Anders Jens Christian Rasmussen

M, f. cirka 1868
Senest redigeret=14 Feb 2011
     Anders Jens Christian Rasmussen blev født cirka 1868 i Jyderup, Tuse, Holbæk. Han var søn af Jørgen Rasmussen og Ellen Kirstine Andersdatter.
Far-Nat*Jørgen Rasmussen f. 13 Mar 1829, d. 1905
Mor-Nat*Ellen Kirstine Andersdatter f. 5 Feb 1829

Anders Jensen

M, f. cirka 1793
Senest redigeret=14 Feb 2011
     Anders Jensen blev født cirka 1793 i Nykøbing S. Anders blev gift før 1821 med Maren Pedersdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Musbyhuse, Højby, Ods, Holbæk1
Folketælling1840Anneberg, Nykøbing S.2
Folketælling1845Musbyhuse, Højby, Ods, Holbæk3
Folketælling1850Musbyhuse, Højby, Ods, Holbæk4
Folketælling1880Anneberg, Nykøbing S.5

Barn af Anders Jensen og Maren Pedersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Jensen, 41, Gift, Huusmand
    Maren Pedersdatter, 39, Gift, Hans kone
    Karen Andersdatter, 13, Ugift, Deres barn
    Jens Andersen, 10, Ugift, Deres barn
    Inger Magrethe Andersdatter, 8, Ugift, Deres barn
    Ellen Kirstine Andersdatter, 6, Ugift, Deres barn
    Bolette Sophie Andersdatter, 1, Ugift, Deres barn.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Jensen, 47, Gift, Huusmand, lever af sin Jord
    Maren Pedersdatter, 45, Gift, hans Kone
    Inger Magrethe Andersdatter, 14, Ugift, deres Børn
    Ellen Kirstine Andersdatter, 10, Ugift, deres Børn
    Bolette Sophie Andersdatter, 7, Ugift, deres Børn
    Frederikke Andersdatter, 5, Ugift, deres Børn
    Anders Andersen, 4, Ugift, deres Børn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Jensen, 52, Gift, huusmand dagleier, Nykjøbing, M
    Maren Pedersdatter, 50, Gift, hans kone, Asminderup her i amtet, K
    Bolette Sophie Andersdatter, 12, Ugift, deres barn, Her i Sognet, K
    Frederikke Andersdatter, 10, Ugift, deres barn, Her i Sognet, K
    Anders Andersen, 9, Ugift, deres barn, Her i Sognet, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Jensen, 57, Gift, Huusmand Dagleier Huusfader, Nykjøbing, K
    Maren Pedersdatter, 55, Gift, Hans Kone, Asminderup Sogn, K
    Anders Andersen, 14, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ida Sabine Buchwald, 59, Ugift, Her i Sognet [Højby Sogn, Holbæk Amt], Eierinder af Anneberggaard
    Charlotte Vilhelmine Buchwald, 44, Ugift, Her i Sognet [Højby Sogn, Holbæk Amt], Eierinder af Anneberggaard

    Anders Jensen, 77, Enkemand, Nykøbing Sjælland, Dagleier, nyder fattigunderstøttelse.

Jens Jensen

M
Senest redigeret=1 Dec 2007
     Jens Jensen var søn af Jens Unkersen og Ivarsdatter Lykke.
Far-Nat*Jens Unkersen f. f 1334
Mor-Nat*Ivarsdatter Lykke f. f 1340

Barn af Jens Jensen

Jens Eskildsen Falk

M, f. cirka 1376, d. før 1407
Senest redigeret=29 Feb 2008
     Jens Eskildsen Falk var ridder. Han blev født cirka 1376. Han var søn af Eskild Bosen Falk og Christine Evertsdatter Moltke. Jens blev gift i 1402 med Birgitte Abrahamsdatter Baad, datter af Abraham Brodersen Baad og Merete Pedersdatter Budde. Jens Eskildsen Falk døde før 1407 i Vallø, Bjæverskov, Præstø.
Far-Nat*Eskild Bosen Falk f. c 1330, d. 28 Jul 1387
Mor-Nat*Christine Evertsdatter Moltke d. e 1388

Barn af Jens Eskildsen Falk og Birgitte Abrahamsdatter Baad

Birgitte Abrahamsdatter Baad

K
Senest redigeret=5 Aug 2020
     Birgitte Abrahamsdatter Baad blev født i Halland. Hun var datter af Abraham Brodersen Baad og Merete Pedersdatter Budde. Birgitte blev gift i 1402 med Jens Eskildsen Falk, søn af Eskild Bosen Falk og Christine Evertsdatter Moltke. Birgitte blev gift med Ture Stensson. Birgitte Abrahamsdatter Baad bevidnede, at Abraham Brodersen Baad foretog mageskifte 18 januar 1407.1 Birgitte Abrahamsdatter Baad blev bisat fra Vallø, Bjæverskov, Præstø, på da hun brændte ihjel i en kornlade 18 februar 1415.
Far-Nat*Abraham Brodersen Baad d. 28 Aug 1410
Mor-Nat*Merete Pedersdatter Budde d. 1406

Barn af Birgitte Abrahamsdatter Baad og Jens Eskildsen Falk

Kildehenvisninger

  1. [S459] Ukendt editor, Diplomatarium Danicum, Hr. Ture Stensson og hans hustru Birgitte Abrahamsdatter oplader til hr. Abraham Brodersen alt gods i Danmark, som Birgitte havde arvet efter sin forrige mand hr. Jens Falk og efter sin søn Jens Falk, og får til gengæld Byrstad i Njuding og Åby i Värend.

    Nævnte personer: Abraham Brodersen (Båd) (ridder), Birgitte Abrahamsdatter, Jens (Jensen) Falk, Jens Eskilsen Falk til Vallø (ridder), Katrine Jensdatter Falk, Kristine (Jensdatter) Falk og Thomas von Vitzen (ridder).

    Nævnte steder: Åby, Bystad, Danmark, Njuding og Värend.

Ulla Pauline de Svanenskjold1

K, f. 4 januar 1849, d. 19 september 1910
Ulla Pauline de Svanenskjolds gravsted i Farum
Ulla Pauline de Svanenskjolds gravsten
Senest redigeret=14 Nov 2009
     Ulla Pauline de Svanenskjold blev født 4 januar 1849 i Marienlund Skovridergård, Silkeborg. Hun var datter af Niels Eduard Emil de Svanenskjold og Louise Grosskopff-Berner. Ulla blev gift 4 august 1876 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg, med Andreas Frederik Horst, søn af Georg Heinrich Horst og Hertha Sonnenschmidt. Ulla Pauline de Svanenskjold døde 19 september 1910 i Farum, Ølstykke, Frederiksborg, i en alder af 61 år. Hun blev bisat fra Farum, Ølstykke, Frederiksborg, 26 september 1910.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1850Marienlund Skovridergård, Silkeborg3
Folketælling1880Farum, Ølstykke, Frederiksborg4
Folketælling1890Farum, Ølstykke, Frederiksborg5
Folketælling1906Farum, Ølstykke, Frederiksborg6
Far-Nat*Niels Eduard Emil de Svanenskjold f. 14 Feb 1806, d. 10 Nov 1864
Mor-Nat*Louise Grosskopff-Berner f. 5 Feb 1806, d. 19 Nov 1871

Familie: Ulla Pauline de Svanenskjold og Andreas Frederik Horst

Kildehenvisninger

  1. [S10] Anders Petersen, Den jonstrupske Stat.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Niels Edvard Emil Svanenskjold, 43 Gift, Kammerjunker, København
    Lovise Berner, 43 Gift, Hans Kone, København
    Peter Wilhelm Honesatus Svanenskjold, 11, Ugift, Deres Børn, Esbønderup Sogn Frederiksborg Amt
    Regine Svanenskjold, 8, Ugift, Deres Børn, Esbønderup Sogn Frederiksborg Amt
    Ulla Pauline Svanenskjold, 2 Ugift, Deres Børn, Linå Sogn Skanderborg Amt.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Fredrik Horst, 33, Gift, Værløse Sogn Københavns Amt, Skolelærer, M
    Ulla Pauline Horst F. de Svaneskjold, 31, Gift, Silkeborg, Hans Kone, K.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas Frederik Horst, 43, Gift, Lærer, Jonstrup Købh. Amt, Husfader, M
    Ulla Pouline Horst, 41, Gift, , Silkeborg, Husmoder, K
    Hertha Horst F. Sauunersuut?, 69, Enke, , København, Husfaderens Moder, K.
  6. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Laurids Jensen

M
Senest redigeret=7 Mar 2008

Børn af Laurids Jensen

Maren Clausdatter Wildfang

K, f. før 1365
Fra Danmarks Riges Breve:1

7. januar 1407, Hammershus

Ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at Maren Klausdatter, enke efter Peder Hals, og Ødbern Pedersen Hals har skødet en gård i Øster Marie sogn til Orm Herlugsen som medgift til dennes brud Katrine, datter af Peder Hals.

Vi vil, at det skal stå fast for alle, nulevende og fremtidige, at i det Herrens år 1407 dagen efter Herrens fremstilling mødte personligt på vort slot Hammershus på Bornholm i nærværelse af de gode og hæderværdige mænd herrerne Jens Jakobsen, vor dekan i Lund, og Hartvig Lang, vor kannik i Lund, og dekanen for vort land Bornholm Povl Degn og Jens Lavesen foged på vort slot og vort land Bornholm, Oluf Jensen, Peder Jul, Niels Pedersen Neper og Klaus Vildfang, væbnere, og mange andre troværdige mænd for os den hæderlige frue Maren Klausdatter, enke efter Peder Hals, og Ødbern Pedersen, kaldet Hals, og afhændede, skødede og overdrog med evig besiddelsesret uden protest til nærværende brevviser Orm Herlugsen, væbner, vor kære mand, den gård, i hvilken nævnte Peder Hals - god ihukommelse - boede, tillige med en vandmølle i Vor Frues østre sogn med alle tilliggender til førnævnte gård og mølle, slet intet undtaget, med hvilke benævnelser de end kan opregnes, tillige med det åbne brev, angående nævnte gård og mølle på førnævnte Marens vegne, og med al arveret, som tilkommer førnævnte Ødbern Pedersen, kaldet Hals, til førnævnte gård og mølle, såvel med hensyn til hans fædrene som hans mødrene arv, som medgift for førnævnte Peder Hals' datter Katrine, ovennævnte Orms trolovede. Hvad vi har hørt og set, bevidner vi, idet vi bestyrker dette brev med vort segl tillige med seglene tilhørende ovennævnte herrer Jens Jakobsen og Hartvig Lang samt Povl Degn, Jens Lavesen, Oluf Jensen, Peder Jul, Niels Pedersen og Klaus Vildfang.

Senest redigeret=17 Nov 2010
     Maren Clausdatter Wildfang blev født før 1365.2 Maren blev gift før 1379 med Peder Hals. Maren Clausdatter Wildfang og Ødbern Pedersen Hals skødede en gård i Øster Marie sogn til Orm Herlugsen som medgift til dennes brud Katrine, datter af Peder Hals. 7 januar 1407.3 Maren Clausdatter Wildfang udfærdigede et skøde til sin svigersøn Orm Herlugsen 7 januar 1407.

Folketællinger og boliger

BoligPg. Lille Halsegård, Østermarie, Øster, Bornholm

Børn af Maren Clausdatter Wildfang og Peder Hals

Kildehenvisninger

  1. [S142] Gustav Wied, Digt og Virkelighed.
  2. [S48] Aage Kure, Ludvig Kristian Kures aner.
  3. [S459] Ukendt editor, Diplomatarium Danicum.

Tue Andersen Galen

M, d. før 1448
Senest redigeret=10 Nov 2010
     Tue Andersen Galen blev født i Näsbyholm, Gärdslöv, Vemmenhög, Skåne. Han var søn af Anders Galen. Tue blev gift med Elsebe Clausdatter Lang, datter af Harde Claus Lang. Tue Andersen Galen døde før 1448.
Far-Nat*Anders Galen f. 1348

Barn af Tue Andersen Galen og Elsebe Clausdatter Lang

Elsebe Clausdatter Lang

K, f. før 1390, d. efter 1448
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Elsebe blev gift med Tue Andersen Galen, søn af Anders Galen. Elsebe Clausdatter Lang blev født før 1390 i Turestorpsø, Vemmenhög, Skåne. Hun var datter af Harde Claus Lang. Elsebe Clausdatter Lang døde efter 1448.
Far-Nat*Harde Claus Lang f. f 1365, d. c 1392

Barn af Elsebe Clausdatter Lang og Tue Andersen Galen

Svend Axel Pedersen1

M
Senest redigeret=16 Okt 2019

Børn af Svend Axel Pedersen og Hanne Petersen

Kildehenvisninger

  1. [S635] Birgit Elbæk, Birgit Elbæks Slægtsforskning.

Maren Pedersdatter

K, f. cirka 1795
Senest redigeret=14 Feb 2011
     Maren Pedersdatter blev født cirka 1795 i Asmindrup, Nørre Asmindrup, Ods, Holbæk. Maren blev gift før 1821 med Anders Jensen.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Musbyhuse, Højby, Ods, Holbæk1
Folketælling1840Anneberg, Nykøbing S.2
Folketælling1845Musbyhuse, Højby, Ods, Holbæk3
Folketælling1850Musbyhuse, Højby, Ods, Holbæk4

Barn af Maren Pedersdatter og Anders Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Jensen, 41, Gift, Huusmand
    Maren Pedersdatter, 39, Gift, Hans kone
    Karen Andersdatter, 13, Ugift, Deres barn
    Jens Andersen, 10, Ugift, Deres barn
    Inger Magrethe Andersdatter, 8, Ugift, Deres barn
    Ellen Kirstine Andersdatter, 6, Ugift, Deres barn
    Bolette Sophie Andersdatter, 1, Ugift, Deres barn.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Jensen, 47, Gift, Huusmand, lever af sin Jord
    Maren Pedersdatter, 45, Gift, hans Kone
    Inger Magrethe Andersdatter, 14, Ugift, deres Børn
    Ellen Kirstine Andersdatter, 10, Ugift, deres Børn
    Bolette Sophie Andersdatter, 7, Ugift, deres Børn
    Frederikke Andersdatter, 5, Ugift, deres Børn
    Anders Andersen, 4, Ugift, deres Børn.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Jensen, 52, Gift, huusmand dagleier, Nykjøbing, M
    Maren Pedersdatter, 50, Gift, hans kone, Asminderup her i amtet, K
    Bolette Sophie Andersdatter, 12, Ugift, deres barn, Her i Sognet, K
    Frederikke Andersdatter, 10, Ugift, deres barn, Her i Sognet, K
    Anders Andersen, 9, Ugift, deres barn, Her i Sognet, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Jensen, 57, Gift, Huusmand Dagleier Huusfader, Nykjøbing, K
    Maren Pedersdatter, 55, Gift, Hans Kone, Asminderup Sogn, K
    Anders Andersen, 14, Ugift, Deres Barn, Her i Sognet, M.

Poul Fabian Rix

M, f. 14 august 1915, d. 2 juni 1978
Poul Fabian Rix
Senest redigeret=4 Mar 2018
     Poul Fabian Rix blev født 14 august 1915 i København. Han var søn af Valdemar Rix og Alexia Maria Anna Jensen Thorsager. Poul Fabian Rix blev i 1917 adopteret af Valdemar Rix og Olga Hermanda Stellmacher. Poul Fabian Rix var i 1939 skuespiller i "Høfeber" på Frederiksberg Teater. Han var i 1940 skuespiller som Baron Balsby og Journalist i "Mig og min pige" på Nørrebros Teater med Hans Kurt og Else Marie i hovedrollerne. Han var i 1949 ansat i Dansk Blikkenslagerlaug. Han var i 1965 kontorchef i Dansk Blikkenslagerlaug og redaktør for "VVS-installatøren." Han døde 2 juni 1978 i en alder af 62 år. Han blev bisat fra Søllerød, Sokkelund, København.

Folketællinger og boliger

Folketælling1921C. F. Gardes Allé 9, Hellerup, København1
Folketælling1925Rådhusstræde 6, København1
Folketælling1930Ahlgade 3, Holbæk2
Folketælling1940Skindergade 39, København1
Far-Ado*Valdemar Rix f. 12 Aug 1871, d. 23 Dec 1963
Mor-Ado*Alexia Maria Anna Jensen Thorsager f. 2 Apr 1880, d. 18 Jun 1952

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  2. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, lærling hos manufakturhandler Østrup-Rasmussen.

Erna Kristine Augusta Jørgensen1

K, f. 22 marts 1910, d. 30 november 1966
Senest redigeret=20 Dec 2020
     Erna Kristine Augusta Jørgensen var kunstmaler. Hun blev født uden for ægteskab 22 marts 1910 Skelby, Falsters Sønder, Maribo. Hun var datter af Carl Edvard Marius Jørgensen og Frantsine Louise Andreassen. Erna Kristine Augusta Jørgensen blev døbt 16 maj 1910 i Skelby, Falsters Sønder, Maribo.2 Erna blev gift i 1951 med Victor Christian Jensen Thorsager, søn af Frederik Carl Jensen Thorsager og Anna Johanne Friederike Krause. Erna Kristine Augusta Jørgensen og Victor blev skilt. Erna Kristine Augusta Jørgensen døde 30 november 1966 i Frederiksberg, København, i en alder af 56 år.3

Folketællinger og boliger

Folketælling1916Grønnegade 12, Nykøbing F.4
Far-Nat*Carl Edvard Marius Jørgensen f. 23 Jul 1886
Mor-Nat*Frantsine Louise Andreassen f. 7 Jul 1885, d. 22 Dec 1951

Familie: Erna Kristine Augusta Jørgensen og Victor Christian Jensen Thorsager

Kildehenvisninger

  1. [S564] Jørn Larsen, online http://www.myheritage.dk/site-54724741/jlarsen
  2. [S1] Gravstedsbrev.
  3. [S657] Dødsregister, online https://dodsregister.dk/
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Kirsten Nielsdatter

K, f. cirka 1773
Senest redigeret=7 Jan 2012
     Kirsten Nielsdatter blev født cirka 1773. Kirsten blev gift 21 februar 1796 i Gierslev, Løve, Holbæk, med Christen Nielsen, søn af Niels Christensen og Maria Pedersdatter. Kirsten Nielsdatter blev nævnt i skiftet efter Christen Nielsen 28 november 1828.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Løve, Gierslev, Løve, Holbæk2

Familie: Kirsten Nielsdatter og Christen Nielsen

Kildehenvisninger

  1. [S16] Skifteprotokol (Clemons), online http://aurelia-clemons.dk, Christen Nielsen aftgtsmd i Love Toelstang 28 Nov 1828 pg 259 275
    WIFE: Kirsten Nielsdtr
    ½BRO: Soren Pedersen sognefoged gmd i Havreborg
    Hans Pedersen gmd i Terslose
    ½SIS: Kirsten Pedersdtr = Jens Hansen gmd i Blaesinge
    ½BRO: Arved Nielsdtr (dod)
    CH: Niels Arvedsen inds i Blaesinge
    Christian Arvidsen
    Cathrine Arvidsdr = Hans Andersen hmd i Love
    ? Jens Christensen selv.bmd i Love Toelstang

    [Love Herred skpr; Book 2 1824-1829; film 49369].
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Nielsen, 32, Gift, bonde og gaardbeboer, 1, manden
    Kirsten Nielsdatter, 28, Gift, , 1, konen.

Christen Jensen

M, f. 12 februar 1824, d. 5 juli 1903
Senest redigeret=2 Jul 2011
     Christen Jensen blev kaldt Christen Jensen Thorup. Christen blev gift med Meta Christine Margaretha Witt. Christen Jensen blev født 12 februar 1824 i Dronninglund, Dronninglund, Hjørring. Han blev døbt 12 februar 1824 i Dronninglund, Dronninglund, Hjørring.1 Han overværede vielsen af Hans Rørdam Bonnevie og Thora Wilhelmine Augusta Thorup 28 juni 1889.1 Christen Jensen døde 5 juli 1903 i Rødslet, Vadum, Kær, Ålborg, i en alder af 79 år. Han blev bisat fra Vadum, Kær, Ålborg, på Lyngby Kirkegård 10 juli 1903.1

Barn af Christen Jensen og Meta Christine Margaretha Witt

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Simonsen, 47 , Gift, , Gaardmand,
    Maren Christensdatter, 45 , Gift, , hans Kone,
    Niels Jensen, 16 , Ugift, , deres Barn,
    Christen Jensen, 11 , Ugift, , deres Barn,
    Peder Christian Jensen, 4 , Ugift, , deres Barn,
    Else Sophie Jensdatter, 8 , Ugift, , deres Barn,
    Anne Marie Jensdatter, 6 , Ugift, , deres Barn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Simonsen, 53 , Gift, , Gårdmand,
    Maren Christensdatter, 51 , Gift, , Hans kone,
    Niels Jensen, 17 , Ugift, , Deres barn,
    Christen Jensen, 17 , Ugift, , Deres barn,
    Jens Christian Jensen, 10 , Ugift, , Deres barn,
    Else Sophie Jensdatter, 11 , Ugift, , Deres barn,
    Anne Marie Jensdatter, 12 , Ugift, , Deres barn,
    Frederikke Jensdatter, 6 , Ugift, , Deres barn,
    Simon Jensen, 4 , Ugift, , Deres barn,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Simonsen, 58 , Gift, , Gaardmand, Dronninglund Sogn
    Maren Christensdatter, 56 , Gift, , hans Kone, Gjerum Sogn, Hjørring Amt
    Christen Jensen, 22 , Ugift, , deres Barn, Dronninglund Sogn
    Simon Jensen, 9 , Ugift, , deres Barn, Dronninglund Sogn
    Anne Marie Jensdatter, 17 , Ugift, , deres Barn, Dronninglund Sogn
    Fredericke Jensdatter, 11 , Ugift, , deres Barn, Dronninglund Sogn.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Christen Jensen Thorup, 55, Gift, Husfader Propriteir og Kreaturhandler, Dronninglund Sogn Hjørring Amt
    Meta Margrethe Christine Thorup født Witt, 55, Gift, hans Hustru, Slesvig
    Thora Wilhelmine Augusta Thorup, 18, Ugift, deres Datter, Lyngby Sogn.

Søren Skouboe1,2

M, f. 2 februar 1772, d. 15 september 1830
Senest redigeret=12 Nov 2007
     Søren Skouboe blev født 2 februar 1772 i Råsted, Støvring, Randers. Han blev døbt 15 marts 1772 i Råsted, Støvring, Randers. Han tog eksamen som student i 1793 i Randers. Han tog eksamen som cand. theol. 23 oktober 1800. Han var 27 september 1811 sognepræst i Vigsnæs, Musse, Maribo. Søren blev gift 3 januar 1812 i Maribo med Andrea Cathrine Sidenius, datter af Edvard Sidenius og Egardina Maria Dyssel. Søren Skouboe døde 15 september 1830 i en alder af 58 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Vestre Grave, Randers3

Barn af Søren Skouboe og Andrea Cathrine Sidenius

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  2. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Tuustrup, 49, Gift, Snedker, M, Hosbonde Maren Erichsen, 42, Gift, K, Hans Koene Søren Jensen, 14, Ugift, Skole Dicipel, M, Logerende.

Jørgen Lauritz Hædersdal Eller

M
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Jørgen Lauritz Hædersdal Eller er søn af Stig Hædersdal Eller og Nanna Hurwitz Eller.
Far-Nat*Stig Hædersdal Eller
Mor-Nat*Nanna Hurwitz Eller

Johannes de Cernyn

M, d. efter 1313
Senest redigeret=20 Nov 2007
     Johannes de Cernyn døde efter 1313.

Børn af Johannes de Cernyn

Jens Sjællandsfar

M
Senest redigeret=1 Dec 2007

Børn af Jens Sjællandsfar

Meta Christine Margaretha Witt

K, f. 24 marts 1824, d. 29 november 1906
Senest redigeret=26 Feb 2017
     Meta blev gift med Christen Jensen. Meta Christine Margaretha Witt blev født 24 marts 1824 i Flensborg. Hun døde 29 november 1906 i Lyngby, Hellum, Ålborg, i en alder af 82 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Anderstrup, Tvorup, Lyngby, Hellum, Ålborg

Barn af Meta Christine Margaretha Witt og Christen Jensen

Borante van Podebusk

M, f. før 1290, d. efter 1375
Senest redigeret=7 Jul 2009
     Borante van Podebusk var også kendt som Brantho. Han blev født før 1290 i Boranteshagen, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Han var søn af Hinrichsdatter Serlin. Borante van Podebusk var i 1314 væbner. Han var i 1325 ridder. Borante blev gift cirka 1328 med Cathrina Starkow.
Gjorde 1339 med sin broder Tetz og sine fætre Henning og Stoislav, herrer til Putbus et mageskifte med Klostret i Berg, solgte 1346 med Henning, Tetz og Stoislav von Pudtbuszke gods til deres onkel Henning von Cernin.
Borante van Podebusk døde efter 1375 i Putbus, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.
Mor-Nat*Hinrichsdatter Serlin d. e 1314

Barn af Borante van Podebusk og Cathrina Starkow

Henning I Podebusk

M, f. før 1290, d. 9 juli 1351
Senest redigeret=13 Dec 2007
     Fik 1334 med sin broder Tetz borgen og det hele land Strey i pant af sin hustrus fader, Laurens Jonsen (Panter), der
havde tilgiftet sig det med Cecislava Putbus's søn, greve Johannes af Gützkows enke, kaldes 1348 'senior miles de Pudbutzke' til adskillelse fra sin fættersøn Drosten.
Henning I Podebusk blev født før 1290 i Boranteshagen, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Han var i 1310 væbner. Han var i 1314 ridder. Henning blev gift cirka 1315 med Euphemia Jacobsdatter af Halland. Henning I Podebusk var i 1331 Landfoged i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Han døde 9 juli 1351 i Rügen, Mecklenburg-Vorpommern. Han blev bisat fra Vilmnitz, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.

Familie: Henning I Podebusk og Birgitte Laurensdatter Panter

Børn af Henning I Podebusk og Euphemia Jacobsdatter af Halland

Knud Einar Wøldike1

M, f. 27 februar 1854, d. 13 januar 1857
Senest redigeret=18 Feb 2011
     Knud Einar Wøldike blev født 27 februar 1854. Han var søn af Heinrich Christian Piehl Wøldike og Anna Catharina Hansine Wøldike. Knud Einar Wøldike døde 13 januar 1857 i en alder af 2 år.
Far-Nat*Heinrich Christian Piehl Wøldike f. 10 Jan 1818, d. 22 Sep 1887
Mor-Nat*Anna Catharina Hansine Wøldike f. 25 Jul 1830, d. 1892

Kildehenvisninger

  1. [S488] J. C. L. Lengnick, Lengnick.

Embla Ragnhild Gerda Wøldike1

K, f. 3 februar 1859, d. 27 januar 1860
Senest redigeret=18 Feb 2011
     Embla Ragnhild Gerda Wøldike blev født 3 februar 1859. Hun var datter af Heinrich Christian Piehl Wøldike og Anna Catharina Hansine Wøldike. Embla Ragnhild Gerda Wøldike døde 27 januar 1860.
Far-Nat*Heinrich Christian Piehl Wøldike f. 10 Jan 1818, d. 22 Sep 1887
Mor-Nat*Anna Catharina Hansine Wøldike f. 25 Jul 1830, d. 1892

Kildehenvisninger

  1. [S488] J. C. L. Lengnick, Lengnick.

Eskild Bosen Falk

M, f. cirka 1330, d. 28 juli 1387
Senest redigeret=12 Mar 2013
     Eskild Bosen Falk blev født cirka 1330 i Vallø, Bjæverskov, Præstø. Han var søn af Bo Falk og Cecilie Eriksdatter. Eskild blev gift i 1354 i Vallø, Bjæverskov, Præstø, med Christine Evertsdatter Moltke, datter af Evert Moltke og Helene Lunge. Eskild Bosen Falk solgte Grubberholm til Peder Pedersen Grubbe i 1376. Han købte godset Bjergegård samt gods i Karlslunde og Strøby af Anders Mortensen Pep 19 april 1383.1 Han døde 28 juli 1387.
Far-Nat*Bo Falk d. e 1360
Mor-Nat*Cecilie Eriksdatter

Børn af Eskild Bosen Falk og Christine Evertsdatter Moltke

Kildehenvisninger

  1. [S459] Ukendt editor, Diplomatarium Danicum, 1420. 27. november Sjællands landsting
    Sjællands landsting vidimerer Anders Mortensen Peps brev af 1383. 19. april, hvori han sælger sit gods Bjergegård samt gods i Karlslunde og Strøby til Eskil Bosen Falk.

Christine Evertsdatter Moltke

K, d. efter 1388
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Christine Evertsdatter Moltke var datter af Evert Moltke og Helene Lunge. Christine blev gift i 1354 i Vallø, Bjæverskov, Præstø, med Eskild Bosen Falk, søn af Bo Falk og Cecilie Eriksdatter. Christine Evertsdatter Moltke døde efter 1388.
Far-Nat*Evert Moltke f. c 1329, d. ml 1365 - 1367
Mor-Nat*Helene Lunge f. c 1329, d. e 1383

Børn af Christine Evertsdatter Moltke og Eskild Bosen Falk

Abraham Brodersen Baad1

M, d. 28 august 1410
Fra Dansk Biografisk Lexikon:2

Baad, Abraham Brodersen, --1410, hørte til en lidet fremtrædende hallandsk Adelsæt, der i Skjoldet førte et Tyrehoved. Han kom tidlig i Gunst hos Dronning Margrethe, hvem han laante Penge, og blev en af hendes mest betroede Mænd, der som dansk Rigsraad deltog i alle Unionsmøderne; i Vinteren 1393-94 ledede han Belejringen af Stockholm, og 10 Aar efter anførte han den Expedition, der forgjæves søgte at fravriste den preussiske Højmester Øen Gulland. Han blev Slotshøvedsmand paa Varberg og Laholm, saaledes at hele Halland lød under ham, og dertil føjedes store Len hinsides den svenske Grænse i Værend og Finvid. Sin store Indflydelse benyttede han til at erhverve sig uhyre Rigdomme: ved Giftermaal med en svensk født Adelsenke, ved Kjøb, Mageskifter og Tilpantning skaffede han sig det ene Gods efter det andet og ikke altid paa den lempeligste eller lovligste Maade; det var vanskeligt for Bonden eller den mindre Adelsmand at staa Stormanden imod, og A. B. udbyttede sin Stilling til det yderste. «Hvor Hr. A. raadede, var det et haardt Herskab», og især blandt Svenskerne gik han for en grusom Tyran og stor Vellystning. Til sidst ejede han o. 200 Byer og Gaarde, spredte over Halland, Skaane og hele det sydlige Sverige, og i hans Gjemmer fandt man efter hans Død foruden en Mængde Sølvtøj og Klenodier en Sum i rede Penge, svarende vel til 1/2 Mill. Kroner.

I Sommeren 1410 fulgte A. B. Erik af Pommern paa et Krigstog til Als, og her blev han pludselig halshugget uden for Sønderborg 27. Avg. Klagen mod ham lød paa, at han havde «brudt det Vilkaar, som han selv havde vilkaaret under Liv og under Gods om en Fred paa Landet Als»; senere siges, at det var ved Voldtægt mod en Kvinde, at han havde brudt Freden.

Fra Danmarks Riges Breve3:

1407. 18. januar.

Hr. Ture Stensson og hans hustru Birgitte Abrahamsdatter oplader til hr. Abraham Brodersen alt gods i Danmark, som Birgitte havde arvet efter sin forrige mand hr. Jens Falk og efter sin søn Jens Falk, og får til gengæld Byerstad i Njudung og Åby i Värend

Vi Ture Stensson, ridder, og Birgitte Abrahamsdatter, min hustru, hilser alle, der hører eller ser dette brev, evindelig med Gud.

Vi bekendtgør for alle - såvel fremtidige som nulevende - at vi med vort jaord og vor gode vilje samt efter vore venners og frænders råd og samtykke har opladt vor elskelige fader, hr. Abraham Brodersen, ridder, alt det gods og den rettighed, som min hustru Birgitte, havde arvet i Danmark efter sin ægtemand hr. Jens Falk og sin søn Jens Falk - Gud være deres sjæle nådig - hvor det end er beliggende med huse og jord, ager og eng, skove og fiskevande, mølle og møllesteder vådt og tørt, nær by og fjernet derfra, rørligt og urørligt uden undtagelse. Vi afhænder alt dette gods, disse besiddelser og rettigheder bort fra os og vore arvinger og overdrager det til vor fornævnte elskede fader, hr. Abraham, og hans fremtidige arvinger til evig besiddelse. Skulle det ske, at vor fornævnte elskede fader hr. Abraham gik bort uden i mellemtiden at have fået flere arvinger, så skal fornævnte gods og besiddelser overgå til hr. Jens Falks døtre, Kristine og Katrine og deres arvinger. Vi fornævnte Ture Stensson og Birgitte Abrahamsdatter gør med dette vort åbne brev bekendt og vitterligt for alle, at vi har oppebåret fuld og hel betaling til vor fuldkomne tilfredshed for min hustru Birgittes mødrene gods, for huse og jord, for rørlige og urørlige penge, hvor det end kan ligge, nært eller fjernt. Og med dette vort åbne brev lader vi vor elskede fader, hr. Abraham Brodersen, være kvit og fri og uden ansvar for al yderligere krav og tiltale både hvad angår min fornævnte hustru Birgittes mødrene gods og dette fornævnte gods, nemlig den arvelod, der tilfaldt hende efter hendes ægtemand hr. Jens Falk og efter hendes søn Jens Falk - Gud have deres sjæle - idet vor fornævnte elskede fader, hr. Abraham Brodersen, til gengæld for nævnte gods og arvelod samt for min hustrus mødrene gods har anvist og indrømmet os Byerstad i Njuding med alle dets tilliggender, hvor de end er beliggende, bebygget og ubebygget, nært og fjernt uden undtagelse; endvidere har vor fornævnte elskede fader, hr. Abraham Brodersen, indrømmet og anvist os en gård i Värend, der hedder Åby med alle dens tilliggender af bebygget og ubebygget, nært og fjernt uden undtagelse, dog på det vilkår, at vi fornævnte Ture Stensson og Birgitte Abrahamsdatter har indrømmet og lånt vor elskede fader, hr. Abraham Brodersen, den fornævnte gård Åby med alle dens tilliggender, så længe Gud lader ham leve, men således at vor elskede fader, hvert år skal give os 50 svenske mark i sådan mønt, som er gængse og gangbare der i landet. Hvis Gud har bestemt det således, at han dør før jeg og min hustru, så skal gården overdrages os, sådan som den er med fast ejendom og løsøre med rørligt og urørligt uden undtagelse. For den store venlighed og kærlighed, han nærer til os, og for at han på ingen måde skal svigte sine forpligtelser, så har han undt os 1000 svenske mark i rede penge, for at der hverken skal mangle noget i min hustrus mødrene arv eller for den arvelod, der er tilfaldet hende i Danmark. For at dette brev og disse artikler skal forblive bestandige og ubrydelige i alle henseender, således som skrevet ovenfor, da hænger vi fornævnte Ture Stensson og Birgitte Abrahamsdatter, min hustru, med vor vilje og vort vidende vort segl under dette brev. Vi beder de ærlige mænd, hr. Ture Bengtsson, hr. Erik Stensson, hr. Lauritz Ulfsson og hr. Thomas v. Vitzen om til vidnesbyrd at hænge deres segl under dette brev.

Givet i det Herrens år 1407 på jomfruen sankt Priscas dag.

Fra Danmarks Riges Breve3:

1409. 3. september. Svartsjö.

Hr. Hans Podebusks og hr. Abraham Brodersens forlig om den søsterdel i Skjern, der tilkom hr. Abrahams datterbørn, hvorved der aftales ægteskab mellem hr. Hans Podebusks søn Henning Podebusk og hr. Abrahams datterdatter, hr. Jens Falks datter Kirsten

Jeg Hans Podebusk, ridder, bekender med dette mit åbne brev, at den velbyrdige mand hr. Abraham Brodersen, ridder, og jeg hermed er kommet til en endelig aftale angående den søsterdel, som nævnte hr. Abrahams datterbørn, hr. Jens Falks, ridders, børn, skulle have haft i Skjern, i enhver henseende som det efterfølgende: først skal nævnte hr. Abraham på sine nævnte datterbørns vegne straks have og på deres vegne frit og frigjort beholde to læster korn i Lundforlund og i Skørpinge på Sjælland, som han hidtil har haft og nu har i sit værge, samt fire læster korn af det, der nu hører til Skjern af beboet og passende gods, for dette føromtalte. Og det er således blevet aftalt og afgjort mellem nævnte hr. Abraham og mig, at min søn Henning Podebusk skal tage et af hans datterbørn, hr. Jens Falks datter, jomfru Kirstine, til hustru med Guds hjælp, således at jeg skal til min nævnte søn Henning Podebusk frigøre alt det, der nu hører til Skjern samt gården Skjern over for de andre søskende og fra alle dem, som med rette kunne rejse krav derpå. Når Gud vil, at min nævnte søn Henning Podebusk og fornævnte hr. Abrahams datterbarn, hr. Jens Falks datter, jomfru Kirstine, kommer sammen (i ægtestand) og med Guds hjælp får børn sammen, så skal disse fornævnte to læster korn i Lundforlund og Skørpinge på Sjælland og de fire læster korn af det, der nu hører til Skjern, hvilke nævnte hr. Abraham nu straks skal have i sin værge på hans nævnte datterbørns vegne, samt fjerdedelen i gården Skjern være deres børns mødrene arv, og alt det andet, som nu hører til gården Skjern, samt gården Skjern skal være deres fædrene arv. Dog skal nævnte hr. Abraham have og frit og frigjort beholde i sin værge de nævnte to læster korn i Lundforlund og i Skørping på Sjælland og de fire læster korn i Jylland, som han nu straks skal have i sin værge på sine datterbørns vegne til gengæld for den søsterlod, som de som før omtalt skulle have haft i Skjern, indtil Gud vil, at min nævnte søn Henning Podebusk og fornævnte hr. Abrahams datterbarn, hr. Jens Falks datter jomfru Kirstine kommer sammen i ægteskab, som ovenfor skrevet. Skulle det ske, at min nævnte søn Henning Podebusk eller fornævnte hr. Abrahams datterbarn, nævnte hr. Jens Falks datter jomfru Kirstine, enten den ene af dem eller de begge to skulle dø og gå bort, førend de kommer sammen i ægteskab, eller at de, når de var kommet sammen, ikke fik børn, hvad Gud forbyde, så skal fornævnte hr. Abraham have og beholde de to læster korn i Lundforlund og i Skørpinge på Sjælland samt de fire læster korn i Jylland, fri og frigjort på hans datters børns vegne til gengæld for den søsterlod, som de skulle have haft i Skjern, som foran omtalt. Og jeg fornævnte Hans Podebusk, ridder, skal alene have og beholde gården Skjern, og det der hører til den nu undtagen disse fire føromtalte læster korn i Jylland samt de to læster korn på Sjælland som tidligere sagt. Og hermed skal alt skifte og enhver sag være afsluttet mellem fornævnte hr. Abraham Brodersen, ridder, og hans datterbørn, nævnte hr. Jens Falks børn, og deres arvinger på den ene side og mig og mine børn og mine arvinger på den anden. Jeg fornævnte Hans Podebusk, ridder, og mine arvinger lover over for fornævnte hr. Abraham Brodersen, ridder, og hans datterbørn, hr. Jens Falks føromtalte børn, og deres arvinger på min gode tro og sandhed at overholde alle de foran skrevne artikler, bestandigt, fast og ubrydeligt uden al svig eller list, i alle henseender sådan som ovenfor står skrevet. Og til større bekræftelse af alt det foran skrevne har jeg fornævnte Hans Podebusk, ridder, med min vilje og mit vidende hængt mit segl under dette brev. Og til vidnesbyrd herom har de ærlige og velbyrdige mænd, abbed Hans af Alvastra, hr. Jens Nielsen, domprovst af Uppsala, Torkil Brage, Jens Larsen, Povl Stigsen, Svend Båd og Bent Odsen, væbnere, hængt deres segl herunder.

Givet i Svartsjö i det Herrens år 1409 tirsdag inden den hellige jomfru Marias fødselsdag.

Fra Roskilde Domkirke:

Betlehems Kapel (med rødt) i søndre tårns tårnrum er stiftet af dronning Margrethe i 1411 for ridderen Abraham Brodersen. Det skulle indvies til Vor Frue og hedde Betlehem, "Vor Frue og hendes søn, som i Betlehem født var, til lov og ære og fornævnte hr. Abrahams sjæl til ro og nåde". Domkapitlet skulle sørge for, at der hver dag blev holdt "evig messe evindelig indtil dommedag". Kapellet er smykket med malede ornamenter fra indvielsestiden. Døren til vindeltrappen i søndre tårn er senere muret til.

Abraham Brodersøn Båd ligger begravet i kirken. Graven er åbnet, og den døde er tydeligvis halshugget. Det blev han også på dronning Margrethes ordre, så det er underligt, at hun har skaffet ham så fin en begravelse.

Abraham Brodersen er af hallandsk adel, men af en ellers ukendt æt, så han må selv have været en dygtig mand, for han blev meget brugt af dronningen - og han blev meget rig. Han handler, bytter og panter sig til gods, så at han til sidst ejer over 200 landsbyer i Skånelandene og i Sydsverige. Han bliver høvedsmand på de vigtige hallandske borge, Varberg og Laholm: Herre over Halland. Margrethe gør ham siden til lensmand i Kalmar, og hun bruger ham som feltherre. 1393 fører han dronningens hær mod Stockholm, så Sverige endelig kan gå samlet ind i unionen med Danmark og Norge, og 1403-04  sender hun ham til Gotland, så denne ø atter kan blive lagt under Danmark (var besat af den Tyske Ridderorden fra Baltikum). Han er rigsråd, og han er med til alle unionsmøder.

1409 sendes Margrethes fostersøn Erik (af Pommern) på togt i Sønderjylland mod holstenerne og med sig får han Abraham Brodersen som erfaren hjælper. Hæren når Als, og Nordborg og Sønderborg belejres. Her anklages så Abraham Brodersen. Først går anklagen ud på, at der ikke er kraft nok i felttoget. Siden hedder det sig, at han har voldtaget en pige. Det er også usikkert, hvem der anklagede ham. Var det Margrethe (som vitterligt befandt sig i Sverige på det tidspunkt)? Eller var det Erik, der var misundelig? Det er hævdet, at hr. Abraham havde været Margrethes elsker. Vi ved ikke så meget. Kun at anklagen til sidst udvides med "tyranni", selvtægt og andre slemme ting, og 27. august 1410 bliver Abraham Brodersen halshugget uden for Sønderborg.

Margrethe inddrager omgående alt, Abraham har ejet, godser, landsbyer og pengekister. I kisterne ligger der sølvmønter for mere end 10 mill. kroner i vore dages penge. Så Abraham var rig. Margrethe kalder hans enke og arvinger til møde i rigsrådet i 1411. Arvingerne, hvis talsmand var svigersønnen Tyre Stensson Bielke, indrømmede uden videre, at dommen var retfærdig, og de frasiger sig dermed al arv, med mindre "dronningen nådigt vil unde dem noget". Det ville hun ikke, men hun stiftede altså et gravkapel i Roskilde Domkirke til den henrettede stormand.

Allerede året efter, da Margrethe er død, skænker kong Erik alt det gods, som "Abraham Brodersøn har ejet med rette" tilbage til arvingerne, men de skal endnu engang godkende, at han er "retteligt undlivet efter landsloven". Det er alt i alt underlig sag, der endte med et kapel i domkirken.
Senest redigeret=5 Aug 2020
     Abraham Brodersen Baad var søn af Broder Simonsen. Abraham blev gift 24 november 1382 med Merete Pedersdatter Budde. Abraham blev gift med Cecilie Nielsdatter Jernskjæg. Abraham Brodersen Baad fik hovedgården i Lockarp med seks gårde i pant for 80 lødige mark sølv af Hr. Jæssa Pætarsons, kaldet Plåkpänningz 20 januar 1401.4 Han foretog mageskifte 18 januar 1407.5 Han døde 28 august 1410 i Sønderborg ved halshugning uden for byen for brud på landefreden (voldtægt.) Han blev bisat fra Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, Roskilde.
Far-Nat*Broder Simonsen

Barn af Abraham Brodersen Baad og Merete Pedersdatter Budde

Familie: Abraham Brodersen Baad og Cecilie Nielsdatter Jernskjæg

Kildehenvisninger

  1. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Baad, Abraham Brodersen, d. 1410, Adelsmand. Henrettet 27. Aug. 1410 ved Sønderborg.

    Gift 1° 24. el. 26. Nov. 1382 paa Roserød i Halland med Marta Persdotter Dudde, d. før 7. Febr. 1407 (gift 1° før 1363 med Ebbe Pig, d. efter 1378), D. af den smålandske Storgodsejer Per D. med Sidsel Nielsdatter Jernskæg, d. mellem 26. April 1468 og 28. Juli 1470 (gift med Bonde Jepsen Thott, d. efter 16. Dec. 1439), D. af Niels Ovesen J. og Mette.

    A. B. tilhørte en ikke meget fremtrædende hallandsk Adelsslægt. Naar han desuagtet naaede frem blandt de allerførste inden for Datidens Aristokrati, skyldtes dette i væsentlig Grad Dronning Margretes Gunst, som han betalte ved at laane hende betydelige Pengesummer, som han senere atter gav Afkald paa. Til Gengæld modtog han efterhaanden meget betydelige Forleninger, saaledes i Halland Laholm og Varberg, paa hvilket sidste Slot han oftest boede, i Sverige Kalmar, det meste af det sydlige Småland og et Par Borge i Våstergotland. Han hørte til Margretes mest betroede Raadgivere og deltog som dansk Rigsraad bl. a. i Lindholmforliget 1395 og Kalmarmødet 1397; i Vinteren 1393—94 ledede han Belejringen af Stockholm, og ti Aar senere var han med til at anføre det Krigstog, ved hvilket Dronningen forgæves søgte at fravriste den preussiske Højmester Gotland. Med sin første Hustru erhvervede han udstrakte Besiddelser i det sydlige Småland og lagde saaledes Grunden til en Rigdom, som han siden uafbrudt øgede gennem en yderst haardhændet Godspolitik, hvortil han hensynsløst udnyttede sin politiske Magtstilling, og som særlig i Sverige gjorde ham ilde omtalt. Alene i Halland havde han fire Herregaarde; foruden sit eget og Hustruernes Arvegods vides han at have erhvervet omtrent 200 navngivne Landsbyer og Gaarde, beliggende navnlig i Halland, Småland og Våstergotland. Ved sin Død efterlod han sig yderligere en Mængde Sølvtøj og rede Penge til en Værdi af omtrent 1 Mill. Kr.
    I Sommeren 1410 fulgte A. B. Erik (VII.) af Pommern paa et Krigstog til Als, og her blev han halshugget uden for Sønderborg. Klagen mod ham gjaldt Brud paa Landefreden. En senere Kilde taler om Voldtægt, men antyder tillige som Anklagens egentlige Aarsag, at Voldsmanden »havde flere Svende end Kongen selv«. Dronning Margrete, som da befandt sig i Sverige, beslaglagde A. B.s Ejendomme, og 1412 indkaldte hun Arvingerne — hans Svigersøn, Svenskeren Ture Stensson Bjelke og paa Enkens Vegne hendes Broder Jens Grim — for det svenske og norske Rigsraad; de erkendte Dommens Retfærdighed og gav Afkald paa Arv, medmindre Dronningen »naadelig vilde give dem noget tilbage«. Det vilde hun imidlertid ikke; snart efter hendes Død viste derimod Kong Erik Arvingerne den Gunst at tilbagegive dem det beslaglagte, mod at de paa ny erklærede, at A. B. var »rettelig undlivet efter Landsloven«.

    Flere samtidige Kilder viser, at Henrettelsen oprindelig hilstes med Glæde i Sverige; først senere, da Erik af Pommern for den nationale Bevidsthed stod som Undertrykkeren, opfattedes A. B. som en svensk Martyr for Voldskongedømmet; man mente at turde paastaa, at Dronning Margrete havde beklaget hans Død, og heraf udviklede sig endog den Opfattelse, at han skulde have været hendes Elsker. Herom ved man intet, og temmelig tvivlsomt er det ogsaa, om Dronningen virkelig har haft noget imod Henrettelsen. Hendes Holdning over for Arvingerne taler mod denne Antagelse; til Støtte for den kan højst anføres, at hun stiftede Messer for den afdøde baade i Lunds og Roskildes Domkirker, men herved opfyldte hun kun et tidligere Løfte.

    P. v. Moller: Bidrag till Hallands historia, I, 1874, S. 88—101. Kr. Erslev: Danmarks Historie under Dronning Margrethe, 1882, S. 267—69, 320—23. Svenskt diplomatarium, I-II, 1875-87.
  2. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  3. [S142] Gustav Wied, Digt og Virkelighed.
  4. [S459] Ukendt editor, Diplomatarium Danicum.
  5. [S459] Ukendt editor, Diplomatarium Danicum, Hr. Ture Stensson og hans hustru Birgitte Abrahamsdatter oplader til hr. Abraham Brodersen alt gods i Danmark, som Birgitte havde arvet efter sin forrige mand hr. Jens Falk og efter sin søn Jens Falk, og får til gengæld Byrstad i Njuding og Åby i Värend.

    Nævnte personer: Abraham Brodersen (Båd) (ridder), Birgitte Abrahamsdatter, Jens (Jensen) Falk, Jens Eskilsen Falk til Vallø (ridder), Katrine Jensdatter Falk, Kristine (Jensdatter) Falk og Thomas von Vitzen (ridder).

    Nævnte steder: Åby, Bystad, Danmark, Njuding og Värend.

Merete Pedersdatter Budde

K, d. 1406
Senest redigeret=1 Dec 2007
     Merete blev gift 24 november 1382 med Abraham Brodersen Baad, søn af Broder Simonsen. Merete Pedersdatter Budde døde i 1406.

Barn af Merete Pedersdatter Budde og Abraham Brodersen Baad

Harde Claus Lang

M, f. før 1365, d. cirka 1392
Senest redigeret=1 Dec 2007
     Harde Claus Lang var høvedsmand i Turestorpsø, Vemmenhög, Skåne. Han blev født før 1365. Han døde cirka 1392 i Vemmenhög, Skåne.

Børn af Harde Claus Lang