Personside - 247

Fra Kongsgårdens webside:

Historien om Kongsgaarden Vester Broby

I Vester Broby ved Sorø lå hovedgården "Kongsgaarden" ejet af Roskildebispen Peder Sunesen i 1214. Et munkestensgulv fra denne tid er fundet i en banke øst for den nuværende Kongsgaard.

Peter Sunesen skænkede denne gård med tilhørende vandmølle til Sorø Kloster. Senere nævnes hr. Karl af Broby. Han boede på gården og havde en strid med klosteret om møllen.

I 1292 nævnes fru Gyde, enke efter Esbern Karlsen, muligvis hr. Karls søn, som oprettede sit testamente samme år. Nærværende ved denne lejlighed var blandt andet hendes dattersøn Ingvar Hjort, som ved sin død i 1334: »Med arveret besad dette Gods«.

Hans sønner Ove og Jacob Ingvarsen pantsatte i 1335 hver en gård i Broby for henholdsvis 100 mark sølv og 20 mark sølv til Jens Hasenberg. Inden 1338 overdrog han panterne til Uffe af Paddeborg, det nuværende Sparresholm.

Senere samme år pantsatte han gården til Gødike Mogensen, der endnu i 1347 nævnes til Broby.

Hr. Oluf Jensen (Saltensee) pantsatte i 1353 sin hustrus hovedgård i Broby til hr. Folmer Folmersen, hvis datter var gift med rigsråd hr. Jacob Olufsen Lunge, som døde omkring 1385.

Lungeslægten var en mægtig slægt, nært knyttet til kongehuset. Kongen har sikkert gæstet Kongsgaarden og måske har gården sit navn herfra.

Sønnerne Folmer og Anders Jacobsen Lunge ejede Broby. Folmer Jacobsen Lunge gav sit gods til Sorø Kloster, som i 1417 erhvervede resten mod at han fik brugen af hele byen til sin død.

Kongsgaarden i Broby har fra gammel tid været den største gård i byen. Den har været kaldt "Dobbeltgaarden" - på grund af sit store tilliggende - og "Sognefogedgaarden".

En lang række af gårdens fæstere og senere dens ejere har beklædt hvervet som bondefoged og som man senere brugte at sige sognefoged. Til Kongsgaarden hører også en vandmølle på bakkehældet ned til Susåen.

I begyndelsen af 1800-tallet blev enken Sidse Hansdatter som sad på gården, gift med Peder Frederichsen. De to nybyggede fra 1818 til 1836 tre af gårdens længer, herunder stuehuslængen.

Fra 1827 var Peder Frederichsen sognefoged. Hvervet var nu atter knyttet til Kongsgaarden. Hans svigersøn Lars Pedersen overtog sognefogedhvervet og nybyggede i 1868 den nordre længe.

Deres søn Peter Ferdinand Larsens overtog gården sammen med en bror år 1900, men fra 1906 var han eneejer. Samme år blev han gift med Nielsine Kjær som var lærerinde i Broby for.skole. Ved Peter Ferdinand Larsens død i 1932 overtog 21-årige Ejler Kjær Larsen gården sammen med en bror Karl Kjær Larsen.

Ejler Kjær Larsen blev gift med Lone og var eneejer fra 1947. Den nuværende Kongsgaard er firlænget med bindingsværk overalt. En del er overkalket. Gården havde engang stråtag, men nu er der fast tag. Gårdspladsen er meget stor, bygningerne er store og i stuehuset er der højere til loftet end almindeligt er i en bondegård.

Der er 104 tdr. land. Gården har siden 1930'erne haft fiskeretten i de 1200 meter Suså, der løber langs med gårdens jord. Fra Strandvejen og ned til Suså’en er jorden fredet, den må dyrkes, men der må ikke ændres på terrænet.

Da Ejler Kjær Larsen døde i 1999 var planerne om gårdens fremtid som ramme om landbohistoriske og kulturelle oplevelser i smukke naturomgivelser allerede født.

I 2002 stiftedes Lone og Ejler Kjær Larsens Fond med Lone Kjær Larsen som formand. I april 2006 døde Lone Kjær Larsen.

Nu fortsætter arbejdet med at realisere visionerne for stede i Lone og Ejler Kjær Larsens ånd.

Kongsgaardens sidste ejere - Lone og Ejler Kjær Larsen ønskede at denne gamle gård - en slægtsgård gennem mange led og med en historie, der går tilbage til Hviderne og med omgivelser grænsende til Susåen, der er noget af det smukkeste i Danmark - skulle åbnes for offentligheden og være et samlingssted og oplevelsessted omkring natur, landbrugs- og lokalhistorie.

Efter Ejler Kjær Larsen død stiftedes Fonden i 2002 med Lone Kjær Larsen som formand indtil hun døde i 2006. Hun testamenterede hele herligheden til Fonden, der nu arbejder på at opfylde deres ønske.