Personside - 425

Fra Helsingør Dagblad 11. februar 2011:

Steen Bøje Woldfrom, Bøssemagergade 52 i Hellebæk, er død efter længere tids sygdom. Han blev 65 år.

Steen Bøje Woldfrom voksede op i Bøssemagergade, og han har gået på gået Hellebækskolen. Efter skolen kom han i lære i lære som kommis i Købmandsgården på Strandvejen. Han var soldat i Slagelse og senere i Østerlandsdelskommando.

Steen Bøje Woldfrom bestyrede derefter osteforretningen i Strandgade sammen med sine søstre Ermelinn og Joane i en del år. Han har også været svejser på værftet i en del år. I begyndelsen af 1980'erne blev Steen Bøje Woldfrom ølkusk hos Wiibroe, og her var han ansat indtil han blev syg. I de senere år kom han en del i fritidsfiskeklubben på Nordhavnen.

Steen Bøje Woldfrom var spejder stort set hele livet. Han begyndte som søspejder i Hellebæk/Ålsgårde, og han var med til at sætte kirkeskibet op i Hellebæk Kirke. Han er medlem af Sct. Georgs Gilderne, hvor han har titel af »Ridder«.

Steen Bøje Woldfrom var altid i godt humør og vellidt i alle de kredse han kom og han havde altid en kvik bemærkning på læben til alle.

Steen Bøje Woldfrom efterlader hustruen gennem 42 år Inge-Merete samt børnene Mark og Dianna samt fire børnebørn og søskende. Bisættelsen finder sted fra Hellebæk Kirke lørdag den 12. februar klokken 11.00

Nekrolog af "cp" på Nordvestnyt 29. december 2009:

Stestrup Old: Wilhelm Marckmann, Stestrup Old 21, er død, 90 år.

»Halvrund« kaldte Wilhelm Marckmann sin 90 års fødselsdag i starten af marts. Den runde fødselsdag var først, når han fyldte 100 år. Men den nåede Wilhelm Marckmann ikke at opleve - han døde lørdag den 26. december.

Egentlig ville Wilhelm Marckmann følge i sin fars fodspor og blive manufakturhandler i Vordingborg. Men faderen rådede ham til at finde en stilling med pension. Så efter en sommer med roehakning startede Wilhelm Marckmann på seminariet og blev lærer i 1940.

Under krigen boede han i Nakskov, hvor han var medlem af modstandsbevægelsen. Da krigen var slut, blev Wilhelm Marckmann marinesoldat i København. Her kunne han studere på universitetet om dagen og være på vagt om natten.

Så fulgte en 20-årig periode som lærer og psykolog ved Københavns Kommunes forsøgsskole på Emdrupborg. Skolens mål var at lære eleverne demokrati.

Fra 1969 til 1987 var Wilhelm Marckmann rektor på Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der havde filialer i de store provinsbyer og stod for uddannelsen af lærere til handelsskoler og tekniske skoler. I en alder af 68 år lod han sig pensionere.

Wilhelm Marckmann engagerede sig i, hvad der skete omkring ham, både i lokalområdet og på det politiske plan.

Fire gange var han opstillet som Det Radikale Venstres folketingskandidat. Han sad i partiets bestyrelse, og sammen med sin kone Gudrun var Wilhelm Marckmann med til at oprette det bosniske gymnasium på Tølløse Slot.

Wilhelm Marckmann blev enkemand i 2008. Hans engagement i omverdenen fortsatte, og kunne han få et lift, deltog han gerne i foredrag, biografbesøg, koncerter og højskoledage i kirken.

- Jeg synes bestemt, jeg har et godt liv, sagde han med sin blide og kultiverede stemme, da Venstrebladet aflagde besøg i hjemmet i marts.

Wilhelm Marckmann begraves fra Kr. Eskilstrup Kirke lørdag den 2. januar klokken 13.

Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

Vilhelm Otto Ludvig Marckmann

Født 05-03-1919
Død 26-12-2009
Lærer
Nakskov
Region V (Sjælland)

Tilknytning til undergrundshæren

Region V (Sjælland), Maribo Amt, Nakskov Afdeling (1) , 2. Afdeling (Kessel), 1. Kompagni, 2. Deling, 5. Gruppe

Notater

02-1945, Antaget i undergrundshæren.

Modstandsaktivitet

Militærgruppe

Kildehenvisninger

Rigsarkivet, 1035-061, Styrkeliste for Nakskov Afdeling I, Pk. V-5, s. 44-45

Nekrolog i Århus Stiftstidende, 15. november 2009:

Elisabeth Sigrid Margrethe Dybbroe

Elisabeth »Bette« Sigrid Margrethe Dybbroe, Hornslet, er død, 87 år.

Elisabeth Dybbroe stammede fra Vordingborg. Hun voksede op med en tre år ældre bror, som endnu lever.

Hun arbejdede først som barneplejerske, men uddannede sig derefter til økonoma. Lige efter krigen rejste hun med Røde Kors til Wien, hvor hun et års tid lavede mad til de udhungrede wienerbørn.

Da hun kom hjem, giftede hun sig i 1947 med Axel Dybbroe, som hun da havde været kæreste med i 10 år. De boede i København, til han blev færdig som forstkandidat, hvorefter han blev skovrider ved Novopan i Pindstrup. De boede først i Pindstrup siden i Rodskov og fra 1958 i Hornslet, hvor de tre døtre voksede op.

Elisabeth og Axel Dybbroe blev skilt i 1970, og hun blev boende i huset i Hornslet.Hun arbejdede i nogle år på kontor i Frandsens Trælasthandel og derefter på Kofoeds Møbelfabrik, hvorfra hun gik på pension.

Elisabeth Dybbroe havde et lyst sind og var meget foretagsom. Hun havde en stor retfærdighedssans, og skrev mange læserbreve, hvor hun udtrykte sin kritik, når myndighederne efter hendes mening svigtede. Også statsministeren gik hun i rette med. Da hun hørte om frysende børn i Mongoliet, kastede hun sig ud i et større strikkeprojekt, der i årenes løb blev til mange sweatre.

Hun dyrkede sport det meste af livet. Som 53-årig foretog hun for første gang et baglæns hovedspring. Børnebørnene var nu mere imponerede over hendes evner til at pifte i fingrene. Hun glemte heller ikke sine færdigheder som økonoma og bagte, syltede og regerede til glæde for familien.

Hun var solnyder og rejste i mange år sydpå sammen med en veninde. I 1998 solgte hun det store hus og flyttede til Kringelvej. I marts i år kom hun på plejehjem.