Personside - 291

Fra Bo Lidegaard: Danmarks uafhængige udenrigstjeneste 1940-1945 i Historisk Tidsskrift, 1997:

Efter den parlamentariske samarbejdspolitiks definitive sammenbrud den 29. august 1943 blev det stadig mere vanskeligt for departementschefstyret under Nils Svenningsens ledelse at holde sammen på de sidste smuler af den danske udenrigstjeneste, der endnu var af betydning for opretholdelsen af resterne af suverænitetsfiktionen.

Tilbage var kun de 15 gesandtskaber i Europa. Af disse var seks, Bruxelles, Bukarest, Haag, Moskva, Oslo og Paris, nedlagt eller på vågeblus som følge af krigen. Tre repræsentationer var loyale over for De Allierede (og Kauffmann): London, Reykjavik og, efter De Allieredes indtog i Rom i juni 1944, også den dérværende Tage Bull...

I Rom gennemlevede legationsråd Tage Bull nogle dramatiske timer, da tyskerne i forbindelse med tilbagetrækningen fra Rom i de første dage af juni 1944 beordrede ham til at følge med nordpå. Gesandten, Kauffmanns forgænger i Washington, Otto Wadsted, havde allerede i marts 1944 forlagt residensen til Venedig og efterkom i det hele taget de trængte tyskeres ordrer med en villighed, som siden gav anledning til skarp kritik fra Kauffmann og hans ligesindede. Så meget desto mere spektakulær var Tage Bulls »oprør«. Bull gjorde sig i de afgørende kaotiske timer omkring Roms fald usynlig, overlevede både forsvaret og det allierede angreb, og meldte sig i den uafhængige udenrigstjeneste som chargé d'affaires i Rom umiddelbart efter, at de allierede tropper havde befriet byen. På dette tidspunkt var administrationen af den uafhængige udenrigstjeneste sat i system i Washington, og allerede den 1. juli 1944 var Bull på »lønningslisten«.