Personside - 93

Jens Pilegård Bay var Købmand i Rudkøbing og ejede en Gård ved Havnen, kaldet 'Strandgården'. Han var Stifter af Jens Pilegård Bay og Hustru Ane Marie Bay født Basballes Legat til Fordel for Trængende i Familien og Andre på 20.000 Kroner, hvis Renter uddeles i 16 livsvarige Portioner à 50 Kroner særlig til Enker efter forulykkede Skippere. Trængende Familiemedlemmer kan oppebære indtil 4 Portioner. Legatet bestyres af Direktionen for Langelands Sparekasse under Tilsyn af Byrådet.

Fra Institut für jüdische Geschichte Österreichs:¹

GEBERT, Leopoldo, Gebert Leopold, 14-04-1909, Wien, Schweiz, Bolivien, Argentinien, Gebert Tatiana Erika, Gebert Leopold Alois, Erlebnisbericht "Kulturgeschichte des Alltags", Fotos, NS Flugblätter, Gedichte "Die alte Eiche", "Zeit- heilt die Wunden die sie schlägt", 10, 40, O/ K

Fra Dansk Biografisk Lexikon:²

Fønss, Peter Severin, o.1761-1824, Amtmand, en Søn af Kancelliraad Hans F. (f. 1712 d. 18. Jan. 1791) og Else f. Thrane, fødtes paa Faderens Ejendom Løvenholm 4. Marts 1761 (eller 1764), tog 1783 dansk-juridisk Examen, udnævntes allerede 1784 til Justitsraad og blev 1787 Vice-Landsdommer i Nørrejylland, men var i de følgende Aar væsentligst beskæftiget med paa forskjellige Maader at forbedre Agerbruget i sin Hjemstavn, hvis Befolkning han i flere Retninger uegennyttig søgte at hjælpe paa Fode. 1798 blev han Generalkrigskommissær, 1800 Direktør for Estvadgaard Kloster, 1801 adlet, s. A. Bataillonskommandør ved det østjyske Landeværnsregiment, 1803 Chef for samme og arbejdede i disse Aar ivrig for Stiftelsen af den jyske Kystmilits. Efter at han 1804 var bleven Kammerherre, udnævntes han 1805 til Amtmand over Randers Amt og var tillige fra 1802-6 Medlem af Direktionen for Nørrejyllands Arsenal. Som Amtmand udfoldede han en ihærdig Virksomhed for Vejes og Broers Istandsættelse, for Jordemødres Oplærelse og Ansættelse, for Smugkroers Afskaffelse og for unge Menneskers Uddannelse m. v., og han skyede ikke personlige pekuniære Ofre for at gjennemføre sine Planer. Sin stærke Trang til at hjælpe Næsten tilfredsstillede han endog i et saadant Omfang, at det langt oversteg hans egne Kræfter. 1813 maatte han for at komme ud over Vanskelighederne sælge Løvenholm, og da han selv intet mere havde at bortgive, benyttede han Penge, der i Embeds Medfør vare i hans Værge, til at laane ud af uden at skaffe sig tilstrækkelig Sikkerhed. En Katastrofe var derfor uundgaaelig. 1818 blev han suspenderet og i 1820, efter at der var erhvervet Domme over ham baade af Staten og private, afskediget i Naade fra sit Embede med en aarlig Pension af 1000 Rdl., som han dog ikke maatte hæve, forinden de Krav, der hvilede paa ham i Anledning af hans Embedsførelse, vare fyldestgjorte. At Afskedigelsen skete paa saa gunstige Vilkaar, skyldtes den Erkjendelse, «at ingen uædle eller uredelige Bevæggrunde, men Svaghed, en ikke beregnet Godgjørenhed og Hjælpsomhed i Forbindelse med de Forandringer i de pekuniære Forhold, som desenere Tider havde ført med sig», bare Skylden for hans Fejltrin. Han døde Natten til 1. Avg. 1824 i Feldballe Præstegaard. 1788 ægtede han Nicoline Anne Marie Ring (f. 31. Okt. 1770); en Datter af Major Jørgen Martinus R.

^{Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821—26 S. 286 ff.}

Norman Lee Madsen skriver:¹

The 1683 probate for Dorothea, the wife of Christen Jensen, tells us that she was living at Peder Espersen's farm Bådstedgård, 1' Vdg. Rø, and that Peder acted as guardian for her son Esper and daughter Margrethe. I believe that Peder Espersen is closely related to Dorothea - possibly her brother? The guardian for Dorothea's eldest son Jens was 'Mons Ibsen i Clemmedsker Sogn', this must be Mogens Ibsen (died 1711) of Ved Broen, 66' Slg. Klemensker. Mogens Ibsen was married to Marita Espersdatter.

Mogens Ibsen and Marita Espersdatter had a daughter named Martha/Marita Mogensdatter. The 1737 probate for Martha Mogensdatter's husband Hans Poulsen Hjorth, of Hjortegård, 39' Slg. Østerlars, tells us that Martha's close relatives acted as guardians for their children. The guardians were: Mads Pedersen of Allinge township, Hans Pedersen of Sandegård, 27'Slg. Åker parish, Lars Pedersen of Bådstedgård, 1' Vdg. Røparish. All three of these men are the sons of Peder Espersen (died 1731) of Bådstedgård, 1' Vdg. Rø. This information tells us for a fact that Marita Espersdatter and Peder Espersen are closely related - probably sister and brother.

The fact that both Peder Espersen and Mogens Ibsen acted as guardians for Dorothea and Christen Jensen's children suggests a close family relationship. Further, the names of Dorothea and Christen Jensen's sons point to Dorothea's patronymic being Espersdatter. Dorothea and Christen named their eldest son Jens - after Christen's father. Their second son was named Esper - after Dorothea's father?

So, if Dorothea, Marita and Peder Espersen are siblings, then who was their father Esper? It is notable that a previous owner of Bådstedgård, 1' Vdg. Rø, was an Esper Hansen. Also, the 1662 Jordebog lists an 'Esber Esbersen' as the taxpayer for 1' Vdg. Rø. Esper Hansen is known to have purchased Bådstedgård in 1618 from his wife Kirsten Jørgensdatter's siblings. Esper Hansen and Kirsten Jørgensdatter are known to have had a son named Jørgen Espersen (died circa 1647), who owned Hullegård, 1' Slg.Rø, in 1622 - thus he must have been born before 1600. This means that Esper Hansen must have married Kirsten Jørgensdatter before 1600.

Dorothea's eldest daughter, Kirstine Christensdatter, was born circa 1655, so Dorothea must have been born between 1625 and 1640. Marita Espersdatter's youngest daughter, Marita/Martha, was born circa 1685 - which tells us that Marita Espersdatter must have been born between 1635 and 1655. Kirsten Jørgensdatter must have been born before 1580, and could not have born children past 1630. So it does not seem possible that Kirsten could be the mother of Marita and Peder - but Kirsten could be their grandmother. Jørgen Espersen is not known to have inherited Bådstedgård. This leads to the question: why not? Possibly because he had a younger brother named Esper Espersen, who inherited their deceased father Esper Hansen's farm? The January 8, 1722 probate for Peder Espersen's second wife Seigne Madsdatter tells us that he had inherited Bådstedgård, 1' Vdg. Rø, from his father, refering to the year 1668.

Carl Vilhelm Qvistgaard er født 11. juli 1799 på Aagaard i Holbæk amt. Faderen var Iver Qvistgaard, anden borgmester i København, og moderen Marie Dinesen. 1815 blev han privat dimitteret som student, 1819 cand. jur. med laud, 21. jan. 1821 overretsprøveprokurator, og overretsprokurator 5. juli 1822. I et par år var han ansat som sagfører ved landsover- samt hof- og stadsretten, og denne ret giver ham 28. febr. 1824 det vidnesbyrd, at han i den tid har vist sig som en duelig embedsmand, der med flid og nøjagtighed har behandlet sine sager, og i enhver henseende gjort sig værdig til rettens anbefaling. Siden marts måned 1824 og til 28. okt. 1831, da han blev herredsfoged og skriver i Øster- og Vester-Hanherred, boede han i Helsingør, og byfogden der bevidner under 31. maj 1829, at Qvistgaard i den tid har været så mange og så forskellige forretninger betroet, at jeg har haft lejlighed til at kende ham i flere forskellige situationer. Overalt har han vist sig som en mand, der med en fuldstændig juridisk dannelse forbinder et godt judieiurn, en sjælden forretnings dygtighed og et retsind, der gør ham fortjent til den uskrømtede agtelse, hans karakter nyder her i byen, og Helsingørs magistrat bevidner ligeledes under 9. juni, at ved retsindighed og duelighed i sit fag har han vidst at erhverve sig almindelig tillid og agtelse, og har derfor her haft ej ubetydelig praksis og det er os bekendt, at det i særdeleshed er lyst til at virke som embedsmand, der har bestemt ham til at søge embede. I sin ansøgning af 29. marts 1843 om embedet som herredsfoged i Anst, Slaugs, Jerlef og en del af Brusk herreder, hvilket embede han fik 4. juni s. å., skriver han bl. a., at han af mange grunde alt længe har måttet attrå forflyttelse fra et så isoleret sted og fra en egn, hvis ublide klima har ytret en meget ugunstig indflydelse i hans familie, og han har derfor oftere ansøgt om ledige justitsembeder. Amtmanden i Hjørring skriver om ham under 1. april 1843, at han er en retsindig og veltænkende og dertil fortrinlig duelig embedsmand. Han blev entlediget 1869 og døde i Lyngby den 21. jan. 1876.

Han lærte Møbelhaandværk og -tegning, rejste 1910-13 i Norge, Tyskland og Schweiz, satte sig paa Skolehjemmet Landerupgård ind i Arbejdet paa Opdragelsesanstalterne og var 1914-19 Snedkermester og Faglærer paa Drengehjemmet Godhavn. Efter en Studierejse i Norge og Sverige var han Vikar paa Flakkebjerg Institut et Aar, derpaa Lærer og Husfader og Nov. 1921-Dec. 1926 Førstelærer sammesteds, var 1927-29 Lærer ved Optagelseshjemmet i Skibby og har siden bosat sig i København som Møbelsnedker.