Ludshøj

Gården er vist som matrikel 1 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Den først kendte ejer af Toftegård er Rasmus Larsen, der var fæstebonde her indtil 1774, hvorefter sønnen Anders Rasmussen overtog fæstet, som kongen gjorde til arvefæste i 1798. Ved hans død i 1801 overgik gården til Lars Nielsen uden at jeg kan påvise en familie-relation. I 1839 overtog Lars Nielsens datter Ane Margrethe Larsdatter og svigersønnen Anders Andersen gården. Efter hans død i 1864 blev gården overtaget af Lars Andersen, sognefogden i Valby. I 1876 overdrog enken Gunild Andersen i 1880 gården til (sønnen?) Lars Larsen.

Lars Rasmussen

Faderen til Rasmus Larsen er Lars Rasmussen, der mistede sin kone Ane på 69 år i 1705, altså var hun født ca. 1636 , så han havde nok giftet sig med en enke og fået gården med i tilgift.

Han gifter sig samme år med Ane Pedersdatter og de får 3 børn:
- Rasmus, født i 1707
- Peder, født i 1709. Han fik Toftehus
- Lars, født i 1712.
Han var vistnok fadder i 1702, mens konen Ane var fadder i 1710 og 1713.

Rasmus Larsen -1774

Rasmus Larsen er født i 1707. Han var fadder ved en dåb i 1729 og må være gift ca.1733. Han bliver far til mindst 8 børn:

1. Lars, født 1733 (farbrødrene Peder og Lars var faddere, moderen fra Søborg bar barnet), men han er nok død før 1738
2. Anders, født 1735 (moderen er fra Ferle)
3. Lars, født 1738
4. Hans, født 1741
5. Kirsten, død 1746 på 2 år, dvs. født 1744
6. Christian, født 1747, konfirmeret 1764
7. Kirsten, født 1747
8. Peder, tvilling født 1750, konfirmeret 1767, er nok flyttet til Højelt
9. Jens, tvilling født 1750, konfirmeret 1768

Derudover var Rasmus Larsen fadder ved en dåb i 1745 og i 1761 og forlover ved bryllupper i 1745, 1750, 1751 og 1755.

Han døde i 1765 ifølge kirkebogen, men fæstet overføres først 1774 til sønnen Anders. Muligvis har enken siddet på gården, men her mangler dokumentation.

Hans kone Else døde i 1782 . Her nævnes konens navn for første gang selvom hun har været moder til mindst 8 børn. Og navnet står endda kun i den nye kirkebog (1772-1806), ikke i den gamle (1698-1797), hvor der blot står ”enke”. - Hun har været gudmoder i 1757 og kaldes Else Rasmusses.

Lars Rasmussen var fadder i 1750, 1752, 1753. Det passer med den første Lars fra 1733, så her er noget usikkert. At det er den anden Lars fra 1738 taler at han ikke senere overtager fæstegården der går til Anders, mens Lars vistnok herefter er ude at tjene og genfindes i Højelt og Udsholt.

Hans Rasmussen (født 1741) blev konfirmeret og var fadder i 1758.

Christian Rasmussen (født 1747) blev konfirmeret 1764 og var fadder i 1767 (2 gange), 1768 (3 gange), 1769 (3 gange), 1770, 1771, 1772 (2 gange), 1773 (2 gange) og 1773 (2 gange), i alt mindst 16 gange.

Peder Rasmussen (født 1750) blev konfirmeret 1767 og var fadder i 1768 og 1769. Han blev gift i 1774 med Kirsten Andersdatter fra Højelt med storebror Lars som forlover.

Jens Rasmussen (født 1750) blev konfirmeret 1768, hvor faderen nævnes som afgangne Rasmus Larsen,

Anders Rasmussen 1774-1801

Anders Rasmussen er som tidligere nævnt født i 1735 som den anden søn af Rasmus Larsen.
Han var fadder i 1754 (to gange), 1756, 1757, 1758, 1760, 1763.
Han blev gift i 1774 med Gunild Hansdatter fra Højelt og får steddatteren Margrethe som bonus oveni. Forlovere var Lars Rasmussen (hans lillebror) og Jørgen Hansen (måske hendes broder) begge fra Udsholt.
Samme år overtager han fæstegården, men i Kronborg Fæstedesignationer står at han overtager den efter sin far, der dog som nævnt døde noget tidligere.
Han er derefter fadder i 1784 og forlover 1791, 1796 og 1797.
I 1798 på kongens fødselsdag får han ligesom mange andre gården som arvefæste.
Han var foged i mange år og står mange steder i kilderne som Anders Foged.
Han døde i 1801.

Anders’ kone Gunild Hansdatter er nævnt som gudmor i 1772 og måske 1774 fra Højelt, og som enke og brud i 1774. I folketællingen 1787 angives hendes alder til 60 år, altså født ca. 1727, og ved folketællingen 1801 med alder 78 år, dvs født ca. 1723. Hun må være død omkring 1805.

Antallet af registreringer overgås meget let af hans steddatter Margrethe Andersdatter, der i folketællingen 1787 er 26 år, altså født ca. 1761 og ca 13 år ved moderens giftermål med Anders Rasmussen.
Hun er fadder ved mindst 16 barnedåb 1775-1787, inden hun selv bliver moder til en død i 1788 og bliver gift med Anders Jensen i 1791, hvor Anders Rasmussen er forlover.

Hun kaldes Margrethe Andersdatter, som man kunne tro var efter hendes stedfader, men det er efter hendes biologiske far. Ved hendes fødsel i 1760 er nævnt en Anders Larsen i Højelt som fader. Han nævnes i kirkebogen som far i 1749 (Margrethe), 1750 (Peder), 1760 (Margrethe) og 1769 (?), som far til en konfirmand 1775, som forlover i 1743, 1747, 1748, 1750, 1756 og 1762, og han er netop død i 1774. Han er nævnt i Oeders Efterretninger fra 1771 som født i 1708. Dåben i 1760 og konfirmationen i 1775, hvor der står afgangne Anders Larsen, er netop Margrethes dåb og konfirmation.

Margrethes far Anders Larsen står også som ægtefælle til en afdød i 1747. Det viser sig at hans første kone hed Margrethe, var 60 år i 1747 og derfor født ca. 1687. Det er hende som Anders Rasmussens steddatter er opkaldt efter ligesom hendes storesøster, der blev født i 1749 og må være død som lille.

Lars Nielsen 1801-39

Selvom Anders Rasmussen havde fået Toftegård i arvefæste betyder det jo intet, hvis der ikke er en arving. Og Lars Nielsen, der overtog gården i 1801, er tilsyneladende ikke i familie med Anders Rasmussen.

Lars Nielsen er født i 1780 og konfirmeret 1795 som søn af gårdmand Niels Larsen, der var enkemand i 1795. Han var fæstegårdmand på Ludshøjgård, matrikel 2.

Kirkebogen viser at faderen Niels Larsen blev konfirmeret i 1756 (altså født omkring 1740), var fadder mindst 15 gange fra 1757 til 1770 og forlover i 1775. I Oeders Efterretninger 1771 beskrives han som gift, 34 år (dvs født ca 1737) og i tjeneste hos en gårdmand. I folketællingen 1787 er han fæstegårdmand på 50 år (født ca. 1737). Han får fæstebrev i 1779 på Ludshøjgård og i 1791 på Toftegård. Han døde 51 år gammel i 1790, altså født ca.1739. Hvordan kan han få fæstegården i 1791, når han døde 1790 ?

Faderens forældre er Laurs Laursen (Lars Larsen) og Ellen Gudmandsdatter fra Højelt.

Niels Larsen blev gift med Dorthe Eriksdatter og far til
- Gudmund, født 1770, konfirmeret 1785
- Erik, født 1773, konfirmeret 1788
- Lars, født 1775, konfirmeret 1791
- Ellen, født 1777, konfirmeret 1792
- Lars, født 1780, konfirmeret 1795.

Ved de sidste konfirmationer står at faderen er enkemand. Lars Nielsens far var enkemand i 1795, ikke død. Har jeg fat i de forkerte puslebrikker? Er der to personer, der hedder Lars Nielsen?

Moderen er ikke nævnt noget steds i kirkebogen, så det er svært at sige hvilken Lars der overtager Toftegård og hvor fejlen ligger, for der er næppe 2 sønner i familien med det samme navn, men efter alderen at dømme må det være den ældste, der er født 1775 og derfor 26 år, da han overtager Toftegård i 1801. Det ville da også være det naturlige, hvis intet taler imod det.

Folketællingen 1787 viser at der er to, der hedder Lars i familien! Mærkeligt med 2 børn med samme navn i en familie. Når det ses, er den førstfødte normalt død som lille, så den næste af samme køn kan få det ledige navn, der ofte er fra en ældre nylig afdød i familien, hvad enten det er en afdød søskende eller ægtefælle eller en bedsteforælder. Folketællingen 1801 nævner at moderen Dorthe Eriksdatter er på aftægt hos den ældste søn Gudmund på gård nr.2, Ludshøjgård.

Lars Nielsen (uanset om det er Lars den Første fra 1775 eller Lars den Anden fra 1780) står nævnt i kirkebogen 54 gange. Heraf må de 26 nok tilhøre “vores” gårdmand på Toftegård, mens 12 kan tilhøre “unge” Lars, der ikke er nævnt som gårdmand, men som husmand knyttet til en parcel. De sidste 16 angår rollen som fadder ved familie og venners børns dåb, så de kan ikke placeres entydig. Det er mærkeligt at kun gårdmanden angives som død i 1840, samtidig med at parcellen afgives og “unge” Lars slet ikke findes angivet som død. Er han et andet sted i sognet?

Lars Nielsen blev gift i 1801 med Else Pederdatter fra Højelt. De blev forældre til
- Margrethe i 1804, konfirmeret 1818
- en dødfødt i 1811
- Inger (1815), konf.1929
- Mette 1817
- Peder 1818
- Niels 1821
Han var forlover i 1804, 1808, 1823 og i 1824. Ved folketællingen i 1840 og ved sin død samme år betegnes han som aftægtsmand. Else Pederdatter døde i 1842.

Matr.1 i Vestre Birks Realregister

Anders Andersen og Margrethe Larsdatter 1839-64

Svigersønnen Anders Andersen der er gift med Margrethe overtager i 1839 Toftegård og Ludshøjgård parcellen matr.2c. Han havde allerede i 1837 overtaget Ludshøjgård (matr. 2a), og i 1845 får han også Toftehus (matr.4). Det er hele den sydlige del af landsbyens jorder.

Han er født i Vejby i 1796 og optræder første gang i Ludshøj i lægdsrullen og som far i 1824 til Gunild med moderen Margrethe Larsdatter. Han betegnes som indsidder (lejer), men optræder ikke igen før som fæster i 1837 og far ved Gunilds konfirmand i 1838. De har også fået børnene Ane Margrethe konfirmeret 1840, Larine 1843, Pernille 1847 og Lars. De står i 1840, 1845 og 1850 i folketællingerne, men Lars dør i 1850 inden han bliver konfirmeret.

Anders Andersen nævnes i folketællingen i Vejby 1801, hvor han er 4 år. Hans moder på 41 år er Margrethe Andersdatter, der nok er gift 2.gang med Peder Sørensen på 30 år, bonde, gårdbeboer og soldat, altså hans stedfader. (Jeg har ikke tolket Vejbys kirkebøger - endnu).

Anders Andersen døde i 1864 og hans 4 matrikler overføres til enken (Ane) Margrethe Larsdatter, der straks videregiver dem til svigersønnen Lars Andersen og datteren Gunild, hvorefter hun sidder på aftægt til hun dør i 1870.

Margrethe Larsdatter var født i 1804 som datter af gårdmand Lars Nielsen og hans kone Else Pedersdatter på Toftegård og blev konfirmeret i 1818. Hun blev gift med Anders i 1823 og fik Gunild i 1824. Derefter må de være flyttet til hans fødeby Vejby og vendt tilbage, da Toftegårdens hovedparcel blev ledig ved hendes fars død.

Anders Andersen var født i Vejby 1798 eller deromkring og var fadder i 1822 i Højelt, hvor han nok har mødt pigen Margrethe Larsdatter fra Ludshøj. De blev i hvert fald gift i 1823 med hendes far Lars Nielsen og hans stedfar Peder Sørensen som forlovere. De fik 5 børn:
- Gunild Andersdatter, født 1824, konfirmeret 1838
- Ane (Mar)Grethe Andersdatter, født 1826, konfirmeret 1840
- Larine Andersdatter, født 1828?, konfirmeret 1843
- Petronella Andersdatter, født 1832?, konfirmeret 1847
- Anders Andersen, født 1837, konfirmeret 1849
Ane Grethe, Larine, Pernille og Anders må være født i Vejby sogn, så jeg har ikke set deres dåb i kirkebogen.

FT1840 boede hendes forældre Lars Nielsen og Else Pedersdatter hos dem.
I FT1845 nævnes Anders Andersen som ”Gaardmand og Skolepatron”.
I 1860 har de taget Anders Christoffersen til sig som plejebarn.

Anders Andersen døde i 1864. Margrethe Larsdatter i 1870.

Lars Andersen og Gunild Andersen 1864-80

Ved Anders Andersens død i 1864 overgik Toftegård (matr.1) sammen med matriklerne 2a (Ludshøjgård), 2c (en parcel) og 4 (Toftehus) til Lars Andersen, der var gift med datteren Gunild Andersen.
Han blev sognefoged i Valby.

Lars Andersen var født i Højelt 1819, som søn af Anders Pedersen og Margrethe Larsdatter. Han blev konfirmeret 1834, var fadder 17 gange 1836-44 inden han i 1845 blev gift med Gunild Andersdatter. Forlovere var hans far Anders Pedersen og hendes far Anders Andersen .

Gunild Andersen er født i Ludshøj 1824 som datter af Anders Andersen og Margrethe Larsdatter. Hun blev konfirmeret 1838, var fadder 8 gange 1839-43, blev gift 1845, gudmor 1865 og døde i 1878.

Folketællingen 1845 viser Lars i Valby og Gunild i Ludshøj. De blev gift senere samme år og flyttede til Valby sogn og by. I folketællingen 1850 er hun 27 år, mens han er 31 år og gårdmand i Valby med 3 tjenestefolk. De har sønnen Lars på 4 år. Også i 1860 bor de på en stor gård i Valby med 6 tjenestefolk, men uden børn.

I 1868 overtog Lars Andersen også Enghavegård (matr.3) og en grund (matr.6a) længst mod nord fra Christoffer Larsen.

Da Lars Andersen døde i 1876 overgik alle 6 matrikler (1, 2a, 2c, 3, 4 og 6a) til enken Gunild Andersen, og ved hendes død i 1880 videre til Lars Larsen, som må være den søn, der i 1850 var 4 år. Det ser ud til at Brøndhuset (matr.9) er glemt indtil nu, hvor det overføres til Christian Larsen fra Lars Andersen, der havde været død i 6 år. Christian er nok deres søn, født i Valby efter 1850.

Lars Larsen 1880-1913

Som nævnt ovenfor overtog Lars Larsen det meste af Ludshøj efter sine forældre, men det har ikke været muligt for mig at tilføje andre detaljer om familien, da de efter 1845 boede i Valby by, altså uden for Blistrup Sogn.

Jeg har dog i bogen “Valby By’s Historie 1900-1990” på side 82 fundet Lars Larsen som ejer af Tannemosegård (Valby matr. 9a) fra 1881 til 1913 og med 3 børn: Jens, Hans og Vilhelm.

Gården er vist som matrikel 2 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Ludshøjgårds jorder var delt i 4 matrikler: matr.2a, matr.2b, matr.2c og matr.2d.

Matrikel 2a

Lars Mortensen -1779

Lars Mortensen nævnes i Oeders Efterretninger 1771 som fæstebonde på 59 år, altså født ca 1712. I kirkebogen nævnes han som fadder 4 gange 1746-53 og som forlover 12 gange 1749-1770 og i 1777. Han er bl.a. forlover i 1768 til Niels Larsens bryllup med Dorthe Eriksdatter. Han nævnes kun en enkelt gang som far. Det er til Anne der døde i 1754, 19 år gammel, dvs. født ca. 1735.

Hans ægtefælle Ellen Gudmandsdatter døde i 1774, 76 år gammel, dvs. født ca. 1698, så Lars har været hendes 2. mand. Hun er en af de første registrerede i kirkebogen. Hun er døbt i 1799 og hendes far er Gudmand Pedersen i Højelt. Hun blev gift i 1736 med Laurs Laursen/Lars Larsen. De fik sønnen Niels, men faderen døde i 1745 kun 34 år gammel (født ca 1711), og kort efter i 1745 blev hun gift igen med Lars Mortensen.

Lars Mortensen afgav fæstet i 1779, men døde først i 1786.

Niels Larsen og Dorthe Eriksdatter 1779-1799

Niels Larsen fik i 1779 Ludshøjgård i fæste efter sin stedfar Lars Mortensen, og i 1791 fik han et hus efter Peder Olsen. - ?

Han er konfirmeret 1756, så han må være født ca 1740. Han er fadder mindst 15 gange 1757-68, bliver gift 1768 med Dorthe Eriksdatter og far
- i 1770 til Gudmand,
- i 1773 til Erik,
- i 1775 til Lars, der blev konfirmeret 1791, og
- i 1777 til Ellen, konfirmeret 1792.
Jeg har ikke fundet Gudmand og Eriks konfirmation eller død.

I Oeders Efterretninger 1771 står at han er 34 år (født ca.1737) og “tiener hos en Gaardmand”, der må være hans stedfar. - Han døde 1790.

Dorthe Eriksdatter blev født i 1747 i Udsholt som datter af Erik Knudsen. Hun blev konfirmeret i 1763 i Højelt. Hun er fadder ved mindst 6 dåb 1764-68, mens hun boede i Højelt, Vadshus og Ludshøj. Hun bliver jo gift 1768 og derefter mor, men hun nævnes ikke som mor til et eneste barn, medmindre det er hende der som gudmor nævnes som hans hustru! Hun er med i folketællingerne 1787 som konen og i 1801 som mandens moder, så da er hun på aftægt. Hun dør i 1813.
I 1798 får Dorthe Eriksdatter arvefæstebrev på gården ligesom mange andre får til deres gårde netop det år.

Gudmand Nielsen 1799-1806

Niels Larsens og Dorthe Eriksens ældste søn Gudmand Nielsen overtager gården i 1799. I 1801 bor han sammen med sin kone Anna Nielsdatter, sin moder og sin yngste broder samt Mette Nielsdatter, måske konens søster. Han afgiver gården allerede i 1806, men fortsætter tilsyneladende som foged selvom han herefter kun er parcellist på matrikel 2b. Har han lavet en aftale med pastor Wederkind, der formelt overtager gården, hvorefter han både har drevet gården for præsten og passet jobbet som foged?

Han blev født i 1770 og konfirmeret 1785 og var fadder mindst 7 gange 1787-99 og forlover 5 gange 1796-1810. Han optræder i lægdsrullen i årene 1792-1804. Han er 64” høj (eller måske rettere lav, 163 cm).

Han blev gift med Anne Nielsdatter fra Smidstrup(?) i 1800(?), men jeg har ikke fundet brylluppet registreret i sognets kirkebøger. De fik 9 børn:
- Margrethe (født 1800 og død 1801),
- Johanne (født og død 1802),
- Niels (født 1803, død 1804),
- Margrethe (født 1805, konfirmeret 1820),
- Niels (født 1808, ?),
- Erik (1812-? ),
- Nille (født og død 1817),
- Nille (født 1819, ?) og
- Lars (født 1822),
hvoraf mindst 4 døde som små.

Gudmand Nielsen døde i 1826.

Anne Nielsdatter er nok datter af Niels Hansen og Pernille Jensdatter i Smidstrup, men måske er hun fra Græsted. Det kunne den manglende registrering af deres bryllup godt tyde på. Foruden de mange fødsler og dødsfald nævnt ovenfor, nævnes hun også 7 gange som gudmor i 1804-15. I 1827 bliver hun som enke gift med Lars Larsen i Alme og kommer til Udsholt, hvor hun dør i 1855.

Matr.2a i Vestre Birks Realregister

Pastor Wederkinch 1806-37

Pastor Mathias Christoffer Wederkinch er født 1761 i Helnæs på Fyn og døde 1831. Han kom fra Helnæs sogn, hvor han havde været præst efter sin fader siden 1784, til Blistrup Sogn i 1797. Han var blevet gift 1784 i København med Maria Cathrine Broust og havde datteren Helena Christine (født 1785 på Helnæs, konfirmeret 1801 og død 1821) og sønnen Knud Broust (født 1788 på Helnæs, død 1874 i København). Præstekonen “madam Wederkinck” blev gudmor mindst 30 gange i årene 1798-1806. Hun døde i 1807 kun 43 år gammel.

I 1806 overtog præsten Ludshøjgård (matrikel 2a), skiftede i 1807 (Holbo Provsti) og fik flere matrikler i Bakkebjerg 1812, tæt op mod Ludshøjgård. Ludshøjgård afgives først i 1837 til Anders Andersen, hvilket er lidt mærkeligt når han døde i 1831. - Læs også teorien om samarbejdet med forgængeren på gården ovenfor.

Han blev i 1815 gift med sin tidligere konfirmand og tjenestepige Kirsten Jensdatter, født i Hesselbjerg 1793. Hun blev mor til
- Jørgen Kristoffer (født 1816, konfirmeret 1831, død 1834),
- Peder Johannes (født 1820, død 1831) og
- Marie Cathrine (født 1826 og opkaldt efter hans første hustru, konfirmeret 1840, udrejst 1842 og død 1857 i Græsted).
Den unge præstekonen døde i 1829 36 år gammel efter at have været gudmor mindst 29 gange i årene 1816-29.

Præsten selv døde i 1831 som 70 årig og børnene kom i pleje hos Kirstens familie i Hesselbjerg, hvor vi finder dem i folketællingen 1834: Kristoffer 18 år og Marie Cathrine (der bliver kaldt Trine) 8 år. Storebroderen døde i 1834, mens lillesøsteren blev konfirmeret i 1840, var fadder nogle gange inden hun rejste fra sognet i 1842, blev gift 1850 med gårdejer Niels Larsen i Pårup og døde 1857 fra en datter på 1 år.

Anders Andersen og Margrethe Larsdatter 1837-64

De er omtalt tidligere under Toftegård.

Lars Andersen og Gunild Andersen 1864-80

De er også omtalt under Toftegård.

Lars Larsen 1880-1913

Se ham under Toftegård

Matrikel 2b - Ludshøjgård parcel

Ludshøjgård havde som matrikel 2 i Ludshøj jorderne vest for vejen fra Smidstrup til Valby nord-syd gennem Ludshøj. I 1806 blev matrikel 2b udskilt som den nordligste del op mod Blistrup præstegårdsjord, mens hovedmatriklen 2a beholdt jorderne mod syd til Øllemose Å og sognegrænsen mod Valby sogn.

Gudmand Nielsen 1806-1826

Gudmand Nielsen får kongeligt skøde på matr.2b i 1806. Her er omtalt under matr. 2a.

Ane Nielsdatter 1826-28

Gudmands enke Ane Nielsdatter får ejendommen ved Gudmand Nielsens død og gifter sig i 1827 med Lars Larsen fra Alme i Græsted Sogn.

Matr.2b i Vestre Birks Realregister

Lars Larsen 1828-37

Lars Larsen flytter ind hos Anne Nielsdatter på husmandstedet i Ludshøj (FT1834). Han står som fæster indtil 1837, hvor de flytter til Udsholt (som nævnt i FT1840 og -45) og senere til Smidstrup, hvor de begge døde i 1855.

Peder Jensen 1837-38

Jeg er meget usikker på Peder Jensen, der kun havde parcellen 1½ år. Der er ingen Peder Jensen med en rimelig alder i folketællingerne 1834 og 1840 i Ludshøj.
Lægdsrullen viser 5 gange fra 1811 til 1825 en ung mand fra Ludshøj, der er døbt 2/9 1810 som søn af Jens Sørensen.
En 34-årig med det samme navn forlader sognet i 1844. Det kan være ham eller dem, men det giver ingen relationer til andre i Ludshøj.

Og hvem var hans fader Jens Sørensen? I folketællingen 1801 nævnes en husmand, som hed det. Han var da 32 år. Konen på 35 år hed Johanne Hansdatter. De er forældre til tvillingerne Søren og Ellen født 1798 og Margrethe født 1799. Ved deres fødsler står at de er født i Kolsbæk. Jens Sørensen står som fader til Margrethe som konfirmand i 1815. I 1837 forlader Jens Sørensen og hustru sognet, men der står intet om at de er fra Ludshøj.

En søgning i hele sognet fører til husmand Jens Sørensen i Kolsbæk. Så det er ham der er far til tvillingerne og Margrethe og flere andre, deriblandt Peder Jensen, født i Kolsbæk 1810. Moderen til de ældste døde ved en dødfødsel i 1807. Faderen blev derefter gift med Anne Johansdatter, der er moder til Peder Jensen.

Jens Pedersen og Ane Jensdatter 1838-43

Jens Pedersen overtager matrikel 2b i 1838.
Sammen med konen Ane Jensdatter (k34171) står han i 1840 i folketællingen i Ludshøj. De er henholdsvis 31 og 34 år. De har 2 døtre, Kirsten på 9 år og Karen på 2 år. De blev gift i Kolsbæk 1831, hvor de begge er født, og fik foruden de to piger også Ole i 1833.
Jens Pedersen døde i 1842 , hvorefter enken overtog matriklen i Ludshøj i 1843 og blev gift med Hans Jørgensen fra Mønge i Vejby Sogn, der derefter overtager matriklen.

Hans Jørgensen 1843-53

Folketællingen 1845 viser at Hans Jørgensen på 33 år og Ane Jensdatter på 38 år bor i Ludshøj med Kirsten på 14 år, Ole 12 år, Jens 4 år og Jørgen 1 år.
Folketællingen 1850 for Ludshøj viser Hans på 38 år, Ane 43 år, Karen 12 år, Jens 9 år og Jørgine 3 år.
De afgiver matriklen i 1853.
I folketællingen 1860 er Hans og Ane med Jørgine i Højelt.

Lars Pedersen 1853-62

Lars Pedersen overtager matrikel 2b i 1853.
Hans første kone Gjertrud Nielsdatter døde i Højelt i 1846 sandsynligvis ved den fjerde barnefødsel. Han blev gift i 1850 med Maren Rasmusdatter og kort derefter flytter de fra Højelt til Ludshøj.

Ved folketællingen 1860 bor Lars Pedersen og Maren Rasmusdatter i Ludshøj med hans datter Kirsten, født 1844, og deres børn Christian fra 1850, Marie fra 1852 og Rasmus fra 1854. Maries fulde navn er Gertrud Marie Rasmine, så den første kone bliver mindet.
Han døde i 1862.

Maren Rasmusdatter 1862-63

Maren Rasmusdatter blev i 1862 enke efter smeden Lars Pedersen. De var blevet gift i 1850 kort før hun fødte Christian Larsen. I 1852 fulgte Gertrud Marie Rasmine Larsdatter (kaldt Marie) og i 1854 Rasmus Larsen. Hun var gudmor 3 gange 1855-60.
Hun overtog matriklen da smeden døde, men afgav den allerede i 1863 til Christen Svendsen, som hun blev gift med i 1862 . Hun blev mor i 1863 til Lars Peder Christensen og til Ane Margrethe Jensine Christensen i 1864. I 1865 holdt hun konfirmation for Christian Larsen fra sit første ægteskab.

Christen Svendsen 1863-1887

Christen Svendsen overtog matriklen efter sit ægteskab som 27-årig (født 1835) i 1862 med enken Maren Rasmusdatter på 37 år. Som nævnt ovenfor blev hun mor og han far i 1863 til Lars Peder Christensen og til Ane Margrethe Jensine Christensen i 1864.

Peder Rasmussen 1887-

Peder Rasmussen ses første gang i Ludshøj i folketællingen 1890. Jeg kan ikke påvise en forbindelse til de tidligere gård- og hus-mænd. Han kommer måske fra Smidstrup, hvor der forekommer en Peder Rasmussen i folketællingen 1845, hvoraf det fremgår at han er født 1844 i Vejby.

Matrikel 2c blev udskilt fra hovedparcellen i 1806 vel sagtens i forbindelse med opsplitningen af matrikel 2a til præsten og 2b til Gudmand Nielsen, der tidligere havde haft hovedparcellen.

Lars Nielsen 1806-39

Lars Nielsen er søn af Niels Larsen og Dorthe Eriksdatter, altså bror til Gudmand Nielsen (på 2a og 2b) og Erik Nielsen, der får matrikel 2d. Hvilken Lars - er han født i 1775 eller i 1780? (se også Matr.1)

I 1801 arbejder den yngste Lars som karl for storebror Gudmand, mens den ældste ikke er nævnt i Ludshøj.

Matr.2c i Vestre Birks Realregister

I folketællingen 1834 ses den ældste Lars som gårdmand gift med Else Pedersdatter samt 5 sted- eller plejebørn. Der er ikke en anden Lars Nielsen i 1834, så det er nok Lars Nielsen på Toftegård(matr.1) som også har indlemmet parcel 2c.

Erik Nielsen og Ane Larsdatter 1803-

Dorthe Eriksdatter sørgede for at hendes sønner fik noget at lave, så matrikel 2d blev overdraget hendes næstældste søn Erik Nielsen. Han er født i 1773 og var altså 30 år, da han kunne flytte ind på matriklen i 1803.
Han er med i FT1787, blev konfirmeret 1788, var fadder mindst 10 gange 1792-95 og blev gift ca. 1796 med Ane Larsdatter der vistnok også kaldes Ane Saxosdatter. De blev forældre til
- Gertrud, der døde som spæd i 1797
- Niels Eriksen født 1798
- Gertrud født 1800, konfirmeret 1815 og gift 1832 med stedfaderen Hans Hansen som forlover.

Folketællingen 1801 viser Erik Nielsen på 28 år og Anne 29 år med børnene Niels på 3 og Gertrud på 1 år.

Matr.2d i Vestre Birks Realregister

Erik Nielsen døde allerede i 1804, men Anne gifter sig straks derefter med Hans Hansen fra Hesselbjerg.
I 1807 overføres fæsteparcellen via enken til hendes nye ægtemand.

I 1834 består familien af forældrene Hans på 55 år og Ane på 63 år med deres børn Niels på 22 og Gunild på 25 år.
Ane Saxe døde i 1839, så i folketællingen 1840 står Hans Hansen som aftægtsmand og enkemand. Han dør samme år.

Lars Pedersen 1839-73

Matrikel 2d overførtes fra Hans Hansen til Lars Pedersen i 1839.

Folketællingen 1840 viser at han er 29 år og gift med Gunild Hansdatter på 30 år, der er Hans Hansens og Anne Larsdatters datter. De har en søn der hedder Hans Jensen og er 4 år, altså født 1836. Men som vist ovenfor blev de gift i 1839, så det er ikke Lars Pedersens søn. - Hans Jensens dåb i kirkebogen 1836 afslører at faderen er Jens Larsen fra Bregnerød og at forældrene var ugifte.

Lars Pedersen er født i Nejlinge (Helsinge sogn) ca.1810 som søn af gamle Peder Larsen. Han står i lægdsrullen i 1840, 1842 og 1845.

Foruden hendes “uægte” barn Hans Jensen, der blev født 1836 og konfirmeret 1851, fik de 3 børn: dels tvillingerne Peder Larsen og Ane Margrethe Larsdatter, født 31.maj 1840, døbt 28.juni, men han døde 1840, hun blev konfirmeret 1854 - dels en datter der blev født 1848 og ved dåben kaldtes Ingersine i kirkebogen , men Inger Jensine Larsdatter i FT1850.

Gunild Hansdatter døde i 1863, Lars Pedersen i 1874.

Frederik Jensen 1873-1907

Frederik Jensen overtog matriklen i 1873. I folketællingen 1880 ses at han er fra Vejby sogn og 38 år, altså født ca. 1842. Han er gift med Karen Jørgensen, 46 år, der også er fra Vejby. I foketællingen 1890 bliver hendes fødested præciseret til Holløse. De har et par børn: Jørgen Søren Jensen, født 1869, og Ellen Marie Jensen, født 1871.
Der er ingen antydninger af forbindelse til de tidligere familier.

Enghavegård

Gården er vist som matrikel 3 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Enghavegård er landsbyens tredje og sidste gård. Den lå nordligst i byen.

Niels Hansen -1778

Kronborg fæstedesignationer viser at en gård i Ludshøj i 1778 blev overdraget fra Niels Hansen, som også nævnes i 1771 i Oeders Efterretninger, til Christen Nielsen, der efter Vestre Birks Realregister fik kongeligt skøde på Enghavegård i 1798.

Niels Hansen kommer nok fra Højelt ligesom forloveren Jens Hansen ved brylluppet i 1745, hvor han blev gift med Ellen Johannesdatter fra Ludshøj. Hendes forlover var Rasmus Larsen fra Toftegård i Ludshøj.

Niels Hansen blev far til (moderen er slet ikke nævnt)
- Anders født i 1746,
- Kirsten født i 1755 og konfirmeret i 1770,
- Jens der døde som 14-årig i 1765 (født ca.1751),
- Christian Nielsen konfirmeret 1766 (født ca.1751).

Ellen Johannesdatter har jeg ikke kunnet finde i sognet undtagen som brud i 1745 og som død på 72 år i 1774, hvor hun kun benævnes ”hustru” i den ene kirkebog, men dog ”Ellen” i den anden. Hun er altså født ca.1702.

Niels Hansen afgav gården i 1778 og døde i 1794 som 83-årig aftægtsmand.

Christen Nielsen 1778-1813

Christen Nielsen står som fæstegårdmand på 39 år i folketællingen 1787 og som bonde og gårdbeboer på 52 år i 1801. Det passer godt med at han i 1798 modtog arvefæstebrev fra kongen. I 1787 havde hans far Niels Hansen “undertag” på gården.

Ved begge folketælliner er han gift med den jævnaldrende Margrethe Christoffersdatter, men har ingen børn, kun 2-3 unge mennesker i tjeneste på gården.

De blev gift i 1780, hvor det afsløres at hun er fra Ramløse. Han er ikke nævnt som far og hun ikke som mor i kirkebogen, så de fik ingen børn.

Kirkebogen viser at Christen, der her kaldes Christian, er født i Ludshøj 1749. Faderen er Niels Hansen, moderen er slet ikke nævnt. Han blev konfirmeret 1766. Han var fadder 30 gange og 6 gange forlover. Han døde i 1818.

Margrethe Christoffersdatter var gudmor ved mindst 15 dåb mellem 1798 og 1813. Hun døde i 1823.

Matr.3 i Vestre Birks Realregister

Lars Christoffersen 1813-55

Christen Nielsen og Margrethe Christoffersdatter fik ingen børn, men konens yngre broder Lars Christoffersen (også fra Ramløse) og Nille Andersdatter fra Valby, tjenestepige på gården i 1801, fandt sammen som det nye par på gården. De blev gift i 1812 og overtog gården i 1813.
Lars er optaget i lægdsrullen i 1816, 1819 og 1822.

De fik 8 børn:
- Kirsten, født 1812, konfirmeret 1827,
- Ane Kirstine, konfirmeret 1829, altså født 1814,
- Christoffer, født 1817, død 1818,
- Christian, født 1820, konfirmeret 1835,
- Karen, født 1822, konfirmeret 1837,
- Christoffer, født 1824,
- Margrethe, født 1827, konfirmeret 1841,
- Karen, født 1830, konfirmeret 1844.

I folketællingen 1834 kan man finde familien med 6 børn, idet den ældste Christoffer er død, mens den ældste Karen mangler.
I 1840 er opført de 5 yngste børn. Her er den ældste Karen og en dattersøn på 4 år med.
I 1845 er de 4 yngste nævnt. Dattersønnen Anders kaldes plejesøn.
I 1850 er der 3 voksne børn, her mangler den yngste Karen.
I 1860 sidder Nille Andersen alene tilbage med den yngste Karen.

Lars Christoffersen afgav gården i 1855 og døde i 1857. Nille Andersdatter døde i 1872.

Christoffer Larsen 1855-68

Christoffer Larsen er Lars Christoffersens og Nille Andersdatters søn, der blev født 1824 og konfirmeret 1839. I folketællingen 1850 bor han hjemme som “deres søn hjælper faderen”. Han overtager Enghavegård i 1855.

Han blev gift i 1855 med Larine Andersdatter, der er født 1828 i Vejby som datter af Anders Andersen og Margrethe Larsdatter. Folketællingen 1840 viser familien i Ludshøj, hvor hun bliver konfirmeret i 1843. De fik 5 børn:
- Anders, født 1855, død 1866,
- Lars, født 1856, død 1865,
- Ane Margrethe, født 1859,
- Petronille, født 1861,
- Christine, født 1864.
I folketællingen 1860 er kun Lars og Ane opført hos forældrene. Hvor er Anders på 4-5 år?

Christoffer Larsen afgiver gården i 1868, og samme år står Larine Andersdatter som rejst fra sognet. Men han er ikke med. Hvad skete der? Jeg har ikke fundet ham død eller udrejst.

Lars Andersen og Gunild Andersen 1868-1880

I 1868 overtager Lars Andersen og Gunild Andersen, der allerede har Toftegård og Ludshøjgård, også landsbyens tredje og sidste gård. Dermed er landsbyen reelt nedlagt. De efterfølges i 1880 af deres søn Lars Larsen.

Lars Larsen 1880-1913

Lars Larsen er som forældrene omtalt under matr.1 Toftegård.

Matrikel 4 - Toftehus

Huset er vist som matrikel 4 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Peder Larsen -1754

Ifølge Kronborg Fæstedesignationer afgav Peder Larsen hus nr.2 i Ludshøj til Niels Pedersen. Det kan være den Peder Larsen, der blev født i 1709 på Toftegård, men det er selvfølgelig usikkert med de få oplysninger, der findes fra den tid.

Foruden ved sin fødsel nævnes han kun som fadder 2 gange: i 1729 ved en anden Peder Larsens datter Anes dåb i Smidstrup og ved brodersønnen Lars’s dåb i 1733.

Faderen til Peder Larsen er nok Lars Rasmussen på Toftegård.

Niels Pedersen 1754-61

Niels Pedersen overtog Toftehus i 1754 og afgav det halve i 1761 til Jens Larsen. Hans enke afgav resten i 1770 til Peder Hansen.

I det følgende lægger jeg denne rest i matrikel 4 og kalder Jens Larsens del for matrikel 4y, skønt jeg kun har fundet denne betegnelse langt senere i Vestre Birks Realregister.

Niels blev konfirmeret i 1737, så han må være født omkring 1720 (under pastor Kyhns strejke). Det ville være oplagt at faderen er den tidligere beboer Peder Larsen.

Han må være blevet gift sandsynligvis udensogns omtrent på samme tidspunkt som han flyttede ind i huset.

Han står registreret som far til 2 børn (moderen er ikke nævnt)
- Søren, født 1757,
- Kirsten, født 1761,
og som forlover ved (broder?) Jørgen Pedersens bryllup med Margrethe Olsdatter fra Bakkebjerg.

Han er nok død 1761, men jeg har intet fundet derom.

Peder Hansen 1770-99

Peder Hansen overtog et halvt hus efter Niels Pedersens enke i 1770 og afgav det i 1799 til Aage Nielsen. Var det huset eller jordlodden? Blev det slået sammen med den anden halvdel - hvornår?

Det er næppe muligt at placere alle personer på matrikler bortset fra gårdenes familier, der har et stærkt bånd til jorden som husmandsfamilier og indsiddere slet ikke har.

Der er mange i sognet og endnu flere udenfor, der hedder Peder Hansen, ja selv i Ludshøj er der 3 med dette navn, så det er ikke umiddelbart muligt at fastslå med sikkerhed hvem det er, der har overtaget det halve hus i 1770.

I folketællingen 1787 er der en husmand på 40 år gift med Ellen Jørgensdatter på 34 år, men i folketællingen 1801 er der kun en ung husmand Peder Hansen på 26 år, så det må være den første af disse, vi skal have fat i nu. Hans efternavn antyder at han måske er broder til Anne Hansdatter, der først er gift med Jens Larsen og senere med Jørgen Larsen i det andet halve hus.

Han blev far til
- Birthe født 1778 (gudmor hustru/Gundil), konfirmeret 1793,
- Sidse født 1780 (gudmor = kone/hustru), konfirmeret 1796,
- Kirsten født 1783, død 1783,
- Kirsten født 1784,
- Hans født 1787,
- Jørgen født 1789 (mor Else Jørgensdatter)
- Karen født 1791
- Johanne født 1793, død 1793,
- Anders født 1795.

Peder Hansen døde som 52 år i 1799 og enken sad i huset.

Ellen Jørgensdatter er nok unge Jørgen Hansens datter fra Udsholt, født i 1755. I FT1801 er hun (48 år) gift med Aage Nielsen (35 år) og har Hans, Jørgen og Anders hos sig. Hvor er Karen?

Aage Nielsen 1801-21

Aage Nielsen overtog et “hus uden jord” i 1801. Han er fra Helsinge og var blevet gift i 1799 med Ellen Jørgensdatter, enke efter Peder Hansen, den tidligere fæster. Gårdmændene Jørgen Andersen fra Valby og Christian Nielsen fra Enghavegård i Ludshøj var forlovere.

I folketællingen 1801 står han som “jordløs husmand og tærsker” på 35 år med konen Ellen Jørgensen på 48 år og hendes børn, Hans 14 år, Jørgen 12 år og Anders 5 år, alle med efternavnet Pedersen efter faderen Peder Hansen.

Ellen døde i 1807, 54 år gammel.
Registret over skiftesager viser en sag efter Ellen i 1807, men selve sagsprotokollen er ikke vist på internettet.

Aage Nielsen blev derefter som enkemand gift i 1807 med Maren Arvesdatter, væver på 30 år fra Smidstrup. Forlovere var foged Lars Nielsen fra Toftegård og husmand Mogens Jacobsen, begge fra Ludshøj.
De bliver forældre til
- Peder, født 1808 og
- Ellen, født 1809, død 1809.
Stedsønnen Anders Pedersen bliver konfirmeret i 1809.
Moderen Maren døde i 1809, sandsynligvis i forbindelse med Ellens fødsel.
Der er også en skiftesag efter Maren.

Han bliver straks samme år gift med Margrethe Jeppesdatter fra Kolsbæk. Forlovere er fogeden Gudmand Nielsen fra Ludshøjgård og husmand Peder Jensen fra Kolsbæk.

De havde disse oplevelser med børn og fødsler:
- Niels, født 1810, død 1811,
- Maren, født 1813,
- et dødfødt barn i 1817.

Aage Nielsen døde selv i 1819 som fattiglem på 56 år.
I skiftet med Margrethe Jeppesdatter betegnes han som “fisker og fæstehusmand”.
Han blev frameldt huset i 1821.

Lars Pedersen 1821-25

Lars Pedersen flytter ind i 1821 for et kort periode. Han er ude igen fire år senere. Hvem er han så?

Hvis det var svært at kredse Peder Hansen (1770-99) ind, så er det endnu sværere med Lars Pedersen. Dels boede Peder i huset i tre årtier mod Lars’s 4-5 år, dels har jeg kun 850 registreringer, hvori navnet Peder Hansen indgår, mod 1067 registreringer med en Lars Pedersen. Faktisk kan jeg med rimelig sikkerhed kun hæfte 8 registreringer op på denne Lars Pedersen, deraf vedrører de 4 netop huset, 2 ved start og 2 ved slutningen af perioden.

En af registreringer er fra lægdsrullen i 1822, hvor Lars Pedersen på 37 år står med faderen Peder Larsen. De sidste tre registreringer viser parret Lars Pedersen og Birgitte Clausdatter som forældre i Ludshøj i 1821, 1824 og 1827.

Der er heldigvis flere oplysninger om Birgitte Clausdatter og hun er let at kende. Hun optræder første gang som 26 årig brud i Smidstrup i 1818. Derefter som mor i 1821 og 1824 i Ludshøj, ikke 1827, men igen 1830 og 1834 som mor ved fødsler i Hesselbjerg, i 1836, 1838 og 1841 som mor til konfirmander, i folketællingerne 1834 og 1840 og til sidst som brud i 1842 stadigvæk i Hesselbjerg, men bliver som enke gift med Jørgen Pedersen fra Strand Esbønderup. Hun er med i afgangslisten samme år og forsvinder ud over sognegrænsen.

De fik disse børn:
- Claus, født 1821, konfirmeret 1836,
- Jørgen, født 1824, konfirmeret 1838
- Dorthea, født 1827 (moder B Hansd?), konfirmeret 1841
- Pernille, født 1830
- Pernille, født 1834
- Jørgen Larsen, konfirmeret 1838.

Af folketællingerne 1834 og 1840 med Birgitte Clausdatter fremgår at Lars Pedersen er født omkring 1783, og med den senere tilknytning til Hesselbjerg er det oplagt at søge ham der. Der findes faktisk en 10 årig Lars i folketællingen 1787, født 1778, konfirmeret 1793, far fra 1801 og gårdmand gift med Anne Hansdatter, så det er nok ikke ham.

Efter gårdmanden er blevet far, er der en anden Lars Pedersen, der er fadder ved flere nyfødtes dåb 1804-10, og er i lægdsrullen sammen med gårdmanden. Han er født 1785 og er søn af Peder Hansen i Ramløse. Han er kun 62” høj mod gårdmandens 64” og har været soldat i 1808 i DLR (Danske Livregiment, dengang på Kastellet). Det må være vores Lars Pedersen. Han dør som 60-årig fattiglem og husmand i 1842.

I Kronborg fæstedesignationer står at han i 1825 afløses som husfæster af Lars Andersen Brande, men i Kronborg fæstebrevkopier fra 1826 står at det er Mogens Jacobsen, der overtager huset.

Han står som fæster til et hus i Hesselbjerg 1829. Det skrives fra ham i 1844, 2 år efter hans død.

Lars Andersen Brande 1825-

Der er kun oplyst i Vestre Birks Realregister at “Brande, Lars Andersen” overtog huset i 1825. Han kan ikke findes under det navn hverken i kirkebogen, lægdsrullen eller folketællingen 1834 for sognet,.ja end ikke i folketællingerne i hele Holbo herred. Men i lægdsrullen 1826-1834 står der ved Lars Anders Larsen, dvs Lars søn af Anders Larsen, to steder Brande og to andre steder noget ulæseligt der starter med B. Desuden står der at han er fra Holbæk, født 1795 og husmand uden jord.

I folketællingen 1834 står han som arbejdsmand med konen Grethe Pedersdatter på 38 år og datteren Karen Larsdatter på 13 år. De genfindes ved datterens konfirmation i 1835. Hun står også i folketællingen 1840 som tjenestepige på præstegården. Der er ingen spor efter forældrene herefter, heller ikke om huset.

Mogens Jacobsen 1826-34

Mogens Jakobsen overtog et hus eller en del af et hus efter Lars Pedersen i 1826. Og hvem er så han?

Han står i folketællingen 1834 i Ludshøj med sin kone på 85 år, selv 83 år, altså født ca. 1751, så vi må bladre bagud og finder ham i folketællingen 1801 som 49 årig husmand i Ludshøj, og i 1787 som husmand i Højelt på 31 år, dvs. født ca. 1756. Begge steder står Ingeborg Nielsdatter som kone. I Højelt 1787 har Karen Hansdatter undertag hos dem, mens de i 1834 selv er undertagsfolk hos arbejdsmand Peder Jørgensen i Ludshøj.

Der er 43 registreringer vedrørende Mogens Jacobsen, men usikkerheden omkring hans fødeår gør dem lidt usikre.

Han blev konfirmeret i 1770 og var i 1773-81 fadder ved mindst 11 dåb. Indtil 1776 var han i Højelt, derefter i Kolsbæk. Ind imellem var han i Hesselbjerg, hvor han i 1776 blev far til et uægte barn, Niels, med Karen Larsdatter.

Mogens Jacobsen og Ingeborg Nielsdatter blev gift i 1781.

Udover det uægte barn er han ikke anført som far. Eller jeg har ikke fundet registreringerne i kirkebogen?

Mogens Jacobsen står efter brylluppet flere gange som fadder og forlover. Til og med folketællingen 1787 står at de bor i Højelt, men fra 1793 står der Ludshøj ligesom i folketællingen 1801. De er altså flyttet omkring 1790, men jeg har ikke fundet noget om fæste til en ejendom i perioden 1787 til 1793.

Ingeborg Nielsdatter er konfirmeret 1766 som datter af Niels Larsen i Kolsbæk. Hun er anført som fadder mindst 18 gange fra 1768 til hun bliver gift i 1781. Ingeborg Nielsdatter står anført som mor ved Sidse Jensdatters fødsel i 1803 og konfirmation i 1818, men det må være en anden Ingeborg, for »vores Ingeborg« er nu over 50 år og faderen til Sidse er gårdmand Jens Pedersen i Højelt. Så de har åbenbart ikke fået ægte børn.

Mogens Jacobsen slipper et fæstehus i 1825 i Ludshøj til Niels Andersen, men får det eller et andet tilbage via Lars Pedersen i 1826. Han døde i 1834 (alderen er registreret forkert), Ingeborg i 1837, 88 år gammel.

Niels Andersen 1825-30

Niels Andersen bor kun 5 år i Ludshøj. Der er kun 9 registreringer om ham, heraf 4 vedrørende huset, 3 fra lægdsrullen, der viser at han er født 1798 i Helsinge, og kun 2 om fødsler, der dog afslører at hans kone hedder Karen Jeppesdatter og er fra Smidstrup, hvor hun er med i folketællingen 1801, født 1794 og datter af husmand Jeppe Jensen og Karen Larsdatter. Hun blev konfirmeret i 1808.

I Smidstrup i FT1834 har de 4 børn:
- Ane, født 1822, konfirmeret 1836,
- Lars, født 1825, konfirmeret 1839,
- Hanne, født 1830,
- Karen, født 1833, konfirmeret 1848.
I folketællingen 1845 bor Hanne på 15 år og Karen på 12 år hos forældrene.
I 1850 er kun Hanne på 21 år hjemme.
Karen Jeppesdatter døde i 1873 og Niels Andersen året efter, begge i Smidstrup.

Peder Jørgensen 1830-

Peder Jørgensen overtager et fæste fra Niels Andersen i 1830.

Han er med i lægdsrullen i 1819 og hvert tredje år 1831-40 samt 1842. Deref fremgår at han er født i 1801, hans far er Jørgen Hansen (hvorfra?) og han er 61 tommer høj.

Han blev gift med Pernille Jensdatter hvor? hvornår? hvorfra? og far til
- Mads, konfirmeret 1843
- Jens, født 1831, konfirmeret 1846
- Hanne, født 1834, konfirmeret 1849, gift 1863 med Jens Hansen, mor 1864 til Hans Peter Jensen,
- Oline, født 1837, konfirmeret 1851,
- Jørgen, født 1839, konfirmeret 1854,
- Lars, født 1842, død 1844
- udøbt, født og død 1843,
- Kirsten, født 1844,
- Ane, født og død 1845,
- Lars, født 1847, konfirmeret 1862,
- Ane, født 1850,
- dødfødt 1852,
- Margrethe, født 1854, død 1856.

I matriklen fra 1844 står Peder Jørgensen som fæster af nr.7 et hus uden jord, den mindste ejendom i Ludshøj med kun 3/4 album jord = 3/4 * 12 alen * 12 alen = 108 alen2 = 108 * 0,6277 m * 0,6277 m = 42,55278732 m2, altså en halv meter jord rundt om et meget lille hus på ca.30 m2.

I folketællingerne findes familien i
- 1834 med 2 børn og med Mogens Jacobsen på 83 år og kone Ingeborg Nielsdatter på 85 år på aftægt,
- 1840 med 5 børn,
- 1845 med 5 børn og hvor det står at forældrede begge er fra Græsted og at Mads er i tjeneste hos Anders Andersen på Ludshøjgård,
- 1850 med 3 børn,
- 1860 med 4 børn og et barnebarn, Ane Grethe Hansine Nielsen, der er Hannes uægte barn fra 1858 med Niels Hansen fra Køge.

I 1862 rejste sønnen Jens Pedersen (født 1831) til Valby, og i 1863 rejste moderen Pernille Jensdatter med datteren Ane (født 1850) til Vejby sogn. Hvad er der sket med de andre?

Matrikel 4y

Jens Larsen 1761-69

Jens Larsen overtog det halve af huset i 1761 og afgav det til Jørgen Larsen i 1769.

Jens Larsen døde i 1769 kun 46 år gammel, så han må være født i 1723 eller deromkring. Inden da nåede han at være fadder ved dåb i 1755, 1756, 1757 og 1758.

Han har nok fået huset cirka samtidig med at han blev gift med en pige fra Esbønderup, der også var gudmor til deres datter. - Som enke afsløres det at hun hedder Anne Hansdatter, da hun gifter sig med Jørgen Larsen.

Jens og Anne fik 3 børn:
- Hans, født 1763, fadder i 1782 hvor han var i tjeneste hos fogden i Ludshøj,
- Birthe, født 1765, konfirmeret 1781, med i FT1801, gift med Jørgen Andersen og havde Jørgen Larsen og Anna Hansdatter på aftægt. I FT1834 og FT1840 var hun selv på aftægt med sin mand hos Jens Jensen og Kirsten Pedersdatter; i FT1845 alene på aftægt hos Jens Jensen,
- Lars, født 1768, konfirmeret 1784, i FT1787 tjenestedreng hos Anders Rasmussen.

Jørgen Larsen 1769-97

Jørgen Larsen og Anne Hansdatter er med som mand og kone i FT1787, han som 44-årig, hun på 58 år, men uden børn.

Anne Hansdatter er født i Ludshøj 1724 som datter af Hans Jensen og konfirmeret 1739. Hun blev gift i 1762 med Jens Larsen og i 1770 med Jørgen Larsen.

Jørgen Larsen kan jeg ikke finde før han overtager husmandsstedet, så han er nok fra et andet sogn. Han er født omkring 1741, altså meget yngre end hende. Han har da også en steddatter, der var fadder i 1792 og -94. Det må være Birthe Jensdatter, der er datter af den forrige husmand og bliver gift med Jørgen Andersen, der senere overtager huset. Anne Hansdatter er altså enken efter Jens Larsen. Og Jørgen Larsen har giftet sig med enken og er flyttet ind i huset.

De er med i FT1801 som aftægtsfolk hos Jørgen Andersen og hendes datter Birthe Jensdatter.

Annes far, Hans Jensen, er blevet gift i 1721 og far i 1721, 1724, 1727, 1729.

Anne døde i 1821, 98 år gammel! - Jørgen døde året efter, 81 år gammel.

Jørgen Andersen 1797-1829

Vi møder Jørgen Andersen i FT1801 i Ludshøj som husmand med jordlod og gift med Birthe Jensdatter. Hos sig har de Jørgen Larsen og Anna Hansdatter, som er konens stedfar og mor, og som er “begge gamle og svage, trænge til almisse” og som de har overtaget husmandstedet efter.
Han er med i lægdsrullen for sognet i 1798 og 1800.

De blev gift 1797 - han er fra Ørby - og fik samme år husmandsstedet, som de havde indtil 1829. De fik kun et barn, Bodil født 1802. Her står at moderen er Hagen Nielsens steddatter.
De er på aftægt hos efterfølgeren i folketællingerne 1834 og 1840, hun alene i 1845. Jørgen Andersen dør i 1840.

Birthe Jensdatter er kort omtalt hos faderen Jens Larsen. Hun døde 1848

Jens Jensen 1829-1845

Matrikel 4, Toftehus, blev med kongeligt skøde overgivet til Jens Jensen i 1844, men året efter overtog Anders Andersen på Toftegård og Ludshøjgård også matrikel 4. Matriklens beliggenhed (se kortet over Ludshøj) viser tydeligt at den er skilt ud fra matrikel 1, Toftegård, men hvornår? Og hvem er Jens Jensen?

Jens Jensen havde allerede i 1829 fået Toftehus i fæste efter Jørgen Andersen. Han fik som nævnt kongeligt skøde på stedet, men afgav arvefæstehusmandsstedet allerede i 1845 til Anders Andersen og kaldtes derefter for arbejdsmand.

Folketællingen 1834 viser at Jens Jensen på 34 år er gift med Kirsten Pedersdatter på 28 år og at de har 3 børn: Karen 6 år, Jørgen 4 år og Hanne 1 år. Den tidligere fæster Jørgen Andersen (71 år) og hans kone Birthe Jensdatter (69 år) er på aftægt hos dem.

Jens Jensen findes i lægdsrullen, der ajourføres hver tredje år, fra 1802 til 1837. Hans far er Jens Sørensen i Kolsbæk.

Jens Jensen og Kirsten Pedersdatter blev gift i 1828 og fik disse børn:
- Karen født 1828, konfirmeret 1843,
- Jørgen, født 1830,
- Hanne, født 1833, død 1835,
- Lars, født 1835, død 1836,
- Peder, født 1837, konfirmeret 1851,
- Johanne, født 1839, død 1842.
- Ane Margrethe, født 1842, død 1842,
- Jens, født 1/5 1843, død 12/5, begravet 17/5 samme år.

I folketællingen 1840 står Jens Jensen og Kirsten Pedersdatter med 4 børn, Karen, Jørgen, Peder og Johanne samt de 2 aftægtsfolk.
Moderen Kirsten Pedersdatter døde kort efter fødslen den 6/5 1843 og blev begravet 13/5.

I Folketællingen 1845 er Jens Jensen alene med 3 børn, Karen, Jørgen og Peder samt aftægtskonen Birthe Larsdatter.

I 1845 blev enkemanden Jens Jensen på 42 år gift med pigen Karen Nielsdatter på 24 år fra Udsholt, hvor hendes far Niels Christensen var husmand og forlover ved datterens bryllup.
Sammen med Karen Nielsdatter får Jens Jensen disse børn:
- Kirsten, født 1846, konfirmeret 1860,
- Jens, født 1847, konfirmeret 1861,
- Christian, født 1848, død 1851,
- Lars, født 1850, konfirmeret 1864,
- Christian, født 1853, død 1857 i Udsholt,
- Christian, født 23/12 1859 og
- Ane Christine, født 23/12 1859.

Folketællingen 1850 viser arbejdsmand Jens Jensen og Karen Nielsdatter med hendes stedsøn Peder på 13 år samt deres børn Kirsten, Jens og Christian.
I 1860 ses Jens Jensen på 59 år med Karen Nielsdatter på 40 og børnene Kirsten på 14 år, Jens 13, Lars 10 år, tvillingerne Christian og Ane på 1 år samt enkemanden Niels Christensen på 77, Karens far.

I 1864 døde Jens Jensen 62 år gammel i Udsholt.

Matr.4y i Vestre Birks Realregister

Anders Andersen 1845-

Anders Andersen fra Toftegård overtog matriklen i 1845, hvorefter den følges med hans ejendomme, altså reelt er faldet tilbage i matrikel 1.

Matrikel 5 - Tornebækkehus

Huset er vist som matrikel 5 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Hans Andersen 1813-28

Hans Andersen afgiver i 1828 en matrikel, der nok er den matrikel 5, der kaldes Tornebækkehus.

Han er med i folketællingen 1787, hvor han er 27 år, ugift og gør tjeneste hos Anders Rasmussen. Han er fadder 6 gange mellem 1783 og 1791, inden han i 1791 bliver gift med Inger Andersdatter uden at der er nævnt forlovere. Inger er født i 1770. Hendes forældre er Anders Nielsen og Kirsten Hansdatter. Hun blev konfirmeret i 1785 og var fadder i 1787, 1790 og 1791. I FT1787 bor hun hos moderen, der er 56 år og spindekone, mens faderen ikke er nævnt.

Hans bliver far og Inger mor til
- Margrethe, født 1794, gift 1824 med Anders Bendtsen
- Anne, født 1801, konfirmeret 1816, gift 1828 med Anders Pedersen.
Ved en konfirmation i 1809 angives at det er Anne, der konfirmeres, men det må være Margrethe.

I FT1801 er han 41 årig husmand med jordlod og gift med Inger Andersdatter, har datteren Margrethe Hansdatter på 7 år og den 71 årige svigermoder Kirsten Hansdatter på aftægt.
I FT1834 er han 75 år, undertagsmand og bor sammen med konen Inger på 65.
Han dør i 1839, hvor han er 79 år, altså er han født i 1760 eller deromkring.

Inger Andersdatter boede i FT1840 som aftægtskone uden ægtefælle hos skomager Lars Nielsen og hans kone Kirsten Andersdatter. I 1845 var hun aftægtskone, men nu hos Lars Andersen og Maren Larsdatter og deres datter Sidse Marie.
I 1850, hvor hun “forsørges af husfaderen” Anders Pedersen, der er gift med Karen Larsdatter og har 5 børn, hvoraf Kirsten på 22 år er hendes datterdatter, mens de andre er svigersønnens børn med hans nye kone. Det er denne familie, der har overtaget Tornebækkehuset ved hendes mands Hans Andersens død.
Hun var 87 år, da hun døde i 1857.

Matr.5 i Vestre Birks Realregister

Anders Pedersen 1828-(1841)-1863

Anders Pedersen er født i 1802. Det er Peder Hansen og Anne Pedersdatter fra Ludshøj, der er hans forældre. Tre af fadderne er fra Bannebjerg, der ligger lige syd for Ludshøj i Valby Sogn.

I folketællingen 1801 finder vi faderen på 26 år som husmand med jordlod, moderen på 24 år og sønnerne Hans på 6 år og Rasmus 1 år.

Anders blev gift i 1828 med Ane Hansdatter. Hendes far Hans Andersen fra Ludshøj er forlover og muligvis søn af Anders Rasmussen og Gunild Hansdatter på Toftegård.
Samme år overtog han husmandstedet efter svigerfaderen.
De blev forældre til Kirsten Andersdatter i 1829 (konfirmeret 1844), men moderen Anne Hansdatter døde i 1830, kun 28 år gammel.

Han blev kort efter gift med Karen Larsdatter fra Højelt, der blev moder til mindst 8 børn, hvoraf 4 døde som små:
- Ane, født 1831, død 1834,
- Gunild, født 1834, død 1834,
- Anders, født 1836, død 1836,
- Ane, født 1837, konfirmeret 1851,
- Peder, født 1840, konfirmeret 1855,
- Lars, født 1843, død 1844,
- Gunnild, født 1845, konfirmeret 1859,
- Lars, født 1849, konfirmeret 1863.

I 1841 fik Anders Pedersen kongeligt skøde på matriklen. Han afgav det i 1863 til Niels Sørensen.
Karen Larsdatter døde som 55-årig og Anders Pedersen som 63-årig aftægtsmand, begge i 1863.

Niels Sørensen 1863-1901

Husmandstedet blev i 1863 overdraget til Niels Sørensen, der det år blev gift med Ane, Anders Pedersens datter. Han kommer fra Græsted og er nok søn af Lars Nielsen, som er forlover og husmand der. Der er muligt at han er den samme Niels Sørensen, der i 1850 var lærling hos hjulmager Niels Larsen i Smidstrup, og den samme som rejste fra sognet i 1852. Der står godt nok at han er født i Søborg, men det står der også i folketællingerne 1880 og 1890, hvor han står sammen med Ane Andersen og deres datter Karen Marie Hansine Nielsen, der blev født i 1867.

Datteren Karen blev gift i 1886 med Lars Pedersen fra Annisse. Niels Sørensen var forlover sammen med Morten Pedersen, der er gårdmand i Huseby og nok gommens fader.

I 1893 var Niels Sørensen også forlover ved Nikoline Sørensens bryllup med Lars Hansen, søn af Hans Larsen der var husmand i Højelt. Hun kan være Niels og Anes datter og Karens søster, men nævnes kun her ved brylluppet.

I folketællingen 1901 står Niels Sørensen og Ane Andersdatter som bedsteforældre til Lars Pedersen og Karen Marie Hansine Nielsens børn Amanda Nikoline Josefine (8 år), Georg Oscar Valdemar (7 år), Karen Petrine Olivia (3 år) og Anders Peder (2 år), alle med faderens efternavn Pedersen, men født i henholdsvis Annisse, 2 gange Skærød og Ludshøj, så vi ser hvordan parret har flyttet fra hans fødested Huseby i Annisse sogn via Skærød mellem Helsinge og Ramløse til Ludshøj.

Standarden for efternavne ændrer sig tydeligt i sidste del af 1800-tallet lidt forsinket i forhold til en lidt uklar (og efter min mening trist) lovgivning. I 1901 efter folketællingen afgiver Niels Sørensen huset til sin svigersønnen og datter.

Matrikel 6a - en grund

Grunden er vist som matrikel 6 på kortet fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".

Matr.6a i Vestre Birks Realregister

En grund, der i realregistret kaldes matr.6a, fulgte med Enghavegård (matr.3).

Lars Christoffersen -1855

Lars Christoffersen fik kongeligt skøde på grunden i 1851. Han er omtalt under Enghavegård.

Christoffer Larsen 1855-68

Christoffer Larsen er også omtalt tidligere.

Lars Andersen og Gunild Andersen 1868-80

Lars Andersen og Gunild Andersen overtog Enghavegård med grunden matr.6a. Dermed ejede de alle 3 gårde. De er omtalt under Toftegård (matr.1).

Lars Larsen 1880-1913

Lars Larsen er også omtalt der.

Lars Andersen -1796

Lars Andersen er vist den første vi kender som beboer i Høbohus. Hvem er han?

I 1740’erne er der en Lars Andersen fra Ludshøj som er fadder 4 gange, men der er også en Lars Andersen i Smidstrup (8 gange) og i Højelt (1 gang), eller måske er det den samme ungkarl der flytter rundt mellem tjenestestederne.

Lars fra Ludshøj er fadder i 1742, hvor faderen er Anders Jensen i Ludshøj og barnet er Johannes, så det kunne godt være vores Lars, der her optræder første gang. I 1746 og 1747 er han så fadder igen ved barnedåber i Højelt, i Udsholt og endelig i Ludshøj, hvor Rasmus Larsens søn blev døbt Christian.

Margrethe er født 1723 i Ludshøj som datter af Anders Jensen, så faderen i 1742 var altså ikke Lars Andersens far, men hans kommende svigerfar. Margrethe blev konfirmeret i 1741 og var fadder nogle gange i 1744-47.
Hendes far Anders Jensen er også far til
- Kirsten født 1726, død 1727,
- Kirsten født 1728, død 1728,
- barn uden navn,
- Jens,
- Bodil,
- Johannes,
- Anne født 1745, død som pige uden angivet navn 1745.
Faderen Anders Jensen dør selv i 1745, 57 år gammel.

I 1741 dør en 73-årig ved navn Lars Andersen og hans kone Anne på 70 år i Ludshøj. Det kan være vores Lars’s farfar og farmor. Findes Anders Larsen?

Lars Andersen blev far til (moderen er jo ikke nævnt)
- Anders, født 1750, konfirmeret 1766
- Bodil, født 1755, konfirmeret 1771, gift med Jørgen Jacobsen 1792, død 1795,
- Mette, født 1759, konfirmeret 1777, død 1794,
- Anne, født 1762, konfirmeret 1778,
- Karen, født 1767, konfirmeret 1782, død 1788.

Lars Andersen dør i 1794, 74 år gammel.
Margrethe Andersdatter dør som enke i 1798, 76 år gammel.
Huset overtages i 1796 af Jørgen Jacobsen.

Jørgen Jacobsen 1796-1821

Jørgen Jacobsen blev gift med Bodil Larsdatter i 1792. Hun er datter af Lars Andersen og omkring 36 år gammel. Han har muligvis været tjenestekarl på præstegården for der står Blistrup ud for ham som brudgom, hvor der står Ludshøj ud for hende som brud, men jeg har ikke fundet ham i sognet ved folketællingen i 1787.

De blive forældre til Anne samme år. Alle faddere er fra Ludshøj. Moderen døde allerede i 1795, kun 39 år gammel.

I 1794 var svigerfaderen Lars Andersen død, og i 1796 overtager Jørgen Jacobsen huset efter sin svigermor og den lille Annes mormor, Margrethe Anderdatter, der døde i 1798.

Ved folketællingen i 1801 finder vi Jørgen Jacobsen sammen med den 5 år ældre Johanne Jacobsdatter og datteren Anne på 9 år. Johanne er nok hans søster. Han betegnes som “jordløs Huusmand, gaaer i Dagleye”.

I 1811 er Jørgen Jacobsen forlover ved sin datter Annes bryllup med Peder Hansen, der nok er søn af gårdmand Hans Pedersen, for han er den anden forlover.

I 1820 var der en arvesag efter søsteren Johanne, der var død 77 år gammel.

Selv dør Jørgen Jacobsen i 1821 som 73 årig aftægtsmand, hvorefter huset overgår til svigersønnen Peder Hansen.

Peder Hansen 1821-56

Svigersønnen Peder Hansen og datteren Anne Jørgensdatter overtog huset i 1821.
De var blevet gift i 1811 med deres fædre som forlovere.

Peder kommer fra Kolsbæk og er måske den Peder Hansen, der er i FT1787 og 1801. Han står i lægdsrullen i 1815, 1816, 1819, 1822, 1825, 1828 og 1831 som født omkring 1789!

Peder Hansen er far og Anne Jørgensdatter mor til
- Lars, født 1811, død 1811,
- Bodil, født 1815, konfirmeret 1829,
- Karen, født 1817, konfirmeret 1832,
- Johanne, født 1820, konfirmeret 1834,
- Larine, født 1823, død 1838,
- Hans, født 1825, konfirmeret 1839,
- Maren, født 1827, konfirmeret 1842,
- Anders, født 1831, konfirmeret 1846.

I folketællingen 1834 står Peder Hansen, husmand på 47 år, med sin hustru (42 år) og børnene Johanne, Larine, Hans, Maren og Anders på henholdsvis 14, 11, 9, 7 og 2 år.
I folketællingen 1840 boede kun Karen (23 år), Maren (13 år) og Anders (8 år) hjemme. Senere samme år døde hans hustru og mor til 8 børn, Anne Jørgensdatter, kun 49 år gammel.

I 1844 fik Peder skøde på huset (arvefæste?).
I folketællingen 1845 boede kun Anders på 13 år hjemme. Nye beboere er den 5-årige Larine Jensdatter og den 69-årige enke Kirsten Andersdatter, der fungerer som husholderske. Peder Hansen betegnes som arbejdsmand og tingmand, der skal møde op på det lokale tingsted og vende tilbage med besked om hvad der er sket på tinge. Tingstedet lå fra gammel tid i Valby og flyttede senere til Helsinge.

I folketællingen 1850 bor Peder Hansen kun med pigen Larine (10 år) og husbestyrinden på 77 år.
I 1856 afgav han huset til Troels Hansen.
Aftægtsmanden Peder Hansen var 71 år, da han døde i 1858.

Matr.6b i Vestre Birks Realregister

Troels Hansen 1856-95

Troels Hansen er født i 1810 som søn af smeden Hans Jørgensen og Kirsten Troelsdatter i Højelt. Han blev konfirmeret i 1824.
Straks i 1811 blev han optaget i lægdsrullen. Derefter står han der hvert tredje år fra 1813 til 1845, hvor han er 35 år, så selvom jeg i en årrække ikke har fundet andre spor efter ham end i lægdsrullen, har han hele tiden været i sognet.

I folketællingen 1840 står Troels som 29 årig skræder med sin far og mor på aftægt hos en ung smed Søren Larsen med familie.
Han står som fadder i 1831, 1845, 1847 og 1851 samt 1859 og 1861, men jeg har ikke fundet ham i folketællingerne i 1845 og 1850. - Udensogns?
Han overtager nogle matrikler i Højelt 1853 og 1855 og huset i Ludshøj 1856, men afgiver nogle af dem i Højelt i 1857.

I 1855 bliver Troels Hansen på 45 år gift med Kirsten Larsdatter på 41 år og begge fra Højelt. Og far i 1858 til Johanne Christine Hansen. Ikke Troelsdatter, men Hansen. Alle faddere var fra Højelt.
I folketællingen 1860 møder vi familien med faderen Troels Hansen, skrædder på 49 år, moderen Kirsten Larsdatter og datteren Hanne Christine Hansen på 2 år samt en skrædderlærling, Jens Larsen, på 19 år.

Hans kone døde i 1861, men Troels Hansen blev gift igen i 1862, hvor han er 52 år, med Maren Larsdatter på 39 år fra Ludshøj.
I 1880 boede ægteparret alene i Ludshøj. Datteren Johanne var kokkepige på præstegården.
Hans kone Maren Larsdatter døde i 1886, 63 år gammel.

I 1890 var datteren Johanne på 31 år vendt hjem som medhjælper for sin enkefar på 79 år. De har en dreng Anders Christian Nielsen på 10 år hos dem, men der er ingen antydninger af at det er hendes søn.
Selv døde han i 1891, 81 år gammel.

Johanne Kirstine Hansen 1895-95

Johanne er datter af Troels Hansen og omtalt ovenfor under ham. Hun blev gift i 1891 med Lars Olesen fra Kolsbæk. Matriklen blev først registreret overdraget til Lars Olsen i 1895 via Johanne, men det har været en ren formsag for de boede der jo nok allerede.

Lars Olsen 1895-99

Lars Olsen blev født 1861. Faderen er gårdmand unge Ole Larsen, moderen Ane Hansdatter på 27 år.
I 1880 står moderen alene med 2 sønner, Lars og Hans Julius på 18 og 16 år.
I 1890 er Lars Olsen hjælper for sin mor på Toftegård i Kolsbæk.

Han bliver som nævnt gift med Johanne i 1891 og overtager huset officielt i 1895, men slipper det allerede i 1899. Og her slipper jeg dem også.

Jeg har ikke fundet huset på noget kort.

Niels Andersen -1755

Niels Andersen optræder 1.gang i Ludshøj som fadder ved en dåb, hvor Anders Svendsens dreng Svend døbes i 1737.
Han blev gift i 1743 i Kolsbæk med Maren Larsdatter. Som forlover var Hans Nielsen fra Kolsbæk og Jens Hansen fra Højelt.
I 1744 er han far ved sin søn Anders’s dåb.
I 1748 er han først fadder i Bakkebjerg og derpå døbes hans egen Johanne, der bliver konfirmeret i 1765.
I 1751 bliver datteren Kirsten døbt.
Han afgiver huset i 1755.

Oluf Nielsen (senere kaldt Ole Nielsen) må være født ca.1740 uden for sognet, men hvornår og hvor?

Han er fadder i 1755 i Udsholt hvor Niels Nielsens datter bliver døbt Bodil.
Samme år får han huset i Ludshøj og bliver gift med Margrethe Nielsdatter. Er hun forgængeren Niels Andersens hidtil ukendte datter? Forlovere er Rasmus Larsen fra Ludshøj og Lars Larsen fra Kolsbæk.

Han bliver far (og hun mor, men er kun nævnt som hustru) til
- Niels, født 1756, konfirmeret 1774,
- Maren, født 1759, konfirmeret 1775,
- Lars, født 1762, konfirmeret 1778, ved FT1801 “Jordløs Huusmand, gaaer i Dagleye” og gift med Ingeborg Svendsdatter,
- Johanne, født 1764,
- Sidse, født 1768,
- Kirsten, født 1771, konfirmeret 1786.

Ole Nielsen er omtalt i Oeders Efterretninger 1771 som “arbejder hos bonden”.
Han afgav huset i 1769, men familien har vel boet som indsiddere.
Han døde i 1771.

Margrethe Nielsdatter, Ole Nielsens kone, blev konfirmeret 1747.
Hun er med i folketællingen 1787, hvor hun står som enke på 56 år, altså født ca.1731, sammen med den yngste datteren Kirsten Olesdatter på 16 år.

Peder Olsen 1769-1791

Peder Olsen blev gift i 1764 med Anne Andersdatter fra Ludshøj. Hvor kommer han fra?

Anna Andersdatter var fadder 5 gange i 1761-64, inden hun blev gift i 1764. Hun er datter af Anders Svendsen. De fik disse børn:
- Maren, født 1765,
- Anders, født 1768, død 1768,
- Anders, født 1769,
- Margrethe, født 1772,
- Karen, født 1775,
- Ole, født 1778,
- Anne Margrethe, født 1778, død 1778.
Peder Olsen overtager huset i 1769, omtales som “Bonde Kromand” hos Oeder i 1771 og afgiver huset i 1791.

I folketællingen 1787 bor de i Bakkebjerg, hvor han er fæstegårdmand på Maglehøjgård og hun har født endnu et par tvillingepiger i 1781, Anne og Kirsten. Af de tidligere omtalte genfinder vi Anders, Margrethe, Karen og Ole. Kun Maren født 1765 er ikke nævnt. Begge forældre er 45 år, altså født omkring 1742.
Se mere om familien under Maglehøjgård, matrikel 3 i Bakkebjerg.

Jørgen Sønnesen 1791-91

Jørgen Sønnesen havde kun huset i 1791 fra 27.marts til 7.november.
Han var fadder
- i Højelt (hos Anders Hansen) 1770-1774 10 gange
- i Smidstrup (hos Arent og Per Nielsen) 1776-77 7 gange
- i Kolsbæk 1778 5 gange.
Han blev gift i Højelt i 1778 og var far i Ludshøj ved dåb i 1782, 1783, 1786 og 1792 og ved begravelser i 1786 og 1788. Han var tilbage i Højelt som far ved dåb i 1792.

I folketællingen 1787 står han i Ludshøj med konen Bodil Hansdatter og 2 drenge, Christoffer og Hans, på 7 og 5 år.
Jeg har ikke fundet ham i folketællingen 1801 i hele Holbo herred.

Niels Larsen 1791-

Han må være den samme som Niels Larsen på Ludshøjgård.

Jeg har heller ikke fundet dette hus, men navnet antyder at det har ligget ved brønden i landsbyen.

Anders Pedersen -1842

Anders Pedersen er nok den samme som fra 1828 til 1863 boede i Tornebækkehuset, men hvordan sammenhængen er kan jeg ikke se. Han fik kongeligt skøde på huset i 1841, men afgav det året efter til Jens Bodelsen.

Matr.9 i Vestre Birks Realregister

Jens Bodelsen 1842-63

Jens Bodelsen er ikke med i nogen folketælling ikke blot i Ludshøj, men i hele sognet. Sammen med sin hustru er han kommet til sognet i 1842 og står angivet som far i 1842 og 1843 i Ludshøj. I 1843 står at Jens Bodelsen og hustru er udrejst fra sognet, selvom han stadig står som arvefæster af huset indtil 1863 i Vestre Birks Realregister. Er her en fejl?

I forbindelse med fødslerne i 1842 og 1843 står Gjertrud Hansdatter som moder, og hun er lettere at finde.

Gertrud Oline Hansdatter blev konfirmeret i 1832, hvor der står at hun er fra Bannebjerg, der ligger i Valby sogn, men hørte under Blistrup skoledistrikt, og hvor hendes far var gårdmand Hans Larsen, moderen Margrethe Olsen. Så hun har kendt børnene i Ludshøj, som hun har fulgtes med til og fra skole.
Hun står i tilgangslisten i 1832, men i afgangslisten året efter, for så at komme tilbage i 1834 og igen flytte ud over sognegrænsen i 1836.

I 1842 finder man hende som mor tilbage i Ludshøj og Jens Bodelsen som far. De er selvfølgelig blevet gift i Valby. Hans søskende Anders Bodelsen og Kirsten Bodelsdatter kommer fra Vejby, mens hendes søskende Kirsten Hansdatter og Lars Hansen er fra Valby. De er alle faddere. Forresten døbes barnet Niels Jensen.

I 1843 døbtes Maren Jensdatter. Forældrene bor stadig i Ludshøj, hvorfra fadderne Karen Jensdatter og Peder Andersen også kommer, mens 2 faddere fra Valby går igen. Gudmoder er Margrethe Rasmussen fra Mønge.

I 1858 blev Maren konfirmeret sammen med sine skolekammerater skønt hun er fra Valby, og moderen nu er gift med Jens Pedersen (fejl for Bodelsen?).

I 1872 vender Jens Bodelsen (55 år) og Gertrud Hansdatter (56 år) med en søn uden navn på 12 år tilbage til sognet.

Jens Bodelsen døde i Kolsbæk i 1875. Måske var det Kolsbæk huse?

Gertrud Hansdatter på 63 år bor alene i et hus i Kolsbæk i 1880, hvor hun “lever af sine midler”.
“Hun lever af sine Midler” i 1890 i et hus i Smidstrup hos tømrer Peder Olsen og kone Maren, født 1844, så det er nok hendes datter.

Gertrud Hansdatter døde som 80 årig i 1897 i Kolsbæk. I kirkebogen står også anført at hendes mand Jens Bodelsen var død 20/5 1875 og hendes forældre var Hans Pedersen og Sidse Jensdatter. Den sidste er nok hendes stedmoder.

Lars Andersen 1863-80

Lars Andersen er omtalt tidligere blandt andet som ejer af Enghavegård m.fl. matrikler.
Eller er han en helt anden person, der først døde i 1880?

Christian Larsen 1880-

I 1880 overtog Christian Larsen Brøndhuset, matrikel 9, efter Lars Andersen, ikke efter enken Gunild Andersen som de andre matrikler.

Umiddelbart skulle man tro at Christian Larsen var søn af den tidligere ejer Lars Andersen og Gunild Andersen. Jeg har ikke fundet ham som deres søn, men jeg har heller ikke søgt i Valby kirkebog.

Blistrup kirkebog viser at der er en Christian Larsen, der bliver konfirmeret 1865, altså født ca 1850 og omkring 30 år, da han måske overtog huset. Hans forældre er Maren Rasmusdatter og Lars Pedersen, der er smed i Højelt. I folketællingen 1860 står han som deres 10-årige søn mellem søstrene Kirsten (16 år) og Marie (8 år).

I FT1890 og 1901 findes en Kristen/Christian Larsen gift med Frederikke Nielsen, men her angives hans fødeår til 1845/46. Er det mon den samme ?!

.

.

.

.
(B106882) Pastor Thomsen i hestevogn hos smeden i Ludshøj (1911).

.

Kort fra Ilse Kirks bog "Da enhver fik sit".