Personside - 433

”Slægten Spangsberg” citerer fra "En slægts historie" af H.P.H. Norup:

Hans Windfeld-Hansen, f. 16. december 1847, drev i nogle År et Bryggeri, men overtog så i 1876 Faderens Mølle. Stampemøllen lod han omlave til Savværk og senere til Uldspinderi, og Midtmøllen blev ombygget 1878, men allerede Året efter blev Mølleriet forandret til Valsemølleri, hvorved der skabtes en stor Forretning med Flormel.

Da der blev Trang for Elektricitet, stilledes der Krav til Ribe Kommune om at bygge et Elektricitetsværk, hvilket Kommunen dog ikke turde indlade sig på, men så byggede H. Windfeld-Hansen et Elektricitetsværk ved Midtmøllen og forsynede i mange År Ribe med Elektricitet. Nu er Værket overtaget af Kommunen.

Efter at han havde solgt Midtmøllen, har han på den gamle Stampmølles Plads bygget en ny Kornmølle og etableret Tømmerhandel.

Det offentlige Liv har også draget Nytte af hans Indsigt og Intelligens; han har således været Byrådsmedlem i 23 År og Landstingsmand i 8 År, hørende til det konservative Folkeparti, nærmest som Repræsentant for Byerhvervene, og i 40 År har han været og er endnu Direktør for Diskontobanken i Ribe.

H. Windfeld-Hansen har også interesseret sig for Plantningssagen og været med til at anlægge 3 Plantager på 200 Td. Land. Hans Bysbørn har vist ham den Ære at udnævne ham til Æresmedlem af såvel Industriforeningen som af Handelsforeningen. Han er dekoreret både med Ridder- og Dannebrogskorset.

Hans Hustru, der er Datter af Apoteker Lind i Ribe, står i Spidsen for Ribe kredsen af Røde Kors, og er en virksom Kvinde med Råd og Dåd, hvor der trænges til Hjælp.

J. C. Jacobsen fortæller om "Aagaard og dens Ejere" i "Historisk årbog":

Laurs Schipper Hviid er født 1709 og var, da han købte Aagaard, Forpagter paa Nørtorp. 1744 ægtede han Anna Marie Kristensdatter af Aalborg, og som nævnt overtog han Aagaard 1748. Han døde 1779 og ligger begravet paa Kjettrup Kirkegaard. Oprindelig havde Hviiderne et Gravkapel i Kirken; men ved en Restauration blev Kisterne flyttet ud og nedsænket paa Kirkegaarden. Enken sad nu for Gaarden, til hun 1787 solgte den til Sønnen Christen Hviid for 27,500 Rdl.

Under denne Ejer foretoges 1793 den første samlede Opmaaling af Godsets Jorder. Opmaalingen foretoges af Landinspektør Hall og gav følgende Resultat: Agerland Indmarksjord 343 Tdr. Land, Udmark 174½ Td. Ld., heraf bruges til Overdrev 79½ Td.; England 1711/4 Td., Thinglaug 766/7 Td., Hede og Kær 3055/7 Td., Gaard-, Have- og Mølleplads 11 3/4 Td.; desuden blev ved Gøttrup Sogns Udskiftning tillagt Herregaarden et Græs- og Hedeareal, Hermansholm 36 Td. Ialt med et rundt Tal 1120 Td. Land. Hertil kommer Ager- og Eng-Mølledamme ca. 23 Td. Ld. Norden og Vesten Møllen paa begge Sider af Aaen.

Under Godset hørte paa samme Tid 296 Td. 6 Skp. 1 Fdk. Hrtk. Bøndergods samt svaredes i Landgilde 666 Rdl. 2 Mark og l24/5 Sk. Hoveridagenes Antal var anslaaet til 1689. Da Hovedgaardens Hrtk. ialt beløb sig til 394 Td. 4 Skp. 3 Fdk. og 2 Album, ser man, at der endnu ikke var bortsolgt synderligt af Bøndergodset. Christen Hviid, der 1792 havde tilgiftet sig Kokkedal, solgte 1794 Aagaard til sin Broder Mathias Hviid for 37,500 Rdlr., og denne boede her til sin Død 1815, hvorefter hans Enke Mariane Hviid styrede det store Gods. Men Tiderne blev efter Syvaarskrigen med England (1807-14) uhyre slette for Landbruget, og hun solgte da 1821 Godset til Kammerherre Mylius for 29,000 Rbd. Sølv, af hvilke 19,300 Rbd. stod som 1. Prioritet. Man ser, at Ejendomsprisen er faldet stærkt siden forrige Salg, skønt Godsets Størrelse væsentlig er uforandret.