Henrich Christensen

M, f. 11 juli 1756, d. 28 august 1818
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Henrich Christensen var gårdmand i Hallenslev Mark, Hallenslev, Løve, Holbæk. Han blev døbt 11 juli 1756 i Hallenslev, Løve, Holbæk. Henrich blev gift 21 juni 1776 med Johanne Marie Pedersdatter. Henrich Christensen døde 28 august 1818 i Hallenslev, Løve, Holbæk, i en alder af 62 år. Han blev bisat fra Hallenslev, Løve, Holbæk, 2 september 1818.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Hallenslev, Løve, Holbæk1
Folketælling1801Hallenslev, Løve, Holbæk2

Barn af Henrich Christensen og Johanne Marie Pedersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrich Christensen, 30, M, Gift, Hosbond, Bonde og Gaard Beboere, Hallenslev, , 1
    Johanne Pedersdatter, 29, K, Gift, Madmoder, , Hallenslev, , 1
    Christiane Henrichsdatter, 10, K, Ugift, Deres Børn, , Hallenslev, ,
    Hans Henrichsen, 8, M, Ugift, Deres Børn, , Hallenslev, ,
    Christen Henrichsen, 4, M, Ugift, Deres Børn, , Hallenslev, ,
    Peder Henrichsen, 1, M, Ugift, Deres Børn, , Hallenslev, ,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Henrich Christensen, 45, M, Gift, huusbonde, bonde og gaardbeboer, , 1
    Johane Marie Pedersdatter, 42, K, Gift, hands kone, , , 1
    Hans Henrichsen, 22, M, Ugift, deres børn
    Christian Henrichsen, 24, M, Ugift, deres børn
    Christen Henrichsen, 19, M, Ugift, deres børn
    Peder Henrichsen, 14, M, Ugift, deres børn
    Ane Marie Henrichsdatter, 6, K, Ugift, deres børn.

Marianne Wøldike Schmith

K
Senest redigeret=14 Jan 2009
     Marianne Wøldike Schmith er datter af Kaj Gustav Wøldike Schmith og Esther Rigmor Skjoldager.
Far-Nat*Kaj Gustav Wøldike Schmith f. 31 Dec 1919, d. 6 Nov 1988
Mor-Nat*Esther Rigmor Skjoldager f. 27 Jun 1924, d. 20 Dec 2005

Abraham Frederichsen

M, f. 1719, d. 10 marts 1792
Senest redigeret=23 Mar 2013
     Abraham Frederichsen var husmand og slagter i Slaglille, Alsted, Sorø. Han blev født i 1719 i Slaglille, Alsted, Sorø. Han er nævnt i sin faders skifte 21 november 1733.1 Han er nævnt i sin moders skifte
2 oktober 1736.2 Abraham blev gift før 1742 i Slaglille, Alsted, Sorø, med Mette Isaksdatter. Abraham Frederichsen døde 10 marts 1792 i Slaglille, Alsted, Sorø. Hans ejendele blev skiftet 10 marts 1792.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1771Slaglille, Alsted, Sorø4
Folketælling1787Slaglille, Alsted, Sorø5

Børn af Abraham Frederichsen og Mette Isaksdatter

Kildehenvisninger

  1. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Friderik Rasmussen gmd i Slaglille ( Frederich Rasmussen ) 21 Nov 1733 pg 739
    WIFE: Ane Christensdtr
    CH: Jens Frederichsen 28
    Bertel Frederichsen 24
    Christian Frederichsen 22
    Abraham Frederichsen 14
    Else Marie Frederichsdtr 12.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Ane Christensdtr enke i Slaglille 2 Oct 1736 pg 21
    HUSB: Frederich Rasmussen (dod)
    CH: Jens Frederichsen 34 ungkarl i home
    Bertel Frederichsen 26 landsoldat tiene i Slaglille
    Christen Frederichsen 21 tiene i Sartzebroe Molle
    Abraham Frederichsen 18 home
    Else Marie Frederichsdtr 15 tiene i home.
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Abraham Frederichsen inds i Slaglille 10 Mar 1792 pg 19b
    2 WIFE: Sidse Larsdtr
    CH: Mette Abrahamsdr
    1 WIFE: Mette Isaachsdr
    CH: Isaach Abrahamsen gmd i Pedersborg
    Jacob Abrahamsen gmd & sognefoged i Pedersborg
    Abraham Abrahamsen hmd i Slaglille
    Soren Abrahamsen serv w/ professor Holst i Soroe
    Kirsten Abrahamsdr
    Karen Abrahamsdr both i Liunge
    w.gd: Jens Pedersen gmd i Slaglille.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mandens_navn     : Abraham Fridricsen
    Mandens_erhverv     : Slagter
    Mandens_alder     : 55
    Mandens civilstand     : Gift
    Mand død (ja/nej)     : Nej
    Hustru død (ja/nej)     : Nej
    Mandens nr. ægteskab     : 1
    Hustrus alder     : 54
    Hustrus civilstand     : Gift
    Kildestednavn     : 1
    Hustrus nr. ægteskab     : 1.
         
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Abraham Friderichsen, 72, M, Gift, Mand, Huusmand og Slagter, 2
    Sidsel Larsdatter, 40, K, Gift, Hans Kone, 1.

Mette Isaksdatter

K, f. cirka 1714, d. før 1787
Senest redigeret=13 Mar 2011
     Mette Isaksdatter blev født cirka 1714 i Slaglille, Alsted, Sorø. Mette blev gift før 1742 i Slaglille, Alsted, Sorø, med Abraham Frederichsen. Mette Isaksdatter er nævnt i sin moders skifte mellem 24 maj 1752 og 1 juli 1752.1 Hun døde før 1787.

Børn af Mette Isaksdatter og Abraham Frederichsen

Kildehenvisninger

  1. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Karen Nielsdtr i Slaglille 24 May/1 Jul 1752 pg 184
    2HUSB: Ole Hansen hmd
    1HUSB: Isach ....
    CH: Niels Isachsen
    Lars Isachsen
    Mette Isachsdr = Abraham Frederichsen i Slaglille.

Lise Olsdatter

K, f. cirka 1827
Senest redigeret=15 Nov 2007
     Lise Olsdatter blev født cirka 1827 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Lise blev gift 28 september 1850 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Søren Jensen.

Barn af Lise Olsdatter og Søren Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Pedersen, 29, M, Gift, Hjulmand,
    Ane Kirstine Andersdatter, 36, K, Gift, Kone,
    Birthe Olsdatter, 10, K, Ugift, deres Barn,
    Lise Olsdatter, 7, K, Ugift, deres Barn,
    Ole Nielsen, 3, M, Ugift, deres Barn,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Magdalus Cold, 30, M, Ugift, Forvalter, København,
    Emilie Severine Pedersen, 28, K, Ugift, Husholderske, København,

    Lise Olsdatter, 24, K, Ugift, Tjenestefolk, Hørsholm,.

Søren Jensen

M, f. 19 oktober 1828, d. efter 1890
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Søren Jensen var husmand i Vallerød, Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Han blev døbt 19 oktober 1828 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg. Søren blev gift 28 september 1850 i Hørsholm, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Lise Olsdatter. Søren Jensen døde efter 1890.

Barn af Søren Jensen og Lise Olsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Jens Sørensen, 43, M, Gift, Huusmand,lever af sin Jordlod,
    Maren Hansdatter, 42, K, Gift, hans Kone,
    Hans Jensen, 13, M, Ugift, deres Barn,
    Søren Jensen, 6, M, Ugift, deres Barn,
    Lars Jensen, 2, M, Ugift, deres Barn,
    Inger Jensdatter, 15, K, Ugift, deres Barn,
    Sophie Jensdatter, 10, K, Ugift, deres Barn,
    Gjertrud Jensdatter, 7, K, Ugift, deres Barn,, Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Sørensen, 50, M, Gift, Huusmand lever af sin Jordlod,
    Maren Hansdatter, 49, K, Gift, hans Kone
    Søren Jensen, 12, M, Ugift, deres Børn
    Lars Jensen, 7, M, Ugift, deres Børn
    Sophie Jensdatter, 16, K, Ugift, deres Børn
    Gjertrud Jensdatter, 14, K, Ugift, deres Børn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mette Pedersdatter, 31, K, Enke, gaardmands Enke, Her i sognet

    Søren Jensen, 17, M, Ugift, Tjenestefolk, Her i sognet.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peder Jensen, 33, M, Gift, Gårdmand, husfader, Søllerød Sogn,
    Johanne Sophie Poulsdatter, 34, K, Gift, Hans Hustru, Hørsholm,

    Søren Jensen, 22, M, Ugift, Tjenestefolk, Farum Sogn,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Jensen, 51, M, Gift, Husmand Arbejder i Agerbrug, Farum Sogn Frederiksborg Amt, ,
    Lise Jensen, 53, K, Gift, Hans Hustru, Hørsholm Sogn Frederiksborg Amt, ,

    Jens Sørensen, 28, M, Gift, Indsidder, Arbejder i Agerbrug, Hørsholm Sogn Frederiksborg Amt, ,
    Johanne Sørensen, 33, K, Gift, Hustru, Farum Sogn Frederiksborg Amt, ,
    Ane Sofia Malvina Sørensen, 1, K, Ugift, Deres Barn, Hørsholm Sogn Frederiksborg Amt, ,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Jensen, 61, M, Gift, Husfader, Stavnsholdt?, , Husejer
    Elise Jensen, 63, K, Gift, Husmoder, Vallerød, ,
    Elisa Sørensen, 6, K, Ugift, Barn, Avedøre, , Faderens for tiden i København
    Sophus Einar Sørensen, 3, M, Ugift, Barn, Vallerød, , Faderen for tiden i København.

Viliam Valdemar Andersen

M, f. cirka 1869
Senest redigeret=8 Sep 2012
     Viliam Valdemar Andersen blev født cirka 1869 i København. Han var søn af Hans Peder Andreassen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Prins Jørgens Gade 3, København1
Folketælling1885Prins Jørgens Gade 3, København2
Folketælling1890Stengade 9, København3
Far-Nat*Hans Peder Andreassen f. 26 Aug 1836, d. 1 Okt 1891

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 44, Gift, Husfader, Detailhandler, Mehren Sogn
    Ane Sophie Andersen, 31, Gift, hans Hustru, , Stausholt
    Anna Caroline Andersen, 14, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Villiam Valdemar Andersen, 11, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Laura Frederikke Henriette Andersen, 8, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Marie Christine Andersen, 2, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Peter Frederik Andersen, 1, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 48, M, Gift, Husfader, Detailhandler, ??en Sogn, Præstø Amt, 21, København,
    Ane Sophie Andersen, 36, K, Gift, Husmoder, Stavnsholh, Frb. Amt, 22,
    Viliam Valt. Andersen, 16, M, Ugift, Barn, København
    Laura Frederikke Andersen, 13, K, Ugift, Barn, København
    Marie Kristine Andersen, 7, K, Ugift, Barn, København
    Peter Fred. R. Andersen, 6, M, Ugift, Barn, København
    Christian Fred. Andersen, 4, M, Ugift, Barn, København
    Ane Sophie Andersen, 2, K, Ugift, Barn, København
    Carl Thorvald Andersen, under 1 aar, M, Ugift, Barn, København.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Laura Frederikke Henriette Andersen

K, f. cirka 1872
Senest redigeret=8 Sep 2012
     Laura Frederikke Henriette Andersen blev født cirka 1872 i København. Hun var datter af Hans Peder Andreassen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Prins Jørgens Gade 3, København1
Folketælling1885Prins Jørgens Gade 3, København2
Folketælling1890Stengade 9, København3
Far-Nat*Hans Peder Andreassen f. 26 Aug 1836, d. 1 Okt 1891

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 44, Gift, Husfader, Detailhandler, Mehren Sogn
    Ane Sophie Andersen, 31, Gift, hans Hustru, , Stausholt
    Anna Caroline Andersen, 14, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Villiam Valdemar Andersen, 11, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Laura Frederikke Henriette Andersen, 8, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Marie Christine Andersen, 2, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Peter Frederik Andersen, 1, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 48, M, Gift, Husfader, Detailhandler, ??en Sogn, Præstø Amt, 21, København,
    Ane Sophie Andersen, 36, K, Gift, Husmoder, Stavnsholh, Frb. Amt, 22,
    Viliam Valt. Andersen, 16, M, Ugift, Barn, København
    Laura Frederikke Andersen, 13, K, Ugift, Barn, København
    Marie Kristine Andersen, 7, K, Ugift, Barn, København
    Peter Fred. R. Andersen, 6, M, Ugift, Barn, København
    Christian Fred. Andersen, 4, M, Ugift, Barn, København
    Ane Sophie Andersen, 2, K, Ugift, Barn, København
    Carl Thorvald Andersen, under 1 aar, M, Ugift, Barn, København.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Kirstine Marie Malvine Andersen

K, f. 14 april 1877
Senest redigeret=5 Jun 2017
     Kirstine Marie Malvine Andersen blev født 14 april 1877 i København. Hun var datter af Hans Peder Andreassen og Ane Sofie Wøldike. Kirstine blev gift 24 maj 1918 i Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, København, med Jens Christian Rommel Hansen, søn af Frederik Christian Hansen og Anne Christine Rommel.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Prins Jørgens Gade 3, København2
Folketælling1885Prins Jørgens Gade 3, København3
Folketælling1890Stengade 9, København1
Bolig1 november 1893Schacksgade 5, København4
Bolig1 maj 1894Bartholinsgade 11, København4
Bolig1 maj 1900Ryesgade 10, København4
Bolig1 november 1900Fredensgade 13, København4
Bolig1 maj 1902Bartholinsgade 11, København4
Bolig25 juni 1902Hellerup, København4
Bolig13 august 1902Bartholinsgade 11, København4
Bolig1 november 1902Århusgade 50, København4
Bolig4 november 1903Bartholinsgade 11, København4
Bolig8 januar 1904Saxogade 35, København4
Folketælling1906Bartholinsgade 11, København5
Bolig1 november 1908Århusgade 41, København4
Bolig1 november 1909Højdevej 6, København4
Folketælling1911Højdevej 6, København1
Bolig1 maj 1912Lombardigade 15, København4
Bolig1 november 1913Pilestræde 52, København4
Boligfør 1 november 1915Møllegade 11, København4
Bolig1 november 1915Gentoftegade 10, Gentofte, Sokkelund, København4
Far-Nat*Hans Peder Andreassen f. 26 Aug 1836, d. 1 Okt 1891
Mor-Nat*Ane Sofie Wøldike f. 17 Okt 1848, d. 21 Jan 1913

Familie: Kirstine Marie Malvine Andersen og Jens Christian Rommel Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 44, Gift, Husfader, Detailhandler, Mehren Sogn
    Ane Sophie Andersen, 31, Gift, hans Hustru, , Stausholt
    Anna Caroline Andersen, 14, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Villiam Valdemar Andersen, 11, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Laura Frederikke Henriette Andersen, 8, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Marie Christine Andersen, 2, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Peter Frederik Andersen, 1, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 48, M, Gift, Husfader, Detailhandler, ??en Sogn, Præstø Amt, 21, København,
    Ane Sophie Andersen, 36, K, Gift, Husmoder, Stavnsholh, Frb. Amt, 22,
    Viliam Valt. Andersen, 16, M, Ugift, Barn, København
    Laura Frederikke Andersen, 13, K, Ugift, Barn, København
    Marie Kristine Andersen, 7, K, Ugift, Barn, København
    Peter Fred. R. Andersen, 6, M, Ugift, Barn, København
    Christian Fred. Andersen, 4, M, Ugift, Barn, København
    Ane Sophie Andersen, 2, K, Ugift, Barn, København
    Carl Thorvald Andersen, under 1 aar, M, Ugift, Barn, København.
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, 5 levende og et dødt barn.
    Ane Sofie ejede ejendommen.

Peter Frederik Ludvig Andersen

M, f. 29 januar 1879, d. før 1916
Senest redigeret=10 Sep 2012
     Peter Frederik Ludvig Andersen var maskinarbejder. Han blev født 29 januar 1879 i København. Han var søn af Hans Peder Andreassen og Ane Sofie Wøldike. Peter blev gift med Henriette Christine Jacobsen, datter af Anders Peter Wendelboe Jacobsen og Dorthea Christine Mikkelsen. Peter Frederik Ludvig Andersen døde før 1916.
Far-Nat*Hans Peder Andreassen f. 26 Aug 1836, d. 1 Okt 1891
Mor-Nat*Ane Sofie Wøldike f. 17 Okt 1848, d. 21 Jan 1913

Børn af Peter Frederik Ludvig Andersen og Henriette Christine Jacobsen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 44, Gift, Husfader, Detailhandler, Mehren Sogn
    Ane Sophie Andersen, 31, Gift, hans Hustru, , Stausholt
    Anna Caroline Andersen, 14, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Villiam Valdemar Andersen, 11, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Laura Frederikke Henriette Andersen, 8, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Marie Christine Andersen, 2, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn
    Peter Frederik Andersen, 1, Ugift, deres Barn, , Kjøbenhavn.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 48, M, Gift, Husfader, Detailhandler, ??en Sogn, Præstø Amt, 21, København,
    Ane Sophie Andersen, 36, K, Gift, Husmoder, Stavnsholh, Frb. Amt, 22,
    Viliam Valt. Andersen, 16, M, Ugift, Barn, København
    Laura Frederikke Andersen, 13, K, Ugift, Barn, København
    Marie Kristine Andersen, 7, K, Ugift, Barn, København
    Peter Fred. R. Andersen, 6, M, Ugift, Barn, København
    Christian Fred. Andersen, 4, M, Ugift, Barn, København
    Ane Sophie Andersen, 2, K, Ugift, Barn, København
    Carl Thorvald Andersen, under 1 aar, M, Ugift, Barn, København.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, 5 levende og et dødt barn.
    Ane Sofie ejede ejendommen.

Christian Ferdinand Andersen

M, f. 25 september 1880
Senest redigeret=30 Mar 2015
     Christian Ferdinand Andersen var jernbanearbejder, senere brandmand. Christian blev gift med Anna Sofie (?) Christian Ferdinand Andersen blev født 25 september 1880 i København. Han var søn af Hans Peder Andreassen og Ane Sofie Wøldike. Christian Ferdinand Andersen blev døbt 19 november 1880 i København. Han afsluttede sin værnepligt 15 juni 1901. Christian blev gift 12 november 1907 i Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 19, København, med Ellen Wagner, datter af Johan Frederik Wagner og Antoinette Frederikke Lundberg.1
Far-Nat*Hans Peder Andreassen f. 26 Aug 1836, d. 1 Okt 1891
Mor-Nat*Ane Sofie Wøldike f. 17 Okt 1848, d. 21 Jan 1913

Familie: Christian Ferdinand Andersen og Anna Sofie (?)

Børn af Christian Ferdinand Andersen og Ellen Wagner

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 48, M, Gift, Husfader, Detailhandler, ??en Sogn, Præstø Amt, 21, København,
    Ane Sophie Andersen, 36, K, Gift, Husmoder, Stavnsholh, Frb. Amt, 22,
    Viliam Valt. Andersen, 16, M, Ugift, Barn, København
    Laura Frederikke Andersen, 13, K, Ugift, Barn, København
    Marie Kristine Andersen, 7, K, Ugift, Barn, København
    Peter Fred. R. Andersen, 6, M, Ugift, Barn, København
    Christian Fred. Andersen, 4, M, Ugift, Barn, København
    Ane Sophie Andersen, 2, K, Ugift, Barn, København
    Carl Thorvald Andersen, under 1 aar, M, Ugift, Barn, København.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Anna Sofie Klaudine Andersen

K, f. 27 november 1882
Senest redigeret=10 Feb 2014
     Anna Sofie Klaudine Andersen blev født 27 november 1882 i Stengade 9, København. Hun var datter af Hans Peder Andreassen og Ane Sofie Wøldike. Anna Sofie Klaudine Andersen blev døbt 16 februar 1883 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København, bevidnet af Johan Julian Wøldike.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Prins Jørgens Gade 3, København2
Folketælling1890Stengade 9, København3
Bolig1 november 1896Bartholinsgade 11, København4
Bolig11 maj 1898Vendersgade 29, København4
Bolig1 maj 1900Bartholinsgade 11, København4
Bolig14 januar 1901Nyhavn 69, København4
Bolig3 november 1901Nørre Voldgade 88, København4
Bolig9 december 1901Bartholinsgade 11, København4
Folketælling1906Bartholinsgade 11, København5
Bolig1 maj 1907Skydebanegade 6, København4
Bolig17 september 1907Holsteinsgade 49, København4
Far-Nat*Hans Peder Andreassen f. 26 Aug 1836, d. 1 Okt 1891
Mor-Nat*Ane Sofie Wøldike f. 17 Okt 1848, d. 21 Jan 1913

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 48, M, Gift, Husfader, Detailhandler, ??en Sogn, Præstø Amt, 21, København,
    Ane Sophie Andersen, 36, K, Gift, Husmoder, Stavnsholh, Frb. Amt, 22,
    Viliam Valt. Andersen, 16, M, Ugift, Barn, København
    Laura Frederikke Andersen, 13, K, Ugift, Barn, København
    Marie Kristine Andersen, 7, K, Ugift, Barn, København
    Peter Fred. R. Andersen, 6, M, Ugift, Barn, København
    Christian Fred. Andersen, 4, M, Ugift, Barn, København
    Ane Sophie Andersen, 2, K, Ugift, Barn, København
    Carl Thorvald Andersen, under 1 aar, M, Ugift, Barn, København.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, 5 levende og et dødt barn.
    Ane Sofie ejede ejendommen.

Carl Thorvald Andersen

M, f. cirka 1884, d. før 1890
Senest redigeret=9 Sep 2012
     Carl Thorvald Andersen blev født cirka 1884 i København. Han var søn af Hans Peder Andreassen og Ane Sofie Wøldike. Carl Thorvald Andersen døde før 1890.

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Prins Jørgens Gade 3, København1
Far-Nat*Hans Peder Andreassen f. 26 Aug 1836, d. 1 Okt 1891
Mor-Nat*Ane Sofie Wøldike f. 17 Okt 1848, d. 21 Jan 1913

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Peter Andersen, 48, M, Gift, Husfader, Detailhandler, ??en Sogn, Præstø Amt, 21, København,
    Ane Sophie Andersen, 36, K, Gift, Husmoder, Stavnsholh, Frb. Amt, 22,
    Viliam Valt. Andersen, 16, M, Ugift, Barn, København
    Laura Frederikke Andersen, 13, K, Ugift, Barn, København
    Marie Kristine Andersen, 7, K, Ugift, Barn, København
    Peter Fred. R. Andersen, 6, M, Ugift, Barn, København
    Christian Fred. Andersen, 4, M, Ugift, Barn, København
    Ane Sophie Andersen, 2, K, Ugift, Barn, København
    Carl Thorvald Andersen, under 1 aar, M, Ugift, Barn, København.

Åse Minna Emma Bock1

K, f. 27 januar 1904
Åse Leifer fortæller i sine erinderinger ”Under regnbuen” fra 1972

I barndomshjemmet kom Johan Skjoldborg, Henrik Malberg, Axel Frische, Peter Fjelstrup, Storm Petersen, Peter Sabroe, billedhuggeren Kaj Nielsen og Knud Rasmussen.

Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

Leifer
Frue, Husmoder
Region VI (København)

Modstandsaktivitet

Ruteaktivitet (hjælper)

Under jorden i Borgergade (Carlo Christensen), s. 17, 19
Senest redigeret=25 Jul 2020
     Åse Minna Emma Bock var forfatterinde. Hun blev født 27 januar 1904 i Halmstad, Halland. Hun var datter af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby. Åse Minna Emma Bock var i 1919 ansat ved KTAS' regnskabsafdeling i København. Hun medstifter af tidsskriftet Clarté 18 november 1925. Hun medstifter af Internationale Røde Hjælps afdeling i Danmark i 1927. Åse blev gift 12 september 1928 i Frederiksværk Rådhus, Rådhuspladsen 1, Frederiksværk, med Vilhelm Leifer, søn af Andreas Rahbe Leifer og Mathilde Anette Georgine Lorentze Henriksen. Åse Minna Emma Bock var i 1949 indehaver af Boco Plastic. Hun ejer af gården Pedersdal i Bøtø mellem 1962 og 1966. Hun var 3 november 1962 medstifter og medejer af Anglo-Swiss-Electronic A/S, Frederiksberg. Hun var fra 1 maj 1986 til 2 august 1989 bestyrelsesmedlem i Assistancebureauet Hofftext Aps.
Far-Nat*Orla Mikael Bock f. 26 Dec 1872, d. 27 Maj 1930
Mor-Nat*Ragnhilda Fauerby f. 1 Mar 1875, d. 14 Feb 1919

Børn af Åse Minna Emma Bock og Vilhelm Leifer

Kildehenvisninger

  1. [S211] Åse Leifer, Under regnbuen.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Vilhelm Leifer1,2,3,4,5,6,7

M, f. 12 juni 1904, d. 26 april 1993
Fra Frihedsmuseets Modstandsdatabase:

Vilhelm Leifer
Født 12-06-1904
Død 26-04-1993
Politifuldmægtig, Jurist
København
Region VI (København), Region V (Sjælland)

Modstandsaktivitet

Administration
Almen illegal aktivitet
Andet
Andet - Skaffede falske papirer via arbejdet på Visumkontoret
Kurer
Ruteaktivitet

De illegale sverigesruter 1943-45 - Studier i den maritime modstands historie (Henrik Dethlefsen), 25
De illegale sverigesruter 1943-45 - Studier i den maritime modstands historie (Henrik Dethlefsen), s. 25, 124
Efter drabet (Peter Øvig Knudsen), 164,183-186,188,193,194,196,198,199,202,206,207,210,220,221,223,225,284,364,365
Gads Leksikon Hvem var hvem 1940-1945 (Hans Kirchhoff m.fl. (red.)), s. 233f
Portræt af Jutta og Flemming Juncker (Peter Laursen), 15
Under jorden i Borgergade (Carlo Christensen), 5ff, 17

Leifers eget syn er fremlagt i erindringsbogen ”Min Tid” fra 1987

Han beretter selv, at han holdt kontakt med tyskerne lige fra besættelsens begyndelse og ved hjælp af frækhed, smidighed og gode tyskkundskaber: ”Tager man sig en gang imellem et glas øl sammen med fjenden, er det undertiden ganske nyttigt.”

Han beskriver det som, at han fandt anledninger til at gøre små tjenester til magtfulde tyskere, som gav en goodwill, der kunne benyttes til at hjælpe modstandsbevægelsen og til at redde flygtninge til Sverige i kraft af hans stilling på Visumkontoret.

Hans kritikere hævder, at han tog sig godt betalt herfor, og at han lod modstandsbevægelsens likvidatorer skaffe ham af med tyskere, der skulle have vidst for meget om, hvad de betegner som værnemageri og lyssky gerninger. Selv hævder han, at han organiserede hjælpen uden betaling og i mange tilfælde af egen lomme finansierede fattige jøders ophold hos mennesker, der gerne ville indkvartere dem, men ikke havde de økonomiske midler dertil.

Sammen med ritmester Jørgen Rantzau købte han skibet ”Mågen” til flygtningetransport ved at belåne sine livsforsikringspolicer. Det blev taget af tyskerne den 12. januar 1944.

Interessant nok fastholder Leifer, at Gilbert – som han skulle have ladet likvidere – havde været Danmark en god mand, som tilhørte den ikke-nazistiske opposition omkring Canaris og attentatmændene mod Hitler. Han antager, at det var tyskerne, der fik modstandsbevægelsen til at likvidere ham.
Fra "Kasler-Journal", websider tilhørende journalist Mogens Kasler

Den store guldtransport 25

Vilhelm Leifers og ritmester J. H. Rantzaus bådrute Mågen, modtog mange gaver; (6). Ritmester Rantzau kunne for øvrigt ikke føre et automobil. Vilhelm Leifer, politifuldmægtig, blev den 5. marts 1946 sigtet for manddrab 14. okt. 1944 på oberst i tysk hemmelig tjeneste, redaktør Horst Gilbert, dansk gift. Drabet på Gilbert var udført af tre likvidatorer, heraf Flammen og kvinden Two Gun Fanny, måske Ella von Cappeln, eller "frøken Lange" Gudrun Johansen. 

En af frøken Langes vagter, sandsynligvis selv morder ved andre drab, den 16-årige, senere chefredaktør for Kristeligt Dagblad, Bent A. Koch. 

Hvem var den tredie? Motivet er ukendt; (1). Den tredie var ritmester J. H. Rantzau, (6), dansk officer, meddeler til hærens efterretningstjeneste, agent for bl.a. Ligaen i Stockholm, og OSS, det senere CIA.

Hvad vidste Gilbert om Leifers økonomi? Leifers samarbejde med Gilbert/ Abwehr, og Hermann Seibold/Gestapo, skete: "i forståelse med J.H. Rantzau og Ebbe Munck, bekræftet af Mogens Fog"; (7). 

Seibold overlevede et attentat. Seibold og hans frue genkendte den ene af attantatmændene, "Ole B", som identisk med den, der få dage før attentatet afleverede et brev fra Leifer til Seibold. Heri undskyldte Leifer sin flugt til Sverige; (7). Ole B blev i 1946 dømt som anstifter af et ubegrundet stikkerdrab på en kvinde, en jødinde, der fik frarøvet sine guldsmykker; (8). Leifer hævder, at attentatet på Seibold skyldtes Flammen og J.H. Rantzau, uden at nævne Ole B; (6). Seibold påstod, at Leifer ønskede ham likvideret for at skjule deres samarbejde, og Seibolds betaling til Leifer; (8).

Attentater på tyske officerer forekom ikke, bortset fra to tilfælde. Leifer, Rantzau og Flammen var måske impliceret i dem begge? Frode Jakobsen kan frigive oplysninger om en likvidering.

Leifer beretter, at han som chef som visumkontoret udstedte visum til mange, der havde illegale opgaver i udlandet, undtagen til én, Frode Jakobsen, der ikke ville omskrive et ansøgningsskema; (6). 

Leifer hævder, at han i foråret 1944, da det polske spionagenet blev revet op i Danmark, sendte Flammen til Eckernförde nord for Kiel, for at hente en polsk kurer og følge ham til Sverige; (6).

Den 19. nov. 1948 myrdes fotohandler Vladimir Pinski i København. Han var agent for den polsk-britiske efterretningstjeneste. Dette mord omtaler Leifer, ikke, i sin bog i 1987: (6).

Da Leifer i 1946 blev beskyldt for mordet på Jane Horney, foruden Gilbert, dementerede polisindendant Martin Lundquist i radioen samme dag: "Det er ikke Leifer, der er morderen, eller den for mordet ansvarlige"; (6). Hvordan kunne Martin Lundquist vide det, da sagen Jane Horney i 1946 var et mysterium for polisen i Sverige?

Under afhøringen af Leifer 13. okt. 1944 lod en svensk politimand Leifer læse forhøret over Jane Horney, før han selv udtalte sig om hende. Til støtte for Leifers egen anmeldelse mod hende som spion, sendt til Martin Lundquist; (8).

Retssagerne omkrinq Leifer til 1948 afspejler tiden: Redaktør Leif Hendil, Ekstrabladet, havde været tøvende, men slog om, da Leifer havde besøgt ham. Hvad sagde Leifer til Hendil? Børge Outze støttede i Information: "En justitsminister, der lyver, er det nyttesløst at spørge".

Vennerne Flemming Juncker, Per Federspiel, Aage Schoch og kaptajn N.B. Schou, Ligaen, vidnede i retten med N.B. Schous ord: 

"Hr. Leifer er vores mand"; (6).

Leifers ven fra skoleårene, Flemming Juncker, SOE, tog i jan. 43, sig af en rapport på privat omvej til Gestapo, sendte den til Leifer, bad ham nedlægge protest over for Gestapo. Juncker modtog en undskyldning fra Gestapo.

Leifer hjalp Juncker med visum til Sverige; (5).

Hvem kunne og ville støtte Jane Horney?

I sept. 1943, fra ægteskab, luftangreb og nyhedsjagt i Berlin med ægtefællen, svensk journalist Herje Granberg, kom Jane Horney Granberg i kontakt med Horst Gilbert i København. Gilbert er med i officerskredsen omkring admiral Canaris, som advarede Danmark, han var chef for Abwehr, værnemagtens kontraspionage, (1), hængt efter attentatet på Hitler, juni 1944.

Gilbert henviste Jane Horney til Leifer vedrørende visum, og opfordrede hende til at kontakte redaktør Pavlov, attache ved den russiske legation i Stockholm. Sandsynligvis en tysk-russisk fredsføler. Kontakten Pavlov/Gilbert blev etableret 27. jan 1944; (7).

Et par dage forud mødtes Leifer og Jane Horney og Gilbert i Stockholm. Da var Leifer få dage før ankommet som flygtning. Fortalte Gilbert, Leifer om forsøget på fredsføleren til russerne? Nej, Leifer skriver, at Gilbert ville have ham tilbage til København; (6). Bad Gilbert, Leifer returbetale et stort beløb? Ville Gilbert undgå Leifersubversion af fredsføleren, efter attentatet på Seibold?

Jane Horney, kreativ, hjælpsom, attraktiv pige, 27 år, oplever at være den, der skal forbinde håb om fred fra januar 1944.

Nej, vil formentlig Frode Jakobsen svare: "Jane Horney fortalte, at hun ville lære russisk af Pavlov"; (11).

Hun oplyser polisen om mødet Pavlov/Gilbert; (8). Resultatet af denne og formentlig senere Gilbert/Pavlov-kontakt foreligger næppe oplyst. 

Har Frode Jakobsen eller regeringen og folketinget spurgt i Vesttyskland og Sovjet? Ole Askmanns film om russerne på Bornholm 1945-46, viste, at

Sovjet gerne taler om krigens hændelser. Derimod var englænderne og hovedparten af modstandsbevægelsen klart borgerligt antikommunistiske, imod en tysk-russisk fredsføler.

Frode Jakobsen hævder at han først, efter besættelsen kendte grundlaget for Jane Horneys død.

Påstanden er pur løgn. 1972, Frode Jakobsen: 

"I juli-august 1944 fortalte Flammen mig, at han fra englænderne i Stockholm via faldskærmsfolkene havde fået ordre til at dræbe Jane Horney. Flammen var overbevist om hendes skyld som spion og stikker. Jeg havde aldrig hørt damens navn før. Det er, hvad jeg kendte til sagen under krigen"; (2).
Her lyves groft. Taktik? Hvorfor? Frode Jakobsen talte ofte med Flammen og Citronen: "Med de to mødtes jeg en eller to gange om ugen indtil deres død"; (2). De døde i okt. 1944.

Razziaen på Forchammersvej 24. juli 44, sendte en chokbølge gennem Studenternes Efterretningstjeneste ved Arne Sejr, Bopa, Holger Danske, og, formentlig Frode Jacobsen. 

"Tom" fulgte Frode Jakobsen "fra Vandtårnet på Amager ud til Bernhard"; (4). Når Flammen var i Stockholm boede han hos Leifer; (6). De har talt om Leifers problemer: Jane Horney / Gilbert / Seibold / en polsk agent fra Eckernförde til Sverige. Flammen taler ofte med Frode Jakobsen. 11. aug. 1944 konfiskerer Nordentoft og Schou, Flammens pistol i Stockholm; (1).

29. aug. 1944 skriver Sveriges ambassadør, von Dardel, til den svenske udenrigsminister: "Jane Horney er dømt til døden ved en illegal domstol, Flammen skal eksekvere dommen".

I oktober 1944 var Ebbe Munch i København og traf Frode Jacobsen; (11). Sagen Jane Horney må være drøftet af hensyn til Sverige. Samtidig advarede Herman Dedichsen, akklimatiseret nordmand, ved arv aktionær i dagbladet Politiken, englænderne mod: "Tre desperados: Jakobsen, Houman og Arne Sørensen"; (2). 

Makaber virkelighed flyder sammen med rygter i Pløresund. Frode Jakobsen om Store Bjørn og Lille Bjørn: "Tvivlsomme frihedskæmpere, der pralede og slog mønt ved at sælge usandfærdige artikler til svenske aviser"; (2).

De to personer fulgte Jane Horney i toget fra Stockholm til Malmø, spiste sammen med hende, 19. jan. 1945, aftenen før mordet; (7). Den ene Bjørn fortalte at han havde skudt Jane Horney. Det fortrød han. Det fremkom da polisen 4. okt. 1947 foreholdt ham konsekvenserne:

"Och han fick tala i telefonen till Frode Jakobsen och skrek: Jag vill ha advokat, jag er oskyldig, hjalp"; (8). Den anden bjørn blev myrdet i 1968.

Det kan bero på rygter fra Leifer fra de 9 måneder, han sad indespærret i selskab med frikorpsfolk og tyske politifolk; (6). Hertil kom budbringere mellem parterne. Blandt dem Ole B. Og Roho, ansat i et forsikringsselskab, Leifer stiftede i 1945; (8).

Dertil rigeligt med penge, illegal eksport af minkskind, guld, m.v. En trafik der belastede de illegale ruter, men også var indtægtskilde. 

Modsat Leifer, der under krigen var værnemager i forlagsbranchen og medejer af et maskinfirma, (6), var Jane Horneys private forbrug kun småpenge.

Den store guldtransport 26

Gamle dokumenter fortæller nemlig, at 'Flammen' blandt andet udførte flere likvideringer for politiadvokat Vilhelm Leifer, lederen af det danske visumkontor.

I kraft af sin stilling havde Leifer et tæt samarbejde med ledende tyske officerer. Men ved at bruge 'Flammen' som håndlanger og udpege kontakterne som likvideringsmål, var Leifer i stand til at fjerne belastende vidner der kendte til hans egen dobbeltrolle og samarbejde med besættelsesmagten.

Venskabet mellem Leifer og 'Flammen' lignede mest af alt et far-søn forhold. 'Flammen' så op til Leifer og stolede blindt på ham, også når han gav ham likvideringslister.

Men for nogen af de overlevende frihedskæmpere, der i sin tid arbejdede tæt sammen med 'Flammen', er det i dag klart, at 'Flammen' i god tro lod sig bruge af Leifer.

Den unge frihedskæmper fulgte Leifers ordrer, - og myten fortæller, at 'Flammen' forestod ikke mindre end 22 likvideringer på ca. 12 måneder.

Ligaens kaptajn Schou og løjtnant S.A. Mathisen skriver 1. aug. 1944 til det svenske forsvars efterretningstjeneste et makværk af anbringender mod Jane Horney, delvis på grundlag af Lotte/Bodils oplysninger; (8). Mathisen var kriminalbetjent under Leifer, da Leifer var i sikkerhedspolitiet; (6).

Oplysningerne om Gilbert og Jane i Schou/Mathisens rapport skyldes Leifer og Lotte-Bodil. Lotte/Bodil, centralt placeret i modstandsbevægelsen, en af Duus Hansens telegrafister.

Efter Lotte/Bodils flugt fra Gestapo, hun løb ned ad trappen i Shellhuset, aug. 44, er hun telegrafist for Minestrone i Halsingborg; (1). Lotte/Bodil advarer mod Jane Horney Granberg i tidstypiske rapporter, hvor antagelser erstatter viden; (8). Lotte/Bodils bekymring kan være jalousi, Jørgen W og Jane Horney er forelskede. Ubegrundet påstår Lotte/Bodil, at Jane bl.a. er skyld i Gestapos razzia på Forchammersvej.
14. sep. 1944 flygter Lotte/Bodil til Sverige, afhøres 3. okt. af polisen: "Jørgen er svag for kvinder og sprit. Samma dag fru Granberg reste från Danmark blev "Tom", Robert Jensen, skjuten"; (8). 11. juli 1944 beskyldes Jane Horney for angiveri og spionage i Frie Danske, Svenska Dagbladet og Aftontidningen.

Verner Gyberg, "Tom" Robert Jensens kompagnon, såvel illegalt, som fag- ligt i Bang & Olufsen radioforretning, Gyberg & Jensen, København. Telegrafisten Duus Hansen var ingeniør hos B&O.

12. sept. er Jane Horney hos sine forældre i Stockholm. 22. sept. 44 skriver Leifer til polisen og anmelder Jane Horney som spion. Leifers anmeldelse til polisintendent Martin Lundquist, Polishuset, Stockholm; (7). "Jeg vidste der lå en likvidationsordre på hende fra begyndelsen af 1944". Bemærk foran, hvad den svenske ambassadør skrev til sin udenrigsminister den 29. august 1944.

En dødbringende anklage skubbes på plads: Fotos fra Stockholm visende Jane Horney og Heinz Thorners møde 22. aug. 1944. Et møde tilskyndet hende af handelslærlinge m.v. "studenterne" Erik Kjær, "mr. Andersen", og Arne Sejr, tilrettelagt af N.B. Schou, Ligaen. Et falsk bevis; (7).

Derpå fuldstændig grotesk: De samme fotos fremlægges af Herman Dedichsen i retten i 1947 i Leifer-sagen, som bevis mod Leifer og Jane Horney, på vej sammen til en tysk dames bopæl; (6).

Fra 22. sept. til 14. okt. 1944 sad Jane Horney fængslet. Blev afhørt om alle detaljer i hendes liv. Chokeret gør hun rede for sine rejser og færden fra dec. 1940 til juli 1944, bekendtskaber og økonomi.

Polisen: "Hun betragter sig som neutral svensk, halvt dansk"; (8). Hendes pas blev inddraget. Samme dag hun løslades, skydes Gilbert.

14. okt. møder Jane Horney "mr. Andersen", Erik Kjær, og dagen efter sender "mr. Andersen". Jane Horney et kilo chokolade. Mødet arrangeret af N.B. Schou.

Hvad sker i København?

Situationen var alvorlig. Gestapo kendte Frihedsrådets medlemmer. Kun Børge Houman og Frode Jakobsen på fri fod. Houman indlagt syg på hospital.

Politigeneral Pancke og hans medarbejder, Mayr Arnold, forstærkede nettet af egne agenter, fordi Abwehrs og Gestapos rapporter gik til Berlin, uden om Pancke; (8).

2. sept. 1944 arresteres Aage Schoch; 14. sept. flygter "Lotte" til Sverige; 19. sept. interneres det danske politi; 22. sept. Leifers brev til Stockholmpolisen; 3. okt. afhøres Lotte af polisen; 22. sept.- 14.okt. er Jane H. fængslet i Stockholm; 14. okt. arresteres Mogens Fog; 14. okt. falder Citronen; 14. okt. myrdes Gilbert; 18. okt. begår Flammen selvmord; 20. okt. falder Havbirk; 23. nov. likvideres Knud Skov, Erik Crone såres af Ligaens folk; Jørgen Staffeldt er i kz-lejr; Erling Foss i Sverige; Børge Outze løslades af Gestapo.

Den 28. maj 1957 fortalte Weiss, polisen: "Jeg er ikke overbevist om hendes skyld. Den følgende morgen kom likvidatoren Jens fuldkommen nedbrudt tilbage til Malmø. Ved Jens nervøse opførsel anede Jane hvad som forestod. Da hun gik op fra kahytten sagde hun til ham, at nu kunne han godt skyde hende, hvis det var meningen. Jens tabte kontrollen over sig selv og skød i desperation hende i baghovedet, da hun vendte ansigtet fra ham"; (8). Oplyser "Jens" og Max Weiss sandheden?

Leifer påstår at drabet skyldes en kvinde; (7). Efter likvideringen lå Max Weiss syg i tre dage; (8). Fordi han var chokeret? Fordi "Lotte/Bodil" skød Jane Horney? Og derfor "likvidator Jens" ophidselse? Jens var ikke ophidset da han kørte Bodil og Jane til Höganas via Hälsingborg, siger han; (7). Kørte Storebjørn og Lillebjørn med i bilen? Båden lå i Höganas ved Halsingborg. (7).

Lotte var telegrafist for Minestronen, Ligaen/SOE i Hälsingborg. (1) Er Lotte det: "højt betroede medlem af modstandsbevægelsen", som afhører Jane Horney ombord på båden, jvf. Frode Jakobsens erklæring 4. juli 19 46 til den svenske regering? Lotte, en pige, som sandsynligvis var jaloux på Jane Horney.

Rødhårede damer skulle agere som Jane Horney: Bodil/Lotte, der var med i båden. Lily Kjær, der slørede Jane Horneys ophold i Malmø. Ketty, Leifers veninde, tidligere danserinde på Apollo Teatret; (6).

Ketty var agent for gestapochef Karl Hoffmann, (7), og af gestapofolk påstået at være Flammens angiver; (8). Ketty var i kontakt med Max Weiss, der 5. dec. 44 gav hende en check på 20.000 d.kr.(7). Til hvad? Hvad er værdien af 20.000 d.kr 1944, omregnet til d.kr år 2002?

Og som i enhver spionthriller med agenter på kryds og tværs: Det seksuelle element. Leifer, polisen 13 okt 44: "Hon var spion om dagen och luder om natten".

Og i samme rapport: "Det var tydligt att Leifer på ålle satt ville forsoka stalla sig sjalv i så fordelaktig dager som mogligt"; (8).

6: Vilhelm Leifer, Min tid. 7: Erik Nørgård, Jane Horney, med 8: svenske polisrapporter.
Arkiver i Rigsarkivet fra kommissionsdomstole mv., der indgår i ministeriernes arkiver:

"Leifer-sagen": Kommissionsdomstol vedr. de af politifuldmægtig Vilh. Leifer fremsatte beskyldninger mod forskellige polititjenestemænd for deres holdning under besættelsen (kgl.res. 6.8. og 10.9.1948): Justitsmin. 6. Kt., j.nr. 1948/980.
Fra Peter Øvig Knudsens bog "Efter Drabet"

Uddrag af kapitlet 'Flammens far'

I Danmark fulgtes Vilhelm Leifers flugt i januar 1944 af dramatiske begivenheder. I de følgende uger blev et par af de mennesker, som kendte mest til hans samarbejde med tyskerne, udsat for attentatforsøg. 'Flammen' holdt i en periode Hubert Gilberts hjem under observation, men det lykkedes ikke at komme på skudhold. Til gengæld var det nær ved at lykkes for 'Citronen' at få likvideret Gilberts kvindelige medarbejder.

Siden 1942, da forfatteren Elisabeth Lorentzen kom til Danmark efter nogle år i Norge, havde hun udført arbejde for Hubert Gilbert, blandt andet oversættelser. Leifer havde som visumchef personligt hjulpet hende til at få en opholdstilladelse. Ved flere lejligheder havde Elisabeth Lorentzen overværet møder mellem Leifer og Gilbert og kendte derfor til deres samarbejde. Den 22. januar 1944 blev hun skudt ned i sin lejlighed af to Holger Danske-folk. Den ene var 'Citronen', der ved den lejlighed skal have været på sin første likvideringsopgave. 'Citronen' fortalte bagefter, at han havde tømt sin revolver i Elisabeth Lorentzen, uden at hun mistede bevidstheden. Alle - også Leifer - var dog bagefter sikre på, at Elisabeth Lorentzen måtte være død af de mange skud. I virkeligheden havde hun mirakuløst overlevet og var kort efter attentatforsøget blevet dansk gift. Efter besættelsen påtog modstandsbevægelsen - ved minister for særlige anliggender, Per Federspiel - sig ansvaret for likvideringsforsøget på Elisabeth Lorentzen, der angiveligt skulle have været til fare for modstandskampen. Senere dementerede ministeriet dog i vage vendinger denne beskyldning.

To uger efter Vilhelm Leifers flugt blev endnu en af hans vigtigste kontakter, spionagechef Seibold, alvorligt såret ved et attentat uden for sit hjem på Phistersvej i Charlottenlund. Attentatmanden var 'Flammen', der havde Jørgen Rantzau med for at udpege offeret.

Ifølge de svenske politiafhøringer af Seibold var han kort før likvideringsforsøget vendt tilbage fra en tjenesterejse til Berlin, og han havde allerede samme aften bemærket mistænkelige personer omkring sin bopæl. Næste morgen afleverede en ung mand et brev fra Leifer til ham. I brevet forklarede Leifer om sin flugt til Sverige og sluttede med at skrive, at han håbede, at han og Seibold efter krigen kunne træffes 'under bedre forhold'.

Tre dage senere blev Seibold skudt ned, da han forlod sin bopæl på vej til et møde med den rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best. Det lykkedes ham dog at få sin tjenestepistol frem og såre en af attentatmændene, før han selv sank til jorden.

Seibold blev bevidstløs indlagt på et hospital, hvor han efter at være kommet til bevidsthed straks advarede en række andre tyskere - en af dem var Hubert Gilbert - mod Leifer. Både Seibold og Gestapochef Hoffmann var overbeviste om, at Leifer fra Sverige havde beordret likvideringen, fordi Seibold kunne bevidne Leifers samarbejde med tyskerne. Hoffmann underbyggede teorien med, at Leifer var en af de ganske få, som kendte Seibolds hemmelige adresse - "vi var næppe mere end en håndfuld mennesker, der kendte den," har Leifer i øvrigt selv skrevet i sine erindringer. Også Hoffmanns chef, lederen af det tyske sikkerhedspoliti i Danmark, Otto Bovensiepen, forklarede efter besættelsen over for dansk politi, at Leifer efter hans mening stod bag likvideringsforsøgene på både Seibold og Elisabeth Lorentzen, fordi han "ville skaffe medvidere om sin virksomhed af vejen". Efter Bovensiepens opfattelse begyndte Leifer først at "samarbejde med modstandsbevægelsen, da spillet med tyskerne blev ham for farligt, og han derfor måtte dække sig."

En af kuglerne fra Seibolds tjenestepistol havde ramt 'Flammen' i underlivet. Stærkt blødende slap han dog væk fra stedet, og vennerne i Holger Danske fik ham indlagt på en privatklinik. Et røntgenbillede viste, at kuglen var gået gennem underlivet og ind i bækkenknoglen uden at forårsage alvorlige læsioner. Operation var ikke nødvendig, og efter et par dages indlæggelse kunne 'Flammen' forlade klinikken. Flere forskellige, herunder et par kvinder, har taget ansvaret for i den følgende tid at have plejet den sårede sabotør. Ifølge Leifer tog han i februar på fjorten dages rekreation i det leiferske hjem i Stockholm.
Henrik Johansen ønskede at høre noget mere om Afdeling D's arbejde på Københavns politigård.

I en replik udtrykte Stevnsborg forundring over, at den tyske spion i Danmark Louis von Kohl kunne nå så langt op i politiets rækker og blive chef for et underjordisk politikorps. Han var varmt anbefalet af chefen for dansk sikkerhedspoliti, Emil Strøbech. Stevnsborg karakteriserede chefen for det danske visumkontor Vilhelm Leifer for "gådefuld", uden at udbygge det nærmere.
Fra ”Blomster til Gilbert”:

Redaktør og Abwehr-major Hubert E. Gilbert blev dræbt af den danske modstandsbevægelse som den eneste tyske officer under Besættelsen. Kort forinden var han blevet betegnet som en meget farlig SS Standartenführer. Men dem, der kendte ham personligt undrede sig – han var jo erklæret anti-nazist og havde hjulpet både jøder og modstandsfolk på flugt.
 
Hvem var han i virkeligheden, denne Gilbert? Og hvorfor skulle han skydes?
 
Journalisten Henrik Krüger, der også er medforfatter til bogen Flugtrute Nord om topnazisters flugt gennem Danmark efter Anden Verdenskrig, har skrevet denne historiske roman om en af modstandskampens gåder og krigens gråtoner.

'Flammen' er en af de mest myteomspændte unge helte fra modstandskampen. Talrige er historierne om den unge mesterskyttes koldblodige aktioner og likvideringer. 'Flammen', med det borgerlige navn Bent Fauerschou-Hviid, kom som 22-årig i efteråret 1943 i kontakt med modstandsorganisationen Holger Danske, hvor han var aktiv til sin død i oktober året efter. Men billedet af 'Flammen' er måske mere sammensat. Gamle dokumenter fortæller, at 'Flammen' blandt andet udførte flere likvideringer for Vilhelm Leifer, leder af det danske visumkontor. Leifer havde under krigen et tæt samarbejde med ledende tyske officerer, og nogle af likvideringerne skulle ramme netop disse samarbejdspartnere - bl.a. den tyske leder af Skandinavisk Telegrambureau, Hubert Gilbert. De tyske officerer mente, at Leifer forsøgte at skaffe sig af med ubehagelige vidner til sit samarbejde med tyskerne.
Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-81

Klager ønskede genmæle overfor en tv-udsendelse. I udsendelsens speak blev der blandt andet bragt en oplysning om, at klagers far under besættelsen gav modstandsmanden "Flammen" en liste over, hvem han gerne ville have slået ihjel i København, herunder en tysk telegramredaktør, der efterfølgende blev dræbt.

Pressenævnet fandt, at den oplysning, der ønskedes genmæle over for, fremstod som et forsøg på en analyse og vurdering af et historisk handlingsforløb. Nævnet havde i den forbindelse bemærket, at klagers far, som var indblandet i retsopgøret efter Den Anden Verdenskrig, hverken ved denne lejlighed eller senere hen udtrykte sig klart om forholdet mellem ham og Flammen i relation til de likvideringer, der fandt sted under krigen. Nævnet fandt derfor, at der ikke var grundlag for et genmæle.

Tekstens ordlyd:

[K] har klaget til Pressenævnet over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle i anledning af et afsnit i en udsendelsesrække, der bar titlen "Med ret til at dræbe". Afsnittet, der blev sendt som 2. del, bar undertitlen "Flammen" og blev sendt på DR 2 den 28. marts 2004.

Udsendelsen omhandlede Bent Fauerschou-Hviid, kaldet "Flammen", der under besættelsen som modstandsmand likviderede et større antal stikkere. Udsendelsen var baseret på Peter Øvig Knudsens bogen "Efter drabet", som udkom i 2001.

I udsendelsen hed det blandt andet:

Speak: "Efter arrestationen af John havde Flammen overtaget Johns illegale kontakter på Politigården. En af dem blev en ny faderfigur for ham og kom til at spille en stor og dobbelttydig rolle resten af hans liv. Flammens nye faderfigur var en ledende politimand, [A].

Tidligere modstandsmand Gunnar Dyrberg: Vi har aldrig talt med [A]. Det må jeg straks sige. Det var en af Flammens gode forbindelser på Politigården. Han var jo politiadvokat og kunne skaffe ham mange oplysninger og hjælpe ham med udrejsetilladelser - hvad nu sådan en kunne, ikke. Og ham stolede Flammen meget på. Det gjorde han.

Interviewer: Hvorfor kalder du ham Flammens åndelige far?

G.D.: Det var ham, Flammen altid hældede sig til, ikke. Flammen var jo i virkeligheden ikke så gammel. Han var ikke så moden, som vi troede. Det var han ikke.

Interviewer: Kunne du ikke fortælle hvilken rolle, [A] havde under besættelsen?

Tidligere politifuldmægtig og modstandsmand Volmer Nissen: Han var chef for visumkontoret. Det vil sige, alle rejser til Sverige skulle igennem ham, og han arbejdede selvfølgelig sammen med tyskerne, forelagde tyskerne, og hvis de så kunne godkende og sådan noget. Det var hans rolle.

Interviewer: Og hvilken indflydelse gav det ham?

V.N.: En enorm indflydelse. Fordi tyskerne var jo også korrupte. Og de kunne hjælpe… det var den ene hånd, der vaskede den anden, ikke. Han var et højt begavet menneske. Det er der ingen tvivl om. Han havde en meget hurtig hjerne. Men altså han havde ingen selvkritik og en meget fordelagtig opfattelse af sig selv. Men altså bortset fra det så var han en farlig mand, fordi han var dygtig. Og han havde en masse kontakter.

Interviewer: Han havde kontakter til begge sider?

V.N.: Ja, ja.

Speak: I januar 1944 måtte [A] flygte til Sverige. Hans dobbeltrolle med kontakter til både modstandsfolkene og flere af de ledende gestapoofficerer havde fået jorden til at brænde under ham. I de kommende måneder besøgte Flammen ofte [A] i det fri Sverige. Med sig hjem fra opholdene i Stockholm fik Flammen besked om, hvem [A] gerne ville have slået ihjel hjemme i det besatte København.

G.D.: [A] kendte jo hele den dersens kreds af misliebige mennesker, ikke.

Interviewer: Men du har jo engang fortalt, at han kom tilbage fra Sverige med en liste fra [A].

G.D.: Jamen, det er også rigtigt. Det er også rigtigt.

Interviewer: Og hvad stod der på den liste?

G.D.: Der stod nogle navne. Det gjorde der.

Interviewer: Kan du huske nogen af navnene?

G.D.: Ja, der stod blandt andet Gilbert og Erik V. Petersen og nogle flere. Jeg kan sgu ikke huske, hvad det var for nogen.

Interviewer: Og det opfattede Flammen som besked om, at de sku´ slås ihjel?

G.D.: Ja, at der var grund til det, ja, det er klart.

Tidligere modstandsmand Jørgen Kieler: Jeg tror egentlig, at han som helhed regnede med, at de ordrer, han fik, var velbegrundede, og jeg tror ikke, at han satte sig hen og forestillede sig, at han selv skulle finde ud af, om det var berettiget det her eller ej. Han handlede efter ordrer.

Interviewer: Og det indebærer en risiko for at udføre en forkert ordre?

J.K.: Jeg tror, han optrådte som soldat i den sammenhæng - det tror jeg.

Speak: Nogle af de mennesker, som [A] opfordrede Flammen til at likvidere, var tyskere, som [A] selv havde arbejdet sammen med i sin tid som politichef i København. Et eksempel på et af ofrene på [A]s likvideringsliste er Hubert Gilbert. Gilbert var redaktør af Skandinavisk Telegrambureau med kontorer her på Sortedams Dossering.

Interviewer: Havde [A] nogen grund til at ønske, at Hubert Gilbert blev slået ihjel?

V.N.: Ja, han havde arbejdet sammen med ham og trykt bøger til den tyske værnemagt. Det er værnemageri, når man ikke har fået tilladelse, og det vil medføre hans afsked fra det danske politi. Og det var en af grundene. Og den anden grund var jo - den samme udmærkede - at hvis han bliver skudt, så kan han ikke vidne mod [A].

Speak: Det lykkedes ikke for Flammen og hans ensomme ulve at komme på skudhold af Hubert Gilbert. I stedet gav Flammen nu opgaven til en kvinde, Ella von Cappelen. Hun havde tidligere hjulpet de ensomme ulve, da hun mødte op med en stofrulle før likvideringen af Hedvig Delbo. Flammen instruerede Ella von Cappelen i, hvordan hun skulle likvidere Gilbert.

Speak: Gestapo intensiverede nu jagten på Flammen. For efter ordre fra [A] havde Flammen ikke alene stået bag likvideringen af Gilbert, men også forsøg på at likvidere flere tyske officerer."

Ved breve af 29. marts, 11. maj og 10. juni 2004 klagede [K], der er søn af afdøde [A], til Danmarks Radio i anledning af udsendelsen. Han anmodede i brevet af 11. maj 2004 Danmarks Radio om at tilbagekalde påstanden om, at hans far under besættelsen skulle have gjort sig skyldig i mord ved at beordre personer, der var ubekvemme for ham, dræbt af modstandsbevægelsen.

Ved breve af 28. april, 8. og 25. juni 2004 afviste Danmarks Radio [K]s klage.

[K] har krævet genmæle, idet han mener, at udsendelsen tegner et inkriminerende billede af hans far. I udsendelsen er det fremstillet som et faktum - ikke blot som vidneudsagn, der refereres, - at [A] under besættelsen gjorde sig skyldig i mord ved at beordre personer, som var ubekvemme for ham ved at sidde inde med belastende kendskab til hans "dobbeltrolle", dræbt af modstandsbevægelsen.

[K] har videre anført, at sigtelserne for at have arbejdet for både modstandsbevægelsens og besættelsesmagtens interesser i nogle tilfælde blev frafaldet af anklagemyndigheden, mens der i andre tilfælde blev afsagt frifindelsesdom. Dette nævnes ikke i udsendelsen, ligesom [A]s afvigende opfattelse af hans egen rolle gengivet i hans erindringsbog "Min tid" ej heller nævnes.

[K] har oplyst, at han i en artikel uden held har forsøgt at korrigere det hændelsesforløb, som Peter Øvig Knudsen har beskrevet i en artikel den 23. marts 2001. Det samme har hans søn [B] forsøgt efter bogudgivelsen i en artikel den 27. juli 2001.

Danmarks Radio har oplyst, at udsendelsen bygger på Peter Øvig Knudsens bog "Efter drabet", som udkom i 2001. Der fremkom ikke i forbindelse med udgivelsen nye oplysninger, som kunne tilbagevise bogens beskrivelse af de faktiske omstændigheder omkring "Flammens" og [A]s rolle i likvideringen af Hubert Gilbert. Der er ikke nye oplysninger i udsendelsen i forhold til i bogen, idet udsendelsens beskrivelse først og fremmest bygger på to vidner og har bogen som baggrundsresearch. De to helt centrale vidner, Volmer Nissen og Gunnar Dyrberg, udgør en ganske særlig dokumentation og er - sammenholdt med de øvrige oplysninger - særdeles troværdige.

Danmarks Radio har anført, at [K] siden bogudgivelsen i 2001 har haft anledning til at dementere og korrigere det hændelsesforløb, som bogen og dermed udsendelsen beskriver. Dette er imidlertid ikke sket.

Danmarks Radio har bestridt, at udsendelsen tager stilling til spørgsmålet "at [A] gjorde sig skyldig i mord", idet den ud fra en række mundtlige og skriftlige kilder beskriver, hvordan tanken og planen om at likvidere Hubert Gilbert opstod, og hvem der førte den ud i livet.

Danmarks Radio har endelig anført, at udsendelsen blandt andet beskæftiger sig med likvideringen af Hubert Gilbert, men tager ikke stilling til de spørgsmål, der i øvrigt kom op i forbindelse med, at politiet efter krigen rejste sigtelser mod [A]. Udsendelsen forholder sig således ikke til de sager, hvor der - som det fremgår af [K]s krav om genmæle - skete frafald af sigtelser eller blev afsagt frifindelsesdom. Der foreligger således ikke fejlagtige faktiske oplysninger som tema for korrektion.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det fremgår endvidere af § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død af de nærmeste pårørende. Afdødes søn, [K], opfylder dette krav.

I udsendelsens speak blev bragt en oplysning om, at [A] under besættelsen gav "Flammen" besked om, hvem han gerne ville have slået ihjel i København. Det blev endvidere i speaken oplyst, at Flammen stod bag likvideringen af Hubert Gilbert efter ordre fra [A]. Tidligere modstandsmand Gunnar Dyrberg bekræftede i udsendelsen, at Flammen kom tilbage fra Sverige med en liste fra [A], og at Hubert Gilbert stod på listen. Gunnar Dyrberg svarede derudover bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt Flammen opfattede navnene på listen som en besked om, at personerne skulle slås ihjel. Tidligere modstandsmand Volmer Nissen udtalte som svar på spørgsmål om mulig grund for [A] til at ønske Hubert Gilbert slået ihjel, at denne i så fald ikke ville kunne vidne mod [A] i en eventuel sag om værnemageri.

Nævnet finder, at den oplysning, der ønskes genmæle over for, fremtræder som et forsøg på en analyse og vurdering af et historisk handlingsforløb. Nævnet har i den forbindelse bemærket, at [A], som var indblandet i retsopgøret efter Den Anden Verdenskrig, hverken ved denne lejlighed eller senere hen udtrykte sig klart om forholdet mellem ham og Flammen i relation til de likvideringer, der fandt sted under krigen. Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for et genmæle.
Carl Madsen skriver i ”Fortids møre mur”:

I betragtning af det dårlige ry, Leifer senere har fået, vil jeg notere min viden om, at han – der mistænkeligt nok i 1939 opnåede ansættelse i det nyoprettede ”Sikkerhedspoliti” (SIPO), som jeg har fortalt indgående om i andre bøger – har reddet flere af sine ungdomskammerater ved simpelthen at udtage deres kort af de hemmelige kartoteker, som han i sit embeds medfør havde adgang til. Havde han fundet mit, ville han bestemt have stukket det til sig, for jeg var i nogle år god ven med ham og hans kone. Efter krigen blev der rettet mange og grove beskyldninger mod ham, blandt andet for værnemageri og for meddelagtighed i drab. Han sigtedes, fængsledes, men frifandtes.

På grund af det tusmørke, der ligger over ham, og over hans meriter, synes jeg, at det er min pligt og skyldighed at fremhæve den kendsgerning, at han har reddet mange menneskeliv – blandt andet jødiske – og at han har ydet modstandsbevægelsen betragtelige tjenester, ikke mindst ved under krigen at udnytte sin stilling i politiet til at skaffe rejsemuligheder til Sverige for modstandsbevægelsens kurérer.

At det forholder sig således, ser jeg senest bekræftet i Ebbe Munchs erindringsbog ”Døren til den frie verden”, hvor han skriver:

”...Det er i øvrigt forbløffende, så mange, der endnu formåede at ”snyde” tyskerne og skaffe sig legal udrejse, men det havde nok heller ikke været muligt uden politifuldmægtig Leifers opfindsomhed og afgørende medhjælp...”
Senest redigeret=19 Jan 2020
     Vilhelm Leifer blev født 12 juni 1904 i Dannebrogsgade 7, København. Han var søn af Andreas Rahbe Leifer og Mathilde Anette Georgine Lorentze Henriksen. Vilhelm Leifer tog eksamen som student juni 1923 i Gl. Hellerup, Hellerup, København. Han medstifter af Internationale Røde Hjælps afdeling i Danmark i 1927. Han tog eksamen som cand. jur. i 1928 i København. Vilhelm blev gift 12 september 1928 i Frederiksværk Rådhus, Rådhuspladsen 1, Frederiksværk, med Åse Minna Emma Bock, datter af Orla Mikael Bock og Ragnhilda Fauerby. Vilhelm Leifer var i 1932 sekretær i fremmedpolitiet i København. Han var i 1936 fuldmægtig i Statspolitiet i København. Han var 25 november 1940 chef for politiets visumkontor i København. Han måtte flygte til Sverige 12 januar 1944. Han suspenderet fra sit embede 30 december 1945. Han blev anholdt, sigtet for mordet på redaktør Hubert Gilbert, senere for drabet på Jane Horney og endnu senere også for embedsmisbrug, skyldnersvig, bestikkelse og værnemageri, og sad interneret på Sundholm mellem 5 marts 1946 og 9 december 1946. Han blev frifundet for alle anklager 16 juni 1948. Han lagde navn til en kommissionsdomstol til "Konstatering af, hvorvidt der i retten af politifuldmægtig Leifer meddelte oplysninger om danske tjenestemænds forbindelse med D.N.S.A.P.s juridiske råd måtte findes grundlag for at gøre ansvar gældende mod nogen" 6 august 1948. Han var 3 november 1962 stifter og medejer af Anglo-Swiss-Electronic A/S, Frederiksberg. Han døde 26 april 1993 i en alder af 88 år.
Far-Nat*Andreas Rahbe Leifer f. 22 Sep 1858, d. f 1940
Mor-Nat*Mathilde Anette Georgine Lorentze Henriksen f. 26 Feb 1875

Børn af Vilhelm Leifer og Åse Minna Emma Bock

Kildehenvisninger

  1. [S212] Vilhelm Leifer, Min tid.
  2. [S213] Peter Øvig Knudsen, Efter drabet.
  3. [S214] Henrik Krüger, Blomster til Gilbert.
  4. [S215] Ove Johannsen, Tilfældet Leifer.
  5. [S271] Leifer pressenævnskendelse.
  6. [S316] Sveinbjørnsson & Lynge Andersen Garde, Juridisk Stat 1981.
  7. [S437] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Leifer, Vilhelm, f. 12. Juni 1904 i Kbh. (Apostel), S. af Bankbestyrer, kgl. Translatør Andreas Rahbe L. og Mathilde Agnete Georgine Lorentze Henrichsen, g. 12. Sep. 1928 i Frederiksværk (b. v.) Åse Minna Emma Bock, f. 27. Jan. 1904 i Halmstad, Fabrikant, Medejer af Gammelrandgaard, D. af Forfatter, Journalist Orla Michael B. og Ragnhilda Fauerby.
    1923 Student, GI. Hellerup Gymn., 9. Juni 1928 cand. jur. (I), 1. Dec. s. A.-31. Juli 1932 Sagførerfuldm. i Kbh., 1. Okt. 1929 fg. Sekr. i Statspolitiet, 1. Feb. 1933 Sekr., 7. Jan. 1936 (fra 1. s. M.) Fuldm., 1. Apr. 1938 i Rigspolitiet, tjg. hos Rigspolitichefen, 19. Maj 1942 (fra 1. Apr.) Politifuldm. II, 20. Aug. s. A. (fra 1. Sep.) Politifuldm. I, 1945 fritaget for Tj., 24. Aug. 1951 (fra 31. s. M.) Afsk.
    1930-32 Medl. af Bestyr, for Juristforbundet og Redaktør af »Juristen «, 11. Maj 1932 Sagfører (Beskik, depon. 7. Feb. 1933; 7. Sep. 1935 Landsretssagf. (Beskik, depon. 21. s. M.), 1. Okt. 1951 Beskik, udleveret; Forretningsmand i Moda, Istanbul, fra Maj 1953 Praksis i Kbh.
    Fi. r. K. 3.; Po. P. R. 5.; S. V. 31.; U. F. 4.
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Leif Leifer

M
Senest redigeret=19 Jan 2020
     Leif Leifer var søn af Vilhelm Leifer og Åse Minna Emma Bock.
Far-Nat*Vilhelm Leifer f. 12 Jun 1904, d. 26 Apr 1993
Mor-Nat*Åse Minna Emma Bock f. 27 Jan 1904

Familie: Leif Leifer og Ane Munk-Madsen

Børn af Leif Leifer

Familie: Leif Leifer og Birgitte (?)

Tore Leifer

M
Senest redigeret=4 Nov 2018
     Tore Leifer er søn af Leif Leifer.
Far-Nat*Leif Leifer

Børn af Tore Leifer og Ida Lund-Andersen

Caja Marie Christiane Bock

K, f. 23 december 1880, d. 20 januar 1938
Senest redigeret=24 Jul 2020
     Caja Marie Christiane Bock blev født 23 december 1880 i Ringsted. Hun var datter af Johannes Jørgen Bock og Emma Louise Frederikke Erichsen. Caja Marie Christiane Bock blev døbt 22 maj 1881 i Ringsted.1 Hun var i 1904 fotograf i Skt. Knuds Gade 26, Ringsted. Hun døde 20 januar 1938 i en alder af 57 år.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1890Skt. Knuds Gade 26, Ringsted3
Folketælling1906Skt. Knuds Gade 26, Ringsted
Folketælling1916Skt. Knuds Gade 26, Ringsted
Folketælling1921Skt. Knuds Gade 26, Ringsted4
Folketælling1925Skt. Knuds Gade 26, Ringsted4
Folketælling1930Skt. Knuds Gade 26, Ringsted5
Far-Nat*Johannes Jørgen Bock f. 9 Jun 1836, d. 24 Maj 1881
Mor-Nat*Emma Louise Frederikke Erichsen f. 16 Mar 1840, d. 7 Dec 1920

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S41] Gravsten.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emma Louise Frederikke Back F. Eriksen, 45 , Enke, Husmoder, Kjøbenhavn
    Asta Augusta Johanne Bock, 11 , Ugift, Barn, Ringsted
    Kaja Marie Christiane Bock, 9 , Ugift, Barn, Ringsted.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Caja fraværende på Oringe Hispotal.

Christian Otto Martin Bock

M, f. cirka 1791, d. 4 juni 1858
Senest redigeret=13 Okt 2010
     Christian Otto Martin Bock var gravør og stempelskærer. Han blev født cirka 1791 i København. Christian blev gift 4 oktober 1818 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Ellen Christiane Due. Christian Otto Martin Bock døde 4 juni 1858 i Amagergade 16, Christianshavn, København. Han blev bisat fra Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, 11 juni 1858.1

Barn af Christian Otto Martin Bock og Ellen Christiane Due

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christian Buck, 50, Enke, Billardholder, Huusbond, M
    Carl August [Buck], 12, Ugift, , hans Søn, M
    Ferdinand [Buck], 10, Ugift, , hans Søn, M
    Otto [Buck], 9, Ugift, , hans Søn, M
    Susanne [Buck], 13, Ugift, , hans Datter, K, Matr. 96, Købmager.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Otto Martin Bock, 49 , Enkemand, , Jernstøber,
    Dorthea Hedevig Due, 50 , Ugift, , Huusholderske,
    Jacob Christian Bock, 21 , Ugift, , Børn,
    Dorthea Hedevig Bock, 14 , Ugift, , Børn,
    Christiane Mariane Bock, 12 , Ugift, , Børn,
    Thiis Chrisopher Bock, 7 , Ugift, , Børn,
    Jørgen Johannes Bock, 4 , Ugift, , Børn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Otto Martin Bock, 54, M, Gift, Jernstøber, København
    Dorthea Hedevig Due, 55, K, Gift, Hans kone, København
    Jacob Christian Bock, 27, M, Ugift, Deres børn, jernstøber, København
    And: Peter Carl Bock, 25, M, Ugift, Fabriksbestyrer i Malmø, deres barn, København
    Dorthea Hedevig Bock, 19, K, Ugift, Deres børn, København
    Mariane Christiane Bock, 17, K, Ugift, Deres børn, København
    Thiis Christopher Bock, 12, M, Ugift, Deres børn, Christianshavn
    Jørgen Johannes Bock, 9, M, Ugift, Deres børn, Christianshavn.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Otto Marton Bock, 59, Gift, jernstøber, huusfader, Kjöbenhavn, M
    Dorothea Hedevig Due, 60, Gift, hans kone, Do., K
    Jacob Christian Bock, 32, Ugift, deres søn, jernstøber, Do., M
    Thies Christoffer Bock, 17, Ugift, deres søn, Do., M
    Jørgen Johannes Bock, 14, Ugift, do., Do., M
    Dorothea Hedevig Bock, 24, Ugift, deres datter, Do., K
    Christiane Mariane Bock, 22, Ugift, do., Do., K.

Ellen Christiane Due

K, f. 3 oktober 1794
Senest redigeret=6 Mar 2016
     Ellen Christiane Due blev født 3 oktober 1794 i Skt. Nikolaj Sogn, København. Ellen blev gift 4 oktober 1818 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København, med Christian Otto Martin Bock. Ellen Christiane Due blev bisat fra Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, 28 september 1838.

Barn af Ellen Christiane Due og Christian Otto Martin Bock

Ragnhilda Fauerby

K, f. 1 marts 1875, d. 14 februar 1919
Senest redigeret=27 Nov 2016
     Ragnhilda Fauerby blev født 1 marts 1875 i Silkeborg. Hun var datter af Thomas Christian Fauerby og Inger Marie Jensen. Ragnhilda Fauerby blev døbt 15 juni 1875 i Silkeborg Kirke, Torvet 10 E, Silkeborg.1 Ragnhilda blev gift cirka 1900 med Orla Mikael Bock, søn af Johannes Jørgen Bock og Emma Louise Frederikke Erichsen. Ragnhilda Fauerby døde 14 februar 1919 i Frantz Howitz Fødehjem, Howitzvej 40, Frederiksberg, København, i en alder af 43 år barselsfeber.2 Hun blev bisat fra Solbjerg Kirke, Howitzvej 30A, Frederiksberg, København, på Frederiksberg Assistens kirkegård 20 februar 1919.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Torvet, Silkeborg
Folketælling1890Silkeborg
Folketælling1906Lykkesholms Allé 5, Frederiksberg, København3
Bolig1 maj 1906Nansensgade 75, København4
Folketælling1911Frederiksvej 29, København
Folketælling1916Mathildevej 20, Frederiksberg, København
Far-Nat*Thomas Christian Fauerby f. 22 Okt 1843, d. 31 Okt 1922
Mor-Nat*Inger Marie Jensen f. 28 Jul 1850, d. e 1890

Børn af Ragnhilda Fauerby og Orla Mikael Bock

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S267] Dødsfald, Dødsfald 1881-1923.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Thomas Christian Fauerby

M, f. 22 oktober 1843, d. 31 oktober 1922
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Thomas Christian Fauerby blev født 22 oktober 1843 i Trindmosehus, Rind, Hammerum, Ringkøbing. Han blev døbt 26 december 1843 i Rind, Hammerum, Ringkøbing. Han var 30 august 1870 urmager i Silkeborg. Thomas blev gift 28 november 1872 i Silkeborg med Inger Marie Jensen. Thomas Christian Fauerby var i 1888 ejer af Hotel Dania i Silkeborg. Han døde 31 oktober 1922 i Silkeborg i en alder af 79 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1850Trindmosehus, Rind, Hammerum, Ringkøbing1
Bolig1863Silkeborg
Folketælling1870Søndergade, Silkeborg2
Folketælling1880Torvet, Silkeborg3
Folketælling1890Silkeborg4
Folketælling1916Vestergade 10, Silkeborg

Barn af Thomas Christian Fauerby og Inger Marie Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christian Faurbye, 36, M, Gift, Fæstehuusmand, Gallochemager, Ringkjøbing, ,
    Jensmine Nielsdatter, 36, K, Gift, hans Kone, Her i Sognet, ,
    Karen Fauerbye, 9, K, Ugift, deres Barn, Brande, Veile Amt, ,
    Thomas Christian Faurbye, 7, M, Ugift, deres Barn, Her i Sognet, ,
    Ane Marie Faurbye, 4, K, Ugift, deres Barn, Her i Sognet, ,
    Ane Katrine Faurbye, 2, K, Ugift, deres Barn, Her i Sognet, ,.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Christian Larsen, 41, M, Gift, Husfader, Uhrmager, Them Sogn Skanderborg Amt,
    Christiane Sophie Jørgensen, 34, K, Gift, Husmoder, , , Sognet borte i dårlig affotografering.

    Thomas Christian Fauerby, 26, M, Ugift, Tyende, Uhrmager, Rind Sogn Ringkøbing Amt, Født 22. oktober 1843 i Trindmosehus i Rind Sogn. Søn af Christian Fauerby. Blev gifte med Inger Marie Jensen 28. november 1872 i Silkeborg.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thomas Christian Fauerby, 36, M, Gift, Uhrmager, Husfader, , Rind Sogn Ringkøbing Amt, Thomas Christian Faurby Født 22. oktober 1843 i Rind Sogn Søn af Kristian Faurby. gift med Inger Marie Jensen 28. november 1872 i Silkeborg.
    Inger Marie Jensen, 29, K, Gift, Husmoder, , Silkeborg, Født 28. juni 1850 i Silkeborg. Datter af Jens Eriksen.
    Ragnhilda Fauerby, 4, K, Ugift, Datter, , Silkeborg, Født 1. marts 1875.
    Udøbt Drengebarn [ Jens Kristian Arnold Fauerby], under et aar, M, Ugift, Søn, , Silkeborg, Jens Kristian Arnold Fauerby. Født 19. oktober 1879. Døbt 28. marts 1880.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Thomas Christian Fauerby, 46, M, Gift, Husfader, Uhrmager, Rind Sogn Ringkøbing Amt, , De kan se T. Chr. Fauerby på et billede fra ca 1870 på http://www.danskebilleder.dk/data/grafik/reg/b774300/b774300_CD0019_lok11431-15560-print.jpg (foreste række længst til højre).
    Inger Marie Fauerby født Jensen, 39, K, Gift, Husmoder, , Silkeborg, ,
    Ragnhilda Fauerby, 14, K, Ugift, Datter, , Silkeborg, ,
    Jens Christian Arnold Fauerby, 10, M, Ugift, Søn, , Silkeborg,
    Mine Fauerby, 6, K, Ugift, Datter, , Silkeborg, , Født 19. april 1883.
    Ane Fauerby, 3, K, Ugift, Datter, , Silkeborg, , Anna Fauerby. Født 2. april 1886.

Inger Marie Jensen

K, f. 28 juli 1850, d. efter 1890
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Inger Marie Jensen blev født 28 juli 1850 i Linå, Gjern, Skanderborg. Inger blev gift 28 november 1872 i Silkeborg med Thomas Christian Fauerby. Inger Marie Jensen døde efter 1890.

Barn af Inger Marie Jensen og Thomas Christian Fauerby

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Eriksen, 31, M, Gift, Fabriksarbejder, Vrads Sogn Skanderborg Amt,
    Ane Christensen, 32, K, Gift, Hans Kone, Serup Sogn Viborg Amt,
    Christen Jensen, 7, M, Ugift, Deres Børn, Them Sogn Skanderborg Amt,
    Inger Marie Jensen, 4, K, Ugift, Deres Børn, Linå Sogn Skanderborg Amt, Født 28. juli 1850. Datter af Papirskjærer, Jens Eriksen og Ane Christensen.
    Jens Jensen, 2, M, Ugift, Deres Børn, Linå Sogn Skanderborg Amt, Født 15. juni 1853. Søn af Fabriksarbejder, Jense Eriksen og Ane Christensen. Fik ved bevilling af 29. december 1883 navnet Jens Jensen Rye.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Eriksen, 37, M, Gift, Fabriksarbejder, Husfader, Vrads Sogn Skanderborg Amt,
    Ane Christensen, 37, K, Gift, Hans Kone, Serup Sogn Viborg Amt,
    Christen Jensen, 13, M, Ugift, Deres Søn, Them Sogn Skanderborg Amt,
    Marie Jensen [ Inger Marie Jensen], 10, K, Ugift, Deres Datter, Silkeborg, Inger Marie Jensen Født 28. juli 1850 i Silkeborg . Døbt 17. november 1850 i Linå. Datter af Jens Eriksen og Ane Christensen. (KB Linå)
    Jens Jensen, 7, M, Ugift, Deres Søn, Silkeborg, Jens Jensen Rye. Født 15. juni 1853. Hjemmedøbt 24. juni 1853. Fremstillet i kirken 4. december 1853. Søn af Jens Eriksen og Ane Christensen. Fik 29. december 1883 bevilling til at fører familienavnet Rye. (KB Linå)
    Peter Jensen, 6, M, Ugift, Deres Søn, Silkeborg, Thomas Peter Christian Jensen Rye. Født 4. januar 1856 i Silkeborg. Søn af Jens Eriksen og Ane Christensen. Fik bivilling til navnet slægtsnavnet Rye 29. december 1883. (KB Linnå).
    Thrine Jensen, 2, K, Ugift, Deres Datter, Silkeborg, Thrine Jensen Født 14. september 1858. Hjemmedøbt af Skolelærer Møller 31. oktober 1858. Fremstillet i kirken 26. december 1858. Har senere fået tilføjet navnet Rye.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Eriksen, 45, M, Gift, Husfader, Nørre Snede Sogn Skanderborg Amt, Der står Vejle Amt i Folketællingen.
    Ane Christensen, 46, K, Gift, Husmoder, Durup Sogn Viborg amt,
    Maren Jensen, 19, K, Ugift, Barn, Silkeborg, Inger Marie Jensen. Født 28. juli 1850. Blev gift med Thomas Christian Fauerby 28. november 1872 i Silkeborg.
    Thomas Peder Christian Jensen, 14, M, Ugift, Barn, Silkeborg,
    Trine Jensen, 11, K, Ugift, Barn, Silkeborg,
    Line Andrea Jensen, 7, K, Ugift, Barn, Silkeborg, Line Andrea Jensen Født 17. december 1862. datter af jens Eriksen og Ane Christensen. Fik i 1914. navneændring til Line Andrea Jensen Rye.

Kirstine Kofoed

K, f. 1665
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Kirstine Kofoed døde død i barselsseng. Hun blev født i 1665. Hun var datter af Hans Madsen Kofoed og Karen Clausdatter Kjøller. Kirstine blev gift cirka 1694 i Bornholm med Hans Jensen Kofoed, søn af Jens Pedersen Kofoed og Margrethe Sandersdatter Lesler. Kirstine Kofoed blev nævnt i skiftet efter Karen Clausdatter Kjøller 22 januar 1694.1 Kirstine Kofoed blev bisat 3 december 1703. Hendes ejendele blev skiftet 14 december 1703.
Far-Nat*Hans Madsen Kofoed f. 24 Dec 1634, d. 21 Jan 1704
Mor-Nat*Karen Clausdatter Kjøller f. c 1636

Børn af Kirstine Kofoed og Hans Jensen Kofoed

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karen Clausdatter, Kofodgård, Øster Sogn.
    Hans Koefoed Madsen, capitain.
    4 søn. 3 døt.
    A: Mads Koefoed, Almegård, Knudsker.
    B: Claus Koefoed, fendrich, Maglegård, Østermarie.
    C: Poul Koefoed, egen værge, Østermarie.
    D: Jørgen Koefoed, f. 1677. Værge: Far.
    E: Karen Koefoedsdatter, gm. Mathias Carlsen, Nexø.
    F: Hanna Koefoedsdatter, gm. Hans Koefoed, capitain, Eskegård, Pedersker.
    G: Kirstine Koefoedsdatter. Værge: Far.

    Capitain Hans Koefoed Madsens sal. hustru Karne Clausdaatter, som boede og ved dDend anden søn Fenrich Claus Koefoed paa Maglegård i Øster Maria Sogn. Dend tredie søn Pouel Koefoed ibidm, alle egen værge faderen. Dend eldste daatter Karne Koefoedsdaatter i egteskab med Matthias Carlsen i Nexøe. Dend anden daatter Hanna Koefoedsdaatter i egteskab med Capit. Hans Koefoed paa Eskisgård i Pedersker Sogn. Dend yngste daatter Kirstine Koefoedsdaatter.

Jens Madsen Kofoed

M, f. 1654
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Jens blev gift med Barbara Nikolajsdatter. Jens Madsen Kofoed blev født i 1654. Hans ejendele blev skiftet 6 juni 1717.1 Han blev bisat fra Pedersker, Sønder, Bornholm, 18 juni 1717.

Folketællinger og boliger

Bolig170102. Vg. Ågård, Pedersker, Sønder, Bornholm

Barn af Jens Madsen Kofoed og Barbara Nikolajsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Salig Jens Koefoed som boede og døde paa det 2' Fri Waarnedegaard i Perscher Sogn, og det imellem hans efterlevende hustru Barbara Nicolajsdaatter, for hende efter begierining til laug værge Hr. Oluf Sonne, paa ene, og paa 2' side denne salig mand med sin hustru sammen avlede børn som er 3 sønner og 3 døttre. Dend eldste søn er Johan Jensen Koefoed, boende i Perscher Sogn, dend anden søn Nicolaj Jensen, sin egen værge, denne 3' søn Mads Jensen og paa 25 aar sin egen værge, dend eldste daatter Anne Jensdaatter i egteschab med Peder Larsen, boende i Perscher
    Sogn, dend 2' daatter Engel Jensdaatter, for hende værge Capt. Hans Koefoed, dend 3' daatter Chatrine Jensdaatter, for hende værge hendes eldste broder Johan Jensen.

Barbara Nikolajsdatter

K, f. 1655
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Barbara blev gift med Jens Madsen Kofoed. Barbara Nikolajsdatter blev født i 1655. Hun blev bisat fra Pedersker, Sønder, Bornholm, 29 april 1733.

Barn af Barbara Nikolajsdatter og Jens Madsen Kofoed

Margrethe Larsdatter Bidstrup

K, f. cirka 1724, d. 9 oktober 1788
Senest redigeret=13 Mar 2009
     Margrethe Larsdatter Bidstrup blev født cirka 1724. Hun var datter af Lars Mogensen og Margrethe Hansdatter Bidstrup. Margrethe blev gift 17 februar 1742 med Peder Hansen Kofoed, søn af Hans Jensen Kofoed og Karen Jensdatter Bohn. Margrethe Larsdatter Bidstrup døde 9 oktober 1788 i Rutsker, Nørre, Bornholm.
Far-Nat*Lars Mogensen f. 1702, d. 26 Jan 1771
Mor-Nat*Margrethe Hansdatter Bidstrup f. Aug 1697, d. 26 Okt 1770

Familie: Margrethe Larsdatter Bidstrup og Peder Hansen Kofoed

Lars Mogensen

M, f. 1702, d. 26 januar 1771
Senest redigeret=2 Aug 2020
     Lars Mogensen var sandemand og kirkeværge. Lars blev gift med Margrethe Hansdatter Bidstrup. Lars Mogensen blev født i 1702 i Olsker, Nørre, Bornholm. Han blev nævnt i skiftet efter Margrethe Hansdatter Bidstrup 17 november 1770.1 Lars Mogensen døde 26 januar 1771 i Vestermarie, Vester, Bornholm. Hans ejendele blev skiftet 11 februar 1771.2

Folketællinger og boliger

Bolig174409. Vg. Store Bjergegård, Vestermarie, Vester, Bornholm

Barn af Lars Mogensen og Margrethe Hansdatter Bidstrup

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, 1770 17 nov skifte i ...mand Lars Mogensen i Wester Maire sogn samt afdøde hustru på 9. V.gård

    Bornholms Vester Herred 1764-1778, nr 14.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Lars Monsen, sandemand, Bjerggård, Vestermarie.
    1 søn. 4 døt.
    A: Hans Larsen Bidstrup, capitainløjtnant, 9. Vg. Vestermarie.
    B: Margrete Larsdatter, gm. Peder Kofod, løjtnant, 57. Sg. Vestermarie.
    C: Ellen Larsdatter, gm. Hans Pedersen, vagtmester, 23. Sg. Vestermarie.
    D: Wibeke Larsdatter, død, var gm. Lars Hansen, vagtmester, 12. Sg. Vestermarie. 1 søn. 2 døt.
    1: Hans Larsen Bidstrup.
    2: Karen Sophie Larsdatter, f. 1754.
    3: Sidsele Cathrine Larsdatter, f. 1762. Værge: Far.
    E: Cathrine Larsdatter, gm. Hans Hansen Blemme, 19. Sg. Vestermarie.

Margrethe Hansdatter Bidstrup

K, f. august 1697, d. 26 oktober 1770
Senest redigeret=2 Aug 2020
     Margrethe blev gift med Lars Mogensen. Margrethe Hansdatter Bidstrup blev født august 1697. Hun døde 26 oktober 1770 i Vestermarie, Vester, Bornholm, i en alder af 73 år. Hendes ejendele blev skiftet 17 november 1770.1

Barn af Margrethe Hansdatter Bidstrup og Lars Mogensen

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, 1770 17 nov skifte i ...mand Lars Mogensen i Wester Maire sogn samt afdøde hustru på 9. V.gård

    Bornholms Vester Herred 1764-1778, nr 14.