Jørgen Jørgensen

M, f. 2 august 1778
Senest redigeret=4 Maj 2009
     Jørgen Jørgensen blev døbt 2 august 1778 i Fjenneslev, Alsted, Sorø. Jørgen blev gift i 1805 i Bringstrup, Ringsted, Sorø, med Karen Olsdatter, datter af Ole Olsen og Karen Christensdatter.

Barn af Jørgen Jørgensen og Karen Olsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Nielsen, 46, Gift, Bonde og Gaardbeboere, Hosbonde, M
    Maren Hansdatter, 32, Gift, , Madmoder, K
    Karen Jørgensdatter, 16, Ugift, , hands Børn af 1ste Egteskab, K
    Jørgen Jørgensen, 9, Ugift, , hands Børn af 1ste Egteskab, M
    Niels Jørgensen, 1, Ugift, , en Søn af sidste Egtesk:, M.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Søren Nielsen, 41, Gift, Bonde og Gaardbeboer, Huusbonde, M
    Kiersten Jørgensd:, 32, Gift, , Hans Kone, K

    Jørgen Jørgensen, 23, Ugift, National Soldat, Tieneste Folk, M.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jørgensen, 56, Gift, Huusmand og Dagleier, M
    Karen Olsdatter, 54, Gift, hans Kone, K
    Ellen Jørgensdatter, 13, Ugift, deres Datter, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jørgensen, 63, Gift, hmd lever af sin jordlod, M
    Karen Olsdtr., 61, Gift, hans kone, K

    Knud Jørgensen, 29, Gift, inderste og daglejer, M
    Stine Pedersdtr., 27, Gift, hans kone, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jørgensen, 67, Gift, Lever af sin Jordlod, Fjennesløv Sogn Sorøe Amt, M
    Karen Olsdatter, 65, Gift, hans Kone, Her i Sognet [Bringstrup], K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jørgensen, 72, Gift, huusmand,lever af sin Jordlod,huusfader, Fjenneslev,Sorø Amt, M
    Karen Olsdatter, 70, Gift, hans kone, I sognet, K

    Hans Nielsen, 29, Gift, Inderste,Dagleier, Gyrstinge,Sorø Amt, M
    Ellen Jørgensdatter ??, 29, Gift, hans kone, I sognet, K.

Karen Olsdatter

K, f. 20 november 1780
Senest redigeret=2 Maj 2009
     Karen Olsdatter blev døbt 20 november 1780 i Bringstrup, Ringsted, Sorø.1 Hun var datter af Ole Olsen og Karen Christensdatter. Karen blev gift i 1805 i Bringstrup, Ringsted, Sorø, med Jørgen Jørgensen.
Far-Nat*Ole Olsen f. 20 Okt 1748, d. 13 Sep 1830
Mor-Nat*Karen Christensdatter f. c 1747

Barn af Karen Olsdatter og Jørgen Jørgensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Olsen, 40, Gift, Gaardmand, Hosbonde, M
    Karen Christensdatter, 40, Gift, , Hustru, K
    Ole Olsen, 11, Ugift, , Barn, M
    Christen Olsen, 9, Ugift, , Barn, M
    Hans Olsen, 7, Ugift, , Barn, M
    Karen Olsdatter, 5, Ugift, , Barn, K
    Knud Olsen, 3, Ugift, , Barn, M
    Lars Olsen, 2, Ugift, , Barn, M
    Anna Olsdatter, 1, Ugift, , Barn, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Husstand: Sorø, Ringsted, Bringstrup, 1801, 187383, Eggerup,

    Kildenavn, Alder, Civilstand, Kildeerhverv, Stilling i husstanden, Køn
    Ole Rasmusen, 45, Gift, Bonde og Gaardbeboer, Huusbond, M
    Karen Sørensd:, 45, Gift, , Hans Kone, K
    Ane, 9, Ugift, , Deres Daatter, K
    Jens Larsen, 22, Ugift, , Tieneste Folk, M
    Karen Olesd:, 21, Ugift, , Tieneste Folk, K
    Knud Olesen, 16, Ugift, , Tieneste Folk, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jørgensen, 56, Gift, Huusmand og Dagleier, M
    Karen Olsdatter, 54, Gift, hans Kone, K
    Ellen Jørgensdatter, 13, Ugift, deres Datter, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jørgensen, 63, Gift, hmd lever af sin jordlod, M
    Karen Olsdtr., 61, Gift, hans kone, K

    Knud Jørgensen, 29, Gift, inderste og daglejer, M
    Stine Pedersdtr., 27, Gift, hans kone, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jørgensen, 67, Gift, Lever af sin Jordlod, Fjennesløv Sogn Sorøe Amt, M
    Karen Olsdatter, 65, Gift, hans Kone, Her i Sognet [Bringstrup], K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Jørgensen, 72, Gift, huusmand,lever af sin Jordlod,huusfader, Fjenneslev,Sorø Amt, M
    Karen Olsdatter, 70, Gift, hans kone, I sognet, K

    Hans Nielsen, 29, Gift, Inderste,Dagleier, Gyrstinge,Sorø Amt, M
    Ellen Jørgensdatter ??, 29, Gift, hans kone, I sognet, K.

Anton Emil Erichsen

M, f. 9 maj 1829, d. 9 oktober 1863
Senest redigeret=25 Jul 2020
     Anton Emil Erichsen blev født 9 maj 1829 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, Amaliegade 25, København. Han blev døbt 9 maj 1829 i København.1 Han var søn af Frederich Erichsen og Anna Margrethe Hennings. Anton Emil Erichsen blev konfirmeret 8 oktober 1843 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København.2 Anton blev gift 6 juni 1858 i København med Ida Frederikke Larsen, datter af Ole Larsen og Susanne Marie Larsen.2 Anton Emil Erichsen var garversvend. Han døde 9 oktober 1863 i Garversvendenes Stiftelse, Skt. Hans Gade 11, København, i en alder af 34 år. Hans ejendele blev skiftet 10 oktober 1863.3 Han blev bisat fra Kommunehospitalet, Øster Farimagsgade, København, 16 oktober 1863.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Strandvejen ca. 87, København4
Folketælling1845Rosenborggade 5, København5
Boligfør 1858Nørregade 26, København
Far-Nat*Frederich Erichsen f. 3 Dec 1780, d. 19 Feb 1833
Mor-Nat*Anna Margrethe Hennings f. 18 Jun 1792, d. 16 Okt 1873

Børn af Anton Emil Erichsen og Ida Frederikke Larsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , No. 340 forældr. borgelig infanterist Frederich Erichsen Hörved og hustru Anne Margrethe Henningsen.

    Efter mundtlig overlevering blandt hans efterkommere er der tvivl om, hvorvidt faderen var Frederich Erichsen. Rygtet siger iflg. Mads Pagh Nielsen, at en rig jødisk mand også skulle være Antons fader., Kirkebog.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, I St. Hansgade no 11 efter afdød garversvend Anton Emil Eriksen, som den 9. ds. er død på kommunehosp., hvor han var indlagt for betaling.
    I hans kone Idas fravær var til stede Mad. Christiane Rasmusdatter….
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ane Magrete Eriksen, 46, Enke, Lever af Værtshuushold, K
    Anton Emil Eriksen, 11, Ugift, hendes Søn, M, Matr. 147, udenbys Klædebo.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Abraham Hertz, Mosaisk, 47, Gift, Garvermester, Kjøbenhavn, M
    Adelaide Meyer, Mosaisk, 41, Gift, Kone, Kjøbenhavn, K
    Harry Herman Hertz, Mosaisk, 16, Ugift, Søn, Kjøbenhavn, M
    Salomon Hertz, Mosaisk, 15, Ugift, Søn, Kjøbenhavn, M
    Frederikke Hertz, Mosaisk, 13, Ugift, Datter, Kjøbenhavn, K
    Bernhard Hertz, Mosaisk, 11, Ugift, Søn, Kjøbenhavn, M
    Hanne Hertz, Mosaisk, 10, Ugift, Datter, Kjøbenhavn, K
    Meyer Hertz, Mosaisk, 9, Ugift, Søn, Kjøbenhavn, M
    Martin Hertz, Mosaisk, 8, Ugift, Søn, Kjøbenhavn, M
    Mariane Hertz, Mosaisk, 6, Ugift, Datter, Kjøbenhavn, K
    Julius Hertz, Mosaisk, 3, Ugift, Søn, Kjøbenhavn, M

    Anton Emil Eriksen, 16, Ugift, Tjenestekarl, Kjøbenhavn, M.

Ida Frederikke Larsen

K, f. 22 april 1834, d. 15 december 1909
Ida Frederikke Larsen, gift Erichsen
Senest redigeret=16 Okt 2016
     Ida Frederikke Larsen blev født 22 april 1834 i Frederiksberg, København. Hun var datter af Ole Larsen og Susanne Marie Larsen. Ida Frederikke Larsen blev døbt 9 maj 1834 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København.1 Ida blev gift 6 juni 1858 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København, med Anton Emil Erichsen, søn af Frederich Erichsen og Anna Margrethe Hennings.1 Ida Frederikke Larsen blev nævnt i skiftet efter Anton Emil Erichsen 10 oktober 1863.2 Ida Frederikke Larsen var fadder ved dåben af Alinda Marie Frederikke Nielsen 20 april 1883 Katolsk-Apostolisk Kirke, Gyldenløvesgade 20, København.3 Ida Frederikke Larsen døde 15 december 1909 i Kommunehospitalet, Øster Farimagsgade, København, i en alder af 75 år.4 Hun blev bisat fra Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København, på Vestre Kirkegård 19 december 1909.1,5 Hendes ejendele blev skiftet i 1909.6

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Adelgade 52, København7
Folketælling1845Adelgade 89, København8
Folketælling1850Adelgade 89, København9
Boligfør 1858Kultorvet 4, København
Folketælling1870Garversvendenes Stiftelse, Skt. Hans Gade 11, København10
Folketælling1880Ryesgade 31, København11
Folketælling1885Ryesgade 31, København12
Bolig1 maj 1892Birkegade 5, København13
Folketælling1906Fredensgade 3, København10
Far-Nat*Ole Larsen f. 4 Maj 1804, d. f 1850
Mor-Nat*Susanne Marie Larsen f. 5 Feb 1796

Børn af Ida Frederikke Larsen og Anton Emil Erichsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, I St. Hansgade no 11 efter afdød garversvend Anton Emil Eriksen, som den 9. ds. er død på kommunehosp., hvor han var indlagt for betaling.
    I hans kone Idas fravær var til stede Mad. Christiane Rasmusdatter….
  3. [S3] , Opført i Skt. Johannes kirkebog, Kirkebog.
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Boede Fradensgade 3, 1.
  5. [S451] Brev, Henry Erichsen til Villiam Erichsen.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Københavns Skiftekommission, Hovedregister 1909, Erichsen, Ida Frederikke, Garversvend Es Enke, 1/1146 1M.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Larsen, 35, Gift, Arbeidsmand og Gartner, M
    Susanne Marie Larsen, 44, Gift, hans Kone, K
    Ida Frederikke Larsen, 6, Ugift, deres Børn, K
    Emilie Marie Larsen, 1, Ugift, deres Børn, K.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Larsen, 39, Gift, Arbeidsmand, Jyderup,Holbek Amt, M
    Susanne Marie Lassen, 49, Gift, hans Kone, Helsingøer, K
    Ida Frederikke Larsen, 11, , deres Barn, Frederiksberg, M
    Emilie Marie, 6, , deres Barn, Holbek, K.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marie Larsen, 53, Enke, lever af Haandarbeide og Vadsk, Helsingør
    Ida Frederikke Larsen, 17, Ugift, hendes Barn, Kiøbenhavn
    Emilie Larsen, 12, Ugift, hendes Barn, Hjembæk, Holbæk Amt.
  10. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  11. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ida Eriksen, Enke, haandarbeide, Frederiksberg, Husleje 56 # Vinduer 2 #, K, 1849, 46, 1859, 1 dødt barn, 2 levende børn
    Adser Emil Bernhardt Nilsen, Gift, tobaksspinder, Bye Maribo, Lolland, M, 1875, 28, 1877,
    Anna Marie Sophie Nilsen født Eriksen, Gift, Frederiksberg Bye, K, 21, 1877,
    Ida Emilie Bengta Nielsen, Ugift, Kjøbenhavn, K,.
  12. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ida Frederikke Eriksen, 50, Enke, Vadskeri, Frederiksberg, Husmoder, K,
    Emilie Antoinette Eriksen, 21, Ugift, gaar ud at stryge, Kjøbenhavn, Barn, K,.
  13. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Anders Rasmussen

M, f. 1711
Senest redigeret=8 Apr 2009
     Anders Rasmussen blev født i 1711. Anders blev gift 11 november 1742 med Kirsten Larsdatter, datter af Lars Knudsen og Inger Olsdatter. Anders Rasmussen blev bisat fra Alsted, Alsted, Sorø, 28 oktober 1755.

Familie: Anders Rasmussen og Kirsten Larsdatter

Anna Maria Sophia Erichsen

K, f. 18 december 1858
Senest redigeret=26 Feb 2018
     Anna Maria Sophia Erichsen blev født 18 december 1858 i Falkonér Allé 14, Frederiksberg, København. Hun var datter af Anton Emil Erichsen og Ida Frederikke Larsen. Anna Maria Sophia Erichsen blev døbt 17 april 1859 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København.1 Anna blev gift 13 januar 1878 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København, med Assar Emil Bernhard Nielsen, søn af Frederik Vilhelm Nielsen og Bengta Assarsdatter.1 Anna Maria Sophia Erichsen og Assar blev skilt 26 marts 1892.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1870Garversvendenes Stiftelse, Skt. Hans Gade 11, København3
Folketælling1880Ryesgade 31, København4
Folketælling1885Ryesgade 29, København5
Bolig1 maj 1892Birkegade 5, København6
Folketælling1906Fredensgade 3, København3
Bolig1 november 1910Rømersgade 24, København7
Folketælling1911Rømersgade 24, København3
Folketælling1930Sølvgade 34, København3
Far-Nat*Anton Emil Erichsen f. 9 Maj 1829, d. 9 Okt 1863
Mor-Nat*Ida Frederikke Larsen f. 22 Apr 1834, d. 15 Dec 1909

Børn af Anna Maria Sophia Erichsen og Assar Emil Bernhard Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Assar Nielsen flyttede denne dato fra Birkegade 5. Han var gift igen i et registerblad den 6. december 1893 med Klara Caroline Valentin fra Rudkøbing.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ida Eriksen, Enke, haandarbeide, Frederiksberg, Husleje 56 # Vinduer 2 #, K, 1849, 46, 1859, 1 dødt barn, 2 levende børn
    Adser Emil Bernhardt Nilsen, Gift, tobaksspinder, Bye Maribo, Lolland, M, 1875, 28, 1877,
    Anna Marie Sophie Nilsen født Eriksen, Gift, Frederiksberg Bye, K, 21, 1877,
    Ida Emilie Bengta Nielsen, Ugift, Kjøbenhavn, K,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Asser Emil Borch Nielsen, 33, Gift, Tobaksspinder, Maribo, , M
    Anna Marie Sofie Nielsen, 26, Gift, , Frederiksberg, , K
    Idda Bengte Emilie Nielsen, 6, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Kamilla Vilhelmine Christine Nielsen, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Allinda Karroline Nielsen, 2, Ugift, , Kjøbenhavn, , K.
  6. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Hovedperson
    Anna Marie Sophie Nielsen , 18-12-1858 , København
    Stillinger: Separeret
    Barn
    Camilla Wilhelmine Nielsen , 6-6-1880
    Barn
    Alinda Marie Sofie Nielsen , 19-1-1883
    Barn
    Elias Nielsen , 16-3-1886
    Adresser
    1-5-1892: Birkegade 5, 3.
    1-11-1892: Birkegade 5, stuen
    1-5-1895: Frameldt
    1-11-1910: Rømersgade 24, stuen.
  7. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Ole Larsen

M, f. 4 maj 1804, d. før 1850
Senest redigeret=28 Maj 2010
     Ole Larsen blev døbt 4 maj 1804 i Jyderup, Tuse, Holbæk.1 Ole blev gift 22 februar 1834 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Susanne Marie Larsen.1 Ole Larsen døde før 1850.

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Adelgade 52, København2
Folketælling1845Adelgade 89, København3

Barn af Ole Larsen og Susanne Marie Larsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Larsen, 35, Gift, Arbeidsmand og Gartner, M
    Susanne Marie Larsen, 44, Gift, hans Kone, K
    Ida Frederikke Larsen, 6, Ugift, deres Børn, K
    Emilie Marie Larsen, 1, Ugift, deres Børn, K.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Larsen, 39, Gift, Arbeidsmand, Jyderup,Holbek Amt, M
    Susanne Marie Lassen, 49, Gift, hans Kone, Helsingøer, K
    Ida Frederikke Larsen, 11, , deres Barn, Frederiksberg, M
    Emilie Marie, 6, , deres Barn, Holbek, K.

Susanne Marie Larsen

K, f. 5 februar 1796
Senest redigeret=22 Apr 2012
     Susanne Marie Larsen blev født uden for ægteskab 5 februar 1796 Helsingør. Hun blev døbt 14 februar 1796 i Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør.1 Susanne blev gift 22 februar 1834 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Ole Larsen.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Adelgade 52, København3
Folketælling1845Adelgade 89, København4
Folketælling1850Adelgade 89, København5
Folketælling1855Matr. 264, Adelgade, København6

Barn af Susanne Marie Larsen og Ole Larsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , ”Anne Cathrine Nielsdatter som fornærværende tjenende hos arbeidskarl Sören Jensen i Gamle Kloster, og Peter Larsen, wiinhandler swen? hos Kiöbmand ?[Christian]? von Mehren ?[Findes i FT-1801]?, deres uden for ægteskab avlede pigebarn Susanne Marie, er født søndagen d. 5de Februarii, og døbt ovenmeldte datto, faddere var: ?madame Ørsted ?,Jomfru ?Buch, hr. Holm, hr. Colding, hr. Sörensen og H. L. Weise, alle Contoir betiente”

    Transkriberet af Mads Pagh Nielsen, Kirkebog.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Larsen, 35, Gift, Arbeidsmand og Gartner, M
    Susanne Marie Larsen, 44, Gift, hans Kone, K
    Ida Frederikke Larsen, 6, Ugift, deres Børn, K
    Emilie Marie Larsen, 1, Ugift, deres Børn, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ole Larsen, 39, Gift, Arbeidsmand, Jyderup,Holbek Amt, M
    Susanne Marie Lassen, 49, Gift, hans Kone, Helsingøer, K
    Ida Frederikke Larsen, 11, , deres Barn, Frederiksberg, M
    Emilie Marie, 6, , deres Barn, Holbek, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marie Larsen, 53, Enke, lever af Haandarbeide og Vadsk, Helsingør
    Ida Frederikke Larsen, 17, Ugift, hendes Barn, Kiøbenhavn
    Emilie Larsen, 12, Ugift, hendes Barn, Hjembæk, Holbæk Amt.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Med tak til Mds Pagh Nielsen.

Assar Emil Bernhard Nielsen

M, f. 2 november 1851
Senest redigeret=3 Apr 2016
     Assar Emil Bernhard Nielsen var tobaksspinder. Han blev født 2 november 1851 i Maribo. Han var søn af Frederik Vilhelm Nielsen og Bengta Assarsdatter. Assar Emil Bernhard Nielsen blev døbt 11 juni 1852 i Maribo.1 Assar blev gift 13 januar 1878 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København, med Anna Maria Sophia Erichsen, datter af Anton Emil Erichsen og Ida Frederikke Larsen.1 Assar Emil Bernhard Nielsen og Anna blev skilt 26 marts 1892.2

Folketællinger og boliger

Bolig1875København
Folketælling1880Ryesgade 31, København3
Folketælling1885Ryesgade 29, København4
Bolig1 november 1893Klerkegade 11, København5
Bolig1 maj 1902Finlandsgade 19, København5
Bolig1 november 1902Lille Enghavevej 15, København5
Far-Nat*Frederik Vilhelm Nielsen f. 23 Aug 1822, d. 17 Jun 1891
Mor-Nat*Bengta Assarsdatter f. 6 Maj 1823

Børn af Assar Emil Bernhard Nielsen og Anna Maria Sophia Erichsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk, Assar Nielsen flyttede denne dato fra Birkegade 5. Han var gift igen i et registerblad den 6. december 1893 med Klara Caroline Valentin fra Rudkøbing.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ida Eriksen, Enke, haandarbeide, Frederiksberg, Husleje 56 # Vinduer 2 #, K, 1849, 46, 1859, 1 dødt barn, 2 levende børn
    Adser Emil Bernhardt Nilsen, Gift, tobaksspinder, Bye Maribo, Lolland, M, 1875, 28, 1877,
    Anna Marie Sophie Nilsen født Eriksen, Gift, Frederiksberg Bye, K, 21, 1877,
    Ida Emilie Bengta Nielsen, Ugift, Kjøbenhavn, K,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Asser Emil Borch Nielsen, 33, Gift, Tobaksspinder, Maribo, , M
    Anna Marie Sofie Nielsen, 26, Gift, , Frederiksberg, , K
    Idda Bengte Emilie Nielsen, 6, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Kamilla Vilhelmine Christine Nielsen, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Allinda Karroline Nielsen, 2, Ugift, , Kjøbenhavn, , K.
  5. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Ida Bengta Emilie Nielsen

K, f. 10 juli 1878, d. 22 april 1950
Sophus Michaëlis' forord til "Digte og Vers":

Man tager jo ikke en Sommerfugl ved Vingerne og holder den frem til Betragtning for et Højtæret Publikum. Lad Kritiken spidde den paa sin Naal og behandle den som en død Ham. Om Kritiken kan naa den. Thi der er Lyrik, som ligner en Sommerfugls Flagren fra Blomst til Blomst. Ingen tænker paa at fange den.

Der gives jo en Lyrik, der er selve Livets henrykte Vaagnen, Tankernes morgenglade Flagren i solbeskinnede Rytmer. Den fødes kan af Lykken ved at leve, af Glæden over at være ung og at eje fem usløvede Sanser. Den Lyrik fylder sig med Sol som Vinens unge grønne Druer, der har duggede Kinder og er til at se paa, ikke til at perse. Den giver ikke stærk Vin, men er dejlig at se til ogsaa for den, der er vænnet til gamle vellagrede Vine i Edderkoppestøv.

Den Art Lyrik er for Ungdommen. Den skrives af unge Sværmere og forstaas kun af ublaserte Sjæle. Hjerterne banke, naar den skrives, mindre af nogen bestemt Elskovsfeber, end af en vid, ubestemt Forelskelse i Livet. Den Lyrik rødmer som Jomfruelige Kinder, Blodet nynner i dens Rytmer, den hele Verden er forelsket:

Alt som aander, elske maa –
Vinden bøjer Straa mod Straa,
Bien drikker salig Lyst
af et vaarfint Blomsterbryst.


Fra et vaarfint Blomsterbryst stammer disse Vers. Fra Stemningernes Blomstringstid, da øje og Mund har lige let tit at le og til at græde, da Hjertet elsker at føle sig ene, medens Graad vexler med Smil, indtil Livet begynder at bririge Lidelse, og Sorgens Spor kan ses. Der er Roser af saa sart en Hvidhed, at selv et Regnstænk kan plette Blomstens Blade.

Versene taler deres egen Sag. Til Oplysning for den Læser, der tvivler om Kvindekønnets Evne for Lyrik, tjener, at de er skrevne af en ung Pige, tilmed i saa pur en Ungdom, at man vilde forbavses ogsaa uden Hensyn til Forfatterens Køn. Hendes Vers røber den fødte Digter. Der er Musik I hendes Rytmer, der er et ungt Sinds rene Umiddelbarhed i Sorger og Glæder. Selv deres Spædhed ejer sin Ynde. Overfor saa ung og fin og oprigtig Lyrik spørger man ikke, hvad den "lover". Man stiller jo ikke en Sommerfugls Horoskop. Hvad der synger i disse Vers, lader sig ikke præge med det haarde Stempel "Talent" i Betydning af bevidst Dygtighed.

Som sagt: Man lager jo ikke en Sommerfugl ved Vingerne og holder den frem til Betragtning for et højtæret Publikum. I det højeste peger man paa den.
Senest redigeret=20 Nov 2016
     Ida Bengta Emilie Nielsen var også kendt som Iben Nielsen. Hun var forfatter. Hun blev født 10 juli 1878 i Ryesgade 39, København. Hun var datter af Assar Emil Bernhard Nielsen og Anna Maria Sophia Erichsen. Ida Bengta Emilie Nielsen blev døbt 1 september 1878 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.1 Hun debuterede i bogform med "Digte og vers" (digte) i 1899. Ida blev gift i 1901 med Thomas Peter Krag, søn af Peter Rasmus Krag og Fredrikke Petrine Fyhn. Ida Bengta Emilie Nielsen og Thomas blev skilt i 1912. Ida blev gift 15 august 1912 med Hjalmar Christensen, søn af Michael Sundt Tuchsen Christensen og Frederikke Sophie Elster. Ida Bengta Emilie Nielsen døde 22 april 1950 i en alder af 71 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Ryesgade 31, København2
Folketælling1885Ryesgade 29, København3
Bolig1 maj 1897Fredensgade 3, København4
Bolig1 november 1899Frederik d. 7.'s Gade 11, København4
Bolig1 maj 1900Fredensgade 3, København4
Bolig18 oktober 1900Store Kongensgade 75, København4
Folketælling1901Colbjørnsensgade 7, København5
Bolig14 maj 1901Dosseringen 24, København4
Folketælling1910Bergsliensgate 1, Oslo, Norge6
Far-Nat*Assar Emil Bernhard Nielsen f. 2 Nov 1851
Mor-Nat*Anna Maria Sophia Erichsen f. 18 Dec 1858

Børn af Ida Bengta Emilie Nielsen og Thomas Peter Krag

Familie: Ida Bengta Emilie Nielsen og Hjalmar Christensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ida Eriksen, Enke, haandarbeide, Frederiksberg, Husleje 56 # Vinduer 2 #, K, 1849, 46, 1859, 1 dødt barn, 2 levende børn
    Adser Emil Bernhardt Nilsen, Gift, tobaksspinder, Bye Maribo, Lolland, M, 1875, 28, 1877,
    Anna Marie Sophie Nilsen født Eriksen, Gift, Frederiksberg Bye, K, 21, 1877,
    Ida Emilie Bengta Nielsen, Ugift, Kjøbenhavn, K,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Asser Emil Borch Nielsen, 33, Gift, Tobaksspinder, Maribo, , M
    Anna Marie Sofie Nielsen, 26, Gift, , Frederiksberg, , K
    Idda Bengte Emilie Nielsen, 6, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Kamilla Vilhelmine Christine Nielsen, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Allinda Karroline Nielsen, 2, Ugift, , Kjøbenhavn, , K.
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  5. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  6. [S137] Norske Digitalarkiv, online http://www.digitalarkivet.no/, Iben Krag , 10.07.1878 , København , hm , g , Forfatter
    Erik Krag , 13.01.1902 , København , s
    Hans Krag , 24.12.1905 , Christiania , s
    Mona Iben Krag , 07.09.1907 , Christiania , d.

Frederik Vilhelm Nielsen

M, f. 23 august 1822, d. 17 juni 1891
Senest redigeret=12 Aug 2010
     Frederik Vilhelm Nielsen var handskemager. Han blev født 23 august 1822 i Rødby. Han blev døbt 22 september 1822 i Rødby.1 Frederik blev gift 8 september 1848 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København, med Bengta Assarsdatter.1 Frederik Vilhelm Nielsen døde 17 juni 1891 i Maribo i en alder af 68 år. Han blev bisat fra Maribo 24 juni 1891.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Nørregade, Rødby, Fuglse, Maribo2
Folketælling1840Slotsgade 18, Nykøbing F.3
Folketælling1845Frisegade, Nykøbing F.4
Folketælling1880Søndergade, Maribo5
Folketælling1890Søndergade 129, Maribo6

Barn af Frederik Vilhelm Nielsen og Bengta Assarsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Nielsen, 41, Gift, Glarmester,
    Ellene Hansdatter, 39, Gift, hans Kone,
    Carl Ferdinand Nielsen, 14, Ugift, deres Søn,
    Frederik Wilhelm Nielsen, 12, Ugift, deres Søn,
    Christian Ludvig Nielsen, 8, Ugift, deres Søn,
    Anders Peter Nielsen, 4, Ugift, deres Søn,
    Caroline Nielsen, 15, Ugift, deres Datter,
    Josfine Sophie Nielsen, 10, Ugift, deres Datter,
    Juliane Kirstine Nielsen, 2, Ugift, deres Datter,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Peter Boye, 33, Gift, Handskemager, M
    Sidse Magrete Nielsen, 30, Gift, hans Kone, K

    Vilhelm Frederik Nielsen, 18, Ugift, Handskemagerlærling, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hans Christian Jensen Hartmann, 31, Gift, handskemager, do [Nykiøbing]
    Antonette Christine Nielsen, 30, Gift, hans kone, Nakskov

    Frederik Wilhelm Nielsen, 22, Ugift, handskemagerlærlinge, Rødbye.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Vilhelm Nielsen, 57, Gift, Rødby, Haandskomager, M
    Rangta Nielsen født Arsars, 56, Gift, Sverige, hans Kone, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Vilhelm Nielsen, 67, Gift, handskemager, Rødby, Husfader, M
    Bengta Nielsen, 66, Gift, , Sverige, Husmoder, K.

Bengta Assarsdatter

K, f. 6 maj 1823
Senest redigeret=29 Dec 2010
     Bengta Assarsdatter blev født 6 maj 1823 i Bjuv, Luggude, Skåne, Sverige.1 Bengta blev gift 8 september 1848 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København, med Frederik Vilhelm Nielsen.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Søndergade, Maribo3
Folketælling1890Søndergade 129, Maribo4

Barn af Bengta Assarsdatter og Frederik Vilhelm Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S479] Arkiv Digital, online http://arkivdigital.net/
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Vilhelm Nielsen, 57, Gift, Rødby, Haandskomager, M
    Rangta Nielsen født Arsars, 56, Gift, Sverige, hans Kone, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Frederik Vilhelm Nielsen, 67, Gift, handskemager, Rødby, Husfader, M
    Bengta Nielsen, 66, Gift, , Sverige, Husmoder, K.

Hjalmar Christensen

M, f. 5 maj 1869, d. 29 december 1925
Hjalmar Christensen (1869–1925) frå Førde. Forfattar, litteraturhistorikar og kritikar.

Dr. philos i 1903. Frå 1916 busett i heimbygda, der han bygde si eiga diktarstove på “Kapteins-garden” på Skei. Denne står framleis i tunet, nærast Kyrkjevegen. (Sjå: Prestegarden på Skei.)

Har gjeve ut over 40 romanar, skodespel og fagbøker. Mellom desse er ”Fogedsgaarden” (1911) der bygdelivet i Førde er utgangspunktet for romanen. Det same var tema i ”Den gamle bygd og den nye” (1913). Samla romanar i 5 bind vart gjeve ut i 1920.

H.C. var bror til fylkesmann og statsråd Ingolf Christensen.




Fra Wikipedia:

Hjalmar Christensen (født 5. mai 1869 i Førde i Sunnfjord, død 29. desember 1925 på Haukeland sykehus i Bergen) var en norsk forfatter og kritiker. Som ung tilhørte han den unge forfattergenerasjonen som trådte frem på 1890-tallet. Senere i livet skrev han en rekke kulturhistoriske arbeider, både i fag- og skjønnlitterær form. Under 1. verdenskrig talte han Tysklands sak i Norge.

Slekt

Han stammet fra en embetsmannsfamilie. Farfaren, kaptein Mads Christensen hadde overtatt gården Skei ovenfor Førde kirke i Sunnfjord etter svigerfaren, oberstløytnant Thomas Fasting (død 1821), og overlot den i sin tur til Hjalmar Christensens far, kaptein og amtsingeniør Michael Christensen (død 1895). Moren, Fredrikke Sophie Elster, hadde også røtter i Sunnfjord, idet hun var datter av sorenskriveren i Sunnfjord. Hun var dessuten søster av Kristian Elster d.e. Hjalmar Christensens bror Ingolf (1872-1943) ble statsråd i Ivar Lykkes regjering.

Studier, tidlig forfatterskap

Etter å ha gått på skole i Bergen, hvor den senere litteraturprofessoren Gerhard Gran var blant lærerne, ble Hjalmar Christensen student i 1887. Først studerte han klassisk filologi og historie, siden jus, og ble cand. jur. i 1892. Han kom imidlertid aldri til å ha noe embete, for han var alt slått inn på veien som forfatter. Christensens studenttid falt sammen med at en ny tid brøt inn i kulturlivet; i 1890 vant nyromantikken frem i Studentersamfundet.

Christensen selv hadde alt i 1889 utgitt sin første fortelling, En frisindet. Et nutidsbillede. I 1891 kom novellesamlingen Mat blod ("Matt blod"), hvor han skildrer tidens dekadanse. Året etter forsøkte han seg med et skuespill, Loths hustru. I 1893 kom skuespillet En seirherre, som skildrer brytningene mellom det nye borgerskapet og den gamle embetsmannskonservatismen. Romanen Bastarder (1894) var et oppgjør med bohemene, mens skuespillet Folkets tjener var en satire over demokratiet. I 1895 utga han sammen med Vilhelm Dons, under pseudonymet "Adolescentulus Olsen", den satiriske diktsamlingen Rythmeskvulp, hvor de pariodierte nyromantikerne, særlig Vilhelm Krag.

Christensen virket samtidig også som litteraturkritiker. I 1894 utga han Unge nordmænd, hvor han skrev om en rekke unge norske forfattere: Vilhelm Krag, Knut Hamsun, Gabriel Finne, Thomas Krag, Hans E. Kinck, Jacob Hilditsch og Hans Aanrud. Året etter, i Nordiske kunstnere, stilte han seg positiv til hjemstavnsdiktningen.

Fra 1893 til 1898 var Christensen instruktør ved Christiania Theater, og i 1898 søkte han stillingen som professor i nordisk litteratur ved universitetet i Kristiania. Stillingen gikk imidlertid til hans gamle lærer Gerhard Gran. Christensen måtte derfor fortsatt leve som journalist og forfatter. Han levde et bohemliv i Kristiania sammen med venner som Carl Nærup, Nils Kjær og Sigurd Bødtker, men kunne ofte trekke seg tilbake til gården i Sunnfjord, hvor han hadde en dikterstue[3].

Kulturhistoriske arbeider

I årene omkring århundreskiftet arbeidet Christensen mye med nyere norsk historie. Hans yndlingsperiode var tiden mellom 1840 og 1870. I 1899, i anledning av professoratet, utga han Streiftog i Oplysningstiden og Af det norske aandslivs historie i det 19de aarhundrede. Hovedverket er imidlertid Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge (1905). Som motto for boken valgte han et Schweigaard-sitat: "Ikke over, hvad vi ere, men over, hvad vi kunne vorde, skulle vi være stolte." Den kritiske Schweigaard er da også Christensens ideal for nordmennene, mens han advarer mot fanatismen i legmannskristendommen og avholdssaken. I 1902 tok Christensen doktorgraden med avhandlingen "Gustave Flaubert. En studie over fransk romantik og realisme". Litteraturkritikken ble fortsatt med Vort litterære liv (1902) og Danske digtere i nutiden (1904).

Utover 1900-tallet utga Christensen en rekke romaner med kulturhistorisk innhold. De innledes av novellesamlingen Unge aar (1905) og den selvbiografiske Et liv (1909), før hans kanskje mest kjente verk, Fogedgaarden, kom i 1911. Fogedgaarden skildrer livet på en embetsmannsgård på Vestlandet gjennom perioden fra 1839 til 1890, altså omtrent den samme perioden som han før hadde skildret i sine kulturhistoriske arbeider. Brødrene (1911 skildrer 1870-årene, og Den gamle bygd (1913) og Den nye bygd (1914) skildrer industrialiseringen i tiden etter 1905. I Tuntræet (1917) og Dæmring (1918) gikk Christensen tilbake til opplysningstiden og foreningen med Danmark.

1. verdenskrig

Politisk var Christensen konservativ. Han var knyttet til embetsstandens tradisjoner, og han var bekymret for den personlige frihet i en tid som ble mer og mer preget av massedemokrati. Alt i skuespillet Folkets tjener (1895) hadde han påpekt faren flertallsstyret innebar for den personlige frihet, og i 1902 skrev han en satire over norsk partipolitikk.

Christensen var, som mange andre norske intellektuelle av sin generasjon, sterkt knyttet til Tyskland. Da 1. verdenskrig brøt ut, stilte han seg derfor fast på Tysklands side, og utfoldet en livlig aktivitet for å fremme sitt syn. Den første krigshøsten rettet han skarpe angrep mot Gunnar Knudsens Venstre-regjering i et foredrag i Studentersamfundet, "Aarets politiske lærdomme for os"[4][5]. Sammen med broren, amtmann Ingolf Christensen, skrev han Fædrelandet i verdenskrigens lys (1916). I bøkene Før og nu (1915) og Den hvide races selvmord (1916) uttrykte han ikke bare sin støtte til Tyskland, men også sin bekymring for Europas fremtid. Etter Tysklands nederlag skrev han skuespillet Professor Marga (1920).

I de siste årene før sin død skrev Christensen Byzanz-Balkan (1923), en skildring fra Balkan, og satiren Klostret paa Undrum (1924).

Utmerkelser

Hjalmar Christensen har fått Hjalmar Christensenvegen i Førde oppkalt etter seg.

Verker

En frisindet. Et nutidsbillede (1889)
Mat blod (1891)
Loths hustru (1892)
En seirherre (1893) NBdigital
Unge nordmænd. Et kritisk grundris (1893) NBdigital
Bastarder. Roman fra det nye Kristiania (1894)
Folkets tjener (1895)
Nordiske kunstnere (1895) NBdigital
Streiftog i Oplysningstiden (1899)
Af det norske aandslivs historie i det 19de aarhundrede (1899)
Det retfærdige spil (1900)
Vort litterære liv (1902)
Gustave Flaubert. En studie over fransk romantik og realisme (1902)
Danske digtere i nutiden (1904)
Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge (1905)
Unge aar (1905)
Bergen og dens mænd. Et bidrag til Bergens indsats i norsk kulturhistorie gjennem halvandethundrede aar (1907)
Et liv (1909) NBdigital
Fogedgaarden (1911)
Brødrene (1911)
Den gamle bygd (1913)
Din egen herre (1913)
Den nye bygd (1914)
Før og nu. Studier og stemninger (1915)
Far og søn (1915)
Den hvide races selvmord (1916)
Fædrelandet i verdenskrigens lys (sammen med I. E. Christensen, 1916) NBdigital
Tuntræet (1917) NBdigital
Dæmring (1918)
Professor Marga (1920)
Bergen og Norge. Billeder fra det 19. aarhundrede (1921)
Byzanz-Balkan. Folkekarneval og folketragedie før og nu (1923)
Klostret paa Undrum (1924) NBdigital




Georg Brandes skrev i Fugleperspektiv (1913), s. 1-21 med årstalangivelsen 1910:

I en tiltalende Bog af Nordmanden Hjalmar Christensen, Fortællingen Et Liva, er den Anskuelse udtalt, at "Danmarks nuværende Livsbetingelse er aarlig at gøre Noget af Lidet, at revidere det historiske Lager, at bruge Forstørrelsesglasset flittigt og omtænksomt – mens Nordmændene til Nød kan ta femti Aars Hvil, eftersom Skogen vokser".

Denne Dom forekommer mig i sin Strenghed ubillig. Alle Folkeslag kaster Blikket tilbage over det, de historisk har frembragt, for at forstaa sig selv og deres Nutid bedre; og Skoven vokser vel ikke blot i Norge; den grønnes, blomstrer, dufter i Danmark neppe mindre frodigt end andensteds.

I Skønliteraturen har Danmark visselig ikke saa store Personligheder som dem, der i det forrige Aarhundredes sidste Aartier har bragt Norges Navn over Jorden; men sammenligner man Danmarks moderne Digtning med større Folkeslags, med den tyske f. Eks., forekommer det mig ikke, at den staar alt for langt tilbage, og naar man betænker, at Tyskland og Østerrig har 80 Millioner Tyskere, mens Danmarks Indbyggerantal er 2½ Million, saa burde den tyske Skønliteratur proportionelt være to og tredive Gange bedre, hvad dog vel Ingen kan kalde den.

Senest redigeret=22 Nov 2016
     Hjalmar Christensen var forfatter. Han blev født 5 maj 1869 i Førde, Sogn og Fjordane, Norge. Han var søn af Michael Sundt Tuchsen Christensen og Frederikke Sophie Elster. Hjalmar Christensen blev døbt 8 maj 1869 i Førde, Sogn og Fjordane. Han tog eksamen som student i 1887. Han tog eksamen som cand. jur. i 1891. Han var mellem 1893 og 1898 sceneinstruktør på Kristiania Teater. Han tog eksamen som doktor med en afhandling om Gustave Flaubert i 1902. Hjalmar blev gift 15 august 1912 med Ida Bengta Emilie Nielsen, datter af Assar Emil Bernhard Nielsen og Anna Maria Sophia Erichsen. Hjalmar Christensen døde 29 december 1925 i Haukeland Sykehus, Bergen, Hordaland, Norge, i en alder af 56 år.
Far-Nat*Michael Sundt Tuchsen Christensen f. 4 Nov 1827, d. 5 Feb 1895
Mor-Nat*Frederikke Sophie Elster f. 8 Okt 1838, d. 19 Nov 1927

Familie: Hjalmar Christensen og Ida Bengta Emilie Nielsen

Michael Sundt Tuchsen Christensen

M, f. 4 november 1827, d. 5 februar 1895
Senest redigeret=24 Jan 2009
     Michael Sundt Tuchsen Christensen blev født 4 november 1827 i Skeid, Førde, Sogn og Fjordane, Norge. Michael blev gift 6 april 1868 i Førde, Sogn og Fjordane, Norge, med Frederikke Sophie Elster. Michael Sundt Tuchsen Christensen døde 5 februar 1895 i Førde, Sogn og Fjordane, i en alder af 67 år.

Barn af Michael Sundt Tuchsen Christensen og Frederikke Sophie Elster

Frederikke Sophie Elster

K, f. 8 oktober 1838, d. 19 november 1927
Fra Fylkesarkivet:

Ei grav - Fredrikke Sophie Christensen

"Liti og kroki" minnest Tryggve Rishovd, fødd 1916, at Sophie Christensen i fylkesmannsgarden var. Ho budde hjå sonen, fylkesmann I.E. Christensen. "Intelligent og stillfarende" skreivFirdadå ho døydde hausten 1927. Fru Christensen var då enkje etter kaptein og amtsingeniør (vegsjef) M.T. Christensen. Ho vart gravlagd på familiegravstaden på kyrkjegarden ved Førde kyrkje.

Personopplysningar

Sophie Christensen, fødd 8. oktober 1838 i Overhalla, Nord-Trøndelag, var dotter til fogd, seinare sorenskrivar Christen Christensen Elster (1804-1891) og Elen Sophie Alstrup (1811-1889). I 1853 vart Elster utnemnd til sorenskrivar i Sunnfjord og familien flytte til Førde og busette seg på garden Volden.

Sophie Elster vart i 1868 gift med Michael Sundt Tuxen Christensen. Dei budde på garden Veglo (bruksnr. 6 under garden Skei.) Ekteparet hadde tre born: Hjalmar, Erny og Ingolf.

I åra 1874-1885 var Michael Christensen amtsingeniør (vegsjef) i Sogn og Fjordane. Familien budde desse åra tidvis på Leikanger der fylkesadministrasjonen heldt til. I åra 1885-1889 budde familien i Bergen, men flytta tilbake til Skei i 1889. Då fru Christensen vart enkje i 1895, flytte ho til yngste sonen Ingolf Elster Christensen som budde i Kristiania. I 1911 flytta ho til Leikanger då Ingolf Christensen vart fylkesmann i Sogn og Fjordane. Kvar sommar budde ho i heimen på Skei med unntak av dei siste åra før ho døydde.

Nekrolog

"Fru Fredrikke Sophie Christensen, født Elster er avgaat ved døden, 89 aar gammel. Avdøde var enke efter kaptein og amtsingeniør Michael Christensen og mor til statsraad [og fylkesmann] I.E. Christensen og avdøde forfatter Hjalmar Christensen samt frk. Erny Christensen. Digteren Kristian Elster var hendes bror. Fru Christensen har i mange aar været det samlende midtpunkt paa den gamle slegtsgaard Skeid i Førde, Sunnfjord."

Førde-avisa Firda skreiv mellom anna:

"Den avdøde var sterkt knyttet til Førde, hvor hun var meget avholdt. Det vil derfor føles som et stort savn naar den intelligente, stillfarende dame nu er vandret bort. Folket i Førde vil derfor mindes hende med takk og ønske fred over hendes minde."

Gravferda

Fru Sophie Christensen vart gravlagd fredag 25. november. Prost Hope forretta. Det var kome mange kransar, telegram og helsingar til gravferda, - frå statsminister Ivar Lykke, statsrådar, forfattaren Wilhelm Krag, fylkesmann Lind, Hugo Mowinckel, ingeniør Knud Knudsen og fleire.

Av kransar frå folk i Førde, nemnerFirda"dr. Münster, dr. Bydals, ing. Waage, ing. Selmers, lensm. Scheis, Alb. Steen, Sivertsens, fru Kvaal, Slaattens, hoteleier Scheis, Aases, fru Berqvam, fru Erdal, Lundevalls, m.fl." (s, t.d. i Bydals, tyder Bydal sine, Bydal sin familie.)
Senest redigeret=24 Jan 2009
     Frederikke Sophie Elster blev født 8 oktober 1838 i Overhalla, Nord-Trøndelag, Norge. Frederikke blev gift 6 april 1868 i Førde, Sogn og Fjordane, Norge, med Michael Sundt Tuchsen Christensen. Frederikke Sophie Elster døde 19 november 1927 i Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge, i en alder af 89 år. Hun blev bisat fra Førde, Sogn og Fjordane, 25 november 1927.1

Barn af Frederikke Sophie Elster og Michael Sundt Tuchsen Christensen

Kildehenvisninger

  1. [S14] Dødsannonce.

Thomas Peter Krag

M, f. 28 juli 1868, d. 13 marts 1913
Fra Illustreret Norsk Litteraturhistorie:

Thomas P. Krag.

Udpaa Høsten 1891, da saa mange af det yngre Slegtleds Forfattere træder ind i Litteraturen, kom ogsaa THOMAS P. KRAGS første Bog. Den hed „Jon Græff" og var .en mørk, monoton Livshistorie fra Sørlandet, — det Kyststrøg, som er denne Digters Fødeegn og særlige Provins1). Fortællingens Hovedperson var en af disse ensomme, indesluttede, forsagte og fortrykte Karakterer, som helt fra Barndommen af kommer paa Skyggesiden af Tilværelsen og blir der til sin sidste Dag. Den Stil, hvori denne Livsskildring var udformet, var enkel og jevn, sindig og behersket. Her mærkedes ikke noget til Debutantens Usikkerhed eller Effektsøgen, — ingen lyrisk Uro, ingen ligefremme Følelses- eller Stemningsudbrud. Men „Jon Græff" er paa den anden Side heller ikke nogen objektiv Virkelighedsfremstilling. De rolige, nøgterne Ord og den gjennemførte Realisme i Stedsbeskrivelsen og Bipersonernes Karakteristik kan ikke dække over den Kjendsgjerning, at Skildringen er bygget op paa Stemning og Fantasi. Og som Fremstillingen altid overskygges af en tungsindig, naturbunden Mystik, saaledes ender den i en Taage af Havmørke og Rædsel for Dybets Magter.

„Jon Græff" er i Virkeligheden et Digt om Ensomhed og Eneboerliv, et Digt om Sjøen der vester.

I kunstnerisk Henseende var dette Krags første Verk ikke særlig fremragende. Der var noget disharmonisk ved Fremstillingens stadige Vaklen mellem Virkelighedsklarhed og mystisk Dunkelhed. Etpar følgende Bind mindre Fortællinger og Skizzer „Fra den gamle By" og „Ensomme Mennesker" (1892) bevægede sig mest paa Folkelivsskildringens Omraade uden paa noget Punkt at naa op til „Jon Græffs" Niveau. Men i „Mulm" (1893), en Samling Skildringer og Stemninger, aabenbarer THOMAS KRAG sig helt som den Seer og Drømmer, han inderst inde er. Her møder vi overalt den skjønne lyriske Prosa, som er hans bedste Eie. „Mulm" har først og fremst Værdi som Stil, som stemningsbeaandet Udtryk for et høist særeget, ægte romantisk Natur- og Fantasisyn.

Som Menneskeskildring er den hverken dybtgaaende eller interessant. Bogens Personer sees mest som vage, udglidende Skygger mod Natur-Baggrunden. De smelter sammen med Landskabet, ... og stiger atter frem af det som dets frigjorte Aand. Overalt toner det og synger i denne Bog. „Mulm" er et Kvad i Prosa, viet
Havets og Skogens, den øde Lyngviddes og den vilde Fjeldslettes Poesi.

Efter i 1894 at have udgivet „Kong Aagon", et af Maeterlinck paavirket lyrisk Drama, slog THOMAS KRAG Aaret efter afgjørende igjennem med den eiendommelige Roman „Kobberslangen"…

Og i disse dvælende, dunkle Ord og Billeder er anslaat den Grundtone, som klinger gjennem de følgende Romaner: „Ada Wilde", „Ulf Ran", „Fru Beates Hus", „Enken", „Gunvor Kjeld". Vistnok føres vi i de to siste store Livsskildringer Virkeligheden nærmere, men ogsaa over dem breder sig noget fjernt, vagt, som et graanende Skumringslys gjennemstribet af blege Solglimt ... et lyrisk Tusmørke, hvori Mennesker og Ting sees som gjennem et Slør. Med den stemningssøgende, lyriske Karakteristik af Skikkelser og Fysiognomier, som Digteren giver af sine Personer, harmonerer det godt, at han hos hver Enkelt gjennemfører de typiske Slegtsegenskaber. Og ud af Slegternes Liv hører han altid Naturtonen,
Pulsslagene fra Verdenshjertet, hvis Gjenlyd fornemmes i hvert eget Menneskesind.´..

THOMAS KRAGS Bøger er Vandringer gjennem Menneskeverdenens Skove. Han ser Slegtstræet reise sig af Jorden, han aner Stammens rige forviltrede Fletverk af Rødder og Slyngtraade dernede i den sorte Muld, — han følger dens ranke Vækst mod Himlen og ser Kronen hvælve sig i frodig Fylde under Solens og Lysets Straalespil. Og han tænker derved de gamle Tanker om Liv og Død, om vor stakkede jordiske Tilværelse, hvor alt er Forandring og Omskiftelse ... Ligesom Træernes Blade saaledes og Menneskens Slegter: Her en gammel Mand, som ægter en ung Kvinde, og hvis Løn blir Skam og Skuffelse og omsider en trist Henvisnen i Ensomhed og Sorg. Her en stolt fribaaren Kvinde, hvis Liv lægges øde af en falsk og flygtig Mand. Der igjen en Mands langsomt udfoldede Levnetsløb, en Vandring tilsyneladende uden Maal og Med — og dog følgende en Lov. Saa to Kvinder, i hvis vekslende Skjæbner Livsfølelsen stiger og synker i Takt med Rytmen i selve den visnende og blomstrende Natur.
Og over alle disse Billeder en og samme Tone af Alvor, af dyb og dunkel Patos, af sterk og stille Lidenskab. Aldrig et Glimt af Vid eller Ironi, sjelden et skjælmsk eller spottende Udbrud. Til de Menneskeverdenens sorte Skove, hvor vor Digter helst færdes, naar ikke Larmen fra det strømmende, stridende Liv. En høitidsfuld Tysthed breder sig derinde . . . som Stilheden i Torneroses fortryllede Slot.




1) Thomas Peter Krag er født i Kragerø den 28de Juli 1868 og vokset op i Christianssand. Hans Far var den bekjendte Ingeniørofficer og Politiker Peter Rasmus Krag, — i Slegten har der været mange Præster og Militære. Th. K. blev Student i 1890. Efter Udgivelsen af „Jon Græff" har han levet udelukkende som Forfatter. I mange Aar var han fast bosat i Danmark, ellers har han paa kortere Reiser besøgt Frankrige, Tyskland og Italien.

Senest redigeret=20 Maj 2012
     Thomas Peter Krag blev født 28 juli 1868 i Kragerø, Telemark, Norge. Han var søn af Peter Rasmus Krag og Fredrikke Petrine Fyhn. Thomas Peter Krag tog eksamen som student i 1890 i Oslo, Norge. Han debuterede med "Jon Græff" i 1891. Han udgav romanen "Enken" på Gyldendal (København) i 1899. Thomas blev gift i 1901 med Ida Bengta Emilie Nielsen, datter af Assar Emil Bernhard Nielsen og Anna Maria Sophia Erichsen. Thomas Peter Krag udgav ”Det Allerhelligste” på Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag ([Kristiania, København]) i 1907. Han udgav "Frank Hjelm, historien om en hjemløs" på Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag ([Kristiania]) i 1912. Han og Ida blev skilt i 1912. Thomas Peter Krag døde 13 marts 1913 i Christiania, Norge, i en alder af 44 år.

Folketællinger og boliger

Boligfør 3 marts 1899Hotel Dagmar, København1
Bolig3 marts 1899Store Kongensgade 45, København1
Bolig1 maj 1899Ny Toldbodgade 29, København1
Bolig1 november 1900Colbjørnsensgade 7, København1
Bolig1 november 1903Kvæsthusgade 5, København1
Bolig1 maj 1906Westend 8, København1
Boligfør 1 november 1906Christiania, Norge1
Bolig1 november 1906Amaliegade 34, København1
Bolig1 maj 1908Amaliegade 30, København1
Bolig1 maj 1911Amaliegade 34, København1
Bolig1 november 1911Gl. Kongevej 49, København1
Far-Nat*Peter Rasmus Krag f. 12 Maj 1825, d. 16 Apr 1891
Mor-Nat*Fredrikke Petrine Fyhn f. 13 Aug 1824, d. 1 Jul 1891

Børn af Thomas Peter Krag og Ida Bengta Emilie Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Peter Rasmus Krag

M, f. 12 maj 1825, d. 16 april 1891
Fra Wikipedia:

Peter Rasmus Krag (12. mai 1825 i Grong - 16. april 1891 i Kristiania) var en norsk ingeniørkaptein, veimester og politiker.

Hans militære karriere (1844-) ga artilleri- og ingeniør-examen (1847), hvorpå han begynte i Veivesenet med arbeidet på Liabrochauséen (1848). Han var sentral i utbygging av veinettet, stasjonert i Vrådal, Kongsberg, Larvik, Søndeled, Risør, Kragerø og Kristiansand. Under hans kommando ble der bygd veisystemer ved Kongsberg, Larvik-Porsgrunn, Kragerø og omegn, i Telemark, Sæterdalsveiene, Flekkefjord-Sirdal, Kristiansand og omegn, samt broanlegg i Lyngdal og ved Mandal. Hans siste flytting var til Kristiania (1889), etter at Krag ble kommandert til Oscarsborg festning.[1]

Polikeren Krag var Stortinget-innvalgt

* 1859/60 fra Larvik og Sandefjord
* 1862/63 fra Nedenes og Råbyggelaget amt
* 1865/66 fra Nedenes.
* 1877 og 1880 fra Kristiansand

Krag var sønn til prest og forfatter Hans Peter Schnitler Krag, og bror til landets veidirektør Hans Hagerup Krag samt Ole Herman Krag. Han var gift (1850) med Fredrikke Petrine Fyhn (1824-1891) og far til syv, deriblant forfatterne Thomas Peter Krag og Vilhelm Krag.

Senest redigeret=24 Jan 2009
     Peter Rasmus Krag blev født 12 maj 1825 i Grong, Nord-Trøndelag, Norge. Peter blev gift 26 december 1850 med Fredrikke Petrine Fyhn. Peter Rasmus Krag døde 16 april 1891 i Christiania, Norge, i en alder af 65 år.

Barn af Peter Rasmus Krag og Fredrikke Petrine Fyhn

Erik Krag

M, f. 13 januar 1902, d. 13 maj 1987
Fra Wikipedia:

Erik Krag (født 13. januar 1902 i København, død 13. mai 1987 i Oslo) var en norsk filolog, kjent for sine studier av russisk litteratur.

Han var sønn av forfatterparet Thomas Peter Krag og Iben Nielsen, samt bror til slektsforsker Hans Krag. Etter examen artium (1920) studerte han slavisk litteratur og tok magistergrad på Gogols psykologi (1926), samt doktorgrad (1932). Derpå ble han landets første dosent og lærer i slaviske sprog ved Universitetet i Oslo (1938-46) og deretter professor i europeisk litteraturhistorie (1946-1970). [1] Krag oversatte flere verk fra russisk.

Innhold:
1. Utgivelser
2. Oversettelser
3. Referanser
1. Utgivelser

* Ottar Wreike (1922). Roman.
* Kampen mot Vesten i russisk åndsliv (Universitetsforlaget 1932 og 1990). Dr.avhandling.
* Leo Tolstoj (Gyldendal, 1937). Biografi.
* En liten manns bryllup (1952). Komedie, skuespill.
* Dostojevskij (Gyldendal, 1962). Oversatt til engelsk.
* Den barnløse (1966). Tragedie i fem akter.
* Russisk teater, et tverrsnitt (1971) med Geir Kjetsaa og Erik Egeberg.

2. Oversettelser

* Gogol, Døde sjeler (1927)
* Heinrich von Kleist, Michael Kohlaas (1930)
* Leo Tolstoi, Krig og fred (1931)
* Dostojevskij, Min onkel og hans excellense (1945)

Senest redigeret=20 Maj 2012
     Erik Krag blev født 13 januar 1902 i København. Han var søn af Thomas Peter Krag og Ida Bengta Emilie Nielsen. Erik Krag tog eksamen som student i 1920. Han udgav romanen "Ottar Wreike" i 1922. Han tog eksamen som magister på Gogols psykologi i 1926. Erik blev gift i 1927 med Sofia Krjukova, datter af Mikhail Krjukov og Jelena Afonina. Erik Krag tog eksamen som dr. phil. i "Kampen mot Vesten i russisk åndsliv" i 1933. Han var i 1938 docent i slavisk litteratur ved Universitetet i Oslo. Han var i 1946 professor i litteraturhistorie, særlig russisk ved Universitetet i Oslo. Han døde 13 maj 1987 i Oslo, Norge, i en alder af 85 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1910Bergsliensgate 1, Oslo, Norge1
Far-Nat*Thomas Peter Krag f. 28 Jul 1868, d. 13 Mar 1913
Mor-Nat*Ida Bengta Emilie Nielsen f. 10 Jul 1878, d. 22 Apr 1950

Familie: Erik Krag og Sofia Krjukova

Kildehenvisninger

  1. [S137] Norske Digitalarkiv, online http://www.digitalarkivet.no/, Iben Krag , 10.07.1878 , København , hm , g , Forfatter
    Erik Krag , 13.01.1902 , København , s
    Hans Krag , 24.12.1905 , Christiania , s
    Mona Iben Krag , 07.09.1907 , Christiania , d.

Fredrikke Petrine Fyhn

K, f. 13 august 1824, d. 1 juli 1891
Senest redigeret=24 Jan 2009
     Fredrikke Petrine Fyhn blev født 13 august 1824. Fredrikke blev gift 26 december 1850 med Peter Rasmus Krag. Fredrikke Petrine Fyhn døde 1 juli 1891 i Christiania, Norge, i en alder af 66 år.

Barn af Fredrikke Petrine Fyhn og Peter Rasmus Krag

Hans Krag

M, f. 24 december 1905, d. 27 januar 1984
Fra Wikipedia:

Hans Krag (født 14. desember 1904 i Kristiania (Oslo) og død 27. januar 1984 på Lastad i Søgne) var en norsk forfatter, oversetter og heraldiker.

Han var sønn av dikteren Thomas Krag, og startet sitt yrkesliv som forretningsmann i forskjellige bransjer. Han opprettet sitt eget forlag i 1932, og var senere forlagskonsulent i Aschehoug forlag, Oslo, selv om han bodde i Drøbak og fra 1952 i Søgne.

Hans Krag oversatte flere bøker, bl.a. av den engelsk-språklige kinesiske forfatteren Lin Yutang, og den engelske forfatteren William Makepeace Thackeray's bok The Book of Snobs.

Hans Krag er kjent for sine skriftlige arbeider om heraldikk og genealogi. Han utga det sentrale verket «Norsk heraldisk mønstring fra Frederik IV's regjeringstid 1699-1730», Drøbak 1942 - Kristiansand S 1955. Han hadde da gjennom flere år samlet inn de våpenskjoldene fra norske embetsmenn og bønder, som er gjengitt i dette verket. Våpnene hentet han fra segl i offentlige arkiver, og han utførte selv alle våpentegningene i en forenklet og heraldisk stil.

Hans Krag var det første norske redaksjonsmedlemmet for det skandinaviske Heraldisk Tidsskrift, som utgis i København. Han kom inn i redaksjonen allerede fra tidsskriftets første hefte i 1960, og var med helt til sin død. Han skrev flere viktige artikler i tidsskriftet, bl.a. om Ludvig Holbergs våpen, samt om segl, bumerker og tømmermerker. Han utga også fire trykte blad med egne våpentegninger, under tittelen «Våben av utvalgte norske segl fra 1650-1700», Drøbak 1950.

Hans Krag var det første norske medlem av L'Académie Internationale d'Héraldique.

Hans slektshistoriske arbeider er særlig om slekten Angell, hans egen slekt Krag, og Fred. Olsens slekt fra Hvitsten.

En nekrolog over Hans Krag er skrevet av Harald Nissen i Heraldisk Tidsskrift nr 51, København mars 1985, side 38.
Fra "Digternes Drøbak" af Sverre Christophersen:

Sommeren 1903 lånte maleren Edvard Diriks sitt hus til Gunnar Heiberg (1857 - 1929) som i husets stue skrev sitt mesterverk «Kjærlighetens Tragedie». Stykket er en forherligelse av den store erotiske lidenskap som ikke lar seg forene med ekteskapet. Christian Krohg, som var hjemmehørende i Drøbak 1904 - 1912, var jo ikke bare en stor maler, men også en stor skribent. Han fant mangt et susjett her - som historien om Los Karlsen som hadde loset Keiser Wilhelm. Man blir vel aldri enige om hvor det sagnomsuste Trangvik egentlig lå, men «Trangviksposten»s skaper, Jacob Hilditch, fikk nok i Drøbak mang en lys ide både til persongalleri og opptrinn. Yngvar Hauge, Johan Borgen og Gunnar Reiss-Andersen søkte også til det fredelige Drøbak for å skrive. Forfatteren Hans Krag bodde her fra 1941 til 1952. Han var egentlig heraldiker og genealog og nedla et stort og grundig arbeide med å få orden på Kommunens gamle skrifter. Frogn Historielag har hatt særlig glede av dette, og har hans opptegnelser om Tollstedet Sand, kirkebøkene for Ås - inkludert Drøbak/Frogn - fra 1742 til 1843. Folketellingen 1801 ble også gjort tilgjengelig i popularisert form. Etter oppdrag fra Drøbak Formannskap utarbeidet Krag et forslag til byvåpen, bygget på et av feltene i det «gamle» byvåpenet, nemlig det med armene som løfter en krone. Forslaget fant ikke nåde i Riksarkivet.

Senest redigeret=20 Maj 2012
     Hans Krag var forlagskonsulent, slektsforsker, heraldiker. Han blev født 24 december 1905 i Oslo, Norge. Han var søn af Thomas Peter Krag og Ida Bengta Emilie Nielsen. Hans Krag døde 27 januar 1984 i Lastad, Søgne, Vest-Agder, Norge, i en alder af 78 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1910Bergsliensgate 1, Oslo, Norge1
Bolig1941Drøbak, Akershus, Norge
Far-Nat*Thomas Peter Krag f. 28 Jul 1868, d. 13 Mar 1913
Mor-Nat*Ida Bengta Emilie Nielsen f. 10 Jul 1878, d. 22 Apr 1950

Børn af Hans Krag

Kildehenvisninger

  1. [S137] Norske Digitalarkiv, online http://www.digitalarkivet.no/, Iben Krag , 10.07.1878 , København , hm , g , Forfatter
    Erik Krag , 13.01.1902 , København , s
    Hans Krag , 24.12.1905 , Christiania , s
    Mona Iben Krag , 07.09.1907 , Christiania , d.

Kamilla Vilhelmine Kristine Nielsen

K, f. 7 juni 1880
Senest redigeret=3 Apr 2016
     Kamilla Vilhelmine Kristine Nielsen var dameskrædderinde. Hun blev født 7 juni 1880 i Ryesgade 31, København. Hun var datter af Assar Emil Bernhard Nielsen og Anna Maria Sophia Erichsen. Kamilla Vilhelmine Kristine Nielsen blev døbt 18 juli 1880 i Skt. Johannes Kirke, Blegdamsvej 1A, København.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Ryesgade 29, København2
Bolig1 november 1894Birkegade 5, København3
Bolig1 maj 1896Fredensgade 3, København3
Bolig1 maj 1899Fredensgade 3, København3
Bolig10 oktober 1901Schleppegrellsgade 5, København3
Bolig1 maj 1902Fredensgade 3, København3
Bolig1 maj 1905Lille Farimagsgade 5, København3
Folketælling1906Fredensgade 3, København4
Bolig1 maj 1906Fredensgade 3, København3
Bolig1 november 1906Marstalsgade 49, København3
Bolig1 maj 1907Holsteinsgade 51, København3
Bolig1 november 1907Fredensgade 3, København3
Bolig1 november 1910Holsteinsgade 29, København3
Folketælling1911Holsteinsgade 29, København4
Bolig1 maj 1914Øster Voldgade 12, København3
Folketælling1916Øster Voldgade 12, København4
Folketælling1930Sølvgade 34, København4
Far-Nat*Assar Emil Bernhard Nielsen f. 2 Nov 1851
Mor-Nat*Anna Maria Sophia Erichsen f. 18 Dec 1858

Børn af Kamilla Vilhelmine Kristine Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Asser Emil Borch Nielsen, 33, Gift, Tobaksspinder, Maribo, , M
    Anna Marie Sofie Nielsen, 26, Gift, , Frederiksberg, , K
    Idda Bengte Emilie Nielsen, 6, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Kamilla Vilhelmine Christine Nielsen, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Allinda Karroline Nielsen, 2, Ugift, , Kjøbenhavn, , K.
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Alinda Marie Frederikke Nielsen

K, f. 19 januar 1883
Senest redigeret=26 Feb 2018
     Alinda Marie Frederikke Nielsen var ekspeditrice hos Haslund & Heyman, Østergade 15. Hun blev født 19 januar 1882 i København. Hun blev født 19 januar 1883 i Ryesgade 31, København. Hun var datter af Assar Emil Bernhard Nielsen og Anna Maria Sophia Erichsen. Alinda Marie Frederikke Nielsen blev døbt 20 april 1883 i Katolsk-Apostolisk Kirke, Gyldenløvesgade 20, København, bevidnet af Ida Frederikke Larsen.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1885Ryesgade 29, København2
Bolig1 maj 1898Fredensgade 3, København3
Bolig1 maj 1899Frederik d. 7.'s Gade 11, København3
Bolig1 maj 1902Fredensgade 3, København3
Bolig1 november 1905Lille Farimagsgade 5, København3
Folketælling1906Fredensgade 3, København4
Bolig1 maj 1906Fredensgade 3, København3
Bolig1 november 1906Marstalsgade 49, København3
Bolig1 maj 1907Holsteinsgade 51, København3
Bolig1 november 1907Fredensgade 3, København3
Bolig1 november 1910Holsteinsgade 29, København3
Folketælling1911Holsteinsgade 29, København4
Bolig1 maj 1914Øster Voldgade 12, København3
Folketælling1916Øster Voldgade 12, København4
Folketælling1930Sølvgade 34, København4
Far-Nat*Assar Emil Bernhard Nielsen f. 2 Nov 1851
Mor-Nat*Anna Maria Sophia Erichsen f. 18 Dec 1858

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Opført i Skt. Johannes kirkebog, Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Asser Emil Borch Nielsen, 33, Gift, Tobaksspinder, Maribo, , M
    Anna Marie Sofie Nielsen, 26, Gift, , Frederiksberg, , K
    Idda Bengte Emilie Nielsen, 6, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Kamilla Vilhelmine Christine Nielsen, 4, Ugift, , Kjøbenhavn, , K
    Allinda Karroline Nielsen, 2, Ugift, , Kjøbenhavn, , K.
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Kirsten Hansdatter

K
Senest redigeret=8 Apr 2009
     Kirsten blev gift 10 december 1741 med Ole Larsen, søn af Lars Knudsen og Inger Olsdatter.

Familie: Kirsten Hansdatter og Ole Larsen

Jesper Nielsen

M
Senest redigeret=8 Apr 2009
     Jesper blev gift 7 november 1745 med Marie Larsdatter, datter af Lars Knudsen og Inger Olsdatter.

Familie: Jesper Nielsen og Marie Larsdatter

Mette Helene Erichsen

K, f. 20 februar 1774, d. 9 juni 1843
Senest redigeret=23 Apr 2016
     Mette Helene Erichsen blev døbt 20 februar 1774 i Hørve Kirke, Hørve Kirkevej 12C, Hørve, Ods, Holbæk.1 Hun var datter af Erich Larsen Smed og Maren Hansdatter. Mette Helene Erichsen blev konfirmeret 11 april 1790 i Hørve, Ods, Holbæk.1 Hun blev nævnt i skiftet efter Erich Larsen Smed 25 marts 1793.2 Mette blev gift 7 juli 1799 i Hørve, Ods, Holbæk, med Christen Jensen, søn af Jens Pedersen og Ane Kirstine Nielsdatter.1 Mette Helene Erichsen blev nævnt i skiftet efter Christen Jensen 26 marts 1835.3 Mette Helene Erichsen døde 9 juni 1843 i Eskebjerg, Bregninge, Skippinge, Holbæk, i en alder af 69 år. Hun blev bisat fra Bregninge Kirke, Kaldredvej 18, Bregninge, Skippinge, Holbæk, 16 juni 1843.1 Hendes ejendele blev skiftet 13 november 1843.4

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Hørve, Ods, Holbæk5
Folketælling1801Vejleby, Hørve, Ods, Holbæk6
Folketælling1834Eskebjerg, Bregninge, Skippinge, Holbæk7
Folketælling1840Eskebjerg, Bregninge, Skippinge, Holbæk8
Far-Nat*Erich Larsen Smed f. c 1749, d. 1793
Mor-Nat*Maren Hansdatter f. c 1732

Børn af Mette Helene Erichsen og Christen Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Erik Larsen hmd smed i Horve 25 Mar 1793 pg 192 217 240 246
    WIFE: Maren Hansdtr
    3 CH: Sidse Eriksdtr 21
    Mette Eriksdtr 19
    Frederich Eriksen 11
    REL: Lars Christensen
    wgd: Niels Sorensen / Rasmus Christensen gmd i Horve
    guard: Lars Christensen gmd i Horve

    [Adelersborg Gods, probates; Book 1 1790-1800; film 41071].
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Christen Jensen hmd i Eskeberg 26 Mar 1835 pg 119
    WIFE: Mette Eriksdtr
    CH: Erik Christensen 31
    Jens Christensen 29
    Kirstine Christensdtr 35
    Maren Christensdtr 25
    Inger Marie Christensdtr 21 - girls all ugift.
  4. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Mette Helene Eriksdtr enke i Eskeberg 13 Nov 1843 pg 151
    HUSB: Christen Jensen aftaegtsmand (dod)
    CH: Erik Christensen hmd i Alleshaad
    Jens Christensen hmd i Jyderup
    Maren Christensdtr = Hans Hansen hmd i Jyderup
    Inger Marie Christensdtr = Stephen Andersen hmd i Eskeberg
    Christiane Christensdtr 45
    gd: Peder Jespersen.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Erich Larsen, 38, Gift, Smed, 1, Mand, M
    Maren Hans Dt (Hansdatter), 55, Gift, , 1, Hans Kone, K
    Friderich Erichsen, 8, Ugift, , , deres Børn, M
    Mette Helene Erichs (Erichsdatter), 15, Ugift, , , deres Børn, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Jensen, 27, Gift, Inderste, Dagleier og National Soldat, Mand, M
    Mette Helene Eriksdatter, 26, Gift, , Hans kone, K
    Kirstine Christensdatter, 2, Ugift, , Deres Datter, K
    Maren Hansdatter, 64, Enke(mand), Inderste, nærer sig ved Arbeid, Konens Moder, K.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Kristen Jensen, 61, Gift, Huusmand,
    Mette Eriksdatter, 61, Gift, hans Kone,
    Inger Marie Kristensdatter, 20, Ugift, deres Børn,
    Kirsten Kristensdatter, 35, Ugift, deres Børn, Krøbling,
    Peder Kristensen, 3, Ugift, dennes Søn,.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Steffen Andersen, 36, Gift, Huusmand, M
    Inger Marie Kristensdatter, 26, Gift, Hans kone, K
    Kristen Steffensen, 4, Ugift, Deres børn, M
    Kirsten Steffensdatter, 2, Ugift, Deres børn, K
    Mette Helene Eriksdatter, 66, Enke, Aftægtskone, K.

Christen Jensen

M, f. 15 august 1773, d. 25 marts 1835
Senest redigeret=11 Sep 2016
     Christen Jensen blev født i Kårup, Fårevejle, Ods, Holbæk. Han blev døbt 15 august 1773 i Fårevejle Kirke, Fårevejle Kirkevej, Fårevejle, Ods, Holbæk.1 Han var søn af Jens Pedersen og Ane Kirstine Nielsdatter. Christen Jensen blev nævnt i skiftet efter Jens Pedersen 24 marts 1797.2 Christen blev gift 7 juli 1799 i Hørve Kirke, Hørve Kirkevej 12C, Hørve, Ods, Holbæk, med Mette Helene Erichsen, datter af Erich Larsen Smed og Maren Hansdatter.1 Christen Jensen overværede vielsen af Erik Christensen og Anna Jensdatter 7 juli 1826 Bregninge, Skippinge, Holbæk.1 Christen Jensen var nævnt i skiftet efter sin søster 16 december 1826.3 Han overværede vielsen af Erik Christensen og Ane Margrethe Rasmusdatter 4 november 1829 Bregninge, Skippinge, Holbæk.1 Christen Jensen var fadder ved dåben af Erich Jensen 24 januar 1830 Hjembæk, Tuse, Holbæk.1 Christen Jensen døde 25 marts 1835 i Eskebjerg, Bregninge, Skippinge, Holbæk, i en alder af 61 år. Hans ejendele blev skiftet 26 marts 1835.4 Han blev bisat fra Bregninge Kirke, Kaldredvej 18, Bregninge, Skippinge, Holbæk, 1 april 1835.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Vejleby, Hørve, Ods, Holbæk5
Folketælling1834Eskebjerg, Bregninge, Skippinge, Holbæk6
Far-Nat*Jens Pedersen f. c 1740, d. 1797
Mor-Nat*Ane Kirstine Nielsdatter f. c 1738

Børn af Christen Jensen og Mette Helene Erichsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Jens Pedersen hmd i Ordrup 24 Mar 1797 pg 371 385
    WIFE: Kirsten Jensdtr or Kirstine Nielsdtr
    CH: Peder Jensen 29
    Niels Jensen 27
    Christen Jensen 23
    Agnette Jensdtr = Rasmus Olsen hmd i Lostup
    Maren Jensdtr 21 tien i Callundborg
    Ane Elisabeth Jensdtr 19 tien Praesten i Faareveile
    wgd: Jens Jensen i Weddinge.
  3. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Maren Jensdtr i Widskende Mark 16 Dec 1826 pg 189 195
    HUSB: Peder Christensen hmd
    CH: Christen Pedersen 27
    Ane Kirstine Pedersdtr 26 ugift
    Kirsten Pedersdtr 24 ugift
    Jens Pedersen 22
    Lisbeth Pedersdtr 20 ugift
    Soren Pedersen 17
    Karen Pedersdtr 16
    Peder Pedersen 13
    BRO: Christen Jensen hmd i Eskeberg.
  4. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Christen Jensen hmd i Eskeberg 26 Mar 1835 pg 119
    WIFE: Mette Eriksdtr
    CH: Erik Christensen 31
    Jens Christensen 29
    Kirstine Christensdtr 35
    Maren Christensdtr 25
    Inger Marie Christensdtr 21 - girls all ugift.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Jensen, 27, Gift, Inderste, Dagleier og National Soldat, Mand, M
    Mette Helene Eriksdatter, 26, Gift, , Hans kone, K
    Kirstine Christensdatter, 2, Ugift, , Deres Datter, K
    Maren Hansdatter, 64, Enke(mand), Inderste, nærer sig ved Arbeid, Konens Moder, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Kristen Jensen, 61, Gift, Huusmand,
    Mette Eriksdatter, 61, Gift, hans Kone,
    Inger Marie Kristensdatter, 20, Ugift, deres Børn,
    Kirsten Kristensdatter, 35, Ugift, deres Børn, Krøbling,
    Peder Kristensen, 3, Ugift, dennes Søn,.

Maren Axelsdatter

K, f. 1733
Senest redigeret=8 Apr 2009
     Maren blev gift med Peder Larsen, søn af Lars Knudsen og Inger Olsdatter. Maren Axelsdatter blev født i 1733. Hun blev bisat fra Fjenneslev, Alsted, Sorø, 15 marts 1767.

Familie: Maren Axelsdatter og Peder Larsen

Inger Marie Hansdatter

K, d. 1782
Senest redigeret=29 Sep 2010
     Inger Marie Hansdatter var datter af Hans (?) Inger blev gift 6 maj 1781 i Højby, Ods, Holbæk, med Johan Jonsen, søn af Jon Michelsen og Sidse Madsdatter.1 Inger Marie Hansdatter døde i 1782 i Ubberup, Højby, Ods, Holbæk. Hendes ejendele blev skiftet 30 december 1782.2
Far-Nat*Hans (?)

Familie: Inger Marie Hansdatter og Johan Jonsen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Inger Marie Hansdtr i Ubberup, Hoybye 30 Dec 1782 pg 119
    HUSB: Johan Jonsen hmd
    SIS: Maren Hansdtr = Erik Larsen smed i Horve
    Bodil Hansdtr i Khvn
    guard: Peder Rasmussen i Anneberggaard.

Johan Jonsen

M, f. 4 april 1757, d. 21 juni 1807
Senest redigeret=27 Mar 2009
     Johan Jonsen var husmand og skrædder i Strandhusene, Egebjerg, Ods, Holbæk. Han blev døbt 4 april 1757 i Højby, Ods, Holbæk. Han var søn af Jon Michelsen og Sidse Madsdatter. Johan Jonsen blev nævnt i skiftet efter Jon Michelsen 29 december 1778.1 Johan Jonsen blev nævnt i skiftet efter Sidse Madsdatter mellem 4 oktober 1780 og 13 januar 1781.2 Johan blev gift 6 maj 1781 i Højby, Ods, Holbæk, med Inger Marie Hansdatter, datter af Hans (?).3 Johan Jonsen blev nævnt i skiftet efter Inger Marie Hansdatter 30 december 1782.4 Johan Jonsen blev nævnt i skiftet efter søsteren Johanne 3 december 1795.5 Han døde 21 juni 1807 i Egebjerg, Ods, Holbæk, i en alder af 50 år. Han blev bisat fra Egebjerg, Ods, Holbæk, 28 juni 1807.3 Hans ejendele blev skiftet 8 juli 1807.6

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Strandhusene, Egebjerg, Ods, Holbæk7
Folketælling1801Strandhusene, Egebjerg, Ods, Holbæk8
Far-Nat*Jon Michelsen f. c 1697
Mor-Nat*Sidse Madsdatter f. c 1723

Familie: Johan Jonsen og Inger Marie Hansdatter

Kildehenvisninger

  1. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Joen Michelsen hmd ( Jon Michelsen ) i Ubberup, Hoybye 29 Dec 1778 pg 149
    WIFE: Sidse Madsdtr
    CH: Mads Joensen 23
    Johan Joensen 21
    Lars Jonsen 10
    Johanne Jonsdr 18
    guard: Peder Rasmussen sognefoged i Anneberg
    wgd: Mads Andersen i Ubberup.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Sidse Madsdtr i Ubberup 4 Oct 1780/13 Jan 1781 pg 82 #21
    HUSB: Jon Michelsen (dod)
    CH: Mads Jonsen 25 or 26
    Johan Jonsen 23 or 24
    Lars Jonsen 14
    Johanne Jondsdr 20
    guard: Peder Rasmussen i Anneberggaard.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Inger Marie Hansdtr i Ubberup, Hoybye 30 Dec 1782 pg 119
    HUSB: Johan Jonsen hmd
    SIS: Maren Hansdtr = Erik Larsen smed i Horve
    Bodil Hansdtr i Khvn
    guard: Peder Rasmussen i Anneberggaard.
  5. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Johanne Johnsdtr i Rorvig 3 Dec 1795 pg 152
    HUSB: gl. Hans Nielsen hmd
    BRO: Mads Johnsen hmd i Underue
    Johan Johnsen hmd i Strandhuusene
    Lars Johnsen hmd i Strandhuusene.
  6. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Johan Johnsen ( Johan Jonsen) hms skraeder i Strandhuus 8 Jul 1807 pg 339 351
    WIFE: Bodil Nielsdtr
    CH: Mads Johansen 13
    Sidse Johansdtr 22 (= (engaged?) Lars Nielsen - by 12 Jan 1808)
    Ellen Johansdtr 18
    Ane Marie Johansdtr 15
    guard: Jacob Nielsen hmd i Standhuusene wgd: Hans Hellesen i Strandhuusene.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Jansen, 30, Gift, Skræder og Huusmd:, Manden, M, 2
    Bodil Nielsdatter, 30, Gift, , Konen, K, 1
    Sidse Johansdatter, 2, Ugift, , Deres Datter af sidste Egteskab, K,.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Johnsen, 44, Gift, Skræder og huusmand med lod, Huusbonde, M, 2
    Bodil Nielsdatter, 44, Gift, , Hans kone, K, 1
    Sidse Johansdatter, 16, Ugift, , Deres børn, K,
    Ellen Johansdatter, 12, Ugift, , Deres børn, K,
    Ane Johansdatter, 9, Ugift, , Deres børn, K,
    Mads Johansen, 7, Ugift, , Deres børn, M,
    Peder Christian, 19, Ugift, , Læredreng, M,.

Jens Pedersen

M, f. cirka 1740, d. 1797
Senest redigeret=2 Mar 2012
     Jens Pedersen var fisker i Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk. Han blev født cirka 1740. Jens blev gift cirka 1765 med Ane Kirstine Nielsdatter. Jens Pedersen var 29 oktober 1785 fæster i Matr. 15, Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk.1 Han døde i 1797 i Fårevejle, Ods, Holbæk. Hans ejendele blev skiftet 24 marts 1797.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1771Fårevejle, Ods, Holbæk3
Folketælling1787Ordrup, Fårevejle, Ods, Holbæk4

Barn af Jens Pedersen og Ane Kirstine Nielsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S460] J. P. Pedersen & K. Th. Tofte, Ordrup og Kårup.
  2. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Jens Pedersen hmd i Ordrup 24 Mar 1797 pg 371 385
    WIFE: Kirsten Jensdtr or Kirstine Nielsdtr
    CH: Peder Jensen 29
    Niels Jensen 27
    Christen Jensen 23
    Agnette Jensdtr = Rasmus Olsen hmd i Lostup
    Maren Jensdtr 21 tien i Callundborg
    Ane Elisabeth Jensdtr 19 tien Praesten i Faareveile
    wgd: Jens Jensen i Weddinge.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mandens_navn     : Jens Pedersen
    Mandens_erhverv     : Huusmand
    Mandens_alder     : 30
    Mandens civilstand     : Gift
    Mandens nr. ægteskab     : 1
    Hustrus alder     : 33
    Hustrus civilstand     : Gift
    Hustrus nr. ægteskab     : 1.
         
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Pedersen, 47, Gift, Huusmand og Fisker, Mand, M
    Ane Kirstine Nielsdatter, 49, Gift, , hans Kone, K
    Maren Jensdatter, 11, Ugift, , Børn, K
    Ane Elisabet Jensdatter, 8, Ugift, , Børn, K.