I 1899 dør Margrethe, mens hun og Jens er på aftægt hos Peder Nielsen og Maren Andersen på matrikel 3a ifølge kirkebogen. I folketællingen 1901 er Jens Nielsen derimod på aftægt hos Ane Kirstine og Niels Petersen. De sidste navne må være de rigtige, for i 1896 blev gården overdraget til Niels Pedersen, der nok er Peder Hansens søn, og i 1909 til hans enke Ane Christine Eriksen.

3b Maglehøjgård parcel

Som vist her i Vestre Birks Realregister

overgik den i -
1805 fra Peder Olsen på hovedmatriklen til Anders Pedersen
1824 fra Anders Pedersen til Peder Rasmusssen
1837 fra Peder Rasmusssen til Niels Larsen
1850 fra Niels Larsen til Niels Jensen
1869 fra Niels Jensen til Kirsten Larsdatter, Anders Jensens enke
1875 fra Kirsten Larsdatter til Peder Larsen
1883 fra Peder Larsen til Johan Andersen
1899 fra Johan Andersen til Rasmus Peder Pedersen
1907 fra Rasmus Peter Petersen til Hans Peter Nielsen.

Anders Pedersen 1805-24

Anders Pedersen er søn af Peder Olsen og Ane Andersdatter på matrikel 3a. Han overtog i 1805 parcellen, der ligger mod nord op mod Hesselbjergs mosearealer, som vist på kortet fra 1813.

Anders, der er født i 1769, er nok blevet konfirmeret, men ikke fundet i Blistrup kirkebog. Han optræder som fadder ved dåb en halv snes gange fra 1785-1797, så han er ude at tjene omkring konfirmationen ca 1784 og senere bortrejst fra ca.1800. Han er med i FT1787 som Anders “Olsen”, men ikke i FT1801.

Anders blev i 1795 gift med Ane Margrethe Larsdatter, enke fra Kolsbæk.

Jeg kan ikke finde dem i kirkebogen efter 1797, men hans navn står på kortet 1813.

Peder Rasmusssen 1824-37

Peder Rasmussen overtog parcellen i 1824.

Hans familie står i folketællingen 1834 med konen Sidse Andersdatter, der er 34 år, så hun kan godt være Anders Pedersens datter, deres 4 børn på 12, 9, 7 og 3 år og en undertægtskone på 79 år, Bodil Hansdatter. Hvem er hun? Måske Peders moder. Hvorfra?

Peder og Sidse blev gift i 25/2 1823, hvor hun er 23 år og han 25 år og fra Helsinge.

Deres børn var:
- Anders Pedersen (12 år), født 1823, konf 1837
- Hans Pedersen (9 år), født 1825, blev slagter på matrikel 7
- Maren Pedersdatter (7 år), født 1827
- Peder Elberg Pedersen (3 år), født 1830

I 1829 døde den 10-årige Henriette hos familien. Var hun en slægtning?

Niels Larsen 1837-50

Niels Larsen overtog parcellen i 1837.

I folketællingen 1840 er han 67 år, hans kone Kirsten Nielsdatter 61 år. De bor sammen med Niels Jensen og Ane Nielsdatter med 3 små børn.

Kirsten Nielsdatter døde som 64 årig i 1843.

I folketællingen 1845 afsløres det at Niels Jensen er svigersøn, Ane er altså Niels Larsens datter og børnene, der er forøget til 5, er hans børnebørn. De er alle sammen født i sognet.

I folketællingen 1850 er datteren Ane også død og et af børnebørnene mangler.

Niels Larsen var i 1855 forlover ved et bryllup i Rågeleje. Han er ikke med i folketælling 1860.

Niels Jensen 1850-69

Svigersønnen Niels Jensen overtog parcellen matr.3b og blev gift med Kirsten Larsdatter i 1850. De fik
- Christian i 1852
- Anders i 1854
- Niels i 1856

De 3 børn er hos deres forældre i folketællingen 1860.

Hvor er hans børn med Ane i 1860? Jeg har kun fundet
- Karen Nielsd, født 1836, FT40-50, konf 1851, gift med Anders Nielsen i Kolsbæk 1856
- Oline Nielsd, født 1838, i FT40-50, konf 1853
- Kirsten Nielsd, født 1839, i FT40-45, gift med Hans Jensen i Kolsbæk 1861
- Jens, 1839-1840
- Jens Nielsen, født 1841, FT45-50, konf 1855, måske til Hesselbjerg
- Peder Nielsen, født 1843, FT45-50, konf 1857
- dødfødt barn 1845 (og moderen døde kort efter)

Niels Jensen er med i folketællingen 1860 og må være død før 1869, men jeg har intet fundet.

Kirsten Larsdatter 1869-75

Enken Kirsten Larsdatter fik skøde på matriklen i 1869. Hun døde som enke i 1880.

Hvordan gik det hendes børn?
- Christian Nielsen, født 1852, i FT60
- Anders Nielsen, født 1854, FT60
- Niels Nielsen, født 1856, FT60
Jeg har intet fundet i sognet senere.

Peder Larsen 1875-83

Det er nok gårdmand Peder Larsen fra Lerbjerggård, der har overtaget matriklen. Han er den eneste Peder Larsen i Bakkebjerg ved folketællingen i 1880.

Johan Andersen 1883-99

Ved folketællingen i 1890 står Johan Andersen som husmand og enkemand på 37 år fra Birkerød med en lille pige på 5 år under forsorgen.

I 1889 var hans kone Sine Margrethe Oline Pedersen død. Hun blev 33 år.

I 1882 var en nyfødt datter død. Hun hed Hanne Margrethe Petrea Andersen.

Rasmus Peder Pedersen 1899-

Der er kun fundet en Rasmus Peter Pedersen i kilderne. Han er født i 1854 som søn af Peder Larsen og Hanne Hansdatter på Lerbjerggård (matr.4a).

Han er med i FT 1860, hvor hans alder er opgivet til 7 år.

Men han ses ikke senere i sognet henimod overtagelsen af parcellen.

3c Maglehøjgård parcel

Som vist her i Vestre Birks Realregister

overgik den i -
1805 fra Peder Olsen til Ole Pedersen
1837 fra Ole Pedersen til Anders Olsen
1840 fra Anders Olsen til Karen Hansdatter
1843 fra Karen Hansd til Lars Hansen, ægtet enken Karen Hansd
1890 fra Lars Hansen til Anders Larsen
1910 fra Anders Larsen til Ane Margrete Larsen
1914 fra Ane Margrethe Larsen til Peder Theodor Hansen

Ole Pedersen 1805-37

Ole Pedersen overtog en parcel af matrikel 3 fra sin fader Peder Olsen. På kortet fra 1813 ses parcellen med gravhøjene længst mod vest omkring vejen til Hesselbjerg.

I folketællingen 1787 ses han som Peder Olsens søn Ole “Olsen” på 9 år, født ca.1778. I folketællingen 1801 står han med det rigtige navn Ole Pedersen og er 23 år. Han blev konfirmeret 1794.

Sammen med Johanne Larsdatter fik Ole Pedersen disse børn:
- I 1807 fødtes Johanne.
- I 1810 fik de sønnen Anders.
- Og i 1813 datteren Pernille, men hun døde i 1820.
- I 1817 bliver Lars Christoffersen (født 18020108) konfirmeret med Ole Pedersen og Johanne Larsdatter som forældre. Er det en fejl?
- 1821 bliver Lars født, men døde samme år.
- En nyfødt i 1822 døbes Lars, men han dør i 1822.
- Johanne bliver konfirmeret i 1822.
- I 1825 får de datteren Anna Kirstine og en søn, som de kalder Lars. Morfaderen hed jo Lars.

FT 1834 viser Ole Pedersen med sin kone Johanne Larsdatter og 3 børn, Anders, Lars og Ane.

Ole Pedersen døde som 59 årig i 1837.

Tvillingerne Ane Kirstine og Lars blev konfirmeret i 1839, men året efter døde Lars.

Enken Johanne Larsdatter døde i 1852, 69 år gammel.

Anders Olsen 1837-40

Anders Olsen er Ole Pedersens ældste søn, født i 1810.

Han er 31 år, skomager og parcellist i folketællingen 1840 og bor sammen med sin kone Karen Hansdatter på 25 år, deres datter Oline 1 år, aftægtskonen Johanne Larsdatter 56 år og hendes søn Lars Olsen på 16 år.

Faderen Ole Pedersen døde som 59-årig aftægtsmand den 21/9 1837 og blev begravet den 26/9.

Jeg kan ikke finde Ane, men hendes tvillingebroder Lars døde 29/6 1840 og blev begravet 6/7.

I 1837 var Anders Olsen (28 år) blevet gift med Karen Hansdatter (23 år) den 23/9, samme dag som de også fik en søn døbt Anders. Han døde som knap 2 årig den 12/6 1839.

Deres 1-årige datter i folketællingen 1840 Oline blev født 13/7 1839 og konfirmeret 1853.

I folketællinge 1845 står Oline som steddatter hos parcellist Lars Hansen og moderen Karen Hansdatter samt Anders Larsen, moderens søn med sin nye mand.

Hendes fader Anders Olsen døde den 14/3 1840 og blev begravet en uge senere.

I folketællinge 1850 står Oline med stedfaderen Lars Hansen og moderen Karen Hansdatter, der har skaffet hende 2 halvsøstre mere, Nille på 4 år og Maren på et. Hans Larsen på 79 år er aftægtmand, tidligere gårdmand på Lerbjerggård, matrikel 4a.

Karen Hansdatter 1840-43

Den unge enke Karen Hansdatter overtog matrikel 3c ved mandens død i 1840.

Hun var jo blevet gift med Anders Olsen i 1837 som 23 årig. Hun er altså født ca. 1814.

Hvor er hun fra? - Folketællingerne fra 1845 og helt til 1890 omtaler en Karen Hansdatter fra Blistrup, der er gift med Lars Hansen. De blev gift allerede den 1/12 1840. Gårdmand Hans Larsen er forlover. Han er fra Lerbjerggård og er sikkert hendes fader.

Hun er blevet konfirmeret i 1829, hvor der står at hun er døbt 25/6 1815 og født den 23/6.

I 1834 er hun som 19-årig hjemme hos forældrene Hans Larsen og Maren Nielsdatter.

I 1840 står hun med sin første mand Anders Olsen og datteren Oline.

I 1845 er hun sammen med sin anden mand Lars Hansen, datteren Oline og en søn på 2 år ved navn Anders.

I 1850 er familien forøget med Nille og Maren.

Datteren fra 1.ægteskab Oline Andersdatter blev konfirmeret i 1853.

I 1860 består familien af forældrene og Nille, Maren og Hanne Kirstine.

Karen Hansdatter og Lars Hansen blev således forældre til
- Anders Larsen født 1843, konfirmeret 1857. - Han døde i 1894 som 50 årig. Han var da gift med Ane Margrete Krist -
- Nille Larsdatter født 1846, konfirmeret 1860
- Maren Larsd 1848- , konfirmeret 1863
- Hans Larsen 1852-52
- Hanne Kirstine Larsdatter 1856- , blev gift 1878
- Margrethe Larsdatter 1858- , i FT60

Karen Hansdatter døde i 1891 som 76 årig enke efter aftægtsmand Lars Hansen.

Lars Hansen 1843-90

Lars Hansen fik skøde på parcellen i 1843 fra Karen Hansdatter, som han blev gift med i 1840.

Lars Hansen er ifølge folketællingerne 1845-60 født i Blistrup med aldre, hvoraf det kan beregnes at han må være født omkring 1811, og der finder jeg Lars med forældre Hans Nielsen og Margrethe Pedersdatter. Faderen er gårdmanden, der et par år før har overtaget matrikel 3a, Maglehøjgård. Lars bliver konfirmeret 1826.

Han bliver som nævnt tidligere gift med Karen Hansdatter i 1840 og de får 6 børn sammen.

Lars Hansen og Karen Hansdatter levede sammen i mange år. I 1860 havde de Nille, Maren, Hanne Kirstine og Margrethe boende hjemme, i 1880 kun Margrethe.

Ved folketællingen 1890 lever parret på aftægt hos Anders Larsen, deres ældste søn, men den 6/6 samme år dør Lars Hansen 79 år gammel. Hans kone dør året efter.

Anders Larsen 1890-1910

Anders Larsen overtog matrikel 3c efter sin far. Han er født 1843 som den ældste søn i ægteskabet mellem Lars Hansen og Karen Hansdatter, der begge har haft skøde på matriklen.

Han var 2 og 7 år i FT 1845 og 1850. Han blev konfirmeret 1857. men er ikke med i FT 1860 og 1880.

Han blev gift 1876 som 33-årig med den 24-årige Ane Margrethe Christophersen fra Hesselbjerg.

Han var 46 år i FT 1890, hvor han boede med konen Margrete Christoffersdatter, en dreng på 3 år, Peter Theodor Hansen, som de har taget til sig under fattigforsørgelse, og har forældrene på aftægt.

Fik de ingen børn? Jeg har ingen fundet. Men de havde jo plejesønnen.

Anders Larsen døde som 50 årig i 1894. Han var da stadig gift med Ane Margrete Kristoffersen. Begge hans forældre nævnes i kirkebogen, selvom de da begge er døde.

Moderen Karen Hansdatter var død i 1891.

Enken beholdt matriklen, men blev først nævnt i skødet 1910, da hun blev benævnt Ane Margrethe Larsen. Plejesønnen Peter Theodor Hansen fik skøde på matriklen i 1914.

3d Maglehøjgård parcel

Matrikel 3d blev udskilt som den sydlige del af matrikel 3b i 1869 af Kirsten Larsdatter, enken efter Niels Jensen. Den blev overdraget til Christian Dreisig, i 1874 til Hans Pedersen, i 1879 til enken Margrethe Pedersen, i 1882 til Ole Hansen, 1885 til Johan Andersen, 1892 Rasmus Peter Persen og i 1901 til Hans Peter Nielsen.

Christian Dreisig 1869-74

Christian Christiansen Dreisig er født i Udsholt 1845 som et uægte barn og har fået faderens navn. I 1850 bor han stadig i Udsholt med moderen. Moderen er nok flyttet til Tikøb, for sognets tilgangsliste viser at han kom derfra som 15 årig og sikkert konfirmeret der. I årene herefter tjener han i Vejby fra maj 1861 til maj 1862 for straks igen i november at rejse til Vejby. Han vender tilbage derfra maj 1865, men rejser til København et år senere blot for at vende tilbage i januar 1867.

I 1868 afsløres hvad det er der trækker ham her til sognet, for han bliver gift med den 19-årige Laurine Christiansen, som også er fra Udsholt. året efter kommer de til Bakkebjerg på matrikel 3d. I 1870 får de et dødfødt barn.

De rejser fra Bakkebjerg til Tikøb i april 1874, men vender tilbage til sognet i 1875. Jeg finder dem dog ikke i folketællingen 1880.

Hans Pedersen 1874-79

I Realregistret står at det er Hans Pedersen fra Kolsbæk, der overtager matriklen.

Hans Pedersen er et meget almindeligt navn, så det kan være meget usikkert at finde den rigtige Hans Pedersen. Et godt gæt er dog den Hans Pedersen, der netop 1879 dør som 62-årig parcellist i Bakkebjerg. Der bor dog stadig 3 personer der hedder Hans Pedersen i Bakkebjerg i 1880 ved folketællingen og yderligere 5 mere i resten af sognet. Så når jeg nu bladrer tilbage fra 1879 er der 9 personer til at forvirre.

Der er 308 registreringer med Hans Pedersen fra 1800 til 1880, deriblandt mindst en gårdmand i Kolsbæk og en i Udsholt. Det kan vel også være en “fremmed” fra et af nabosognene, der har udvidet bedriften uden at bosætte sig på matriklen.

Hvis man helt ser bort fra bemærkning om Kolsbæk, kan det også være Hans Pedersen fra matrikel 7, som han havde 1862-97. De to matrikler ligger op til hinanden (se kortet), så de let kan drives samlet.

Margrethe Pedersen, enke 1879-82

Er Margrethe Pedersen enke efter Hans Pedersen - er Pedersen hendes eget eller mandens efternavn? I anden halvdel af 1800-tallet slår de nye navnelove igennem, så man ikke kan vide det.

Jeg finder et parcellist ægtepar i Kolsbæk med de rigtige navne i folketællingen 1860. Her hedder konen Margrethe Pedersdatter. De har 4 børn fra 12 til 2 år. Det kan godt være dem der er flyttet til Bakkebjerg, specielt hvis de indtil da har boet i Kolsbæk Huse mellem Bakkebjerg og Blistrup.

I folketællingen 1880 boede den 64-årige enke alene og “lever af sin jordlod”. Hun døde den 2/6 1884.

Ole Hansen 1882-85

Ole Hansen er nok Hans Pedersen og Margrethe Pedersdatters søn, der i folketællingen 1860 er 8 år, altså født 1852 i Kolsbæk. Jeg går ikke videre med den lille familie her under Bakkebjerg.

Johan Andersen 1885-92

Johan Andersen må være den samme husmand fra Birkerød, som fra 1883-99 havde matrikel 3b, så han har i 8 år haft begge parceller. Matrikel 3d er jo i 1869 udskilt fra matrikel 3b.

Rasmus Peter Pedersen 1892-1901

Rasmus Peter Pedersen kender vi også fra matr.3b. Han har et så specielt navn, at han må være sønnen af gårdmand Peder Larsen på Lerbjerggård (matrikel 4a), hvor han er med i folketællingen 1860 som 7 årig og i kirkebogen ved dåben i 1854. Ellers er han ikke registreret i kirkebogen i 1800-tallet.

I Realregistret kaldes han kornhandler. Der står at han fik skødet på matriklen i 1892 fra Johan Andersen, der derefter kun har matrikel 3b, som han også overlod ham i 1899.

4a Lerbjerggård

Gården er i dag udstykket og nedlagt, men bygninger på matr.4b ligger på samme plads umiddelbart ud til byens gade og gadekær. Se kortet over landsbyens jorder.
Gården er også angivet på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Som vist her i Vestre Birks Realregister

overgik den i -
1797 fra Kongen til Hans Larsen
1844 fra Hans Larsen til Lars Hansen
1848 fra Lars Hansen til Oline Mortensdatter
1847 fra Oline Mortensd til Johanne Hansd
1848 fra Johanne Hansd til Peder Larsen
1895 fra Peder Larsen til Lars Peder Pedersen

Hans Larsen fik kongeligt arvefæstebrev til Lerbjerggård i 1797. På kortet fra 1813 ser vi Lerbjerg Gaards jorder nord ud af Bakkebjerg, og Hans Larsen står som fæster af gården.

Vi finder ham med familie i folketællingen 1801, hvor både han og konen Karen Pedersdatter er 28 år. De har 2 børn: Jens på 3 år og Lars på et. Desuden er der tjeneste-drengen Martinus Andersen på 18 år og -pigen Anna Hansdatter på 16. Men allermest interessant er det at finde konens fader Peder Andersen der ”nyder undertægt af gaarden” hos dem. Han er enkemand og 53 år.

Peder Andersen omkring 1787

Når vi går tilbage finder vi den 43-årige fader Peder Andersen som fæstegårdmand i folketællingen 1787 sammen med sin 43-årige kone Maren Larsdatter og deres 3 børn, Kirsten på 15 år, Anders 12 år og Lars 6 år. Karen på 14 år er ikke nævnt, så hun er nok allerede ud at tjene.

Kirkebogen viser at Peder Andersen bliver gift med Maren Larsdatter fra Udsholt i 1768, og at han i 1769 bliver far til Maren, i 1771 til Kirsten, i 1773 til Karen, i 1776 til Anders og i 1782 til Lars. Moderen er ikke nævnt et eneste af disse steder. Anders konfirmeres i 1791 og Lars i 1796.

Peder Andersens ægtefælle Maren dør i 1794. Han dør selv i 1805.

Et tilbageblik i kirkebogen viser at Peder Andersen er søn af Anders Pedersen og Karen Larsdatter i Bakkebjerg.

Anders Pedersen ca.1725-1750

Peder Andersen er far til et dødfødt barn i 1726, til Niels i 1729, til tvillingerne Mette og Anne i 1731, men et barn dør også dette år. Han bliver igen far til en Anne i 1732, så det var tvillingen Anne der døde som spæd. Faderskabet fortsætter med Lars i 1734, Mette i 1735 (?), Niels i 1738, Maren i 1740, en dødfødt søn i 1742, Birthe i 1745 og Peder i 1746.

Moderen har født 11 gange i løbet af 20 år og alligevel nævnes hun slet ikke. Anders Pedersen dør fra det hele i 1749, hvor det anføres at han er 52 år, altså født ca. 1697. (Der er ingen kirkebog for Blistrup før 1699).

I kirkebogen anno 1728 finder vi at han blev trolovet den 2.juli og “copuleret” den 21. søndag efter Trinitatis med Karen Laursdatter. Så det var Karen der lagde mave til.

Karen Larsdatter kan godt være datter af Lars Nielsen i Kolsbæk. Hun blev i så fald født i 1705.

Hun har nok overtaget gården indtil den yngste søn Peder tog over.

Peder Andersen omkring 1682

I den tidligere omtalte markbog fra 1682 hedder en af fæstebønderne Peder Andersen. Det må være Anders Pedersens far og dermed den første kendte person på Lerbjerggård.

Hans Larsen 1797-

Hidtil har vi set bagud fra arvefæstebrevet i 1797, kortet 1813 og de første folketællinger. Lad os nu følge familien fremover i 1800-tallet.

I folketællingen 1801 sad Hans Larsen og Karen Pedersdatter med to små sønner, Jens og Lars, på gården. Hun er fra Bakkebjerg, født 1773 og konfirmeret 1797. Han er født 1771 og kommer fra Unnerup på den anden side af Højbro å i Vejby sogn. De blev gift den 5/3 1796 og får mange børn, hvoraf kun få bliver voksne. En lidt trist opstilling ser således ud:
- Lars fødes i 1796, døbes 1/1 1797, men dør samme år.
- Jens og Lars bliver født 26/1 1798 og døbes 4/2. Lars dør samme år.
- Lars (den tredje) fødes 7/6 og døbes 9/6 1799. Han dør inden han bliver et år i 1800.
- Lars (4.) fødes 23/8 og døbes 24/8 1800. Han dør i 1801.
- Karen blev født 10/5 1802.
- Anders fødes 8/4 1803, men begraves 18/12 samme år.

I 1803 begraves også en søn på 3 år der kaldes Hans, men det må være en fejl (se kopierne fra kirkebogen herefter). Er det Anders (men han er ikke 3 år) eller tvilling Jens fra 1798?

Kirkebogen 1793-1814 viser at “18.Decbr blev grdmd Hans Larsen af Bakkebjerg hans søn Hans gammel 3 aar begravet”.

men i den ældre kirkebog 1772-1806 står at “18:Decbr blev grdmd Hans Larsens søn Anders begravet af Bakkebjerg gl 3 aar”.

Rækken fortsætter med
- Anders (2) fødes 24/6 1804 og dør 11/11 1804.
- Maren er fra 18/8 1805 og dør i 1806.
- Maren (2) fødes 26/12 1806 og dør 1807.
- Peder blev født 5/3 1809.
- Lars (5.) fødes 26/12 1810 og dør i 1811.

Efter 11 fødsler heraf en tvillingefødsel med mindst 9 døde spædbørn dør moderen Karen Pedersdatter kun 36 år gammel i 1811. Kun tvillinge-Jens (måske), Karen og Peder overlevede hende.

Allerede den 18/6 samme år gifter Hans Larsen sig med Maren Nielsdatter, der er født omkring 1785. Og så fortsætter en ny række:
- Karen (2) døbes 12/6 1814 og dør i 1814.
- Karen (3) fødes 23/6 1815, døbes 2 dage senere. Er Karen (1) fra 1802 død?
- Niels døbes 10/7 1817, dør 25/7 og begraves 27/7.
- Karen konfirmeres i 1817. Så Karen (1) er ved at blive voksen.
- Lars (6.) dør 1/9 og begraves 5/9 1819 kun 0 år gammel. Hvor er fødslen angivet?
- Den 23/2 1820 kommer en dødfødt, der begraves 4 dage senere.
- Lars (7) fødes den 6/7 og døbes 8/7 1821.
- Niels (2) fødes 25/8 og døbes 31/8 1823.
- Anders (3) har fødsesdag 1/4 1825 og dåbsdag 15/5. Han dør 23/3 og begraves 30/3 i 1829.
- I 1827 bliver Hans født 12/5, døbt 1/7, død 17/8, begravet 21/8.
- Anders (4) fødes 17/7 og døbes 19/7 i 1829. Han blev 6 år. Døde 15/1, begravet 22/1 1836.
- Karen (3) konfirmeres i 1829.
- En dødfødt begraves på femtedagen 14/10 1832.
- Lars (7) konfirmeres 1836.
- Niels (2) konfirmeres 1838.

Maren selv døde 9/12 og blev begravet 13/12 1846. Hun blev 60 år. Hun fødte også mindst 11 gange fra 1814, hvor hun var 29 år, til hun blev 47 år i 1832. Hun fik 2 dødfødsler, 4 døde spæd-børn, 2 døde børn og 3 børn der blev konfirmerede og overlevede hende, nemlig Lars (7.), Niels (2.) og Karen (3.) der nok er den Karen Hansdatter, der med familie overtog matrikel 6b i 1843.

Hans Larsen døde i 1851 den 1/11 og blev begravet den 8/11. Han blev hele 80 år, men han skulle jo heller ikke føde børnene.

Folketællingerne viser Hans Larsen og Maren Nielsdatter som gårdmand og kone med 5 børn i 1834 og 2 børn i 1840. I 1845 bor de på aftægt hos sønnen Lars Hansen, dennes kone Oline Mortensdatter og deres barnebarn Anders. Gården er overdraget til sønnen i 1844. Her afsløres det også at Hans Larsen er født i Ramløse. Svigerdatteren Oline er fra Annisse. (Fødselsåret er beregnet ud fra den angivne alder i folketællingen).

Hvorfor bor Hans Larsen hos parcellist Lars Hansen og kone Karen Hansdatter i 1850? Ikke blot døde hans anden kone jo i 1846, men kort efter folketællingen 1.februar 1845 døde også hans søn Lars den 13/2 og blev begravet 20/2 1845. Det var Lars den syvende, ham, der skulle have videreført navnet Lars, som da døde. Hvem er det så at aftægtsmanden Hans Larsen er flyttet ind hos før 1850?

Oline Mortensdatter står på sognets tilgangsliste for 1843 (lbnr 13) og i 1845 på afgangslisten (lbnr 17), hvor barnebarnet Anders slet ikke nævnes. I 1850 var hun gudmor ved en dåb i 1850 i Kolsbæk for hendes søster Ane og Lars Pedersens søn Ole. - Hun overtog formelt Lerbjerggård, men skødede den til Johanne Hansdatter i 1847. Arveskiftebrevet efter Lars Hansens er dog først udstedt i 1848.

Hvem var Oline Mortensdatter? Med sin vielseattest af 15/12 1848 overdrager hun gården til brudgommen Peder Larsen, som derefter sad på gården i 47 år, indtil deres søn Lars Peter Pedersen overtog den i 1895.

Peder Larsens familie

Peder Larsen er født i Græsted 1818, Johanne (ofte blot kaldt Hanne) Hansdatter i Valby 1830. De blev gift i 1848, hvor hun blot var 17 år, han 30 år. Det skete vel i Valby først på året. For den 26/12 1848 fødtes Rasmus. Han døbtes 18/2 1849.

I folketællingen 1850 har de netop et barn, Rasmus Pedersen på 2 år, født her i sognet. Der er 4 tjenestefolk, Hans Larsen 38 år og Jens Larsen 17 år begge fra Græsted, Ane Sørensdatter 19 år fra Vejby og en pige på 10 år B? Andersdatter fra Valby, samt 2 aftægtsfolk, enkemanden Anders Madsen født 1776 i Annisse og den gifte Margrethe Olsdatter født i Valby 1786.

De fik disse børn:
- Rasmus, der blev født i 1848, dør 3/11 1852, begraves 11/11.
- Laura Pedersdatter fødes den 24/5 1851 og døbes 20/7.
- Rasmus Peder Pedersen fødes 31/1 1854, hjemmedøbes 6/2 og i kirken 26/3.
- Sine Margrethe Oline Pedersdatter fødes 15/6 1856 og døbes 29/6.
- Lars Peter Pedersen fødes 25/3 1859 og døbes 2/6.

Ved folketællingen 1860 har de 3 børn, Laura Pedersen på 9 år, Rasmus Peter Pedersen 7 år og Lars Peter Pedersen 1 år. Sine fra 1856 er ikke nævnt. Desuden er der 2 tjenestefolk, den ene fra sognet, den anden fra København.

I 1880 har ægteparret 3 bøn, Laura Pedersen på 28 år, Signe Margrethe Oline Pedersen på 23 år og Lars Peder Pedersen på 20 år. Hvor er Rasmus Peter? Hvor har Sine Margrethe Oline været fra 1856 til 1880? Hun døde i Bakkebjerg 7/10 1889 og blev begravet 15/10.

I 1890 har de sønnen Lars Peter Pedersen på 31 år og svigerdatteren Laura Olsen på 26 år, deres datter Laura Pedersen på 38 år samt en tjenestekarl.

Som nævnt tidligere overtog sønnen Lars Peter Pedersen gården 1895.

Sammen med Laura Olsen fik han børnene Olga Marie i 1890 og Johanne Kristine i 1894.
I 1901 er den 83-årige fader på aftægt.

4b Larsgård

Matrikel 4b er så stor at den har fået sit eget navn, Larsgård.
Som vist her i Vestre Birks Realregister

overgik matriklen i
1837 fra Hans Larsen på matr.4a til Anders Olsen
1845 fra Anders Olsen til Peder Larsen
1854 fra Peder Larsen til Hans Larsen
1893 fra Hans Larsen til Ane Margrethe Henriksdatter
1893 fra Hans Larsen til Henrik Hansen

Anders Olsen 1837-50

Der er kun en Anders Olsen i Bakkebjerg 1834 og 1840, så det må være skomageren, som havde matrikel 3c fra 1837 til sin død 1840, hvorefter enken og hendes nye mand overtog matrikel 3c.

Anders Olsen overtog også noget jord på en 99 års lejekontrakt.

??? I realregistret står at Anders Olsen overdrog skødet på matrikel 4b til Hans Larsen i 1850, men skomager Anders Olsen døde i 1840. Kan det være en fejl eller mangel i realregistret?

Peder Larsen 1850-1854

Peder Larsen overtog matriklen og enken.

I 1854 overdrager Peder Larsen parcellen til Hans Larsen. Peder Larsen må være gårdmanden på hovedmatriklen, men jeg har ikke i realregistret fundet hvornår han fik skøde på parcellen og af hvem.

Hans Larsen 1854-93

Hans Larsen var den ene af de to tjenestefolk fra Græsted i FT 1850 hos Peder Larsen. Den anden fra Græsted hed Jens Larsen. Alle 3 hedder Larsen og var fra Græsted. Var de i familie? (FT Græsted 1834-45)

Han overtog matr.4b i 1854. Han blev født 1813 i Græsted, var blevet gift omkring 1850 med Ane Margrethe Henriksen fra Annisse-Ramløse, der i FT 1845 var tjenestepige i Bakkebjerg hos Lars Hansen. De fik disse børn: (b45476)
- Petrine, født 1854 (b80986). Væver på 26 år i FT 1880. født i Ramløse
- Kirstine, f. 1855-
- Peder, f. 1857
- Henrik, f.1859, murer, 20 år i 1880, født i Blistrup, 31 år i 1890.
- Lars, f 1862, skrædder, 28 år i FT 1890, født 1862 i Blistrup
- Ole Peder, f. 1871 (b80987). Født i Blistrup sogn. 9 år i FT 1880.

Henrik Hansen 1894-

Sønnen Henrik Hansen, der var murer, overtog matr.4b via moderen Ane Margrethe Henriksdatter i 1893. Han blev gift med Juliane Marie (født 1867 i Blistrup sogn) i 1893. De fik disse børn:
- Margrethe Jensine, 1894
- Hans Peter, 1896
- Karen Marie, 1899
Hans moder Margrethe Henriksen er på aftægt hos dem i 1901.

5 Toftegård

Toftegård ligger som den østlige gård ved byens gade som Toftegårdsvej 2.
Se kortet over byen her. Matriklen er angivet på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Som vist i Vestre Birks Realregister

overgik den i -
1797 fra Kongen til Hans Hellesen
1807 fra Hans Hellesen til Hans Hansen
1846 fra Hans Hansen til Peder Hansen
1881 fra Peder Hansen til Peder Pedersen
1907 fra Peder Pedersen til Anders Peter Pedersen.

Helle Nielsen -1774

Helle Nielsen blev i 1737 gift med Johanne Olufsdatter fra Bakkebjerg, der derefter blev kaldt Johanne Helles(!). Der står intet om hvorfra han kommer. Han står som forlover flere gange, bl.a. i 1750 for Morten Olsen og Ellen Rasmusdatter. Dette er dog intet imod moderen, der står nævnt som gudmoder ved 95 dåbshandlinger i årene 1738-77 inden hun døde som 85 årig i 1783. Helle døde i 1761 som 50 årig, men enken har nok drevet den sammen med sønnen Hans, indtil Helle formelt afgav den i 1774.

Hans Hellesen 1774-1801

Vi ved at Hans Hellesen havde gården ved folketællingerne i 1787 og 1801, og at han fik arvefæstebrev fra kongen i 1797. Han havde overtaget Toftegård efter sin fader Helle Nielsen i 1774.

Hans Hellesen blev født i Bakkebjerg 1744 som søn af Helle Nielsen og konfirmeret 1762. Han er blevet gift udensogns med Bodil Hansdatter.

Hans Hellesen blev far (og Bodil Hansdatter mor, men ikke nævnt) til
- Helvig, der er født 1775, er 12 år ved folketællingen 1787 og blev konfirmeret i 1791. Efter konfirmationen var hun fadder en snes gange, inden hun i 1801 efter folketællingen i det år blev gift med ungkarl Rasmus Pedersen og flyttet til Udsholt.
- Niels blev født 1777, var 10 år ved folketællingen i 1787, blev konfirmeret i 1793, var fadder 6 gange fra 1793 til1800, var 23 år folketællingen i 1801, men forsvinder herefter. Han stod vel til at arve gården, men hvad skete der med ham?
- Hans blev født 1780 og konfirmeret 1795. Han arvede gården, så ham følger vi senere.
- Ole blev født 1783, men død kun 11 dage gammel.
- Lillesøster Johanne er født 1785, 2 år ved folketællingen i1787 og 15 år i 1801. Jeg har ikke fundet hendes konfirmation, men den må have fundet sted i 1800, for mellem 1800 og 1806 var hun fadder en halv snes gange. Hun blev gift 1806 med Lars Pedersen fra Kolsbæk.

Hans Hellesen genfindes som fadder og forlover flere gange mellem 1779 og 1798 og er med som 57-årig i folketællingen 1801, men dør senere på året.

Børnenes moder Bodil Hansdatter kan jeg ikke finde derefter. Hun er kun nævnt i folketællinger 1787 og 1801 samt som gudmor en gang i 1779, da hun var mor til Helvig og Niels. Hun må være flyttet og død uden for sognet, hvis det ikke er hende der står som 79-årig i FT 1834 (født 1755) hos parcellist Peder Rasmussen og Sidse Andersdatter, men hvorfor skulle hun det? Og efter alderen i FT 1787 og 1801 skulle hun være født i 1746 eller -47, så det er nok ikke hende.

Hans Hansen 1801-46

Kortet viser at Toftegården i 1813 drives af Hans Hansen, der jo godt kan være Hans Hellesens søn, født 1780. I de følgende folketællinger fortsætter Hans Hansen 1834, 1840 og 1845. Ifølge realregistret skifter gården først til Peder Hansen i 1846. Hans Hansen er i 1834 54 år, altså født 1780. Det må være Hans Hellesens søn, der har arvet fæstegården 1801.

Hans Hansen er født 1780, var 7 år ved folketællingen i 1787, blev konfirmeret 1795, var 20 år ved folke tællingen i 1801, blev far 7 gange mellem 1807 og 1819, var 54 år ved folketællingen i 1845, 60 år ved folketællingen i 1840, 65 år ved folketællingen i 1845. Hvornår døde han?

Hans kone Gunild (Gundil) Pedersdatter findes første gang som 7 årig i Kolsbæk i folketællingen 1787 og i kirkebogen 1796, da hun bliver konfirmeret. Hendes forældre er Peder Andersen og Birthe Andersdatter i Kolsbæk. Hun findes 6 gange som fadder 1799-1801 og er 20 år i folketællingen 1801, hvor kun moderen er nævnt. I 1806 bliver hun og Hans Hansen gift.

De er registret som forældre ved 7 fødsler/dåb 1807-19 og 3 konfirmationer 1823-29 :
- Birthe, født 1807, døbt 3/9, døde 1807
- Hans, født 1808, døbt 4/9, konf 1823, døde 1833
- Anders, født 1810, døbt 18/5, konf 1825, død 1829
- Karen, født 19/1 1812, død 1813
- Peder, født 5/3 1815, konfirmeret 1829 - overtager gården 1846
- Karen, født 11/5 1817, døbt 15/6, død 1817
- Birthe Cathrine, født 4/1 1819, døbt 14/2, død 14/2 1819.

Hans og Gunild er med i folketællingen 1834 med deres eneste stadig levende barn, Peder. Hun døde som 55 årig i 1835. Han er med i folketællingerne 1840 og 1845, hvor han er henholdsvis 60 og 65 år. I 1846 overtager sønnen Peder Hansen gården. Hans Hansen døde 12/5 1848 som 67 årig aftægtsmand og blev begravet !8/5:

Peder Hansen 1846-81

Som det eneste barn, der overlevede Hans Hansen, overtog Peder Hansen i 1846 Toftegård og drev den til 1881. Han blev født 5/3 1815, konfirmeret 1829 og blev gift med Maren Pedersdatter omkring 1835.

Hvor kom Maren Pedersdatter fra og hvor blev de gift? Hun er nævnt i alle folketællingerne fra 1840 til 1880, hvoraf det kan beregnes at hun er født omkring 1814. I folketællingerne fra 1845 og senere står at hun er fra Blistrup, men i årene omkring 1814 nævnes hun ikke i kirkebogen. (b40488)

De fik i hvert fald 5 børn:
- Anders, født 1835, er nævnt i FT 1840-80
- Gunild, født 1838, konf 1852, gift 1858, i FT 1840-50
- Peder, født 1841, i FT 1845-80, gift 1877 - overtager
- Ane Cathrine, født 1842, FT 1845-60, konf 1857
- Hans, født 1851, FT 1860, -80 og -90.

Peder Hansen døde ca. 1881, Maren i 1888.

Peder Pedersen 1881-1907

Peder Pedersen, født 1841, har gården fra 1881 til 1907.

Han blev gift 1877 med Maren Hansigne Pedersen, født 1849 i Smidstrup.

Sønnen Anders P.P., der blev født 1882, overtager senere gården.

6a Bakkegård

Bakkegården ligger mod sydvest på Bakkebjergvej 32. Den er vist på et foto i Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit" og angivet på kortet fra bogen. - Se evt. kortet fra 1813 over byen her.

Som vist i Vestre Birks Realregister

overgik den i -

1797 fra Kongen til Anders Jørgensen
1834 fra Anders Jørgensen til Jørgen Bentsen
1840 fra Jørgen Bendsen til Lars Pedersen
1872 fra Lars Pedersen til Peder Christiansen
1906 fra Peder Christiansen til Lars Christian Christiansen,
men kan føres længere tilbage.

Lars Hemmingsen -1756

Lars Hemmingsen blev døbt Laurits i 1699 som søn af Hemming Børgesen. Han var var fadder 7 gange inden han blev gift i 1726 med Birgitte Olufsdatter. De fik
- Rebecca 1727
- Margrethe 1729
- Hemming 1732, død 1736
- Margrethe 1735, død 1737
- Sidse 1738
- Hemming 1742

Han afgav gården i 1756 til Hans Mogensen.
Han står i Oeders Efterretninger 1771 -
Konen Birgitte døde som enke i 1777.

Hans Mogensen 1756-95

I Oeders Efterretninger fra 1771 finder vi den 50-årige Hans Mogensen, som i FT 1787 står som fæstegårdmand på 66 år sammen med Rebekka Larsdatter på 64 år, sønnen Peder (25 år), der er landsoldat, og døtrene Karen (27 år) og Sisse (16 år).

Rebekka Larsdatter dukker først op i kirkebogen, da hun bliver konfirmeret i 1745. Hun må være ude at tjene i Bakkebjerg. Hun må være Lars Hemmingsens datter, så gården er givet videre til svigersønnen. Hun er fadder ved flere dåbshandlinger mellem 1746 og 1754. De blev gift i 1756. Derefter ses hun ikke i kirkebogen før 1794, hvor hun dør, selvom hun fødte flere børn.

Hans Mogensen var fadder nogle få gange efter han var blevet gift. Han er nævnt i kirkebogen som far til 7 børn, hvoraf 3 døde som små og 4 blev konfirmeret. Han døde 1799.

Deres børn var:
- Lars, født 1757, konf 1773
- Karen, født 1759, konf 1775 - arver gården
- Peder, født 1761, konf 1777
- Hemming, født 1765, død 1767
- Birte 1767, død 1767
- Hemming 1769, død 1769
- Sidsel 1770, konf 1788

Hvorfra? Måske

- Hans Mogensen, far 1710, A10 Rågeleje

- Mogens Bentsen, Udsholt 1733-50

Anders Jørgensen 1795-1834

I 1797 fik Anders Jørgensen arvefæstebrev på gården.

Han var blevet gift i 1790 med Karen, Hans Mogensens datter, med ?AS og HMS som forlovere. De fik 4 børn:
- Lars, 1791-1823
- Jens, 1793-1798
- Karen 1794-1829, konf.1808
- Hans 1800-1801

Familien er vist i FT1801, men i 1803 døde Karen Hansdatter.

Han bliver derefter gift med Pernille Larsdatter. Hvorfra? Hvornår?

De fik 9 børn:
- Karen, født 1808, konf.1823
- Lars, 1811-11
- Lars, født 1812, konf.1827
- Anna, født 1814
- Jørgen, født 1816, konf.1832
- Peder, født 1819, konf.1835
- Jens, 1819-37, konf.1834
- Hans, 1822-1823
- Hans, født 1824

Anders Jørgensen døde 1829, 63 år gammel. Ved folketællingen i 1834 sidder Pernille Larsdatter som 48-årig enke med 3 sønner: Jørgen (18 år) og tvillingerne Jens og Peder på 15 år.

Pernille Larsdatter døde i 1839.

Jørgen Bendsen 1834-40

Et ungt par, Jørgen Bentsen og Ane Andersdatter, overtog gården i 1834. De var netop blevet gift, han 22 år fra Valby, hun 19 år fra Bakkebjerg. I folketællingen samme år står at Jørgen er 22 år og Ane 20 år. Hun er nok Anders Jørgensens datter Anna, der blev født 1814.

De får 2 døtre, Ane Birte (eller Bente) født 1834, og Maren født 1836. I folketællingen 1840 står den lille familie samlet, men senere samme år dør moderen.

Faderen flyttede fra Bakkebjerg. Hvortil? Hvad med de små døtre? Ingen spor.

Lars Pedersen 1840-72

Lars Pedersen overtog Bakkegården i 1840 efter folketællingen, for det er først fra 1845 at han med familie dukker op i folketællingerne. Han er da 35 år, altså født 1810. Hans kone Karen Nielsdatter er 28 år og født i Vejby. Ane Kirstine på 4 år (født 1841) og Peder på 2 år (1843) er begge som faderen født i Blistrup sogn.

Hvilken familie kommer han fra? Der er 11 mænd, der hedder Lars Pedersen i FT 1834, heraf 2 der er 24 år, altså født i 1810 ligesom gårdmanden på Bakkegård. De to er fra Højelt og Udsholt. Men er han netop en af dem?

I folketællingen 1850 er børnene supleret med Karen på 4 år og Jensine på 1 år, begge født her i sognet henholdsvis 1846 og 1849. - I 1860 er der kommet yderligere 2 børn til, Nicoline på 8 og Anders Peter på 2 år. Karen, der nu må være 14 år, er derimod ikke med. Forældrene er nu blevet 50 og 44 år, så der kommer nok ikke flere børn(?). - Familien er ikke med i FT1880.

Kirkebogen viser at Lars Pedersen og Karen Nielsdatter blev forældre til 7 børn:
- Ane Kirstine blev født 1841 og konfirmeret 1856
- Peder, født 1843 og konfirmeret 1858
- Karen, født 1846, men ikke fundet andet
- Jensine, født 1849, konfirmeret 1864, gift 1872 med Peder Christiansen, der overtog gården
- Nicoline, født 1852
- Ane Margrethe, født 1855
- Anders Peter, født 1858

Desuden var han forlover 6 gange og fadder 17 gange mellem 1846 og 1870.

Familien boede på Bakkegården indtil 1872. Det fremgår ikke af kirkebogen hvor og hvornår de blev gift (det står nok i Vejby Sogns kirkebog) og hvor de rejste hen og/eller døde.

Peder Christiansen 1872-1906

Peder Christiansen overtog gården i 1872. Han giftede sig samme år med Lars Pedersens 22-årige datter Jensine, født 14/9 1849. Han er født i Vejby 6/11 1845. De fik børnene
- Lars Christian, født 6/8 1873 - der senere overtager gården
- Niels Peder, født 1877

6b Bakkegård parcel

Som vist i Vestre Birks Realregister

overgik matriklen i -
1834 fra Pernille Larsdatter, enke efter Anders Jørgensen på matr.6a, til Lars Andersen
1840 fra Lars Andersen til Maren Pederdatter
1843 fra Maren Pedersdatter til Lars Hansen
1890 fra Lars Hansen til Anders Larsen
1910 fra Anders Larsen til Ane Margrete Larsen

Lars Andersen 1834-38

I 1834 overdrog Pernille Larsdatter, enke efter gårdmand Anders Jørgensen på Bakkegård, en parcel af gården til Lars Andersen, der nok er den søn Lars, der blev født i 1812. Parcellen ses på kortet, der nok er fra 1813, men må være ændret senere, ude mod vest. Hovedparcellen blev samtidig overdraget til svigersønnen Jørgen Bendsen.

Lars Andersen blev født 1812, konfirmeret 1827 og gift i 1834 med Maren Pedersdatter, der var 21 år og fra Kolsbæk. De fik 2 børn,
- Anders Larsen, født 1834
- Ole Larsen, født 1836
inden han hængte sig i 1838. Hvorfor ?? Her kunne kirkebogen godt have været lidt fyldigere.

Maren Pedersdatter 1838-43

Enken Maren Pedersdatter 1840-43 sad ved folketællingen 1840 tilbage med de to drenge Anders (6 år) og Ole (4 år) samt en plejedatter på 12 år, Johanne Margrethe. Hun “lever af sin jordlod”.

Maren forsvinder ud af Bakkebjergs historie. Er hun mon tilbage i Kolsbæk? Jeg har ikke fundet hende eller børnene i sognet herefter. (Den lille familie er vist på slægtstavlen for matr.6a)

Lars Hansen 1843-90

Parcellen blev i 1843 overtaget af Lars Hansen og Karen Hansdatter.
Lars Hansen er født 1811 som søn af Hans Nielsen på Maglehøjgård (matr. 3a).
Karen Hansdatter er født 1815 som datter af Hans Larsen på Lerbjerggård (matr. 4a).

De blev gift den 1/12 1840 og står i folketælling 1845 med 2 børn: Oline Larsdatter 6 år og Anders Larsen 2 år.

Hvis Oline er 6 år, må hun være født før de blev gift. Er der en bemærkning “Uægte barn” eller lignende i kirkebogen? - Nej. I kirkebogen 1839 står at hun hedder Oline Andersdatter og forældrene er parcellist i B(akke)berg Anders Olsen og h(ustru) Karen Hansdatter.

Så moderen Karen Hansdatter har været gift tidligere. Og Oline hedder faktisk ikke Larsdatter, som angivet i folketællingen. Tilbage i kirkebogen står at Karen Hansdatter blev gift med Anders Olsen i 1837 og at de samme år fik en dreng, der blev døbt Anders, men døde i 1839. I folketællingen 1840 finder jeg nu Oline Andersdatter alene sammen med sine forældre. I folketællingen 1834 står faderen Anders Olsen som ugift skomager boende hos sine forældre. Men han døde 14/3 1840, hvorefter Karen blev gift med sønnen på nabogården Lars Hansen den 1/12 samme år.
- Jamen, det er jo den samme familie, som vi mødte på matrikel 3c. Lars Hansen har altså haft både matrikel 3c og 6b i et halvt århundrede fra omkring 1840 til 1890.

Anders Larsen 1890-1910

Parcellen følger med matrikel 3c til sønnen Anders Larsen og senere til plejesønnen Peter Theodor Hansen, så det følgende er en gentagelse:

Ifølge realregistret overtog deres søn Anders Larsen parcellen i 1890 og havde forældrene på aftægt. Sønnen boede med sin kone (Ane) Margrete Christoffersdatter og en dreng på 3 år Peter Theodor Hansen, som de har taget til sig under fattigforsørgelse.
Moderen Karen Hansdatter døde i 1891.
Anders Larsen døde 1894, 50 år gammel. Begge hans forældre nævnes i kirkebogen, selvom i hvert fald moderen er død. Jeg har ikke fundet faderen herefter.

Svigerdatteren overtager parcellen og ved hendes død overgår den til plejesønnen Peter Theodor Hansen.

Familierne uden for gårdene

I realregistret nævnes personer der var tilknyttet matrikler, så det er muligt at knytte dem og deres familier til en bestemt lokation. Men hvor boede de personer og familier der

1. kun nævnes i kirkebøgerne i 1700-tallet før folketællingerne og realregistret?
2. omtales i folketællingerne som husmænd uden at være i realregistret i starten af 1800-tallet?
3. nævnes helt uden relationer til andre personer eller familier og typisk hurtigt rejser videre efter et halvt års tjeneste?

På kortet der er revideret i 1873 ses alle parceller tydeligt. I de næste afsnit vil jeg forsøge at placere husmandsfamilierne på matrikel 7, matrikel 8, matrikel 9 og matrikel 10 samt omtale de øvrige udenfor disse.

Matrikel 7

Matrikel 7 ses på det reviderede kort længst mod vest nord for matrikel 3c op mod Hesselbjerg. Matriklen er også vist på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Matriklen står første gang i Kronborg Fæsteregister 1813 med Niels Hansen, derefter i Hartkornsmatriklen 1844 med Niels Sørensen og i Vestre Birks Realregister 1860, hvor Ane Hansdatter nævnes som Niels Sørensens enke.

Niels Hansen o.1813

Niels Hansen

Niels Sørensen -1854

Niels Sørensen var husmand, arbejdsmand og skrædder som nævnt i folketællingen 1840.

Han blev født 1783 og konfirmeret 1797 i Udsholt som søn af Søren Andersen og Sidse Olsdatter. Han blev gift 1811 i Bakkebjerg med Ane Hansdatter. De fik 4 børn:
- Oline, født 1812 og død 1819 i Udsholt
- Hans Elberg Nielsen, født 1814 i Udsholt, død 1929 i Bakkebjerg
- Else Catrine Nielsdatter, født 1817 i Udsholt, død i 1828 i Bakkebjerg
- Oline Nielsdatter, født 1821 i Udsholt, død 1829 i Bakkebjerg

De er altså flyttet fra Udsholt til Bakkebjerg mellem 1821 og 1828. Ved folketællingen 1834 sidder det midaldrende ægtepar uden børn. De to sidste døde jo i 1829.

Niels Sørensen nævnes som forlover 1837 i Bakkebjerg, 1839, 1844, 1845 og 1853 og som fadder i 1849. Han er med i alle folketællingerne 1834-50. Han døde i Bakkebjerg i 1854.

Ane Hansdatter 1854-62

Ane Hansdatter, Niels Sørensens enke, modtog matriklen som arvefæste fra kongen/staten i julegave 1860.

Hun er født omkring 1784 i Blistrup sogn ifølge folketællingerne 1845-60, muligvis i Udsholt, måske Kolsbæk, hvor der ifølge kirkebogen blev født og døbt et par Aner, der blev konfirmeret i henholdvis 1798 og 1800.

I Bakkebjerg møder vi hende første gang som tjenestepigen Anna Hansdatter hos gårdmand Hans Larsen på Lerbjerggård i folketællingen 1801, derefter i folketællingerne 1834-50 som kone til husmand Niels Sørensen og alene som enke i et hus i 1860. Hun døde i Bakkebjerg i 1869.

Hans Pedersen 1862-1902

Hans Pedersen, der overtog husmandstedet i 1862, er søn af Peder Rasmussen på matr. 3b. Han er født 1825 og er 9 år i folketællingen 1834. Han må være ude at tjene i konfirmationsalderen omkring 1840. I 1842 og -43 rejser han (måske - der er mange i sognet der hedder Hans Pedersen) til Helsingør og/eller Frederiksværk. Jeg har intet fundet i folketællingerne 1845 og 1850.

Hans Pedersen blev den 5/4 1853 gift med Anna Kirstine Olsdatter. Begge var 28 år. Ejeren af matrikel 7, husmand Niels Sørensen, var en af forloverne.

Samme år den 30/10 1853 døde Oline Andersdatter, husmand Hans Pedersens kone Christine Olsdatters uægte datter født før ægteskabet i Bakkebjerg, 2 3/4 år gammel.

De fik den 3/4 1854 datteren Johanne Oline Hansdatter, der blev hjemmedøbt 9/4 1854, men hun dør den 9/7 kun 14 uger gammel af barnesygdom. Og den 26/8 døde også moderen af brysttæring. De står lige efter hinanden, der her vises med et klip fra venstre side og et fra højre side i kirkebogen.

Hans Pedersen betegnes her som slagter ligesom i folketællingerne derefter.

Han blev gift anden gang 1857 med Birthe/Bente Kirstine Larsdatter. Hun er født 2/3 1837 i Ølsted. De fik disse børn:
- Ane Oline Christine Pedersen, 1857 A14, FT1860 2 år
- Niels Peder Hansen, 1859 A9, FT1860 1 år, FT1880 20 år, FT1901 42 år
- Ellen Marie Hansen, 1861 A15
- Maren Christine Hansen, 1864 A3, død 1884 D5 (hvor FT 1880?)
- Larsine Hansen, 1866 A5, FT1880 13 år
- Johanne Margrethe Hansen, FT1880 11 år
- Hans Christian Hansen, FT1880 9 år
- Anna Sofie Hansen, FT 1880 5 år, FT1890 15 år
- Trine Boline Hansen, FT 1880 3 år, FT 1890 13 år
- Nikoline Mathine Hansen, FT 1880 år, FT 1890 10 år

I 1897 døde aftægtsmanden Hans Pedersen, 72 år, næstældste søn af Peder Rasmussen og Sidse Andersdatter. Hans ægtefælle var stadig Birthe/Bente Kirstine Larsdatter med det moderne navn Kirstine Larsen.

Ved folketællingen 1901 er Birte Kristine Larsdatter på 64 år aftægtskone hos sønnen Niels Peder Hansen, der er bestyrer.

8 Damhus

På kortet over byen fra 1813 er matrikel vist 2 steder, nemlig lige nord for gadekæret og mod nordøst mellem matr. 4a (Lerbjerggård) og 5a (Toftegård). Den første placering forklarer navnet, men den anden plads angiver fæsteren som Søren Knudsen.
Matriklen er kun angivet på den første plads på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Som vist i Vestre Birks Realregister

overgik den i -
1844 fra Kongen til Maren Mortensdatter
1854 fra Maren Mortensd til Jens Rasmussen
1854 fra Jens Rasmussen til Hans Larsen
1893 fra Hans Larsen til enken Ane Margrethe Henriksdatter og fra hende til Henrik Hansen Ane Margrethe Henriksdatter Henrik Hansen

Søren Knudsen 1803-

Kortet knytter Søren Knudsen til matrikel 8 i 1813.

Maren Mortensdatter 1844-1854

Maren Mortensdatter fik overdraget matrikel 8 som arvefæste i slutningen af 1844.

Vi finder Maren Mortensdatter i folketællingen 1845 med sin mand, arbejdsmand Jens Rasmussen, to døtre Ane og Nille Sørensdatter og plejesønnen Peder Elberg Pedersen.

Som pigernes navne antyder er Jens ikke fader til dem. I 1840 står Søren Knudsen på 69 år som fader til Ane og Nille på 8 og 5 år. Moderen er 39 år. Og i 1834 står en ældre søster Bodil på 5 år.

Kirkebogen viser at Maren Mortensdatter blev gift med enkemanden Søren Knudsen på 54 år i 1828 og at de netop fik disse 3 børn:
- Bodil Sørensdatter, født 1829, død 1839
- Ane Sørensdatter, født 1832, konfirmeret 1846
- Nille Sørensdatter, født 1835

Søren Knudsen havde tidligere været gift med Bodil Christiansdatter, der i 1828 var død som 71 årig, altså født omkring 1757 og 13 år ældre end ham. Søren døde selv i 1843 som 71 årig.

Maren Mortensdatter blev gift igen i 1844 som 43 årig med Jens Rasmussen fra Helsinge, men hun døde allerede i 1845, hvorefter han overtog matriklen indtil 1854, hvor den overgår til Hans Larsen.

Jens Rasmussen står i kirkebogen i 1845 som far ved
- Jens Elberg Pedersens konfirmation i 1845
- en fødsel og et dødsfald af et dødfødt barn

Han bliver gift igen i 1846 med Marie/Maren Sørensdatter fra Valby og står som far ved
- en fødsel i 1847 - Maren Jensdatter
- en fødsel i 1849 - Ane Sophie Larsdatter (Jensdatter i FT 1850)
- en konfirmation i 1850 - Nille Sørensdatter (Søren Knudsens og Maren Mortensdatters datter)
- en fødsel og et dødsfald 1853 - dødfødt

I kirkebogens afgangsliste står at Jens Rasmussen med kone og 2 børn flyttede til Valby i 1854.

Bodil Christiansdatter har før været gift med Peder Larsen (1791, C1) og fået et barn i 1791 døbt Hans (Pedersen) og i 1796 døbt Lars (Pedersen).

Hun er med i FT 1787 i Rågeleje, hvor hun er 31 år, gift med fisker Hans Clementsen på 34 år og har 5 børn: Clement Hansen (1779), Albert (1784), Ane Kirstine Hansdatter (1775), Karen (1780) og Sidse (1785). (Det må vi gå videre med under Rågeleje).

Bodil har altså været gift 3 gange. Hun fik mindst 5 og 2 børn i de to første ægteskaber.

Hans Larsen 1854-93

I 1854 overtager Hans Larsen fra matrikel 4b også denne matrikel, der således vender tilbage til den matrikel, som den er skilt ud fra. Det fortsætter under Henrik Hansen, der tager over i 1893 efter enken Ane Margrethe Henriksdatter.

9 Appehus

Matrikel 9 ligger østligst i Bakkebjerg i et hjørne af Toftegårds jorder op mod Blistrup kirkeby.
Se kortet over byen her. Matriklen er angivet på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".
Ifølge Vestre Birke Realregister overgik den i -
1802 fra Kongen til Bent Nielsen
1825 fra Bendt Nielsen til Anders Bendtsen
1866 fra Anders Bendtsen til Mads Jensen Mads Jensen
1909 fra Mads Jensen til Marius Christian Pedersen

Bent Nielsen 1802-25

Bendt Nielsen fik matrikel 9 som arvefæste af kongen i 1802.

I kirkebogen findes Bendt Nielsens fødsel i 1744. Hans fader hedder overraskende nok Niels Bendtsen, men moderens navn er slet ikke angivet. Faderen var dog i 1735 blevet gift med Sidse Hemmingsen, som døde i 1773, 64 år gammel (født ca. 1709), mens faderen selv døde i 1782. Familien boede i Udsholt.

I folketællingen 1787 finder vi Bendt Nielsen på 43 år med konen Margrethe Rasmusdatter på 39 år og børnene Niels 7 år, Lars 5 år og Sisse 1 år.
Senere i 1801 finder jeg også Bendt Nielsen. Her står han på 62 år med konen Birte Madsdatter på 34 år og 2 børn, Margrethe på 6 år og Nille på 2 år. Han er blevet 19 år ældre på 14 år. Konen er blevet en yngre model og de to børn er meget små. Er det mon den rigtige Bendt Nielsen?
I kirkebogen finder vi ham som far
- ved fødsel i 1786 til Sidse
- i 1790 ved Sidses død
- i 1790 til en anden Sidses fødsel
- ved fødsel i 1793 til Niels (her står Birte Madsdatter som mor - er det en fejl?)

I 1794 døde Margrethe Rasmusdatter 45 år gammel. Samme år blev Bendt Nielsen gift med den unge Birthe Madsdatter fra Kolsbæk. Hans Hellesen fra Toftegård var forlover.

Derefter står han i kirkebogen som far
- i 1795 ved Margrethes fødsel - med i FT1801
- i 1796 ved Lars’s konfirmation. Hvilken Lars? -med i FT1787
- i 1796 ved Niels’s død som 12 årig. Det må være en hidtil ukendt Niels fra 1784.
- i 1797 ved endnu en død Niels, 0 år. (Ikke registreret fødsel)
- i 1799 ved Nilles fødsel - med i FT1801
- i 1802 ved Anders’s fødsel. Han overtager senere matriklen.
- i 1805 ved Ellens fødsel
- i 1805 ved Sidses konfirmation (født 1790)
- i 1806 ved Ellens død
- i 1809 ved Margrethes konfirmation (født 1794)
- i 1809 ved Sidses død som 18 årig, altså født 1790) - datoer?
- i 1812 hvor Bendt Nielsen selv døde som 71 årig.

Han nævnes derefter
- i 1814 i forbindelse med Nilles konfirmation
- i 1817 ved Anders’s konfirmation
- i 1825 som tidligere ægtefælle ved Birthe Madsdatters død.

Birthe Madsdatters navn står ikke i realregistret, så hun har siddet som enke på matriklen i 12-13 år, indtil sønnen overtog den ved hendes død.

Anders Bendtsen 1825-66

Anders Bendtsen overtog matrikel 9 ved moderen Birthe Madsdatters død.

I folketællingerne 1834 og 1840 sad Anders Bendtsen og Margrethe Hansdatter med to børn på husmandstedet. De har deres egen datter Ane Andersdatteret og et plejebarn Birthe Larsdatter, som er datter til Anders’s ugifte storesøster Nille og Lars Hansen, som stadig ved folketællingen i 1840 lever ugifte sammen. Hvorfor er datteren ikke hos dem?
I folketællingerne genfinder man dem med Ane hjemme, sidste gang i 1860 som 27 årig.

Af kirkebogen fremgår at Anders
- bliver far til Bendt i 1828
- må begrave sønnen Bendt i 1830
- bliver far til Ane i 1833
- står som forlover i 1863
- nævnes som ægtefælle ved Margrethe Hansdatters død som 94 årig i 1889.

Jeg har ikke fundet Anders’s død i kirkebogen, men han må være død omkring 1866, hvor matriklen overgår til Mads Jensen ifølge realregistret.

Mads Jensen 1866-1909

Mads Jensen, der overtog matrikel 9 i 1866, står i kirkebogen som far i 1864 til Inger Margrethe. Det interessante her er at moderen er Ane Andersdatter, 31 år. Så han er svigersøn til Anders Bendtsen.

Ane Andersdatter på 30 år og Mads Jensen på 23 år blev gift ved det bryllup, hvor Anders Bendsen var forlover i 1863. Her står at Mads kommer fra Højelt.

I folketællingen 1880 står Mads Jensen som væver, 39 år og født i Søborg, Ane Andersen er 40 år, datteren Hanne er 13 år og enken Margrethe Hansen på 85 år er på aftægt.

Der synes at være 2 døtre: Inger Margrethe (født 1864) og Hanne (født 1880-13=1867 eller 1866).

I 1886 er Mads Jensen forlover ved et bryllup i Udsholt.

I 1901 sidder Mads Jensen 61 år og Ane Andersdatter 68 år alene på matriklen.

10 Kimshøjhus

Se kortet over byen her. Matriklen er angivet på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Som vist i Vestre Birks Realregister

overgik den i -
1848 fra Kongen til Lars Hansen
1855 fra Lars Hansen til Jeppe Larsen
1856 fra Jeppe Larsen til Anders Nielsen
1856 fra Anders Nielsen til Jørgen Nielsen
1891 fra Jørgen Nielsen til Anders Christensen

Hans Larsen ca. 1810-45

Hans Larsen står på kortet fra 1813 og er også nævnt i Hartkornsmatriklen 1844.

Lars Hansen ca.1845-55

Lars Hansen fik arvefæste til matriklen i 1848. Uden at vide mere er det ikke muligt med sikkerhed at fastslå hvilken Lars Hansen der er tale om af de 83 registreringer vedrørende Lars Hansen i kirkebogen, men det er måske Jeppe Larsens far (som jeg dog mener er Lars Mortensen) eller Ingeborg Larsdatters far. Her

Jeppe Larsen 1855-56

Anders Nielsen 1856-56

Jørgen Nielsen 1855-91

Jørgen Nielsen er den samme som har matr.1 og 2 i omtrent samme periode og svigersøn til Jeppe Larsen.

Anders Christensen 1891-

Anders Christensen havde også matr.1 og 2 omkring århundredskiftet.

11-15 øvrige matrikler

Matrikel 11

Jeg har ikke fundet dokumentation vedrørende matrikel 11, men når der findes matrikler med højere numre må den dog eksistere, da matrikler oprettes i nummerorden og ikke nedlægges.

Matrikel 12

Matrikel 12 er en lille huslod på gadejorden mellem matr. 4b og gadekæret. Den overgik i 1856 som arvefæste til Hans Larsen, der drev matr. 4b, og fortsatte sammen med matrikel 4b (se denne). Det er ikke klart hvorfor den oprindelig blev udskilt fra 4b.

Matriklen er vist i Vestre Birks Realregister sammen med matriklerne 13, 14 og 15.

Kort over Bakkebjerg by

Matrikel 13

Matrikel 13 er en lille huslod på gadejorden mellem matr. 3a Maglehøjgård og gadekæret. Den overgår i 1856 som arvefæste til gårdmand Peder Hansen på matr.3a og følger denne gård i hele perioden. Her er det nu tydeligt at årsagen til oprettelsen af matriklerne netop er at dele af gadejorden overgår til arvefæste.

Af realregistret (vist under matr.12) fremgår at matriklen overgik i

1856 fra Kongen til Peder Hansen
1896 fra Peder Hansen til Margrethe Pederdatter F18400498
1896 fra Peder Hansen til Niels Pedersen F18500527
1896 fra Peder Hansen til Jens Nielsen F18600349
1900 fra Niels Pedersen til Ane Kirstine Eriksdatter F18500606

Matrikel 14

Matrikel 14 ligger lige syd for det sted hvor Bakkegård (matr. 6) lå før den blev flyttet over på den vestlige side af gaden til sine jorder. Den er udskilt fra den fælles gade som en husgrund, men jeg ved ikke hvornår. Arvefæsternes navne efter 1856 er gengangere fra matrikel 6a. Som vist under matrikel 12 ses at matr.14 overgik i
1856 fra Kongen til Lars Pedersen F18450493
1872 fra Lars Pedersen til Peder Christiansen F18800931
1905 fra Peder Christiansen til Lars Christian Christiansen F18800933

Matrikel 15

Matrikel 15 er en lille huslod lige syd for matrikel 14. Den er også udskilt fra gadejorden. Her genfinder vi navnene fra matrikel 5, Toftegård. Peder Hansen får det som arvefæste i 1856, hvorefter Peder Pedersen tager over i 1881. Som vist i -
1856 fra Kongen til Peder Hansen
1881 fra Peder Hansen til Peder Pedersen F18450489
1907 fra Peder Pedersen til Anders Peter Pedersen F18900031

Familier uden matrikel

Gårdmændenes navne i 1682 ifølge Markbogen er

1. Peder Andersen
2. S? Olesen
3. Niels Andersen
4. Børre Hemmingsen og Peder Pedersen (i halvgårde)
5. Anders Valtinsen
6. Biørn Andersen, degn

Peder Andersen

Både Peder og Anders er meget almindelige navne også omkring 1700, så det er umuligt med sikkerhed at finde Peder Andersens og Peder Pedersens efterkommere i kirkebogen, men det skal ikke afholde mig fra at gætte og fortsætte derfra.
Et godt gæt på Peder Andersens søn vil være Anders Pedersen. I perioden 1726-49 findes 13 registreringer for netop én Anders Pedersen, der er far til fødte og døde børn. Ham er vi stødt på før, nemlig på matrikel 4 Lerbjerggård, hvor han er nævnt, men uden yderligere oplysninger.

S? Olesen og Niels Anderse

Også Ole og Niels er så almindelige navne at jeg ikke har søgt dem.

Anders Valtinsen

Valtin eller Valentin er kun nævnt i 1682, selvom det nu kendes fra Anders Valtinsvej ved Strandgårdsvej i den nordlige ende af Maglehøjsvej.

Børge Hemmingsen

De sjældnere navne Børge og Hemming har givet mange hit:
- Anders Hemmingsen er født 1701 og var fadder 4 gange 1724-34
- ?Anders Børgesen, far i 1743, gift med Karen Larsdatter, fadder 5 gange 1743-47, far i 1750
- Birthe Børgesdatter, død 1777 på 81 år, dvs født 1696, enke efter Lars Hemmingsen
- Børge Hemmingsen, i markbog 1682, død 1701 på 80 år, dvs født 1621
- Børge Hemmingsen, fadder 16x 1723-36, gom i 1735, far ved dåb 1736, ved begravelse 1738, ved dåb i 1739 og 1740
- Hemming, far Lars Hemmingsen, født 1732, død 1736 4 år
- Hemming, far Børge Hemmingsen, født 1739
- Hemming, far Lars Hemmingsen, født 1742, konf. 1760, død 1764 22 år
- Hemming, far Hans Mogensen, død 1767 2 år dvs født 1765
- Hemming, far Hans Mogensen, død 1769 0 år, født 1769
- Kirsten Børgesd, fadder 2 gange i 1700
- Lars Hemmingsen, fadder 5 gange 1721-25, gom i 1726, far ved dåb i 1727, 1729, 1732 og 1735, ved begravelse 1736 og 1737, ved dåb 1738, 1742 og 1743, ægtefælle ved begravelse i 1777
- Laurids Hemmingsen (Børgesen), døbt 1699, fadder 1725
- Margrethe Børgesdatter, fadder 1699
- Margrethe, fader Lars Hemmingsen, født 1729
- Margrethe (2), fader Lars Hemmingsen, A9 1735, D14 1737 2 år
- Niels Henningsen(?), død 1708 2 år dvs født 1706
- Peder, fader Hemming Børgesen, døbt 1708, begravet 1708
- Rebecca, fader Lars Hemmingsen, døbt 1727
- Sidse Hemmingsdatter (Hemming Børgesen), døbt 1709, gudmor og fadder 26 gange fra 1724 til 1735, begravet i 1737 66 år, dvs født 1671
- Sidse (Børge Hemmingsen) født 1736, død 1738
- Sidse (Lars Hemmingsen) født 1738
- Sidse (Børge Hemmingsen) født 1740, konf. 1756

Det giver denne slægtsliste, der dog mangler de to yngste af Lars Hemmingsens børn, Sidse (1738- ) og Hemming (1742-64).

Rebecca Larsdatter blev gift med Hans Mogensen, så denne familie er en forløber til familien på matr.6 Bakkegaard.

Jørgen Christoffersen og Gjertrud Olesdatter

I Oeders efterretninger 1771 nævnes husmand Jørgen Christoffersen på 46 år. Han er også med i FT1787 (58 år) sammen med en noget ældre kone Gjertrud Olesdatter (76 år). De blev gift 1767, hvor hun er enke fra Bakkebjerg og han er ungkarl fra Valby. Han døde i 1787 (58 år) og må være født mellem 1725 og 1729.

Da Gjertrud Olesdatter står som brud i 1767 til Jørgen Christophersen, nævnes at hun er enke. Tidligere er en Gjertrud Olsdatter fra Udsholt blev gift i 1756 med Knud Hansen (uden stednavn) og før det blev i 1746 samme eller en anden Gjertrud Olsdatter fra Udsholt gift med Jørgen Larsen (også uden stednavn). Det er muligt at en eller begge af disse er enken.