Personside - 89

Morten Henningsen Bohn var Søn af Henning Bohn, hvilket godtgøres af Indskriften i hans Seglmærke 10/4 1626: Morten Boen Henningsen. Han var 1629-30 Byfoged i Rønne.

Af flere Omstændigheder fremgaar det, at hans og Klavs Hermansen Bohns Efterkommere regnede sig for nære Slægninge indbyrdes; desuden er Fornavnene i begge Linier for en stor Del de samme og Navnene Herman og Klavs findes nedarvede hos Morten Bohns Efterkommere. I en Indskrift paa Døbefonden i Rønne Kirke nævntes Morten Bone som Raadmand i Rønne 1640, endnu 26/6 1648 undertegnede Morten Bone som saadan en Hyldingsakt fra Rønne. I Midten af forrige Aarhundrede saas paa en Gravsten i Rønne Kirke følgende Indskrift: "Jeg begierer at forløses og være med Christo. Phil. I. Denne Steen og Sted hører Morten Boen, hans Hustru, Børn og Arvinger til. Anno - den 19de Martii døde Morten Boen, Borger udi Rønde oc Liger her under Begrafven. - .. September ..., døde Jørgen Mortensen. - .. d. 7. August. ... døde Elisabeth Mortensdaater; Gud give dennem med alle Tro Cristne en Glædelig opstandelse". Fodenden har et simpelt Bomærke med Bogstaverne MB og KMD; desuden fandtes udhugget de fire Evangelister, et Timeglas og et Dødningehoved. Foruden de paa Gravstenen nævnte to Børn, der synes døde unge, havde Raadmand Morten Bohn rimeligvis to Sønner: Herman Mortensen Bohn, død 1668 som Borgermester i Rønne, og Jørgen Mortensen Bohn, Købmand i Rønne. begravet 18/3 1692 under Klokkeringning i Rønne Kirkes Urtegård. Det maa beklages, at de gamle Gravstene, alle som en, ere flyttede ud af Rønne Kirke og tilintetgjorte. I lange Tider laa de som en Gangsti over Kirkegården omkring Kirken. og Indskrifterne, som vendte opad, blev snart helt ulæselige; saa huggedes de, omtrent Aar 1870, itu til Dækstene paa Kirkegårdens Stenomsætning. I Rønne Kirke findes nu kun to Gravstene ældre end Begyndelsen af dette Aarhundrede (indflyttede 1917 fra Kirkens gamle Urtegård).

Johan Andreas Jørgensen fortæller i ”Væbnere, Adel og Frimænd”³:

Medens altsaa Koefoed-Slægtens Adel aldrig blev anerkendt, var der paa Øen bosat andre fremmede Slægter, som vare af Adel. En saadan var Gagge-Slægten. Om denne hedder det i Danmarks Adels Aarbog: Navnet Gagge er et af de ældste danske Slægtsnavne, thi alt 1302 nævnes en Anders Gagge, som da gav Gods i Appends og Gannø til Sct. Peders Kloster i Næstved og 1304 synes at have været Ridder. Fortrinsvis synes Navnet at have været knyttet til Skaane o. s. v.

Jørgen Gagge boede 1522 paa Lehnsgård i Østerlarsker, men var vistnok kommen fra Skaane og nævnes som Frimand. Det nævnte Aar ses han at have været med til at udstede et Landsthingsvidne til Bornholms Landsthing. Han skal have været en uægte Søn af Erik Gagge (?), men blev legitimeret af Kong Hans.

Det var den Jørgen Gagge, som 1522 boede paa Lehnsgård, der blev Stamfader til de efterfølgende Gagger, som havde fast Fod paa Bornholm til Sivert Gagges Død, altsaa i mindst 140 Aar; med Sivert Gagge forsvandt Gaggerne fra Bornholm.

Danmarks Adels Aarbog nævner endnu en Hans Gagge, gift med Clara Kristine Maccabæus Biørnsdatter, men har intet om, hvor har boede enten paa Bornholm eller andet Steds; han var en Søn af den sidste Jørgen Gagge, altsaa Broder til Sivert og Claus Gagge.

Endelig nævner Aarbogen med et ? foran en Anders Gagge, Som er opført under den første Jørgen Gagges Sønner. Han har næppe boet paa Bornholm, men Aarbogen meddeler, at han havde været Ridefoged paa Gulland og førte 1557 Proces med Lehnsmanden Otto Rud.

Sigvard Mahler Dam skriver i en diskussion på DIS-Forum i 2008:

Jeg har gennemgået din linie på min hjemmeside, som er vedføjet dette indlæg. Den gamle Danmarks Adels Årbog er (igen) forældet, og der er en hel masse modstridende oplysninger i det, der ligger til grund for Thisets stamtavler. Jeg har gennempløjet Gagge-slægterne siden 1980erne, især i det skånske tidsskrift "SAXO", derfra er oplysningerne kommet til Norman Madsens hjemmeside i Canada, hvor mange danskere derpå henter oplysningerne ... vist også Bjarne Bidstrup, der er nævnt her i tråden.

Den første mand på Bornholm var væbner Jørgen Gagge til Lensgård i Østerlars, han besegler et landstingsvidne i 1522, hvor hans segl er bevaret (se fotoet på min hjemmeside). Denne Jørgen skal være uægte født og anerkendt af kong Hans, der forlenede ham med den ledige bornholmske adelsgård. Den uægte fødsel kan bekræftes af, at Jørgen har spejlvendt slægtsvåbenet.

Hans sønner var Henning Gagge og Peder Gagge. Den i adelsårbogen nævnte Anders er en "and"... Der findes Gagge-slægter i nogle af de skånske byer, og han må tilhøre en af dem. Nogle af dem stammer nok fra borgmester Anders Gagge i Ystad i 1400-tallets første halvdel (han fører en sparre i sit våben).

Henning giftede sig til Almegård i Knudsker, Peder arvede Lensgård, og de begge satte de lybske lensherrer mange grå hår i hovedet, det er en broget og spændende historie.

Peder fik sønnen Peder, der "forbrød sin hals" for begået mord i 1590, og så faldt Lensgård tilbage til kongen. Denne Peder må have haft sønnen Anders Pedersen Gagge som optræder på Bornholm, og hvis slægt levede i små kår. Heraf kan man se, hvordan en adelsslægt kunne falde i ufri kår ved en dødsdom, hvor også familiens gods blev inddraget som forbrudt.

Henning havde sønnen Jørgen Gagge, datteren Elisabeth, som blev gift med Peder Kofoed, men alle hendes børn døde, og så fik han en datter, hvis navn ikke er bevaret, som blev gift med Herman Bohn i Rønne.

Jørgen Gagge den yngre fik sønnerne Claus og Sigvard Gagge. Sidstnævnte døde barnløs, og førstnævnte fik en datter, som var den sidste af adelsslægten på Bornholm.

Angående Erik Gagge, så er han ikke nævnt i de bevarede kilder. Ifølge traditionen skulle han have ejet den jyske hovedgård Bidstrup eller Skjern. Det gjorde han imidlertid ikke, så denne oplysning kunne gælde gården, hvor hans uægte søn (Jørgen Gagge) var vokset op. Bidstrup blev ejet af Hans Eriksen (af "Jordbjerg-slægten"), han havde en søn, der hed Henning Hansen, så han kunne have en datter, der var mor til Jørgen Gagge, og det er helt min konstruktion.

Erik Gagge skal ifølge anerækkerne på de bevarede gravsten (se Holger Gagges i Roskilde domkirke) have været gift med en kvinde af slægten Rud. Hende som slægtsbøgerne (og dermed også adelsårbogen) nævner er fri fantasi. De blev altså stamforældre til den yngre Gagge-slægt, hvis sidste mand levede på Langeland.

Erik Gagge var søn af Henrik (ikke Henning) Gagge til Fårebæk nær Malmø og en datter af Erik Nielsen (af slægten Bing - følg dog ikke hans forslægt i adelsårbogen - den er helt hen i vejret).

I 1400-tallet er flere slægter af navnet Gagge i Skåne, de er indbyrdes beslægtede, men det er svært at udrede sammenhængen. Da de er af lav-adel mangler der også oplysninger om flere led i de bevarede kilder. Det er således ikke besynderligt, at vi ikke ved mere om Erik Gagge og fru Rud, eller om hans udenoms-ægteskabelige eskapade.
Fra samme tidsperiode kendes fra våbenfrisen i Ringsted kirke Peder Gagge og fru Bente (med Frille-slægtens våben), og deres søn Hans Gagge. De er også aftegnet i flere af adelsdamernes slægtsbøger fra 1600-tallet, og har givet anledning til flere sagn, men helt ærligt, så aner vi ikke i dag, hvem den lille 1400-tals familie var.

Mit bud på Gagge-slægten før Henrik Gagge ses på min hjemmeside.

Knud Qvistgaard Bay blev student fra Borgerdydskolen i Helgolandsgade i 1894 og gik det følgende år påvirket af de nationale følelser i hjemmet ind i hæren. Rekrut ved ingeniørregimentet; Officersskolens næstældste klasse i 1895/97; sekondløjtnant af artilleriet; premierløjtnant 1897; Officersskolens ældste klasse 1902/05. Adjudant ved 3die Artilleriafdeling i Århus 1910/13. Kaptajn og Batterichef ved 3die artilleriafdeling 1913. R. af D 6/7 1921. Fortsat til 3die artilleriafdelings stab 1923. Oberstløjtnant i 1924. Var uden for nummer i 1906/07 hvor han foretog en jordomrejse. Førte sit batteri under sikringsstyrken 1914/18 i Jylland, hvor han, der var regnet for inkarneret pebersvend, traf sin skæbne!