Rågeleje

Rågeleje er nok sognets bedst kendte stednavn blandt fremmede uden for Nordsjælland. Og så må Blistrup Sogn endda dele fiskerlejet med Vejby Sogn, hvor interessen for lejet tydeligt er vist bl.a. i Vejby-Tibirke Selskabets Årbog 1991.

Det har også været en del af Rågelejes vilkår at det ligger omkring Højbro Åens udløb i Kattegat og dermed i skellet mellem og udkanten af to administrative enheder, sogne og forskellige kommuner, og først efter 2007 ligger midt på Gribskov kommunes kyst, men stadig lidt i klemme mellem de mere kendte Gilleleje og Tisvildeleje.

Rågelejes børn gik i skole i Unnerup sammen med børnene fra Hesselbjeg og Kolsbæk, så det forklarer mange relationer til netop disse to landsbyer. Brunebjerghus, det nordligste husmandsted i Hesselbjerg, er også i mange sammenhænge regnet til Rågeleje.

Rågelejes navn stammer ikke fra rågerne i det lokale flag, men efter Rove, nogle gårde eller huse der har ligget på Vejbys nordligste marker, Rove Mark. Skulle navnet referere til en fugl, så skulle det nu have været til skarven på molen fremfor rågerne på markerne.

Rågeleje har sin egen hjemmeside www.raageleje.dk, hvor mange emner berøres omkring lejet. Jeg vil især henvise til hjemmesiden www.bent.handest.dk, hvor Bent K. Handest viser mange tolkede arkivalier og fotografier fra Rågeleje og omegn både fra Vejby- og Blistrup-delen.

Vejby-Tibirke Selskabets Årbog 1991 er udelukkende om Rågeleje, ikke blot i Vejby sogn, men på begge sider af Højbro Å. Både Erik Jarrums og Søren Frandsens artikler er interessante i denne sammenhæng.

Navnet Rågeleje bliver i dag (mis)brugt til et meget større område end fiskerlejet, der før 1900 kun omfattede en halv snes små huse på stranden omkring åens udmunding. Om det nye Rågeleje har Mads Th.Haugsted i 2021 skrevet bogen "Rågeleje. Byen ved havet" med mange erindringer fra "Rågeleje Villaby", der fra starten af 1900-tallet bredte sig i Blistrups og Vejbys sandflugtsområder langs kysten.


(B101074) Rågelejes huse og stejleplads om vejen fra Højbro Å mod nordøst.

Familierne i Rågeleje

Der er jo ingen matrikler i Rågeleje som i landsbyerne, men huse og husstande uden samme numre fra folketælling til folketælling. Derfor beskriver jeg folkene familievis i disse familier med de ældste først:

Jens Engelsens familie

Jens Engelsen er nævnt i Oeders Efterretninger 1771. Han er født ca. 1720 og konfirmeret i 1737 som søn af Engel Gudmandsen i Hesselbjerg.

Han tjente på Blistrup præstegård fra 1742 til 1751 og var fadder ved mindst 30 barnedåb fra 1738 til 1751. Blev tjenestefolkene kaldt til som faddere?

I 1751 blev han gift med Kirsten Andersdatter fra Blistrup, der havde været i tjeneste på præstegården et par år. De fik
- Niels 1751-
- Else 1759-
- Kirsten 1764-64.
men moderen Kirsten døde kort efter datteren Kirstens fødsel og død i 1764.

Han blev derefter gift (uden for sognet) med Gunnild Nielsdatter. De fik
- Jens 1765-69.
- Kirsten 1768- (alle faddere fra Hesselbjerg, deriblandt mons.Brandt)
- Jens 1770-74.
- Maren 1774- (alle faddere fra Rågeleje)
- Jens 1777-83.
Ved den 3.Jens's dåb står at hustruen (navnet ikke nævnt) er gudmoder og fra Tisvildeleje.
Jens Engelsen døde i 1779.

Svend Olsen er den første der er nævnt i folketællingen 1787 på Rågeleje, hvor han er fisker og 38 år.

Han blev i 1781 gift med enken Gundil Nielsdatter, som i 1787 er 42 år og har datteren Maren Jensdatter på 14 år(?) med sig. Hun havde også en lille søn med sig ind i ægteskabet, for i 1783 står Sven Olsen som (sted-)fader til den afdøde 5 årige Jens Jensen.
De fik et dødfødt barn i 1789.

I folketællingen 1787 har de den 1-årige Peder Jeppesen hos sig. Han bor også hos dem i folketællingen 1801, hvor han er 15 år, kaldes Peder Ipsen og »lærer fiskeriet«. - Hvor kom han fra?

Svend Olsen var forlover mange gange, bl.a. i 1803 ved steddatteren Marens bryllup med Cornelius Andersen og i 1812 da enken Anna Catharina Olsdatter blev gift med (pleje)sønnen Peder Ibsen.

Gunild Nielsdatter døde i 1830 som 83-årig.
Svend Olsen døde i 1832 som 80-årig fattiglem.

Peder Ipsen optræder i kilderne under forskellige navne. Peder Jeppesen, Peder Ipsen, Peder Ibsen og Peder Jepsen kan være den samme person, så især stednavn og alder må bestemme om vi har fat i den rette person.

Peder Jeppesen er med i folketællingen 1787 som uægte plejesøn hos Svend Olsen uden at kunne være i direkte familie med de 3 andre i huset.
I 1801 er Peder Ipsen med i folketællingen og Peder Jeppesen bliver konfirmeret.
Peder Ibsen (plejesøn) står i lægdsrullen 1802 og 1804.
Han er fadder som Peder Ipsen i 1798, 1807, 1810 og 1811, som Peder Jeppesen i 1802 og som Peder Jepsen i 1804, før han som Peder Ibsen bliver gift i 1812 med den 18 år ældre Anna Catharina Olsdatter, der er enke efter fisker Hans Pedersen, Rågeleje. Hun har ingen børn med ind i husstanden, men har været mor til et dødfødt barn i 1806.

Derefter er han som Peder Ipsen fadder i 1817, 1822, 1823 og 1825 samt forlover i 1832 for Kirsten Pedersdatter, der bliver gift med Lars Larsen i Søborg.

Han er fæster i et hus med 1 album jord fra 1818 til 1841, da hans hustru dør 73 år gammel (født ca. 1768), så det var nok det hus, hvor hun indtil 1812 havde boet med sin første mand, Hans Pedersen. Derefter er der intet spor efter Peder Ipsen/Jeppesen hverken i sognet generelt eller i folketællingen 1845 i hele Holbo herred.

Jens Engelsens og Gunnild Nielsdatters datter Maren Jensdatter er født i 1774.
I FT 1787 er der i sognet 4 piger som hedder Maren Jensdatter og er 13-14 år, så der kan let ske en fejlfortolkning i kilderne for de næste år, hvor de alle 4 er ude at tjene på vekslende gårde både i og uden for sognet, men Maren Jensdatter fra Rågeleje er nævnt som fadder i 1785, 1786 og 1791.
Hun blev gift i 1803 med Cornelius Andersen, søn af Anders Nielsen i nabohuset - se nedenfor.

Fisker Anders Nielsens familie

Anders Nielsen står som fisker på Rågeleje i FT1787, hvor han boede med kone og 3 børn fra 3 ægteskaber, så konen Kirsten Larsdatter er hans tredje.

Johanne på 15 år fik han med sin første kone uden navn men nok fra Ludshøj ligesom fadderne ved datterens fødsel.
Anders kom sikkert til Rågeleje, da han i 1782 blev gift med Karen Jensdatter og far til Niels i 1783, men Karen døde samme år som 30 årig.

Enkemanden blev gift i Hesselbjerg 1784 med Kirsten Larsdatter, datter af Lars Jakobsen. Forlovere var LNS og LIS. De fik 7 børn:
- Cornelius A., født 1785
- Kirsten A., født 1787, konfirmeret 1802
- Bodil Kirstine, født 1788
- Bodil Kirstine, født 1790
- Anne Sofie, døde 1793
- Anne Sofie, født 1794, konfirmeret 1809
- Maren, født 1797

I folketællingen 1787 er Anders Nielsen 38 år og Kirsten Larsdatter 29 år. Hans børn Johanne Andersdatter er 15 år og Niels Andersen 5 år. Deres fælles barn Cornelius er 2 år.

I 1801 er Anders Nielsen blevet 51 år og beskrives som »jordløs husmand, meget fattig, væver«. Hans kone Kirsten Larsdatter er 44 år. Hos sig har de Cornelius 15 år, Bodil 10 år, Anne 7 år og Maren på 4 år. Hvor er Kirstine på 12-13 år?

Han var forlover for Maren Nielsdatter i 1796 og i 1803 for Cornelius ved hans giftermål med samme Maren Nielsdatter fra nabohuset i Rågeleje.

Anders Nielsen døde i 1810 som almisselem, 60 år gammel.

Kirsten Larsdatter omtales i folketællingerne 1787, 1801 og som "Anders Nielsens Enke" på aftægt i 1834 hos Peder Jepsen og Anne Cathrine Olsdatter.
Hun omtales kun en gang som mor uden navn! ved Marens barnedåb i 1797.
Det er nok hende der er fadder i Smidstrup i 1797.
Hun døde i 1839 som 82-årig enke.

Johanne Andersdatter, som optræder i folketælling 1787 som 15 årig, må være Anders Nielsens datter af det allerførste ægteskab. Kirkebogen viser at Johanne er født i Ludshøj 1772.
Hun er fadder i 1792, hvor hun er i tjeneste hos Christian i Ludshøj, og i 1803 hvor hun bor i Ludshøj, så hun har tilknytning til beboere i Ludshøj, måske som hendes mors familie.
Hun blev gift (2.gang?) i 1821, da hun boede i Vejby sogn, med Hans Nielsen i Bakkebjerg, men døde i 1822.

Niels Andersen, Anders Nielsens eneste barn fra sit ægteskab med Karen Jensdatter, er født i 1783 og konfirmeret i 1800. Han er fadder en gang i 1804.
Han er med i lægdsrullen fra 1804 til han er 44 år i 1828. I 1806 står at han er »jæger 1805« og i 1812 omtales han i forbindelse med at han står som far til et uægte barn, Karen, som »ungkarl ved Sjællandske Jægercorps 3.kompany« og både i 1810 og 1813 står Corpset som hans adresse. I 1813 står »1814 Artil«-lerist.

I 1815 bliver han gift med Inger Pedersdatter, der er mor til Karen, der blev født i 1812. De bliver forældre til
- Karen, født 1812 (uægte), konfirmeret 1827
- Anders, født 1816, konfirmeret 1830
- Hans Christian, født 1818, konfirmeret 1832
- Kirstine, født 1820, konfirmeret 1835
- Johannes, født 1823, konfirmeret 1837
- Pernille, født 1825, konfirmeret 1840
- Oline, født 1828
- Lars, født 1833, konfirmeret 1847
- Cornelius, født 1835, konfirmeret 1850

Han var forlover ved et bryllup i 1821 mellem storesøsteren Johanne Andersdatter i Vejby og Hans Nielsen i Bakkebjerg sammen med Jørgen Jacobsen også fra Rågeleje.
Folketællingen 1834 viser Niels Andersen (51 år) og Inger Pedersdatter (42 år) med Kirsten (13), Johannes (11), Pedernille (8), Oline (6) og Lars (1).
Ved folketællingen i 1840 bor forældrene på 58 og 48 år med Petronille, Oline, Lars og Cornelius på henholdsvis 15, 12, 8 og 5 år.
Niels Andersen døde i 1841, 58 år gammel.

Hans kone Inger Pedersdatter der er født i Rågeleje 1792 som datter af Peder Rasmussen og hustru(!), blev konfirmeret i 1807 og var fadder ved Cornelius Andersens søn Anders‹s dåb i 1807.

I 1845 er hun fiskehandler på 53 år og bor med Lars (13 år) og Cornelius (10 år).
I 1850 bor kun Cornelius på 15 år hjemme. Enken selv er blevet 58 år.
I 1860 bor hun på 69 år hos sønnen Johannes Nielsen (37) og hans kone Ane Olsdatter (46) i Hesselbjerg.
Hun døde som 75 årig i 1866.

Oline Nielsdatter er den eneste af børnene, der ikke bliver konfirmeret, mens hun boede hjemme. Men hun blev konfirmeret, blot fra Højelt i 1844. Samme år fik hun tjeneste uden for sognet, men hun er tilbage som tjenestepige i Hesselbjerg ved folketællingen 1850 og som fadder samme år.

Lars Nielsen blev født 1833, konfirmeret 1847 og gift med Grethe Jensen. De er blevet gift og har boet uden for sognet i længere tid, men i FT1870 boede de i Udsholt med døtrene Marie Nielsen på 6 år og Margrethe på 2.

I FT1890 står Marie Nielsen med sin datter Ingeborg Kirstine Hansen, der er født 1889.

Cornelius Andersen er Anders Nielsen første barn med sin tredje kone Kirsten Larsdatter.
Han er født i 1785 og konfirmeret i 1801.
Han er 2 år i folketællingen 1787 og 15 år i 1801.
Han er med i lægdsrullen som Kornelius Anders Nielsen i 1802 og 1804.

I 1803 blev han gift med Maren Jensdatter, datter af afdøde Jens Engelsen i nabohuset. De fik
- Peder, født 1804, konfirmeret 1818
- et dødfødt barn i 1805
- Anders, født og død 1807
- Anders, født 1808, konfirmeret 1823, død 1830
- Cornelius C., født 1810, konfirmeret 1825, udrejst 1830.

Ved Cornelius Corneliussens konfirmation står Cornelis Andersen som »afg.fisker«, så han er død mellem de to sidste konfirmationer i 1823 og 1825, men jeg har ikke fundet hans død og begravelse i kirkebogen.

Kirsten Andersdatter, datter af Anders Nielsen og Kirsten Larsdatter, er født 1787 og konfirmeret 1802, men er ellers ikke nævnt end ikke i folketællingen 1801, så hun er nok ude at tjene uden for sognet.

Bodil Kirstine, Anders Nielsens anden datter med Kirsten, døde som spæd.

Den næste Bodil Kirstine Andersdatter er født 1790 og konfirmeret 1805.
Hun er fadder i 1811 og gudmor i 1818 for Hans Christian, i 1820 for Kirsten, i 1825 for Pernille (alle tre børn af halvbroder Niels Andersen) samt i 1826, 1827 og 1830, ialt en halv snes gange.
Hun blev gift i 1811 med Jørgen Jacobsen. De blev forældre til
- Anders, født 1813, konfirmeret 1828
- Jacob, født og død 1817
- Sidse Maria, født 1819, konfirmeret 1834 da hun tjente i Udsholt, rejst fra sognet i 1838 til Unnerup, hvor hun havde skolekammerater, og i 1843 til Frederiksværk.
- Anne Cathrine, født 1822, konfirmeret 1837, gift 1849 med Lars Hansen
- Jacob, født 1825, død 1827
- Ole, født 1828, konfirmeret 1843

Bodil står i FT1834 med manden Jørgen Jacobsen, 59 årig fisker, børnene Hanne Cathrine (12 år) og Ole (6 år) og undertægtskonen Anders Nielsens enke på 78 år, dvs. Kirsten Larsdatter.
Fiskeren, manden og faderen Jørgen Jacobsen døde i 1839, 63 år gammel.
I FT1840 er hun, der »forsørges af sønnen«, fyldt 50 år og alene med sønnerne Anders (27 år) og Ole Jørgensen (12 år).
Vi finder hende også i FT1845 (55 år) og FT1860 (70 år).

Anne Sofie Andersdatter, Anders Nielsens fjerde datter med Kirsten Larsdatter, er født og døde som spæd i 1793.

Den femte datter kaldes også Anne Sofie. Hun fødtes i 1794 og blev konfirmeret i 1809.
Hun blev gift i 1823 med Hans Larsen fra Højelt med storesøsterens mand Jørgen Jacobsen som forlover. Samme år blev hun mor til Hans Hansen.
Hun flyttede til manden i Højelt, hvor hun døde som 75-årig i 1869.

Den sjette datter Maren Andersdatter blev født 1797, konfirmeret 1811. Sammen med Peder Pedersen blev hun mor til
- Anders, født ca.1821, konf. 1836, død 1844.
- Kirsten, født ca.1824, konf. 1839, gift 1845 med Hans Andersen, 28 år, og faderen som forlover.
- Else, født ca 1830, konf. 1845. Hun blev moder til Anders Pedersen i 1853 med ? Larsen fra Snekkersten som fader. I 1855 blev hun gift med Jens Christian Nielsen, der kom til sognet i 1855. De fik Lars Christian Nielsen i 1856 og forlod sognet i 1858.
- Maren, født 1833, konf 1847
- Oline, født 1835, død 1841.
- Karen Marie, født 1839, konf. 1853, blev gift i 1860 med Hans Andersen fra Smidstrup. De fik
= Ane Kristine Jensine Hansen, født 1861
= Anders Peter Hansen, 1863-72.
= Karoline Martine Hansen, 1867-74.
Hans Andersen døde 1872, Karen Marie i 1879.

Jeg har ikke fundet parret Maren Andersdatter og Peder Pedersens bryllup og de 3 ældste børns dåb, så de har nok været udrejst.

I folketællingen 1834 (hvor hun kaldes Karen) står de med 4 børn: Anders Pedersen 12 år, Kirsten Pedersdatter 10 år, Else Pedersdatter 4 år og Maren Pedersdatter 1 år.
I FT 1840, hvor han er 46 og hun er 41 år, står de med Else 10, Maren 7, Oline 4 og Karen 1 år.
I FT 1845 står de med Kirsten 20, Else 15, Maren 12 og Karen 5. Der står at Peder Pedersen er fra Herritslev sogn i Maribo Amt.
I 1850 er kun Karen på 11 år hjemme.
I 1860 bor Anders Pedersen 7 år hos dem. Peder Pedersen er da 67, Karen Andersdatter 62 år, så det Anders må være deres barnebarn, Elses første søn.

Peder Pedersen døde som fattiglem i 1865 72 år gammel.
Karen Andersdatter døde som 67-årig enke i 1866.

Højbro
(B104660) Højbro over åen set ind i landet mod RågeMark i Vejby Sogn

Fisker Hans Pedersens familie

Hans Pedersens lille familie står i folketællingen 1787 og 1801, men er ellers svær at spore.

Familien består i 1787 af fiskeren Hans Pedersen på 50 år, den unge kone Anne Cathrine Baker? på 23 år og hans søn Jakob Hansen på 13 år. I 1801 hedder hun Anna Chatarina Olsdatter, sønnen Hans er væk og Ingmand Hansen på 12 år er kommet til. Han er deres fælles barn, født i 1788.

Hans Pedersen døde i 1812 74 år gammel. Han kaldes Hans Pedersen Bacce. Ved FT1787 står også noget mindre læseligt Baker? ved konens navn, så det giver os et fingerpeg om at de måske kommer fra Bakkebjerg eller bor på bakken over stranden. I Udsholt støder man på Hans Bakke som fadder i 1780 og 2 gange i 1785 samt i 1797, hvor der står at han er fra Rågeleje, og som det afgørende bevis står at han er ægtefælle til en afdød i 1787. Det er Margrethe Lars- eller Hansdatter, der er død 50 år gammel.

Den unge enke blev gift samme år (1812) med Peder Ibsen/Jeppesen, Svend Olsens plejesøn, hvor Svend Olsen og Ingman Hansen, begge fra Rågeleje, var forlovere.

Jakob Hansen, der er 13 år i folketællingen 1787, må være Hans Pedersens søn fra 1.ægteskab. Den eneste Jacob Hansen, der er født omkring 1775, er fra Udsholt og er netop Hans Pedersen og hans kones barn født i 1776. Familien er flyttet derfra til Rågeleje mellem 1785 og 1787.
Han bliver konfirmeret i 1790, mens han boede i Rågeleje.
I lægdsrullen 1792 findes Jacob Hans Pedersen bosat i Vejby, så han er rejst fra sognet, måske blot gået over åen.

Ingmand Hansen , Hans Pedersens og Anne Cathrines fælles barn, er født i 1788. Han er med i folketællingen 1801 som 12-årig og blev konfirmeret i 1802. Han er fadder ved 4 barnedåb 1802-07.

I 1811 overtager han et hus i Rågeleje efter Hans Pedersen, Peder Pedersen Smeds søn (i Vejby?).

Han bliver nok gift med Anna Jacobsdatter ca. 1811 uden for sognet, for han bliver med hende i 1811 far til Birthe, der dog dør samme år (hvis det er hende for nu kaldes hun Margrethe). Hans ægtefælle dør i 1814, kun 26 år gammel.

Han bliver straks efter gift med Anne Corneliusdatter (ikke i kirkebogen) og de får
- Hans Ingmandsen, født 3/6 1815, hvor pigen Anne Marie Corneliusdatter fra Tisvildeleje er blandt fadderne, så moderen er nok også derfra
- Cornelius Ingmandsen, født 26/6 1817. Også her er fadderen Christian Corneliussen fra Tisvildeleje.

De må være flyttet fra sognet kort efter, men Cornelius er dog nævnt i 1841 som fæster af et hus i Rågeleje efter Peder Ibsen. Han afgiver det i 1843 til Hans Johansen.

Fisker Hans Clementsens familie

Hans Clementsen er nævnt ved sin konfirmation i 1769, så han er født omkring 1754. Han står i FT1787 som fisker i Rågeleje sammen med Bodil Christensdatter på 31 år, altså født 1756. De blev gift omkring 1775. Han blev far (uden at moderen er nævnt) til
- Ane Kirstine født 1787-11=1776, død 1790
- Clement 1779- , konf.1793
- Karen 1781-96.
- Albert 1784-
- Sidse 1786-1790.
- Hans 1788- , død før 1791.

Hans Clementsen døde 1790 og enken blev gift igen i 1791 med Peder Larsen, forlovere var POS og CRS. Han er søn af Lars Børgesen i Hesselbjerg.

I det nye ægteskab får hun i 1791 en søn, som efter den afdøde ægtefælle og sønnen fra 1788 blev døbt Hans, men døde samme år.

I Kronborg Fæsteregister står at Peder Larsen afgav huset i Rågeleje i 1791. Familien flyttede til Bakkebjerg og fik
- Sidse, 1794-
- Lars, 1796.
Peder Larsen døde i 1799. Han afgave huset i Bakkebjerg til Søren Knudsen i 1803.

Hans Clementsens søn Clement Hansen blev gift i 1802 og flyttede til Udsholt, hvor han døde 1838.

Sidse Pederdatter, enkens datter med Peder Larsen, blev født i 1794. Ved dåben er alle 5 faddere fra Bakkebjerg. Hun blev gift i 1820 med Jens Larsen. (det er der mange der hedder)

Niels Andersen Skræders familie

Frederik Nielsen er født i Rågeleje i 1762 som søn af Niels Andersen. En af fadderne var Jens Ingelsen. Han blev konfirmeret i 1777, hvor faderen kaldes Niels Skræder.

Faderen Niels Andersen Skræder står i Oeders Efterretninger fra 1771. Jeg har ikke fundet hans bryllup, men han er nævnt 4 gange som fadder og 2 gange som forlover mellem 1759 og 1778. Han blev far til
- Peder, født 1751 -
- Anne, født 1753 -
- Anne Marie, født 1755, konfirmeret 1771, gift 1778
- en spæd søn død 1759
- Frederik, født 1762, konfirmeret 1777
- Anders, født 1764, død 1765
- Peder, født og død 1766
- Inger, født 1769
- Pernille, født og død 1771
- Maren, født 1773, konfirmeret 1788
Han var forlover i 1778 ved datteren Anne Maries bryllup med Niels Hansen Oller fra Tisvilde. De er nok bosat der, for sporet efter dem og 2 børn forsvinder.
Niels Andersen døde og blev begravet 1787 før folketællingen, der blev afholdt midt på sommeren.

Frederik Nielsen selv er fadder 5 gange i årene 1777-81.

I FT1787 er han 25 år, konen Kirsten Larsdatter 29 år, datteren Petronelle 1 år og konens moder Kirsten Olsdatter 63 år. De fik også
- Niels 1788-
- Anders 1791-
- Laurine 1793-
Datteren Pernille/Petronelle, der var 1 år i 1787, døde i 1791.

I huset boede der i 1787 også et par mere:
- Bodil Pedersdatter, 60 år, husmoder
- Maren Nielsdatter, 15 år, barn

Bodil Pederdatter er som husmoder på 60 med i FT1787 som nr.440 i bolig 111 sammen med barnet Maren Nielsdatter på 15 år. Hun blev samme år gift med Frederik Hansen med NHS (Niels Hansen) og naboen Frederik Nielsen som forlovere.

Maren Nielsdatter er døbt i 1773 hvor Niels Andersen er fader, og faddere er Niels Larsen, Troels Bentsen, Hans Christian og Inger Larsdatter alle fra Rågeleje. Hun blev konfirmeret 1788 og var fadder ved Ingers dåb i 1792.
I folketællingen 1801 står Maren som Bodils datter på 28 år med to børn, Anders Hansen på 1 år og Nille Hansdatter på 2 år, men uden deres fader. Anders døde i 1801, men Nille blev konfirmeret i 1815.

Maren Nielsdatter er altså Frederik Nielsens lillesøster, så Bodil Pedersdatter må være deres moder, der aldrig blev nævnt sammen med faderen.

Efter folketællingen i 1801 forsvinder sporet af den lille familie. Er de alle flyttet til Tisvilde?

Fisker Peder Rasmussens familie

Peder Rasmussen er fisker på Rågeleje, hvor han overtager hus nr.2 efter Frans Nielsen i 1768. Han er 29 år i Oeders Efterretninger 1771 og 46 år i folketællingen 1787, så han må være født ca. 1742. Han optræder i kirkebogen som fadder i 1764 og som far fra 1770, så han må være gift udensogns i slutnigen af 1760erne med Kirsten Jensdatter. De får disse børn:
- Rasmus, født 1770 -
- Pernille, født 1772, konf.1788
- Hans, født 1775, død 1776
- Karen, født 1777, mor til Margrethe i 1800 med Ole Nielsen, karl hos Peder Olsen i Hesselbjerg.
- Inger, født 1780, død 1782
- Inger, født 1782, død 1783
- Inger, født 1784, død 1784 12 uger gammel. Her nævnes moderens navn!
- Jens, født 1785 -
- Hans Christian, født 1789 -
- Inger, født 1792 - gift 1815 med Niels Andersen.

Ved folketællingen 1787 sidder fisker Peder Rasmussen på 46 år med sin kone Kirsten Jensdatter på 42 år og 3 børn: Pernille på 15, Karen på 10 og Jens på 2 år.
I 1801 er Karen på 20 år (?), Hans på 11 år og Inger på 10 år hos forældrene, der er blevet 60 og 55 år.
Peder Rasmussen døde i 1814, 72 år gammel.
Kirsten Jensdatter døde i 1820 som 75-årig fattiglem.

Sønnen Jens Pedersen er 2 år i folketællingen 1787 og 15 år i 1801. Han er født i 1785 og blev konfirmeret i 1803.
Han må være gift udensogns omkring 1810. I indføringen for det første barn Hans’s dåb står at moderen er Lotte Nielsdatter og gudmoderen er fra Søborg, så han er nok blevet gift med Lotte Nielsdatter fra Søborg. Han blev far og Lotte mor til
- Hans, født 1811, død 1824
- Bodil Kirstine, født 1813, død 1820
- Peder (tvilling), født 1816, konfirmeret 1832, gift 1844
- Margrethe (tvilling), født 1816, konfirmeret 1832
- Larine, født og død 1819
- Svend, født 1820, konfirmeret 1835
- Lars, født og død 1822.

I 1823 dør Lotte Nielsdatter. Hun blev 43 år.

Han gifter sig med Kirsten Nielsdatter i Tibirke. Hun er 11-12 år ældre end ham, så de får ingen børn, men hun er med i folketællingen 1834 sammen med stedsønnen Svend på 14 år og i 1840 sammen med tvillingerne Peder og Margrethe på 24 år.

I FT1845 står Jens Pedersen og Kirsten Nielsdatter sammen med den nygifte (sted)søn Peder Jensen og hans unge kone Marie Jespersdatter fra Søborg. Faderen Jens Pedersen var forlover ved deres bryllup i 1844 i Rågeleje.

Jens Pedersen var 63 år, da han døde i 1848.

I folketællingen 1850 bor Kirsten Nielsdatter alene hos det unge par og deres 2 sønner.
Enken Kirsten Nielsdatter døde som 85-årig i 1858.

I 1860 bor fisker Peder Jensen og Marie Jespersdatter i huset med
- Hans Pedersen, 13 år
- Jens Pedersen, 11
- Dorthea Pedersen, 7
- Caroline Pedersen, 4
- Lovise Pedersen, 1 Peder Rasmussens yngste datter Inger Pedersdatter blev født i 1792, er med i familien i folketællingen 1801 og blev konfirmeret 1807. Hun fik datteren Karen i 1812, inden hun i 1815 blev gift med faderen
Niels Andersen, søn af fisker Anders Nielsen.

  1. Deres ældste datter Karen, der var blevet født i 1812 nogle år før deres bryllupp i 1815, blev selv moder i 1836, men barnet døde som spæd, og moderen forlod hjemmet og sognet samme år og rejste til Helsingør.
  2. Den ældste søn Anders var knap blev født i 1816 før han står i lægdsrullen 4 gange inden han blev konfirmeret og var fadder en enkelt gang inden han i 1836 udvandrede til Unnerup.
  3. Hans Christian er kun nævnt ved sin dåb i 1818 og konfirmation 1832. Hvad skete der senere?
  4. Kirsten, født 1820 og konfirmeret 1835, rejste som 18 årig til Gilleleje og kom tilbage for året efter at rejse til Helsingør.
  5. Johannes, der blev født 1823 og konfirmeret 1837, blev selv far i Hesselbjerg 1850, men hans ægtefælle døde i 1878.
  6. Pernille født 1825, konfirmeret 1840, rejste i 1842 til Helsingør.
  7. Oline, født 1828 og konfirmeret som tjenestepige i Højelt 1844, tog også en lille sviptur samme år til Alme, men var tilbage i Rågeleje og Bakkebjerg i 1850. Herefter forsvinder sporet.
  8. Lars Nielsen, født 1833, optræder i lægsrullen 6 gange inden han bliver konfirmeret i 1847.
  9. Cornelius rejste et par år efter sin konfirmation i 1850 til Søborg og vendte hjem fra Helsingør i 1855 for straks efter at udvandre til Vejby. Var han blot vadet over Højbro å? Jeg fandt ham ikke i folketællingerne 1860 i hele herredet.

Niels Andersen døde i 1841, og Inger Pedersdatter var enke i 25 år til hun døde i 1866, 75 år gammel.

Arbejdsmand Anders Jacobsens familie

Anders Jacobsen kom til sognet i 1841 og rejste ud i 1842 for at vende tilbage i 1844. Han var i FT1845 20 år, i tjeneste hos Hans Larsen i Udsholt og født i Valby sogn.

Anders blev gift i 1847 med Birthe Nielsdatter, datter af husmand Niels Madsen og Bodil Nielsdatter i Udsholt. De fik
- Lars 1847- , konf.1862
- Jørgen 1851- , konf.1865, død 1881
- Christen 1853- , konf.1868, gift 1877 med Ingeborg Dorthea Pedersdatter
- Ellen Kirstine 1855- , konf.1869, gift 1882 med Lars Christian Pedersen
- Niels Peder 1857- , konf.1862
- Jens 1859- , konf.1874
- Jensine 1862-67.
- Hans Christian 1864-67.

I FT1850 boede de med Lars i Rågeleje i samme hus som arbejdsmand Peder Pedersen med kone og datter. Anders er også arbejdsmand.
I 1860 bor familien i eget hus, men har da også 6 børn mellem 1 og 13 år.
I 1870 bor Anders og Birte kun med 3 børn: Jørgen, Niels Peter og Jens.
I 1880 har Anders og Birthe kun 3 børn og et barnebarn i huset. Anders benævnes fisker. Sønnen Jørgen nyder fattighjælp, så han er syg og dør i 1881. (Kir)Stine har netop fået sønnen Jens Christian Pedersen, der betegnes som uægte, med Lars Chr. Pedersen, som hun bliver gift med i 1882. Niels Peder er det tredje barn der er hjemme.
I 1890 boede parret med sønnen Niels Peder.

Birthe Nielsdatter døde i 1892.
Anders var 75 år og boede stadig i Rågeleje i FT1901.

Fisker Hans Johansens familie

Hans Johansen overtog et hus i 1843 fra Cornelius Ingmandsen.
I FT1845 står han som født i Tibirke, fisker på 56 år sammen med sin kone født i Vejby Kirsten Nielsdatter på 37 år og deres børn Anders Hansen på 17 år og Hanne Hansdatter på 6 år, begge født i Tibirke.

I kirkebogen er registret at
- Niels Hansen på 2 år døde i 1844
- Nille Kirstine Hansdatter blev født 1845, døde 1846
- Anders Hansen blev konfirmeret 1845
- Hanne Hansdatter blev konfirmeret 1853
Hans Johansen var forlover i 1849 ved Lars Hansens (P1849LarHanR) og Ane Cathrine Jørgensdatters (F18340622) bryllup.
og i 1850 ved Anders Hansens (F18500626) og Larine Jensdatters (F18340776) bryllup.

I FT1850 bor fisker Hans Johansen på 62 år med sin hustru Kirsten Nielsdatter på 43 og deres barn Hanne Hansdatter på 11 år i samme hus som arbejdsmand Jens Pedersen med kone og barn.
- Hans Johansen døde i 1853.

Kirsten Nielsdatter var fadder nogle gange og var ude af sognet nogle gange inden hun står som moder ved Nilles dåb i 1845 og i FT1845 og 1850. Efter Hans Johansens død blev hun på 46 år i 1854 gift med Cornelius Pedersen fra Udsholt.
I FT1860 sidder hun alene som spinderske på 54 år i Rågeleje. Derefter er der intet spor efter hende.

Arbejdsmand Jens Pedersens familie

Jens Pedersen nævnes første gang i FT1850, hvor han står som arbejdsmand på 45 år sammen med sin hustru Petronelle Olsdatter på 27 år og Peder Jensen, deres barn på 4 (der skulle nok stå 1 år, eller er der 2 børn?). De bor i bolignr.1 sammen med Hans Johansens familie. Udover Peder får de
- et dødfødt barn 1850.
- Maren 1852-
- dødfødt 1854
Det sidste tog også moderens Pernille Olsdatters liv i 1854.

I 1856 blev Jens Pedersen nu på 50 år gift med Bodil Kirstine Rasmusdatter på 46 år.
I FT1860 bor Jens og Bodil med hans børn Peder på 11 år og Maren på 8 år. Desuden bor Ellen Larsdatter(F18340669), som er fattiglem på 41 år, i huset.
Peder Jensen blev konfirmeret i 1863 og Maren Jensdatter i 1866.

Jens Pedersen fik i 1853 en grund i Rågeleje, som i 1869 overgik til enken Bodil Rasmusdatter. Den afgav hun i 1882 til Niels Peter Andersen (F18600496).

Enken Sidse Nielsdatters familie

Sidse Nielsdatter står i FT 1880 som enke i Rågeleje og mor på 26 år til
- Lovise Petrine Pedersen på 6 (født 1874, konf.1888)
- Morten Pedersen på 3 (født 1877)
- Edvard Pedersen på 2 år (født 1778, konf.1892).
Sidse er født i Valby sogn, børnene alle i Blistrup sogn.
Hvor kom de fra? Hvem var børnenes far? Hvem har ført dem til Rågeleje?

Jens Pedersen er anført som far ved Martins dåb i 1877 og ved Edvards i 1878. Lovises dåb og Sidses bryllup med ham har jeg ikke fundet, så de må være sket i Valby kirke. En ekstra søn Niels Peter Christian Pedersen er også døbt i 1875, men må være død inden 1880.

Jens Pedersen døde i 1878. Han er født i 1849 som søn af fisker Peder Jensen og hustru Marie Jespersdatter i Rågeleje, der i FT1880 bor i nabohuset sammen med deres datter Dorthe og hendes nyfødte Jens Peder.

Sidse er konfirmeret i Blistrup kirke 1868 (dvs.født i 1854) som datter af Niels Olsen og Ellen Hansdatter i Bannebjerg, så hun har nok fået sin konfirmationsforberedelse i Blistrup Skole.
Hun er rejst ind og ud af sognet nogle gange 1869-73.
I FT1870 er hun i tjeneste hos Christen Pedersen i Højelt. Der står at hun er født i Græsted sogn.

Sidse Nielsen på 33 år blev igen gift i 1886 med Jens Hansen på 29 år. De blev forældre til
- Jensine Hansen 1886- , konf.1900
- Ellen Kirstine Hansen 1888- F18900538
- Anna Cecilie Hansen 1889- F18900539 R11.15
- Nikoline Hansine Hansen 1891- F19010164 R11.16

I FT1890 står Sidse Nielsdatter alene som husmoder på 36 år med Martin Pedersen på 13 år, Edvard Pedersen på 12 år, Ellen Kirstine Hansen på 1 år og Anna Cecilie Hansen på 0 år. Ægtefællen Jens Hansen på 25 år står i en tillægsliste, så han har blot været til søs.
I FT1901 for Rågeleje står Jens Hansen på 35 og Sidse Hansen på 48 år med Ellen Kirstine på 13 og Nikoline Hansine på 10 år.

Sidses ældste datter Lovise Petrine Pedersen blev i 1900 gift med Jens Olsen fra Højelt og mor til Otto Johan Olsen. De 3 bor i FT1901 i Højelt sammen med Karl Kristian Olsen på 34 år (bror til Jens) og Anna Hansen på 12 år (hendes søster).

Fisker Lars Pedersens familie

I FT1880 står fisker Lars Pedersen på 35 år med sin hustru Marie Hansdatter på 51 og datteren Hanne Kirstine Johannesdatter 13 år . Marie og Hanne er født i Vejby(-delen af lejet?).

Marie Hansdatter døde senere i 1880. Hun står (nok) i FT1850 i Vejby som 23 årig gift med husmand og daglejer Johannes Andersen på 31.

Fisker Lars Krstian Nielsens familie

I FT1890 står Lars Kristian Nielsen og Jensine Kavline Larsen med deres børn
- Anders Peder Nielsen, født 1885
- Marie Karensine Nielsen, født 1886, konfirmeret 1900
- Hans Kristian Nielsen, født 1889
hvortil senere kommer
- Jens Kristian Nielsen, født 1891
- Kristine Andrea Nielsen, født 1893, død 1894

Lars Christian er født i 1856 med Jens Christian Nielsen som fader og Else Pedersdatter som moder. Else var datter af arbejdsmand Peder Pedersen i Rågeleje. Efter han som barn havde været ude af sognet, vendte han i en kort periode tilbage i 1870-71.

Jensine Caroline Larsen var tyende hos Peder Svendsen i Kolsbæk i 1880. Hun var født i Kongens Lyngby 19 år tidligere. Hun blev gift med Lars Kristian i 1884, hvor hans far og Anders Larsen fra Brunebjerghus ved Rågeleje var forlovere.
I 1899 overtog hun Gardysgaard (matr.13a i Udsholt) efter Jens Andersen. Hun afgav den i 1906 til W.G.Norril.

I FT1901 er han fisker i Rågeleje. Hendes efternavn er nu Nielsen og de har Marie, Jens og Hans hjemme.

1910
(B101030) Rågeleje Standvej efter 1910

Personer uden relationer til familierne

De følgende personer, der er nævnt typisk i en folketælling, har jeg ikke kunnet knytte til familierne:
Jens Pedersen 1724
Jens Larsen FT1771
Bodil Pederdatter FT1787
Kirsten Olsdatter FT1787
Kirsten Nielsdatter FT1834
Ellen Larsdatter FT1834
Cathrine Svendsdatter FT1840
Jørgine Saxildsdatter FT1845
Jens Jørgensen FT1860
Peder Jensen FT1880
Karen Nielsdatter FT1880
Peder Hansen FT1890