Personside - 131

Han var før 1.Verdenskrig var ansat i den store, danske virksomhed i Rusland, Sibirisk Kompagni, der var involveret i landbrug og skovdrift i Rusland - navnlig i Sibirien.
...
Herunder 'Sibirisk Kompagni', som ejedes og blev ledet af direktør H.P. Hjerl Hansen, og havde filialer ud over hele Sibirien. Det var i øvrigt H.P.Hjerl Hansen, som i 1920'rne opkøbte et kæmpestort hedeareal i Midtjylland og udlagde det som den naturpark og frilandsmuseum. Det man i dag kender under navnet Hjerl Hede.

August Theodor Schalburg var Hjerl Hansens højre hånd i Rusland. Han blev gift med Jelena Staritskaja von Siemandvska. Navnet klinger polsk, og hendes slægt havde da også store godser i Ukraine. Familien August Schalburg levede ved foden af Altakkabjergene nær Ruslands grænse til Kina.

I 1918 flygtede både familien Hjerl Hansen og familien Schalburg hjem til Danmark. De havde endda haft held til at få det meste af deres formue med. August Schalburg kunne ikke finde sig til rette i bylivet og købte derfor også et større areal i Jylland, hvortil han og min svigermor flyttede. Det blev senere solgt til Hjerl Hansen og indgår i dag i Hjerl Hede.

Hans Kruuse overtog købmandsgården Nørregade 5 i 1830, var en af byens store købmænd og stamfader til Kruuse-dynastiet, der havde stor indflydelse i Nyborg over flere årtier. Hans Kruuse blev født i Korsør i 1790 og bosatte sig i Nyborg i 1813. I sin ungdom tjente han en god skilling ombord på de danske kaperskibe under Englandskrigen. Pengene investerede han i hus og sejlmageri. Senere i 1817 købte han også købmandsgården på hjørnegrunden af Mellemgade, Nygade og Nørregade, hvorfra han drev handel med blandt andet træog tømmer. Dette var starten på den senere ”Nyborg Forenede Trælastforretninger”.

Ved udgangen af 1820'erne havde Hans Kruuse opbygget et god forretning, hvilket sandsynligvis satte ham i stand til at købe købmandsgården i Nørregade 5. I 1847 solgte han Nørregade 5 til sin yngste søn, Wilhelm Kruuse, der samme år tog borgerskab som købmand og brændevinsbrænder. Ligesom sin fader og broder, Johan Kruuse, opbyggede han en stor købmandsforretning med egne skibe på søen. Af brødrenes arbejdsfordeling kan man se, at Wilhelm skulle bestyre og have opsigt samt føre regnskab med butik samt grov- og tømmerhandelen. Kruuserne betegnes ofte som byens matadorer, da de var meget foretagsomme og fantastisk dygtige handelsmænd.

Kruuse-dynastiet var i det meste af 1800-tallet så afgjort Nyborgs største firma. Det blev grundlagt i 1813, hvor storkøbmand Hans Kruuse bosatte sig i Nyborg. Han slog sig hurtigt på skibsfart og tjente styrtende med penge på sine kaperskibe. Hans to sønner, Johan og Wilhelm, kom også med i firmaet, der en overgang havde 21 store handelsskibe hjemmehørende i Nyborg. Men ud over at være en af landets største skibsredere, beskæftige faren og de to sønner sig med mange andre forretninger. De drev et savværk, kalkværk, sildesalteri og trankogeri. De havde sejlmagervirksomhed, købmandsgård og brændevinsbrænderi m.m.

Det var uden tvivl datidens største og vigtigste virksomhed i Nyborg, og netop havnen var firmaets transportfavorit. Kruuse-rederiet sendte skibe rundt til havne i hele Europa, og da det for alvor gik stærkt, anløb Nyborg-virksomhedens skibe også havne på den anden side af Atlanterhavet og i østen.

Firmaet fik navnet Hans Kruuse og Sønner", og beskæftigede i hundredvis af sømænd, skibsbyggere, havnearbejdere, rebslagere, sejlmagere, landmænd, handelsfolk, fiskere, tømrere, kalkværksarbejdere og jernværksarbejdere.

Firmaets grundlægger Hans Kruuse (1790-1847), lod de to sønner tage over midt i 1820'erne, og de formåede at udvikle det efter datidens forhold kæmpestore firma. Samtidig stod de bag stiftelsen af Sparekassen for Nyborg og Omegn i 1847. De to sønner var begge med i det første Byråd i Nyborg, og de stod bag opførelsen af gasværket i 1856. Det var to år, før det første gasværk blev opført i København. I 1887 stiftede brødrene Dampskibsselskabet Nyborg, som på daværende tidspunkt havde 21 skibe.