Personside - 54

Fra ”Aarbog for Københavns Universitet 1942-1943”:

Udnævnelse af amanuensis, civilingeniør M. O. Jørgensen til professor i elektroteknik.

I årbogen for 1940 — 41 blev der i afsnittet III c givet meddelelse om, at højskolens rektor efter derom afgiven indstilling fra det pågældende bedømmelsesudvalg og lærerrådet indstillede til ministeriet, at professor Absalon Larsen, der ved kongelig resolution af 13. januar 1941 efter ansøgning var blevet afskediget på grund af alder i nåde og med pension fra 31. juli 1941 at regne, indtil videre fortsatte sin gerning som professor i elektroteknik. Denne indstilling tiltrådte ministeriet, således at professor Absalon Larsens funktionstid forlængedes foreløbig til 31. august 1942, og ved ministeriets skrivelse af 9. oktober 1942 yderligere forlængedes til 1. september 1943. Med hensyn til sagens videre forløb skal man henvise til den af bedømmelsesudvalget under 16. juni 1942 afgivne sålydende indstilling:

»Til medlemmer af bedømmelsesudvalget havde lærerrådet i efteråret 1940 udpeget direktør, civilingeniør A. R. Angelo, laboratorieforstander, civilingeniør Knud Carstensen, civilingeniør Hermann Jørgensen, civilingeniør Johs. Møllerhøj, professorerne Aubeck, Robert Henriksen, Absalon Larsen, J. Rybner og P. O. Pedersen samt docent E. von Holstein-Rathlou.

Efter stillingens opslag var der indkommet ansøgning fra følgende fire ansøgere:
1) Civilingeniør Kaj Arne Huld, født 27. februar 1904.
2) Civilingeniør K. Kromann Kristensen, født 5. marts 1903.
3) Civilingeniør, amanuensis Mathias Oluf Jørgensen, født 2. januar 1896.
4) Civilingeniør Kjeld Prytz, født 1. juni 1898.

Efter at ansøgningerne havde cirkuleret mellem udvalgets medlemmer, meddelte civilingeniør Knud Carstensen, at han ønskede at udtræde af udvalget. Samtlige øvrige medlemmer, ialt 9, holdt derefter mode den 4. juni 1941 under forsæde af rektor, professor P. O. Pedersen for at tage stilling til de indkomne ansøgninger.

Efter at de forskellige udvalgsmedlemmer havde udtalt sig, resumerede rektor stillingen derhen, at man efter de faldne udtalelser kunne se bort fra Huld og Kromann Kristensen, og at også Prytz måtte træde tilbage for M. O. Jørgensen, men at der ikke i udvalget ville være mulighed for at tilvejebringe et flertal for M. O. Jørgensen, idet flertallet fandt, at han manglede den side af uddannelsen, der kun kan opnås ved arbejde i praksis.

Under disse omstændigheder besluttede udvalget på forslag af rektor at udsætte sagens behandling, idet man ville give M. O. Jørgensen lejlighed til at forskaffe sig den manglende praktiske uddannelse, medens udvalget dog naturligvis ikke kunne binde sig til at indstille M. O. Jørgensen, men måtte forbeholde sig at stå frit for det tilfælde, at der i mellemtiden skulle dukke en særlig fremragende mand op.

Da udvalget atter samledes efter to års forløb, var to af dets medlemmer, P. O. Pedersen og Hermann Jørgensen, afgået ved døden. I deres sted havde lærerrådet til medlemmer af udvalget udpeget rektor, professor Engelund og professor Oskar Nielsen. Det således ændrede udvalg holdt mode den 6. maj 1943 under forsæde af rektor. Tilstede var alle med undtagelse af professor Rvbner, altså ialt otte medlemmer.

Det oplystes, at M. O. Jørgensen siden oktober 1941 havde været ansat i Allmånna Svenska Elektriska A/B i Våsterås, hvor han dels har været beskæftiget med et aktuelt forskningsarbejde og dels har haft lejlighed til at arbejde på forskellige afdelinger. Det oplystes, at der fra A.S.E.A. var fremsat meget gunstige udtalelser om M. O. Jørgensens arbejde.

Den af M. O. Jørgensen i 1941 indleverede doktorafhandling var i mellemtiden blevet antaget og forelå nu trykt på tysk med titlen: »Elektrische Funkenspannungen mit besonderer Beriicksichtigung der Messentladungsstrecke«.

Da M. O. Jørgensen efter at have suppleret sin praktiske uddannelse må anses for fuldt kvalificeret til stillingen, og da der i mellemtiden ikke er dukket noget professoremne op, der er M. O. Jørgensen overlegen eller blot jævnbyrdig, har bedømmelsesudvalget ved et mode den 16. juni afgivet følgende indstilling:

1. Kaj Arne Huld er elektroingeniør fra 1927 med kvotient 7,43. Han har i seks år været knyttet til Teknologisk Instituts radiolaboratorium, desuden har han været i praktisk virksomhed hos firmaet Due-Petersen & Kryger straks efter sin eksamen samt i en årrække haft ansættelse ved tilsynet med privatbanerne, hvorfra han har en meget smuk anbefaling. Civilingeniør Huld har visse for stillingen værdifulde egenskaber, nemlig interesse for forsøg og anlæg for selvstændigt arbejde med apparatkonstruktioner, men det kan, således som hans løbebane har formet sig, skønnes, at han næppe besidder tilstrækkelig teoretisk indsigt og overlegenhed til at kunne bestride professoratet.
2. K. Kromann Kristensen er elektroingeniør fra 1927 med kvotient 7,40. Han har siden sin eksamen været beskæftiget ved Københavns belysningsvæsens laboratorium for undersøgelse af elektrisk materiel og er nu laboratorieingeniør og laboratoriechefens nærmeste medarbejder og stedfortræder. Kromann Kristensen har altid søgt at få så fyldig en uddannelse som muligt. Han har således som studerende både fulgt undervisningen i stærkstrøm og alle forelæsninger i svagstrøm. Han har til sin uddannelse været på studierejse og opholdt sig længere tid dels ved den hollandske, dels ved den schweiziske prøveanstalt for elektrisk materiel og har under disse ophold haft lejlighed til at arbejde med mange forskellige måleapparater. Kromann Kristensen har skrevet forskellige småartikler herom. På et enkelt område har Kromann Kristensen under sit arbejde med prøvning af elektrisk materiel gjort en selvstændig indsats, nemlig ved undersøgelse af de overspændinger, der opstår ved betjeningen af afbrydere i radiomodtagere med udglatningsfiltre og i andre brugsgenstande med kombinationer af selvinduktionsspoler og kondensatorer. Kromann Kristensens arbejde på dette område har fort til flere værdifulde resultater, som bl. a. har fundet anvendelse ved fastlæggelsen af prøvenormer i den internationale »Installationsfragenkommission«. Selvom civilingeniør Kromann Kristensen har mange kundskaber og færdigheder, som er værdifulde til bestridelse af embedet, mener vi dog, at han ikke i tilstrækkelig grad besidder den evne til selvstændig og klar behandling af problemerne, som må kræves af en professor.
3. Mathias Oluf Jørgensen er elektroingeniør fra 1921 med kvotient 7,50. Han blev straks efter afsluttet eksamen ansat som assistent ved det elektrotekniske laboratorium, hvor han fra 1931 forfremmedes til amanuensis. Fra oktober 1941 fik han orlov for at kunne tiltræde en stilling ved Allmånna Svenska Elektriska A/B i Sverige. M. O. Jørgensen har i årenes lob udført en stor mængde forskellige forsøgsarbejder foruden det daglige arbejde i laboratoriet. Ifølge hans stilling var det i mange tilfælde i samarbejde med professor Absalon Larsen, han arbejdede, og denne anerkender ham som en overordentlig værdifuld og jævnbyrdig medarbejder ved mange undersøgelser. Helt selvstændigt har Jørgensen uddannet en metode og konstrueret et apparat til måling af meget små tider: »kondensatorkronografen«, som har vundet indpas både herhjemme og i udlandet til måling af projektilers hastighed. Et smukt arbejde er hans undersøgelser over Lichtenbergfigurers anvendelighed til måling af overspændingers størrelse. Jørgensen har i en årrække som amanuensis holdt en forelæsningsrække hvert efterår om højspændingsfænomener. Som tidligere nævnt har Jørgensen fået antaget en doktorafhandling om elektriske gnistspændinger, som skal forsvares den 25. juni i år. M. O. Jørgensen besidder en meget solid teoretisk viden, en sund dømmekraft og fortrinlige evner til selvstændigt arbejde. Efter den praktiske uddannelse, han nu har fået, anser vi ham for fuldt ud kvalificeret til stillingen.
4. Kjeld Prytz er elektroingeniør fra 1922 med kvotient 7,57. Han var i årene 1922 — 26 ansat ved A/S Nordiske Kabelog Traadfabrikkers laboratorium. Han har derefter sammen med civilingeniør Berthelsen drevet selvstændig erhvervsvirksomhed som fabrikant af radiomodtagere (Sonofon). Civilingeniør Prytz har af akademiet for de tekniske videnskaber fået offentliggjort en værdifuld afhandling: »The Padding Condenser«; endvidere har han som radiotekniker publiceret et stort antal tidsskriftartikler. Han har fået flere tillidshverv betroet; således er han af ministeriet for offentlige arbejder beskikket som radiobranchens repræsentant i »prøvningsudvalget«. Civilingeniør Prytz siger i sin ansøgning, at når han til trods for sin mere praktiske beskæftigelse dog mener sig kvalificeret til embedet, er det »dels på grund af en vis slægtspræget forskertrang og interesse for undervisning, dels fordi han gennem sin tilknytning til det stadig pulserende erhvervsliv mener at kunne tilføre undervisningen værdifulde impulser......«. Civilingeniør Prytz er utvivlsomt en begavet mand med en meget skarp forstand og besidder i mange henseender egenskaber, som må kræves af en professor. Men hele hans uddannelse og virksomhed ligger indenfor svagstrømselektroteknikken, hvorfor han ikke uden videre ville kunne gøre fyldest i det embede, det her drejer sig om.

Under hensyn til det i det foregående anførte indstiller bedømmelsesudvalget eenstemmigt, at det ledige embede som professor i elektroteknik besættes med civilingeniør Mathias Oluf Jørgensen.«

Denne indstilling blev eenstemmigt tiltrådt af lærerrådet i et den 17. juni 1943 afholdt møde, og i en skrivelse af 19. juni s. å. indstillede højskolen herefter amanuensis, civilingeniør M. O. Jørgensen til professor.

Ved kongelig resolution af 12. juli 1943 udnævntes denne herefter til professor i elektroteknik fra 1. september 1943 at regne.