Ellen Pedersdatter

K, d. 1719
Senest redigeret=31 Jul 2020
     Ellen blev gift med Lars Hansen. Ellen blev gift efter 1698 med Niels Hendrichsen, søn af Henrich Albretsen. Ellen Pedersdatter blev nævnt i skiftet efter Lars Hansen 18 marts 1698.1 Ellen Pedersdatter døde i 1719 i 12. Sg. Offergård, Rø, Nørre, Bornholm. Hendes ejendele blev skiftet 22 september 1719.2

Børn af Ellen Pedersdatter og Lars Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Lars Hansen, forhv. Kirkeværge, 12. Sg. Rø.
    Ellene Pedersdatter. Laugv: Niels Hansen, Rø.
    2 søn. 1 dat.
    A: Hans Larsen, egen værge; Rønne.
    B: Peder Larsen, egen værge, Rø.
    C: Karen Larsdatter, gm. Peder Henrichsen, Rø. 18 Mar 1698.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Ellene Pedersdatter, 12. Sg. Rø.
    Niels Henrichsen.
    Ved første ægt med afg. Laurs Hansen. 2 søn. 1 dat.
    A: Hans Larsen, død, Rønne. 2 søn. 3 døt.
    1: Hans Laursen, f. 1701.
    2: Jochum Hansen, f. 1705, Værge. Farbror, Peder Laursen, Klemensker.
    3: Kirstene Hansdatter, f. 1704. Værge: Fastermand, Laurs Pedersen, Klemensker.
    4: Elen Hansdatter, f. 1708. Værge: Hans Hansen, corporal, Nyker.
    5: Margrethe Hansdatter, f. 1711. Værge: Fastermand, Peder Henrichsen, Rø.
    B: Peder Laursen, egen værge, Klemensker.
    C: Karen Laursdatter, gm. Peder Henrichsen, Rø. 22 Sep 1719

    Side 101.

Margrethe Mortensdatter

K, f. 1681
Senest redigeret=13 Mar 2009
     Margrethe blev gift med Peder Larsen, søn af Lars Hansen og Ellen Pedersdatter. Margrethe Mortensdatter blev født i 1681. Hun var datter af Morten Mortensen og Susanne Nielsdatter. Margrethe Mortensdatter blev nævnt i skiftet efter Morten Mortensen 21 juli 1690.1 Margrethe Mortensdatter blev nævnt i skiftet efter Susanne Nielsdatter 9 januar 1714.2 Margrethe Mortensdatter blev nævnt i skiftet efter Peder Larsen 3 september 1737.3
Far-Nat*Morten Mortensen f. c 1657, d. 1690
Mor-Nat*Susanne Nielsdatter d. 1713

Familie: Margrethe Mortensdatter og Peder Larsen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Morten Mortensen, 18. Sg. Olsker.
    Susanne Nielsdatter. Laugv: Far, Niels Ingvarsen, Vestermarie.
    1 søn. 1 dat.
    A: Hans Mortensen, f. 1684. Værge: Peder Ibsen, Olsker. For ham: Faders morbror, Jørgen Jørgensen, Vestermarie.
    B: Margrethe Mortensdatter, f. 1681. Værge: Rasmus Erichsen, Olsker.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Susanne Nielsdatter, 18. Sg. Olsker.
    Peder Ibsen.
    Ved ægt. Med afg. Morten Mortensen. 1 søn. 1 dat.
    A: Hans Mortensen, egen værge, Olsker.
    B: Margrethe Mortensdatter, gm. Peder Lassen.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Peder Larsen, 12. Sg. Rø.
    Margrethe Mortensdatter. Laugv: Bror, løjtnant, Olsker.
    5 søn. 2 døt.
    A: Lars Pedersen, egen værge, Klemensker.
    B: Morten Jensen, egen værge, Olsker.
    C: Hans Pedersen, ungkarl, hjemme.
    D: Niels Pedersen, f. 1713. Værge: Svoger, Hans Pedersen, Rø.
    E: Rasmus Pedersen, f. 1725. Værge: Bror: Lars Pedersen,.
    F: Susane Pedersdatter, f. 1717. Værge: Faders søster søn, Lars Pedersen, Rø.
    G: Elen Pedersdatter, f. 1719. Værge: Bror, Morten Pedersen.

Ellen Kirstine Hansdatter

K, f. 1728, d. 1809
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Ellen Kirstine Hansdatter blev født i 1728. Hun var datter af Hans Pedersen og Kirsten Pedersen. Ellen blev gift før 1775 med Christian Falster Hansen. Ellen Kirstine Hansdatter blev nævnt i skiftet efter Kirsten Pedersen 30 august 1775.1 Ellen Kirstine Hansdatter døde i 1809. Hun blev bisat fra Vestermarie, Vester, Bornholm, 30 marts 1809.
Far-Nat*Hans Pedersen f. 19 Apr 1705, d. 1754
Mor-Nat*Kirsten Pedersen d. 1775

Familie: Ellen Kirstine Hansdatter og Christian Falster Hansen

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Kirstine Pedersdatter, 15. Sg. Rø.
    Hans Friderichsen.

    Ved 1. Ægt. M/? ?. 6 søn. 3 døt.
    A: Lars Hansen, myndig.
    B: Jens Hansen, fravær. Curator: Lars Pedersen.
    C: Peder Hansen, myndig.
    D: Hans Hansen, myndig.
    E: Niels Hansen, fravær, Curator: Bror, Peder Hansen.
    F: Michel Hansen, myndig.
    G: Ellen Kirstine Hansdatter, gift m/ Christian Falster Halsen, forhv. Degn.
    H: Beriget Hansdatter, gift m/ Lars Pedersen, Gudhjem.
    I: Karen Hansdatter, gift m/ Hans Hansen.

    Ved ægt. M/ enkemanden. 1 søn.
    J: Friderich Hansen, f. 1754.

Jens Hansen

M, f. cirka 1680
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Jens blev gift med Karen Jørgensen. Jens Hansen blev født cirka 1680 i Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg.

Barn af Jens Hansen og Karen Jørgensen

Mette Marie Jensen

K, f. 31 juli 1792
Senest redigeret=11 Feb 2009
     Mette Marie Jensen blev døbt 31 juli 1792 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København.1 Hun var datter af Jens Christiansen og Anna Kirstine Christensdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Kokkegade, København2
Far-Nat*Jens Christiansen f. c 1751
Mor-Nat*Anna Kirstine Christensdatter f. c 1761

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Christian (eftn.?), 50, Gift, Arb.Mand, , 1, -, m
    Anne Christine Christ:Datter, 40, Gift, 1, hans Kone, K
    Peder Christian, 7, Ugift, deres Søn, m
    Frederik Christian, 3, Ugift, deres Søn, m
    Mette Marie Christine [Christian], 9, Ugift, deres Datter, K.

Nicoline Anne Marie Ring

K, f. 30 oktober 1772, d. 10 november 1858
Senest redigeret=15 Nov 2009
     Hun var gennem sin mor arving til stamhuset Todbøl, Kollerup sogn i Thy, fra hvilket Peter Severin von Fønss bortsolgte alt fæstegods.

1859 jordedes hun efter familiens ønske ved siden af Peter Severin på Feldballe kirkegård.
Nicoline Anne Marie Ring blev født 30 oktober 1772 i Lyngholm, Hvidbjerg, Refs, Thisted. Nicoline blev gift 8 juni 1788 i Randers med Peter Severin von Fønss. Nicoline Anne Marie Ring og Peter blev skilt i 1821. Nicoline Anne Marie Ring døde 10 november 1858 i Nøruplund, Tirstrup, Djurs Sønder, Randers, i en alder af 86 år. Hun blev bisat fra Feldballe, Djurs Sønder, Randers, i 1859.

Barn af Nicoline Anne Marie Ring og Peter Severin von Fønss

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jørgen Ring, 57, Enke, Major, , 1, h0, M Nicoline Anne M Ring, 16, Ugift, , , , hans barn, K Ingeborg Andr: Ring, 15, Ugift, , , , hans barn, K Andrea Elisabet Ring, 13, Ugift, , , , hans barn, K.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Severin Fønss M herre 37 Gift 1 general krigskommisær og landsdommer
    Nicoline Ane Marie Ring K hans frue 30 Gift 1
    Friederich Jørgen Fønss M deres barn 7 Ugift
    Henrich Johan Fønss M deres barn 6 Ugift
    Christian Holger Basse Fønss M deres barn 2 Ugift
    Niels Basse Fønss M hans brodersøn 8 Ugift.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Nicoline Ane Marie fød v: Ring, 62, Enke(mand), forhen gift med afdøde Kammerherre Amtmand von Fønss, og lewer af sine Renter, K,
    Johan Conrad von Fønss, 27, Ugift, Eier af Nøruplund, M,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hr. Johan Conrad von Fønss, 33, Ugift, Eier af gaarden, M, Christian Holg B.von Fønss, 41, Gift, Hos Brormand indtil en anden mulighed aabnes, M, Nicoline Ane Marie født Ring, 67, Enke, Kammerraadinde, K, Frøken Nicoline Kjerstine Fønss, 15, Ugift, Pleiedatter, K,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Conrad Føns, 38, Ugift, Proprietair, M, Løvenholm Randers Amt, Christian Føns, 46, Ugift, Forwalter, M, Løvenholm Randers Amt, Nicoline A. M. Ring, 72, Enke[mand], Kammerherreinde, Eierens Moder, der af ham forsørges, K, Lyngholm Thisted Amt,.

Carl Julius Rehling Qvistgaard

M, f. 28 maj 1806, d. 31 oktober 1877
Senest redigeret=25 Sep 2019
     Carl Julius Rehling Qvistgaard blev født 28 maj 1806 i Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø. Han var søn af Peter Christopher Qvistgaard og Anna Henriette Elisabeth Schow. Carl blev gift 16 november 1843 i Boeslunde Kirke, Kirkestræde 9, Boeslunde, Slagelse, Sorø, med Johanne Marie Mariane Petersen, datter af Niels Johan Petersen. Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Annette Marie de Neergaard 13 april 1869 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard overværede vielsen af Peter Frederik Fabricius og Tofa Alvilda Qvistgaard 27 maj 1870 Boeslunde, Slagelse, Sorø.2,1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Tofa Alvilde de Neergaard 11 juni 1871 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Eva Augusta Fabricius 9 juli 1871 Kirkerup Kirke, Kirkerupvej 21B, Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Peter Christopher Qvistgaard Fabricius 11 august 1872 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Carl de Neergaard til Gyldenholm og Kastrup 2 maj 1873 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Alf Qvistgaard Bay 16 november 1873 Herslev, Brusk, Vejle.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Edward Fabricius 25 januar 1874 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Johanne Fabricius 25 april 1875 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Knud Qvistgaard Bay 5 juni 1876 Herslev, Brusk, Vejle.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Oluf Fabricius 11 juni 1876 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard var fadder ved dåben af Eigil de Neergaard 3 september 1876 Kirkerup, Vester Flakkebjerg, Sorø.1 Carl Julius Rehling Qvistgaard døde 31 oktober 1877 i Boeslunde, Slagelse, Sorø, i en alder af 71 år af kræft.3 Han blev bisat fra Boeslunde, Slagelse, Sorø, 7 november 1877.1
Far-Nat*Peter Christopher Qvistgaard f. 10 Apr 1775, d. 29 Aug 1807
Mor-Nat*Anna Henriette Elisabeth Schow f. 24 Jun 1781, d. 25 Feb 1859

Børn af Carl Julius Rehling Qvistgaard og Johanne Marie Mariane Petersen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S379] Ingelise Lundsteen, "Ingelise Lundsteen," e-mail til Michael Erichsen, 2009.
  3. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Qvistgaard, 26, Ugift, Eier af Gaarden, M,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Qvistgaard, 34, Ugift, Proprietær, M.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Quistgaard M 38 Gift Eggeslevmagle sogn
    Marie Quistgaard født Pedersen K 27 Gift Kjøbenhavn hans kone
    Anna K 1 Ugift Her i sognet deres barn.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Julius Qvistgaard M 44 Gift Godseier
    Marie Pedersen K 31 Gift Hans kone
    Jenny K 3 Ugift Deres børn
    Marie K 2 Ugift Deres børn
    en udøbt datter K 1 Ugift Deres børn 1850.

Niels Hendrichsen

M, d. 1750
Senest redigeret=13 Mar 2009
     Niels Hendrichsen var søn af Henrich Albretsen. Niels blev gift efter 1698 med Ellen Pedersdatter. Niels Hendrichsen blev nævnt i skiftet efter Jep Andersen 17 marts 1698.1 Niels Hendrichsen blev nævnt i skiftet efter Hartvig Andersen 3 december 1710.2 Niels blev gift efter 1719 med Ingeborg Hansdatter, datter af Hans Castensen og Bodil Hansdatter. Niels Hendrichsen blev nævnt i skiftet efter Jørgen Henriksen 31 august 1719.3 Niels Hendrichsen blev nævnt i skiftet efter Ellen Pedersdatter 22 september 1719.4 Niels Hendrichsen blev nævnt i skiftet efter Elsebeth Hansdatter 17 april 1727.5 Niels Hendrichsen blev nævnt i skiftet efter Hans Castensen 17 juni 1735.6 Niels Hendrichsen blev nævnt i skiftet efter Bodil Hansdatter 17 juni 1744.7 Niels Hendrichsen døde i 1750.

Folketællinger og boliger

Bolig173409. Sg. Kildesgård, Rø, Nørre, Bornholm8
Far-Nat*Henrich Albretsen f. f 1630, d. 1709

Familie: Niels Hendrichsen og Ellen Pedersdatter

Børn af Niels Hendrichsen og Ingeborg Hansdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jep Andersen, 25. Sg. Rø.
    Margretha Hendrichsdatter. Laugv: Bror, Jørgen Henrichsen, Rø.
    4 søn. 4 døt.
    A: Anders Ibsen, f. 1684. Værge: Peder Henrichsen, Rø.
    B: Henrich Ibsen, f. 1691. Værge: Morfar, Henrich Albretsen, Rø.
    C: Olluf Ibsen, f. 1693. Værge: Peder Horbye, Rø.
    D: Hans Ibsen, f. 1696. Værge: …….. Andersen, Øster Sogn.
    E: Seigne Ibsdatter. Værge: Morbror, Niels Henrichsen, Rø.
    F: Sidsele Ibsdatter, f. 1680. Værge: Niels Hartvig, Rø.
    G: Anna Ibsdatter, f. 1686. Værge: Anders Larsen, Olsker.
    H: Boehl Ibsdatter, f. 1688. Værge: Lars Monsen, Rutsker.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hartvig Andersen, 24. Sg. Rø.
    Margrethe Hendrichsdatter. Laugv: Bror, Niels Hendrichsen.
    Ved første ægt med afg. Ellene Nielsdatter. 1 søn.
    A: Niels Hartvigsen, myndig, Rutsker.
    Ved ægt med enken, 1 dat.
    B: Ellene Hartvigsdatter, f. 1699. Værge: ½ bror, Niels Harvigsen.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Jørgen Henrichsen, Rø.
    Inger Svendsdatter. Laugv: Far, Svend Mogensen, Rø.
    3 brødre, 2 ½søstre.
    A: Albert Henrichsen, død. 3 døt.
    1: Kirstene Albertsdatter. Værge: Farbror, Peder Henrichsen.
    2: Margrethe Albertsdatter. Værge. Farbror, Niels Henrichsen.
    3: Anne Albertsdatter. Værge: Farbror, Peder Henrichsen.
    B: Niels Henrichsen, Rø.
    C: Peder Henrichsen, Rø.
    D: Margrethe Hendrichsdatter, gm. Jens Jensen, Rø.
    E: Kirstene Hendrichsdatter, gm. Peder Aabye, Rø.
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Ellene Pedersdatter, 12. Sg. Rø.
    Niels Henrichsen.
    Ved første ægt med afg. Laurs Hansen. 2 søn. 1 dat.
    A: Hans Larsen, død, Rønne. 2 søn. 3 døt.
    1: Hans Laursen, f. 1701.
    2: Jochum Hansen, f. 1705, Værge. Farbror, Peder Laursen, Klemensker.
    3: Kirstene Hansdatter, f. 1704. Værge: Fastermand, Laurs Pedersen, Klemensker.
    4: Elen Hansdatter, f. 1708. Værge: Hans Hansen, corporal, Nyker.
    5: Margrethe Hansdatter, f. 1711. Værge: Fastermand, Peder Henrichsen, Rø.
    B: Peder Laursen, egen værge, Klemensker.
    C: Karen Laursdatter, gm. Peder Henrichsen, Rø. 22 Sep 1719

    Side 101.
  5. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Elsebeth Hansdatter, 16. Sg. Rø.
    Olle Pedersen.
    Ved ægt med afg. Albret Henrichsen. 3 døt.
    A: Kierstene Albretsdatter, f. 1706. Værge: Farbror, Jørgen Henrichsen, Rø.
    B: Margrethe Albretsdatter, f. 1710. Værge: Farbror, Niels Henrichsen.
    C: Anne Albretsdatter, f. 1714. Værge: Farbror, Peder Henrichsen, Rø.
    Ved ægt med enkemanden. 1 dat.
    D: Seigne Olsdatter, f. 1724. Værge: Far. Tilsynsv: Peder Hansen, Rø. 24 Apr 1727.
  6. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Castensen, 10. Sg. Rø.
    Boel Hansdatter. Laugv: Rasmus Nielsen, Rø.
    2 døt.
    A: Gjertrud Hansdatter, død, var gm. Jep Markusen. 1 søn. 1 dat.
    1: Markus Ibsdatter, f. 1714.
    2: Anne Ibsdatter, f. 1719.      Værge: Far.
    B: Ingeborg Hansdatter, gm. Niels Hendrichsen, Rø. 17. Juni 1735.
  7. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Bodill ?, 10. Sg. Rø.
    Hans Caster.
    2 døt.
    A: Ingeborg Hansdatter, gm. Niels Hendrichsen, 9. Sg. Rø.
    B: Gjertrud Hansdatter, død var gm. Jep Marcusen, 10. Sg. Rø. . 1 søn. 1 dat.
    1: Marcus Ibsen, udb. Lensgård grund, Østerlars.
    2: Anna Ibsdatter, tjener, Borrekilde. Værge Far. 17. Juni 1744.
  8. [S40] Kristian Kure, Kures Gårdfortegnelser.

Maren Knudsdatter Buch

K, f. 1572, d. 21 juni 1636
Iflg. biskop Hegelund er 'hr Knuds Marine' gift med Poul Paludan 12 okt 1600.
På ligstenen i Kolding Skt. Nicolai læses at præstens kone Marie Knudsdatter fulgte ham i graven i 1636, 62 år gammel.

Brev fra Inger Marie Toft 23 mar 2000.
Bue Kaae: Biskop Hegelunds Almanakker. 197x.
T Jørgensen mfl: Skt Nikolaj Kirke Kolding. 1987.

Senest redigeret=30 Jun 2009
     Maren Knudsdatter Buch blev født i 1572. Hun var datter af Knud Mogensen Buch og Marine Jensdatter. Maren blev gift 12 oktober 1600 med Poul Poulsen Paludan, søn af Poul Jensen og Else Sørensdatter Kjær. Maren Knudsdatter Buch døde 21 juni 1636 i Kolding.1 Hun blev bisat fra Skt. Nikolai Kirke, Nicolaiplads 3, Kolding.

Folketællinger og boliger

BoligKolding
Far-Nat*Knud Mogensen Buch f. c 1533, d. 12 Okt 1604
Mor-Nat*Marine Jensdatter f. 1530

Familie: Maren Knudsdatter Buch og Poul Poulsen Paludan

Kildehenvisninger

  1. [S41] Gravsten.

Josias Hennings

M, f. 26 juni 1790, d. før 1801
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Josias Hennings blev døbt 26 juni 1790 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.1 Han var søn af Jacob Henningsen og Anna Margrethe Andersdatter Schindberg. Josias Hennings døde før 1801.
Far-Nat*Jacob Henningsen f. 27 Aug 1741, d. 19 Okt 1802
Mor-Nat*Anna Margrethe Andersdatter Schindberg f. 1752, d. 23 Dec 1832

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Barbara Jacobsine Michelsdatter Slamberg

K, f. 4 juli 1773, d. 6 juni 1859
Senest redigeret=8 Mar 2009
     Barbara Jacobsine Michelsdatter Slamberg blev døbt 4 juli 1773 i Nexø. Barbara blev gift 19 oktober 1796 i Nexø med Casper Mathias Echsteen. Barbara Jacobsine Michelsdatter Slamberg døde 6 juni 1859 i Nexø i en alder af 85 år alderdomssvaghed. Hun blev bisat fra Nexø 14 juni 1859.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Grønnegade, Nexø2
Folketælling1801Nexø
Folketælling1834Vestre Side, Åsen, Nexø
Folketælling1834Vestre Side, Åsen, Nexø3
Folketælling1840Vestre Side, Åsen, Nexø
Folketælling1845Vestre Side, Åsen, Nexø
Folketælling1850Vestre Side, Åsen, Nexø4
Folketælling1855Nexø5

Barn af Barbara Jacobsine Michelsdatter Slamberg og Casper Mathias Echsteen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Michel Jacobsen, 53, M, Gift, husbond, bruger avl og lidet købmandskab
    Karen Hansdatter, 39, K, Gift, hans kone,
    Jacob Michelsen, 16, M, Ugift, deres søn,
    Barbro Michelsdatter, 14, K, Ugift, deres datter,
    Hans Michelsen, 12, M, Ugift, deres søn,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Casper Mathias Exsteen, 68, Gift, Fiesker,
    Barbro M. Jacobsdatter, 62, Gift, Hans Kone,
    Lars Caspersen Exstein, 20, Ugift, Disse 3 Sønner farrer til Søs,
    Mathias Caspersen Exsten, 24, Ugift, Disse 3 Sønner farrer til Søs,
    Jens Caspersen Exsteen, 26, Ugift, Disse 3 Sønner farrer til Søs,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Barbare Exsteen, 79, Enke, K, Nexøe,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Barbara Exsten, 82, Enke, K, Neksø, Lever af spinding Karen Kjerstine Exsten, 56, Ugift, K, Neksø, Hendes Datter.

Christiane Fredrikke Seidelin

K, f. 23 august 1815
Senest redigeret=25 Sep 2019
     Christiane Fredrikke Seidelin blev døbt 23 august 1815 i Risør, Aust-Agder, Norge. Hun var datter af Nicol Seidelin Bøgh og Kirsten Aanonsdatter. Christiane blev gift 7 november 1837 i Risør, Aust-Agder, med Niels Vrolsen.
Far-Nat*Nicol Seidelin Bøgh f. 5 Apr 1792
Mor-Nat*Kirsten Aanonsdatter f. 24 Jun 1790

Familie: Christiane Fredrikke Seidelin og Niels Vrolsen

Gudmund Peder Johannes Ustri

M
Senest redigeret=16 Dec 2010
     Gudmund blev gift 20 juni 1833 i Larvik, Vestfold, Norge, med Thomine Dorothea Nikolaisen, datter af Nicol Seidelin Bøgh og Kirsten Aanonsdatter.1

Familie: Gudmund Peder Johannes Ustri og Thomine Dorothea Nikolaisen

Kildehenvisninger

  1. [S137] Norske Digitalarkiv, online http://www.digitalarkivet.no/, Kirkebog.

Peter Nicolay Henrik Schytte

M, f. 8 maj 1785, d. 8 oktober 1837
Senest redigeret=8 Nov 2009
     Peter Nicolay Henrik Schytte var capitain og chef for det borgerlige jægerkorps, kjøbmand. Han blev født 8 maj 1785 i Hyllested, Djurs Sønder, Randers. Han blev døbt 22 maj 1785 i Hyllested, Djurs Sønder, Randers. Peter blev gift 28 februar 1812 i Ålborg med Jensine Jacobine Ingeborg Thygesen. Peter Nicolay Henrik Schytte døde 8 oktober 1837 i Ålborg i en alder af 52 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Hovmeden, Randers1
Folketælling1834Ålborg2

Barn af Peter Nicolay Henrik Schytte og Jensine Jacobine Ingeborg Thygesen

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Ridem?? Schiødt, 31, Gift, Rector ved den Latinske Skoele, 1, Hosbonde, M
    Eva Katrine, 24, Gift, 1, Hans Koene, K
    Catrine Sophie [ Schiødt], 4, Ugift, Deres Børn, K
    Hansine Margrethe [ Schiødt], 3, Ugift, Deres B.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Nicolay Schytte, 50, Gift, Capitain og chef for det borgerlige jægerkorps kjøbmand,
    Jensine Jacobine Schytte, 43, Gift, Hans kone,
    Pouline Schytte, 20, Ugift, Deres børn,
    Sophie Schytte, 14, Ugift, Deres børn,
    Christian Tygesen Schytte, 11, Ugift, Deres børn,.

Hans Larsen

M, f. før 1681, d. før 1719
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Hans Larsen blev født før 1681. Han var søn af Lars Hansen og Ellen Pedersdatter. Hans Larsen blev nævnt i skiftet efter Lars Hansen 18 marts 1698.1 Hans Larsen døde før 1719 i Rønne.
Far-Nat*Lars Hansen d. 1698
Mor-Nat*Ellen Pedersdatter d. 1719

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Lars Hansen, forhv. Kirkeværge, 12. Sg. Rø.
    Ellene Pedersdatter. Laugv: Niels Hansen, Rø.
    2 søn. 1 dat.
    A: Hans Larsen, egen værge; Rønne.
    B: Peder Larsen, egen værge, Rø.
    C: Karen Larsdatter, gm. Peder Henrichsen, Rø. 18 Mar 1698.

Hans Hansen Heyner

M, f. 26 maj 1711
Senest redigeret=22 Maj 2009
     Hans Hansen Heyner blev født 26 maj 1711 i Nyker, Vester, Bornholm. Han var søn af Hans Wefstsen og Karen Hansdatter Giødich. Hans blev gift cirka 1742 med Ellen Kirstine Pedersdatter, datter af Peder Henrichsen og Karen Larsdatter. Hans Hansen Heyner blev nævnt i skiftet efter Christine Pedersdatter 7 januar 1746.1 Hans Hansen Heyner blev nævnt i skiftet efter Ellen Kirstine Pedersdatter 23 september 1748.2 Hans Hansen Heyner blev nævnt i skiftet efter Karen Larsdatter 17 februar 1754.3 Hans Hansen Heyner blev bisat fra Østerlars, Øster, Bornholm, 25 marts 1755. Hans ejendele blev skiftet 2 maj 1755.4

Folketællinger og boliger

Bolig03. Vg. Pæregård, Østerlars, Øster, Bornholm
Far-Nat*Hans Wefstsen f. 1681, d. 25 Maj 1751
Mor-Nat*Karen Hansdatter Giødich f. Jun 1684, d. 23 Apr 1755

Familie: Hans Hansen Heyner og Ellen Kirstine Pedersdatter

Kildehenvisninger

  1. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Christine Pedersdatter, 14. Sg. Østerlars.
    Hans Pedersen.
    1 søn. 3 døt.
    A: Peder Hansen, f. 1744.
    B: Kirsten Hansdatter, f. 1736.
    C: Siselle Hansdatter, f. 1739.
    D: Bodil Hansdatter, f. 1741. Værge: Far. Tilsynsv: Moders næst søsk.barn, Hans Hansen Heiner, 3. Vg. Østerlars.
  2. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Elen Kirstine Pedersdatter, 3. Vg. Østerlars.
    Hans Hansen Heiner.
    Ved første ægt. 1 søn. 3 døt.
    A: Esper Pedersen, f. 1730. Værge: Jørgen Jacobsen, Gudhjem, da hen er død, blev det: Bertel Jacobsen, 38. Sg. Klemensker.
    B: Maren Espersdatter, f. 1734. Værge: Bertel Jacobsen.
    C: Ellen Espersdatter, f. 1737. Værge: Jep Hellesen, 19. Gård Østerlars.
    D: Karen Espersdatter, f. 1737, tvilling. Værge: Jens Pedersen, 15. Sg. Rø.
    Ved sidste ægt med enkemanden. 3 søn.
    E: Wefst Hansen Heiner, f. 1742.
    F: Hans Hansen Heiner, f. 1744.
    G: Esper Jacob Heiner, f. 1746. Værge: far. Tilsynsv: Morbror, Hans Pedersen, 25. Sg. Rø.
  3. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Karne Larsdatter, enke, 15. Sg. Rø.
    Afg. Peder Hendrichsen.
    3 søn. 2 døt.
    A: Lars Pedersen, død. 3 døt.
    1: Margrethe Larsdatter, gm. Arist Poulsen, 41. Sg. Klemensker.
    2: Ellen Kirstine Larsdatter. Værge: Hans Pedersen, 4. Sg. Rø.
    3: Anne Elisabeth Larsdatter, gm. Lars Jensen, 26. Sg. Rø.
    B: Hendrich Pedersen, 12. Sg. Østerlars.
    C: Hans Pedersen, 25. Sg. Rø.
    D: Ellen Kirstine Pedersdatter, død, var gm. Hans Hansen, 3. Vg. Østerlars. 4 søn. 3 døt.
    Første kuld:
    1: Peder Espersen, myndig.
    2: Maren Espersdatter, f. 1736. Værge: Bertel Jacobsen, 38. Sg. Klemensker.
    3: Ellen Espersdatter, f. 1740. Værge: Jep Hellisen, 19. Vg. Østerlars.
    4:Karen Espersdatter, f. 1740. Værge: Frands Hellisen, 30. Sg. Østermarie.
    Andet Kuld:
    5: Wefst Hansen, f. 1743.
    6: Hans Hansen, f. 1745.
    7: Esper Hansen, f. 1747. Værge: Far.
    E: Kirsten Pedersdatter.
  4. [S13] Skifteuddrag for Bornholms Amt, Slægtssøgning Bornholm, Hans Hansen, Kroen, Pedersker.
    Gjertrud Olsdatter. Laugv: Jens Madsen, sandemand, Pedersker.
    2 døt.
    A: Karne Hansdatter, død, var gm. Hans Andersen, Sømarken, Pedersker. 1 søn.
    1: Hans Andersen, f. 1741. Værge: Far.
    B: Dorthe Hansdatter, f. 1727. Værge: Christen Pedersen, 18. Sg. Pedersker. 3 Feb 1755

    Hans Hansen Heiner som boede og døde paa dend 3' V. gaard Pæregaarden kaldet i Østerlarsker Sogn, og det imellem enken ved navn Birritha Pedersdaatter, dend til laug værge ??? ??? Hans Pedersen paa 4' S. grd. i Røe Sogn som møtte, paa dend eene side og paa dend anden side denne salig mands efterladte 5 børn som er 4 sønner og og een daatter, dend eldste søn ved nafn af første kuld Wefst Hansen paa 13 aar gammel, for hannem blev til værge annordnet myndlingens farbroder Peder Buk boende paa dend 44' S.E. gaard i Ruthsker Sogn som mødte, dend anden søn ved nafn Hans Hansen Heiner paa 11 aar gammel, for hannem blev til værge anordnet myndlingens fastermand Peder Jørgensen paa 48' S.E. gaard i Ruthsker Sogn som mødte, dend 3' søn ved nafn Esper Hansen paa 9 aar gammel, for hannem blev til værge anordnet farbroderen Herman Hansen paa 13' S.E. gaard i Ruthsker Sogn som mødte, dend 4' og yngste søn ved nafn, af anden kuld, Peder Hansen Heiner paa 6 aar gammel, for hannem blev til værge anordnet farbroderen Wefst Hansen paa dend 5' S.E. gaard i Ruthsker Sogn, daatteren ved navn Ellene Kirstine Hansdaatter 4 aar gammel, for hende blev til værge annordnet myndlingens fastermand Mogens Larsen boende paa dend 33' S.E. gaard i Ruthsker Sogn som mødte.

Anne Jensdatter

K, f. 3 januar 1788, d. 13 september 1788
Senest redigeret=13 Feb 2009
     Anne Jensdatter blev født 3 januar 1788 i Østerlars, Øster, Bornholm. Hun var datter af Jens Pedersen og Gertrud Marie Marcusdatter. Anne Jensdatter døde 13 september 1788 i Østerlars, Øster, Bornholm, af kopper.
Far-Nat*Jens Pedersen f. 28 Okt 1750, d. 11 Nov 1825
Mor-Nat*Gertrud Marie Marcusdatter f. 1751, d. 27 Apr 1835

Anders Galen

M, f. før 1415, d. før 1473
Senest redigeret=3 Nov 2010
     Anders blev gift med Karine Jepsdatter Rani, datter af Jep Tuesen Rani. Anders Galen blev født før 1415 i Näsbyholm, Gärdslöv, Vemmenhög, Skåne.1 Han var søn af Tue Andersen Galen og Elsebe Clausdatter Lang. Anders Galen nævnes som væbner i 1445 Herrestad, Herrestad, Skåne. Han døde før 1473 i Herrestad, Herrestad, Skåne.2
Far-Nat*Tue Andersen Galen d. f 1448
Mor-Nat*Elsebe Clausdatter Lang f. f 1390, d. e 1448

Barn af Anders Galen og Karine Jepsdatter Rani

Kildehenvisninger

  1. [S51] S. Otto Brenner, Nachkommen.
  2. [S52] H. R. Hiort-Lorenzen & A. Thiset Danmarks Adels Årbog.

Niels Vrolsen

M, f. 6 december 1812, d. 21 oktober 1854
Senest redigeret=15 Dec 2010
     Niels Vrolsen blev født 6 december 1812 i Sønnelød, Risør, Aust-Agder, Norge. Niels blev gift 7 november 1837 i Risør, Aust-Agder, Norge, med Christiane Fredrikke Seidelin, datter af Nicol Seidelin Bøgh og Kirsten Aanonsdatter. Niels Vrolsen døde 21 oktober 1854 i Risør, Aust-Agder, i en alder af 41 år. Han blev bisat fra Risør, Aust-Agder, 24 oktober 1854.

Familie: Niels Vrolsen og Christiane Fredrikke Seidelin

Peder (?)

M, f. før 1480
From the article 'De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid' by Sigvard Mahler Dam.

But who then is the rightful owner of the (Klemensker church) pew’s sinister coat-of-arms? We are not entirely clueless: the Splid-family carried a half (or sometimes a whole) lobster-claw (hummerklo) in their coat-of-arms, but how do they enter the picture here? Since the above coat-of-arms can not belong to Peder Hansen (Uf)'s wife, maybe it could belong to his mother? The initials could possibly have been carved later; we do not know anything about his father Hans Olufsen (Uf)'s wife. She might have been of the Splid-family - which would have been the last chance! For the last member of the Splid-family, Jep Splid, was mentioned in 1508 as deceased, whereupon his widow gives 200 Lübeck-marks to Lund Cathedral for purchase of land in Skåne. Among the witnesses signing the document is Peder Hansen Uf's grandfather Oluf Ottesen Uf, who at that very time had just succeeded Jep Splid as chief justice of Bornholm. Therefore the timing disproves the theory of the coat-of-arms belonging to another wife of Peder Hansen (Uf) - maybe the pew carried the emblems of both his parents?

The Splid-family was not very prolific - neither did they leave very many written accounts compared to other Bornholmer-families. We have already met the first Splid on the island: Jacob Splid, known to be King Valdemar Atterdag's commander (hovedmand) for Hammershus fortress in 1361 and1362. The Splid-family did not likely originate from Skåne (where the archbishop recruited his commanders), but from another region. On Sjælland and in Norway we find two (inter-connected?) families, both carrying the lobster-claw in their emblems. In Norway the most important was Siewerd Bjørnsen, known to be a bishop in 1458. On Sjælland we have a Jep Nielsen (Splid) in Gumløse in 1492, his seal with the helmet is from 1503, his seal from 1492 looks like the Bornholmer Splid-family's 'giedde kieft'. A Jep Splid was chief justice of Bornholm in 1497. On a document dated the 10th of August 1497 we find him using his father’s seal - the inscription states: 'andreas split'. The colours on the coat-of-arms are not known, but now we can see that the 'hummerklo'(lobster-claw) was white on a red field - if we accept the identification of the female's coat-of-arms from Klemensker church.

The helmet emblem with the two vessel horns probably resulted from copying the other arms carrying families on Bornholm - the island being isolated from mainland heraldic influences. Also due to smaller areas, the land-owners never could afford the elaborate splendour shown in the coat-of-arms in other regions. Some of the important people on Bornholm still had their coat-of-arms hanging in the churches. Furthermore the prefect Urne, in the 1700s, (he reported to Laurids de Thurah) mentions a painted frieze with coat-of-arms in Hammershus fortress, but unfortunately it was already badly deteriorated.
Senest redigeret=16 Jan 2008
     Peder (?) blev født før 1480. Peder blev gift cirka 1500 i Bornholm med Hansdatter Myre, datter af Hans Pedersen Myre og (?) Poulsdatter.

Familie: Peder (?) og Hansdatter Myre

Reier Aslaksen

M, f. 16 august 1807
Senest redigeret=16 Dec 2010
     Reier Aslaksen blev døbt 16 august 1807 i Sønnelød, Risør, Aust-Agder, Norge. Reier blev gift 8 september 1838 i Risør, Aust-Agder, Norge, med Ingeborg Aanine Kristine Nikolaisen, datter af Nicol Seidelin Bøgh og Kirsten Aanonsdatter.

Folketællinger og boliger

Folketælling1865Sønnelød, Risør, Aust-Agder, Norge1

Familie: Reier Aslaksen og Ingeborg Aanine Kristine Nikolaisen

Kildehenvisninger

  1. [S137] Norske Digitalarkiv, online http://www.digitalarkivet.no/, Reier Aslaks., Husfa, Gaardbr og Selveier, g, 59, m, Søndeled Landsogn, 2, 3
    Ingeborg Necolaisd., hans Kone, g, 53, k, Laurvik,
    Nikolai Reiers., deres Søn, Styrmand, ug, 26, m, Søndeled Landsogn,
    Andreas Reiers., deres Søn, Sømand, ug, 18, m, Søndeled Landsogn,
    Krestine Reiersd., deres Datter, ug, 16, k, Søndeled Landsogn,.

Niels Ove Nielsen

M, f. 29 august 1892, d. 7 december 1975
Senest redigeret=3 Mar 2018
     Niels Ove Nielsen blev født 29 august 1892 i Holstebro. Niels blev gift i 1919 med Karen Elisabeth Ilsøe, datter af Peter Ilsøe og Ingeborg Løwe. Niels Ove Nielsen var i 1926 sognepræst i Nørre Nissum, Skodborg, Ringkøbing. Han gik på pension i 1958. Han døde 7 december 1975 i en alder af 83 år. Han blev bisat fra Nørre Nissum, Skodborg, Ringkøbing.

Folketællinger og boliger

Folketælling1930præstegården, Nørre Nissum, Skodborg, Ringkøbing1

Familie: Niels Ove Nielsen og Karen Elisabeth Ilsøe

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Johan Andreas Rehling1,2,3,4,5

M, f. 22 februar 1748, d. 30 november 1790
Fra Dansk Biografisk Lexikon:5

Rehling, Andreas Johan, 1748-90, Præst, blev født 22. Febr. 1748 i Koldby paa Samsø, hvor Faderen, Mag. Johan R. (d. 1775), den Gang var Præst; Slægten angives at være af adelig Herkomst fra Schwaben. Moderen var en Bispedatter fra Viborg, Regine Dorthea f. Wøldike (d. 1758). Han blev Student fra Herlufsholm 1764 og tog Attestats 1768. Sin Præstegjerning begyndte han 1771 som personel Kapellan hos Faderen, der i R.s spæde Alder var forflyttet til Hasle og Braaby i Sydsjælland. 1774 blev han Præst i Egebjærg i Ods Herred og gift med Susanne Franck Beckmann (d. 1789) fra B6slunde Præstegaard. Han opbyggede Præstegaarden med stor Bekostning. 1783 valgtes han til Herredsprovst. 1786 blev han Slotspræst ved Frederiksborg og Sognepræst i Hillerød og Herlev. Han døde 30. Nov. 1790. Efter hans Død samlede hans nære Ven Digteren P. H. Haste hans «Opbyggelsestaler i enkelte Livets Tilfælde» (1791) og tilføjede hans Biografi. Saa vel af denne som af Talerne lærer man R. at kjende som en dygtig og elskelig Præstemand. Hans Minde bevaredes i Egebjærg i Højagtelse langt ned i det efterfølgende Aarhundrede. I Haandskrift efterlod han en Beskrivelse over Ods Herred.

Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.

Hillerød Kirke
Foto fra Wikipedia af "Hubertus"
Senest redigeret=7 Maj 2014
     Johan Andreas Rehling blev født 22 februar 1748 i Kolby, Samsø, Skanderborg. Han var søn af Johan Johansen Rehling og Regina Dorothea Andreasdatter Wøldike. Johan Andreas Rehling tog eksamen som student i 1764 i Herlufsholm, Øster Flakkebjerg, Sorø.6 Han blev immatrikuleret 23 juli 1764 Københavns Universitet, København.7 Han tog eksamen som cand. theol. 24 marts 1768. Han blev nævnt i skiftet efter Andreas Pedersen Wøldike 14 oktober 1770.8 Johan Andreas Rehling var 24 maj 1771 personnel kapellan hos faderen i Haslev-Bråby, Ringsted, Sorø. Han var 3 februar 1774 sognepræst i Egebjerg, Ods, Holbæk. Johan blev gift 1 juli 1774 med Susanna Franck Beckmann, datter af Herman Dominicus Didriksen Beckmann og Maren Haagen. Johan Andreas Rehling var i 1783 provst i Ods, Holbæk. Han var 16 juni 1786 sognepræst & provst i Hillerød-Nørre Herlev-Hillerød Slotssogn, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. Han døde 30 november 1790 i Hillerød i en alder af 42 år. Han blev bisat fra Skt. Petri Kirke, Skt. Peders Stræde 2, København, 6 december 1790.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787præstegården, Hillerød9
Far-Nat*Johan Johansen Rehling f. 13 Jun 1703, d. 23 Mar 1775
Mor-Nat*Regina Dorothea Andreasdatter Wøldike f. 22 Aug 1725

Børn af Johan Andreas Rehling og Susanna Franck Beckmann

Kildehenvisninger

  1. [S25] Paul Nedergaard, 100 danske præsteslægter.
  2. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  3. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  4. [S36] H. Hjorth Nielsen, Familien Rehling.
  5. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  6. [S71] Albert Leth & G. L. Wad, Dimitterede fra Herlufsholm.
  7. [S464] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel, Andreas Iohannis Rehling, e schola Herloviana.
  8. [S65] Skifteprotokol (Brejl) , 190 Andreas [Pedersen] Wøldike, biskop i Viborg stift. 14.10.1770, fol.97.
    Enkemand efter Anne Marie [Christoffersdatter Kruse, skifte 18.6.1748 lbnr.112]. B:
    1) Peder Wøldike
    2) Jacob Wøldike, kapellan i Gunderup og Nøvling
    3) Christoffer Wøldike, [præst i Tårnby på Amager], død. 6B:
    a Andreas Wøldike 20
    b Mette Cathrine Wøldike 19
    c Andreas Michael Wøldike 17
    d Peder Henrik Wøldike 15
    e Marie Sofie Wøldike 13
    f Johan Peder Wøldike 10
    4) Elisabeth Wøldike g.m. [Johan Christian] Kall, professor i København
    5) Regine Dorthe Wøldike, død, var g.m. Johan [Johansen] Rehling, præst i Hasle og Bråby på Sjælland. 2B:
    a Andreas Rehling, student
    b Martha Rehling g.m. [Morten Iversen] Qvistgaard til Gerdrup [i Eggeslevmagle sogn] ved Skælskør.
    Afdøde døde 13.10.1770.

    Nørlyng Herred Gejstlige Skifter.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas John Rehling, 40, Gift, husbonde, præst til Friderichsborg Slots og Nørre Herlev Menigheder,
    Sussanne Frans Bechman, 34, Gift, hans kone, ,
    Johan Rehling, 12, Ugift, deres søn, ,
    Herman Dominius Bechman Rehling, 8, Ugift, deres søn, ,
    Johan Samuel Theodorus Gotlob Rehling, 2, Ugift, deres søn, ,
    Hans Diderich Adolph Rehling, 4, Ugift, deres søn, ,
    Diderich Bechman Rehling, 1, Ugift, deres søn, ,
    Elisabeth Regina Woldine Rehling, 6, Ugift, deres datter, ,
    Maren Haagen Rehling, 10, Ugift, deres datter, ,
    Anne Maria Bechman, 37, Enke, søster til konen, haver pension af den geistlige enkekasse,
    Johan Herman Dominius Kentel, 14, Ugift, hendes søn, ,.

Nicol Seidelin Bøgh1

M, f. 5 april 1792
Nicol (eller Nicolai) Seidelin Bøgh, født i Hjørring 1792, har været omgærdet med en vis forvirring og nogle farverige myter i den slægtshistoriske litteratur. Det har ikke gjort sagen lettere, at mange mænd i slægten har båret dette navn – herunder en købmand, der samtidig med ham også boede i Norge. Han er af den gamle præsteslægt Bøgh fra Århus-egnen og nedstammer også – som navnet antyder – fra Seidelin-slægten fra Helsingør.

H. Hjorth-Nielsen skrev i ”Danske Prokuratorer”2 under omtalen af hans fader: ”En søn af ham skal være bleven henrettet som sørøver.”

Mogens Seidelin skrev i "Den Seidelinske Slægtsbog", at han blev gift før 1818 i Norge med Bente Kirstine Steenberg, datter av Otto Steenberg og Ellen Jørgensdatter, men at han forlod hustru og barn og forsvandt.

Han var født i Hjørring og døbt den 5. april 1792. Moderen har vi ikke spor af siden midt i 1790’erne, og faderen døde tidligt. Iflg. Hjorth-Nielsen skulle han have druknet sig i 1798 i Svendborg "af sorg over sin ryggesløse hustru".

Vi finder ham i folketællingen 18013 i Præstø hos sin onkel, der var sognepræst der, og hans konfirmation er opfært i kirkebogen dér i 1805.

I 2010 genopvakte Henning Kristensen interessen for ham, da han fandt et ægteskab mellem ham og pigen Kirsten Aanonsdatter i Risør ved Norges sydkyst den 12. juli 1810. Spørgsmålet var nu, om han havde været gift to gange.

Siden der sidst har været arbejdet systematisk med ham, er en del nye kilder blev gjort lettere tilgængelige.

Clara og Flemming Svendsens hjemmeside4 indeholder mange kirkebogsuddrag fra Helsingør. Her findes et uægteskabeligt barn af Bente Kirstine Steenberg med Nicol, døbt 14. juni 1818 med navnet Caroline Mathilde. Nicol omtales her som styrmand.

Bente var født ca. 1796 i Sverige, formentlig i Kvidinge i Skåne, og var som barn flyttet med sine forældre til Tikøb nær Helsingør. Hun blev gift med sømanden Niels Pietersen Jansen Dirch fra Dragør i Store Magleby kirke den 23. maj 1819 og fik en del børn med ham. Hun levede til 1848.

Slektsforum DIS-Norge har der i 2008-2009 været en række diskussioner, bl. a. startet af Siri Weidemann, der er en efterkommer af Nicol og Kirsten Aanonsdatter og som har gravet sig opad i sit stamtræ med god hjælp fra en række andre nordmænd.

Ved hjælp af Family Search, og af de norske folketællinger, som kan findes digitaliseret på Digitalarkivet Norge5, har de i fællesskab fundet tre børn af Nicol og Kirsten. Deres dåb og senere vielser er også at finde indscannet samme sted, så vi ved nu, at de har fået tre børn i Risør og i nabobyen Larvik i årene 1811-1815.

Ved vielsen er Nicol kun lige fyldt 18 år, og det er jo en usædvanligt ung alder; men den anden Nicol Seidelin Bøgh, som lever i Norge på dette tidspunkt, er købmand i Kristiania (Oslo) og blev gift med Sybilla Wittrog den 5. August 1791, og hun levede til 1825.

Ved vielsen i 1810 er han omtalt som Volontair. Ordbog over det Danske Sprog definerer en Volontair eller Volontør som en person, som gør frivillig krigstjeneste uden sold, i Danmark specielt i marinen. Se ODS, Bind 27, 1954

Dette bekræfter, at Nicol var kaper (snarere end sørøver) under Englandskrigene 1807-1814.

Claus Christiansen skriver på Dansk Militærhistorie om kapervæsenet:

”Fra september 1807 blev der givet mulighed for at alle interesserede kunne få kongelig tilladelse til at sejle som kaper.

Med regeringens udstedelse af kaperbreve indebar dette reelt retten til at drive statssanktioneret lovligt sørøveri mod alle engelske og neutrale skibe, som sejlede med varer til og fra England.

Omkring 600 kaperfartøjer fungerede i "Kaperkrigen" i årene 1807-14. Disse, som sejledes af flere tusinde mand hjemførte skibe og varer for omkring hundrede millioner rigsdaler til Danmark.”


Jan Schmidt Sørensen skriver på Kaperfarten i Danmark, der indgår i en e-bog, han har udgivet:

”Lovgrundlaget for kaperi blev givet af Frederik VI i Reglement for kaperfarten og prisernes lovlige pådømmelse den 14. september 1807…

I 1808 var der bundet 96 krigsskibe, heraf 16 linieskibe, (ca. 30.000 mand) i Dansk - Norsk farvand alene til at beskytte den engelske handelsflåde…

I mange tilfælde blev kaperskibene sat på aktier, som ofte blev handlet livligt. Da kaperskonnerten "Frederiksværk" kom i havn med det engelske "Margareth" blev nogle af aktionærerne begærlige og solgte deres 500- rigsdalers aktier for det dobbelte, men da skib og last var blevet solgt gav hver aktie et udbytte på 5.000 rigsdaler. Det samme gjorde i øvrigt nogle af besætningen. Andelene blev solgt for op mod 200 rigsdaler, men efter auktionen blev der 2.000 rigsdaler pr. andel…

Den 14. januar 1814 blev der sluttet fred i Kiel, og kaperfarten var slut.”


Vi kan følge Nicol fra Hjørring over Ålborg og Svendborg, hvor hans far flyttede, til onklen i Præstø, hvor han konfirmeres i 1805.

Dernæst optræder han som kaper ved Sydnorges kyst i 1810 og som styrmand i Risør og Larvik og Helsingør, hvor hans børn døbes frem til 1818.

Derefter taber vi sporet af ham. Bente Kirstine gifter sig og flytter til Dragør, og Kirstine Aanonsdatter ved vi heller ikke mere om – endnu.
Senest redigeret=25 Sep 2019
     Nicol Seidelin Bøgh var styrmand. Han blev døbt 5 april 1792 i Skt. Catharinæ Kirke, Lille Kirkestræde 1, Hjørring.6 Han blev født 5 april 1792 i Hjørring. Han var søn af Johan Christian Bøgh og Karen Petrine Møller. Nicol Seidelin Bøgh blev konfirmeret i 1805 i Præstø.6 Nicol blev gift 12 juli 1810 i Risør, Aust-Agder, Norge, med Kirsten Aanonsdatter, datter af Aanon Olsen og Ingeborg Olsdatter.7

Folketællinger og boliger

Folketælling1801præstegården, Adelgade, Præstø8
Far-Nat*Johan Christian Bøgh f. 31 Jul 1756, d. 1798
Mor-Nat*Karen Petrine Møller f. 1763

Børn af Nicol Seidelin Bøgh og Kirsten Aanonsdatter

Barn af Nicol Seidelin Bøgh og Bente Kirstine Steenberg

Kildehenvisninger

  1. [S80] F. E. Seidelin, Stamtavle over familien Seidelin.
  2. [S107] Keld Foldager, "Keld Foldager," e-mail , 1999.
  3. [S8] Kraks Legat, Kraks Vejviser.
  4. [S245] H. L. V. Ducoudray Holstein, "Ducoudray Memoirs."
  5. [S152] Merete Bodelsen og Povl Engelstoft, Weilbach.
  6. [S3] , Kirkebog.
  7. [S3] , Caution (forlovelse) 14 april 1810.

    Vi undertegnede indestaar for, at intet lovstridig kan hindre Ungkarl Volontair Nicolai Seidelin Bøgh og pigen Kirsten Aanonsdatter fra at intræde. i ægteskab med hinanden.
    Østre Riisøer, 14. de April 1810 H Carstensen, Jens Aanonsen Bie

    Den 12 Juli blev Volontair Nikolai Seidelin Bøgh og pigen Kirsten Aanonsdatter, etter 3 gangs tillysning af prækestolen copulerede i kirken., Kirkebog.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mathias Frederick Georg Bøgh, 39, Gift, sognepræst, , 1, husbonde, M
    Vigtorine Juliane Fog, 20, Gift, , , 1, hans kone, K
    Nicolas Seidelin Bøgh, 9, Ugift, opholdes af familien, , , husbonds brodersøn, M.

Catharina Worm1

K
Senest redigeret=29 Dec 2009
     Catharina Worm var datter af Barthel Worm. Catharina blev gift med Andreas Wøldike, søn af Joachim Wøldike og Anna Gravenstein.
Far-Nat*Barthel Worm

Barn af Catharina Worm og Andreas Wøldike

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).

Andrea Oliva Jensen Thorsager

K, f. 1 juli 1867, d. 20 august 1931
Senest redigeret=22 Apr 2016
     Andrea Oliva Jensen Thorsager blev født 1 juli 1867 i Svaneke.1 Hun var datter af Conrad Zinck Jensen Thorsager og Oliva Birgitte Holst. Andrea Oliva Jensen Thorsager blev døbt 24 september 1867 i Svaneke Kirke, Kirkepladsen 2, Svaneke. Hun var fadder ved dåben af Sophie Margrethe Thorsager 10 februar 1895 Svaneke.1 Andrea blev gift 4 november 1898 i Svaneke med Christian Frederik August Ishøy, søn af Harald Gustav Valdemar Ishøy og Charlotte Christiane Elisabeth Rüdinger.1 Andrea Oliva Jensen Thorsager var fadder ved dåben af Ellen Margrethe Thorsager 15 november 1908 Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads 1, Århus.1 Andrea Oliva Jensen Thorsager døde 20 august 1931 i Herslebsgade 1, Vejle, i en alder af 64 år. Hun blev bisat fra Vor Frelsers Kirke, Strandgade 2A, Vejle, på Vejle Nordre Kirkegård 24 august 1931.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1870Svaneke2
Folketælling1880Svaneke2
Folketælling1890Svaneke3
Folketælling1906Nørrebrogade 22, Vejle
Folketælling1916Nørrebrogade 8, Vejle
Far-Nat*Conrad Zinck Jensen Thorsager f. 26 Nov 1832, d. 19 Sep 1908
Mor-Nat*Oliva Birgitte Holst f. 14 Nov 1838, d. 1 Dec 1908

Barn af Andrea Oliva Jensen Thorsager

Børn af Andrea Oliva Jensen Thorsager og Christian Frederik August Ishøy

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Conrad Zink Jensen Thorsager, 37, Gift, Husfader, Førstelærer og Organist, Neksø
    Oliva Bergitte Thorsager F. Holst, 31, Gift, Husmoder, , Svaneke
    Marie Bertha Jensen Thorsager, 8, Ugift, Datter, , Svaneke
    Nicoline Sophie Jensen Thorsager, 7, Ugift, Datter, , Svaneke
    Carl Nicolei Jensen Thorsager, 5, Ugift, Søn, , Svaneke
    Johanne Elna Jensen Thorsager, 3, Ugift, Datter, , Svaneke
    Andria Oliva Jensen Thorsager, 2, Ugift, Datter, , Svaneke
    Conrad Niels Jensen Thorsager, under et aar, Ugift, Søn, , Svaneke.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Conrad Zinck Jensen Thorsager, M, 57, Gift, do [Folkekirken], Nexø, Husfader, Skoleinspecteur og Dannebrogsmand, Svaneke
    Marie Bertha Jensen Thorsager, K, 28, Ugift, do [Folkekirken], Svaneke, Datter, -, -
    Andrea Oliva Jensen Thorsager, K, 22, Ugift, do [Folkekirken], Do [Svaneke], do [Datter], -, -
    Emma Hermandine Jensen Thorsager, K, 15, Ugift, do [Folkekirken], Do [Svaneke], do [Datter], -, -
    Anna Alexia Jensen Thorsager, K, 12, Ugift, do [Folkekirken], Do [Svaneke], do [Datter], -, -.

Nikkel Helmer Kock1,2

M, f. cirka 1590, d. februar 1645
Fra Dansk Biografisk Lexikon:3

Nikkel Helmer Kocks Herkomst er ukendt; 1651 siges det i en Klage over ham, at han engang havde været Kok i Flensborg, og han synes at have haft Tilknytning til Hertugdømmerne; muligvis var han Broder til den ”moskovitiske Gesandt” Hans Helmer, hvem han 1641 førte til Moskva, og en Slægtning af den samtidige Byfoged N. K. i Marstrand.

I 1630'erne var han Købmand paa Christianshavn, hvor han ejede Ejendommen Strandgade 22-24 og drev en betydelig Handel med Tømmer, Hamp m. m. paa Østersølandene, lejlighedsvis ogsaa fragtede Skib til Spanien og var Leverandør til Flaaden. 1636 oprettede han sammen med Hans Trægård og Hans Hofmand et Kompagni til Handel paa Østersøen.

1635 var han Christian IV.s Sendemand til Kong Vladislav IV. af Polen, der skal have udnævnt ham til polsk Adelsmand, og 1637 gjorde den danske Konge ham til Chef for en Eskadre, der skulde hindre den polske Toldopkrævning for Danzig; s. A. erobrede han de to polske Orlogsskibe, som skulde varetage denne.

1638 fik han Bestalling som Skibskaptajn og foretog i de følgende Aar flere Rejser til Rusland baade i egne Forretninger og Kongens, bl. a. hjemførte han Hertug Hans' Lig. Det Kendskab, han erhvervede til det af de hollandske Brødre Peter og Isak Spierinck organiserede svenske Toldsystem i Preussen og Kurland, drog Christian IV. sig til Nytte ved 1640 at overdrage ham Visitationen af fremmede Skibe ved de norske Kyster for at hindre Toldsvig.

Maj 1642 fik han derpaa Bestalling til at forestaa Skibsvisitationen i Norge, og 15. Febr. 1643 udnævntes han til i Generalvisitør over Danmark og Norge med Ret til en Femtedel af alt konfiskeret Gods. Han blev et energisk Redskab for den kongelige Toldpolitik, der gik ud paa ad alle Veje at bringe Toldintraderne i Vejret, og Genstand for et grundigt Had hos Søhandelens Mænd paa Grund af sin Hensynsløshed, først og fremmest hvad Sundtolden angik. I Sverige og Holland bidrog hans Visitationer og Konfiskationer stærkt til at opflamme Stemningen mod Danmark, men ogsaa her og i Norge var han ilde lidt. Han skildres af sine Fjender som en brutal og udannet Person, der hverken kunde læse eller skrive, en ”uforfaren løgnagtig Opsnidere og Drukkenbolt”.

Kongen gjorde lidt Grin med sin ”strenge Kaptajn” og hans polske Adelskab, kunde, som det fortælles, vel ogsaa af og til give ham et Rap med sin Stok, men holdt i øvrigt Haanden over ham. Mindre godmodige var Helsingørs Borgere, som efter det svenske Fredsbrud Dec. 1643, da han vilde redde sine Ejendele til Kbh., lavede Tumulter mod ham, der maatte kues af Øvrigheden. 1644 gik han med Bud til de danske Sendemænd i Moskva.

Fra ”Kong Christian den fjerdes egenhændige Breve, udg. ved C.F. Bricka og J.A. Fridericia. (1885)”:

4. September 1636

Til Rentemestrene.

Om Forsendelse af Bly, Jern og Kobber til Koldinghus og Antvorskov. En Del af det Korn, som skal leveres i Madskat, skal gives til Nikkel Kock. — Kgl. Bibl.

Der skall med ded første forskaffis hiid tiil Slottens fornødenhed Bly och Iern med huiiss mehre Som denne herhuosføiiede fortignelssiis Indhold er. Der skall ochsa for wynter Skaffis Blii och kobber henad Anderskou, Och Eptherdi vdi denne forsamling En Madskadt offuer aldt Riigid beuylgiid Er, Som udi korn Skall leffueris, Da kan Nyckel kock deraff bekomme En party, Paded hand inted haffuer att klaage.

Koldinghus den 4 Septem: Anno 1636.
Christian.

16.(?) Januar 1638

Til Frederik Günther.

Udkast til en Skrivelse til Kong Vladislav IV af Polen, hvori klages over Spieringernes Adfærd ved Danzig og Kongens Fremgangsmaade mod dem forsvares. — Geh. Ark.

An den könige In Pohlen.

Nachdem wiir in erfahrung kommen, das dii Spiiringer miit zuee Orloff skyffen sich auff der dandtziiger Reiide finden lassen vndt alda sub titulo Eiiner See zulage Einen zollen von allen Skyffen zu nehmen angefangen, vndt wiir S: L: guthe af eet ion kegen vns versiicherdt ahren, das sii solches den Spiiringeren vns gans vngegriissen befohlen hetten, Insonderheidt weil S: L: vns beii vnserem abgesanten an Sii, H: tage totten, vns im geringesten nichtes anmelden lassen,

Als haben wiir Eiine hoe notturfft zu sein Erachted, das wiir ein wachendes auge darbeii hetthen, aldiiweil dadurch alle handell vndt wandell vmgestossen, vndt per consequens vnser zoll im Sunde Ru i ret wurde, vndt etzliiche vnsere Skiiffe naher dandtzig abgefertiget zu versuchen, Ob sii diiselbige Spiiringer beii dem kopphe kreigen konthen. Aber wii sii meine Skifte vernommen, So haben sii durch Ihrem ausreyssen zuerkennen gegeben, das sii nit von S: L: verurlaubet solche Exesse daa zu begeen.

Daa nun vnser Admirall [Nikkel Kock] an selbige skiiffe geskycket vme zu vernehmen, Ob sii S: L: Pass, wii gebreuchlich, fohrzuzeiigen henthen(!), daa haben sii semdtlich neii gesaget biis auff Eiinen, der Eiinen S: L: Passbriffuen nach Spannien gezeiiget. welches alles dii Semdtliche Sehleuthe auff diiselbige Spiiringer Skyffe, nachdem sii zu kopen: Eingebracht, bekennet vndt ausgesagett, das sii kein Pas oder Skriifftlig Ordinandt von S: L: hetten.

Das wiir das dominium Maris Balthici in vndenckelicben Iahren optiniret, das weiisset siich an dem Ordt auss, Das tempore Stephanj vnser in godt Ruender her vatther dy Stadt dandtziig miit Soldathen vndt Skiiffen Endtsetzett, wiir auch nach der zeiit, tempore desselbigen konnigs Stephanj vndt hernacher tempore Regis galliarum vndt S: L: herren vathers') Seliigen, zeiither Ohne Eiinige contradiction rausam besessen. Das man dem Sueden zugegeben daselbsten zoll zu nemmen, das kam daher, das, weiil wiir miit dem deudtskem wessendt Occupiret wahren, So fiinck Er den zollen an, welches woll Nachgebliiben wehre, daa wiir, wii gemeldett, nit occupiret gewessen. Daa aber der friide zuisken vns vndt dem keysser geslossen waar, aldas(!) trathen franckereich, Engelandt, Sueden vndt holland wiiderum in das werck, wessen vntherthan alle den zollen gudtwiillig dern gemeiinem weehsendt zum besten ausgaaben.

Daa aber S: L: sich der Spiiringer Skiffe, So nach kopenhagen gebracht seindt, fuhr seiine Erkennett, vndt S: L: vns versiichern wiirdt, das dii Spiiringer Oder andere dergeleiiche Attentata veruben sollen, alsdan sollen S: L: 7 skyffe wiiderurn gefolgett werden.

Nedenunder det udaterede Brev har Fr. Günther skrevet: 16. Jan. 1638. Men et Brev til Kongen af Polen af væsentlig samme Indhold var i Følge Kopien i Auslåndische Registranten allerede udfærdiget fra Christianspris d. 13. Januar. Om Brevets Indhold jvfr. for øvrigt Fridericia, Danm. ydre pol. Hist. II, 51 ff.

12. Februar 1639

Til Rentemestrene.

Hvis Nikkel Kock strax leverer et Parti Hamp paa Holmen, skal han i Løbet af et Par Dage faa 9000 Dlr. Kongen spørger, hvem der kan bruges som Proviantskriver, medens den nuværende opgjør sit Regnskab. — Geh. Ark.

Saaframdt welbyrdig Nyckell kock strax uyl leffuere En Party haamp paa holmen, daa skall hand inden En dag eller tou bekomme Ny tussind daler…

Københaffuen Slott den 12 febru: Anno 1639.
Christian.

20. December 1639

Til Korfits Ulfeldt.

Nikkel Kock er kommen fra Moskau med Breve, som skulle fortolkes, naar man kan faa en Tolk fat, og med Silke, som skal undersøges. Om det Ønskelige i at kunne faa Salpeter fra Moskau. Det er ikke forbudt at føre Salpeter gjennem Sundet. Der skal sendes en Mand til at forestaa en Reberbane i Pieskau. En anden Gang skulle de, der sendes til Moskau, medbringe Gaver til Storfyrsten. Et Skrift om det nederlandske Ges½skab er under Arbejde. Der skal undersøges, om der sørges tilstrækkelig for Rosenborg Have. Nederlændernes Fart gjennem Sundet skal vanskeliggjeres. En ældre Befaling til Flaadens Kaptajner skal gennemføres. — Klevenfeldtsk Afskr. i Kgl Bibl, Kallske Saml, 4., 439.

Den velbyrdige H: Nyckel kock kam hiid Igar, Ret som wiildkatten uar ferdig at drage syn kaas. Haad dy breffuis Indhold Er, som den strenge Capitein kock haffuer bracht aff Muskou, den kan ingen uyde, førend dy blyffuer fortolckyd, Huorfor dii thuende. du skriiffuer om, inted duer, mens leg haffuer bud epther En tiil Gottorp, som menes att uerrc ferdig derudi. Saframdt den samme Er tiienlig tiil En Riisk tolck, da uil ieg uerre derom at faa hannem y myn tiieniste.Tiil Gottorp kan hand Nu inted gørre, aldenstund den Persiansche Handel er falden y Briinden. Dii Prøffuer aff Siilcky, som hand [Nikkel Helmer Kock] haffuer bracht med, dii skal Meiisterne y Børnehussiid besee Och siige derris betenckende derom. Saframdt der Er nogen køb paa samme sylcky, da kan man faa den samme wliige bedre køb y Muskou End huos Iohan Brahm.

Om den Salpeiiter handel kan leg ingen wiished faa aff denne welbiirdige kock, Som du uel kender. Saframdt man kan bringe ded derhen, att Grodtførsten uylle leffuere Raa Salpeiiter y Naaruen for En temmelig Priis, daa uaar ded En sickerer handel End y Ost eller weest Indien.

Der ligger Nu En stor quantitet aff Salpeiiter tiil dantziig, som dy Inted tør søge sundiid med, udaff årsag at dy biller dem ind, at ded maa inted ygennom.

Huorfor du skaldt lade den Engelske Resident Gordon uyde, ded Inted at uerre myn mehning, Mens naar di Erlegger den paabødne toll, daa maa den gaa, huordthen dii den begehrer.

Och Eptherdi Niickel kock haffuer Erlangiid Attroj pa En Reberbane tiil Pieskou att anrette, daa uyl der y tyde tenckis paa En dychtig mand, som forstod uerclriid och ded samme kan forresta Och der y landiid siig neddersette och boe…

Vale. Aff Hadersleff Hus den 20 Decem: Anno 1639.
Christian.

2. Februar 1640

Til Korfits Ulfeldt.

Kongen omtaler de Forandringer med nogle Len. som Ejler Urnes Død giver Anledning til, og udsteder Ordrer angaaende de Skanser, der skulle Bygges, om Tinforraadet paa Frederiksborg, Hvervninger af Søfolk og Konvoyeren af Øxenskibene fra Ribe. Han vil den næste Dag rejse fra Rendsborg. — Klevenfeldtsk Afskr. i Kgl. Bibi, Kallske Saml, 4.. 439.

…Den welbyrdige kock haffuer uerrid heer ocli giiffuen for, at hand til Lybeck kunde faa 300 mand, der hand icke kan faa En mand sammestedtz. Tii for tre Aar siiden bleff ded samme forsøgdt och skreffuen Borgemester och Raad tiil derom, som beklagede sig icke att haffue folck nock til derris skiib, mens motte uerre om folck paa myt och andris godtz. Huorfor samme Munsør Er befahliid at werbe y Sønderborg, flensborg. Eckelenførde och Appenrade, huortil hand haffuer faat 500 daler, for huilcke Penge hand bør at gørre Regenskab och leffuerre Pengen y kammerid igen. som hand icke leffuerer folck for…

Vale. Aff Rensborger Hus den 2 Febru: Anno 1040.
Christian.

7. Maj 1640

Fortegnelse over en Del Orlogsskibe og de Befalingsmænd, der skulle bruges paa dem. — Geh. Ark.

…Snarensuend .... Nyckel kock…

4. Juni 1641

Til Christen Thomesen Sehested.

Efterretninger fra Sverig, hvor de nederlandske Officerer, der ere hentede til Flaaden, ere misfornøjede med deres Stilling. At den moskovitiske Post, Nikkel Kock førte til Narva, ikke var velkommen, var Kongen forberedt paa; han spaar Valdemar Christian en lignende Modtagelse. Han sender en Afskrift af det Svar, han har givet de nederlandske Gesandter i Stade. Han drager nu til Kjøbenhavn. — Geh. Ark.

Dyn skriiffuelsse, daterit den 30 Maj, Er mig ydag med Peder wiibis breff tylhande kommen. Peder skriiffuer inted om dy 11000 mand, som Christian Biilou formener at werre Sammen y Suerrig. hand skiiffuer yblandt andiid, at dii Officerer, som dy lod hendte aff holland tiil flaaden, dii Erre allerede keed aff Lauyd. Att den Muskouyterske Post, som Nyckel kock førdte henad Narwen, Inted uaar welkommen der, Ded gettede ieg nock, førend hand kam diid. Ieg mener, at greff woldemar Christian bliiffaer Lige saa welkommen, Xaar hand. Om gad ujll, kommer diid.

Hoad dii herren Stathen abgesandter Er giiffuen tiil snar, deraff haffuer du Copiam herhnos att Emphange. Myne abgesandter droge ydag med samme Resoltdian offner tyl Stade. leg achter med gudtz hiielp Inden En dag eller thn at begiiffue mig herfra liige henad køben:.

Vale. Aff Glyckxborg den 4 Iunij Anno 1641.
Christian.

17. Juni 1641

Til Rentemestrene.

Ordre om Udbetaling af en Del Summer. — Gth. Ark.

Denne breffuisser Iens anderssøn haffuer annammid y Rede penning 43833 Riix daler, som skall giiffuis greff woldemar Christian paa hans Reiisse . . 12000 dl…

Nyckell kock 4440 dl…

Paa tolboden y helssingør den 17 Iunij Anno 1641.
Christian.

Juli 1642

Til Nikkel Helmer Kock.

Om Forholdsregler, som han skal tage ved Visitationen af Skibe i Norge. — Geh. Ark.

Resolution På Nyckel kockiis Skriiffuelse.

1. Naar hand lader mig derris Naffn uyde, som Erre løbben bordt Och indted wyllit sig lade Visitere, Da uyl ieg ael finde dem.

2. Alle dy lod byelcker, som Nogiit store Erre, saat dii kunde Regnis for Maaster. Om dy ycke uar huggen fiirkandtig, skall giiffuis till toll 3 Riix daler styckit.

3. Ieg Er Ingen Nogen føring gestendig, aldenstund ded Er En sag, som gaar Skiipper och Badtzmend Imellom, buad førring dy skall haffue.

4. Hannem Er befahliit att inquirere om Visitørerne gør ded, dy bør att gørre. Erfahrer hand, dennom att gørre andiit End ded, dy bør att gørre, daa bør hand lade mig ded uyde, Saa uyl Ieg uell finde dem.

5. Stadtholderen skall faa befahling att skaffe hannem En Iacht.

Tiden fremgaar af følgende. I Geh. Ark. (Reg. 89, Kanslerbreve) lindes et Brev fra Nikkel Kock til Otte Brockenhuus, ledsaget af en større Indstilling, som han ønsker foredragen for Kongen. Begge ere dat. Hs. Maj. Orlogsskib Snarensvend 18. Juni 1B42. I det sterre Aktstykke fortæller han, at han nu efter Kongens Befaling er opkommen til Norge og ligger i Laarkullen (i Christiania Fjord). Han klager over den megen Uskikkelighed, der gaar i Svang, og opkaster en Del Spørgsmaal, hvorpaa han ønsker Kongens Resolution, nemlig

1) hvorledes der skal forholdes med de Skibe, som bortsejle uden at være visiterede;

2) hvor lange og store Skottebjelker, der maa udføres, skulle agtes, thi de udferes nu paa 24k Fod, medens han mener, at de kun ber være 12 Fod;

3) om der maa bevilges Udlændiske og Indlændiske Føring, thi fra Drammen komme Skibe, som have 3 — 400 Daler til Føring foruden andet;

4) om han ikke maa afsætte udygtige Visitører, som opføre sig utilbørlig og ikke se paa Kongens, men paa deres eget Bedste, og i deres Sted indsætte dygtige Personer;

5) hvorledes der skal forholdes med Lodbjelker, der udføres, thi skjent de ere gode Master, 30, 40, 50 Alen lange og 3, 4, 5 Fod i Kanten, fortoldes de dog kun som Bjelker, ntbi af Fyrrebjelker paa 18 Alen gives 3 Rdl. Told og svar lidet mere af Masterne, som kaldes Lodbjelker, nemlig 5 Rdl.";

6) han har skrevet til Statholderen om at faa en liden Pinke med 4—6 Falkonetter, som kunde blive liggende i Laurkullen under Befaling af en dygtig og tjenlig Karl, som han har hos sig, medens han selv med Skibet Snarensvend ser sig om Paa andre Steder. Det er ham meget magtpaaliggende hurtig at faa Svar, navnlig med Hensyn til Føringen; indrømmes den, mener han, at hele Lasten tilsidst bliver til Føring. Intet af Brevene er egenhændigt, ikke engang den lille Efterskrift nederst i det mere private Brev: ”Jeg havde tænkt at ville faaet gode Dage, jeg kom ud, mens nu gaar de onde først an. Saa vil hun komme, sagde Peder, Kokken vilde bide Ham.” Seglet viser et Skjold (uden Hjelm), hvori en Blomst og derover Bogstaverne N. K H. Under Udskriften er tilføjet: „Brevene blev ikke leveret denne Skipper førend idag den 28. Juni 1642. formedelst Vinden var kontrari." Kongens Svar paa de opkastede Spørgsmaal kan herefter sikkert henføres til Juli.


Her skal blot endnu mindes om, at Nikkel Kock 11. Maj 1642 havde faaet Befaling til at forestaa Skibsvisitationon i Norge. Brevene 1632—35 S. 166).


25. Januar 1643

Til Korfits Ulfeldt.

Fortegnelse paa Skibe, som skulle gjores sejlfærdige, og Ordrer om deres Forsyning. — Afskr. i Geh. Ark.

Fortegnelse pa Skiiben, Store och Sma, som først skal segle…

Her yblandt Er inted regnit dii trende confoiier paa Spannien, nemblig den Suordte Biiørn, den Huyde Byøm och gackmed, item postilionen, som Nyckel kock skal haffue. item Lyckepotten, som kommer y sundet at ligge, och den, som kommer y Beldt att ligge, item den Huyde løffuie, den siiste Engelender, som bleff confischerit, och den forlorne Søn, som skal føre det, som hører til Arckeliit…

Vale, Aff køben: Slott den 25 Ianu: Anno 1643.
Christian.

15. April 1643

Til Korfits Ulfeldt.

Kongen har henvist (Sekretæren hos) den nederlandske Resident til ham angaaende nogle Skippere, som ikke have villet lade sig visitere af Nikkel Kock. Vandmøllen ved Vesterport i Kjøbenhavn skal sælges, og Prisen paa Bly ønskes opgiven. — Langebeks Afskr, (efter Orig. hos Klevenfeldt 1770) i Geh. Ark.

Den Hollendtske Residentis Ehriinde heer er inted andit, end at hand uyl tale for dii Skiipper, som undløb Capitein Nyckel ocb in tid uylle lade siig visitere, Och formener Resiidenten, at samme Skipper ingen Uret haffuer, Aldenstund dy uar fortolliit och visiterit tilforn, Huilckit hand dog uel mercker, at ded gar hannem intid an. Huorfor hand nu gerne uylle tynge aff, Sa haffuer Ieg uyst hannem hen tiil dig…

Vale. Københaffns Slott den 15 Aprilis Anno 1643.
Christian.

Under 24. Marts havde Nikkel Kock faaet Brev, at da nogle hollandske Skippere i Norge 1642 vare løbne bort fra deres Toldsedler og ikke havde villet lade sig visitere af ham. saa skulde han prisgjøre dem af dem, som han maatte træffe efter Pinsedag, hvis de ikke kunde fremvise Kongens Pardon. To Dage efter fik han Brev, at de nævnte Skippere kunde løskjøbe sig for 500 Rdl. hver (Sjæll. Tegn XXVIII, m. .34). Imidlertid skrev v. Cracau 24. marts/3. april fra Amsterdam til Kansler Christen Thomesen Sehested og klagede over, at Nickel Kock havde fremstillet Sagen mod de 26 Skippere, der skulde være sejlede fra Norge uden Pas, paa en usand Maade; det var Kock, der havde fejlet, thi han havde uden Grund ladet dem vente 5 Dage paa Pas (Rigsark. i Haag).

8. Juni 1643

Til Korfits Ulfeldt.

Om Klæder til Hoffet i Anledning af Hertug Frederiks Bryllup og om Indkjøb af Safirer til Grev Valdemar Christians russiske Brud. Kurfyrsten og Kurfyrstinden af Bajerns Portræter skulle sendes til Kongen; der skal gjøres Vindueskarme til Hørsholm; en Sten pille skal føres til Haderslev; de anholdte Skibe skulle enten konfiskeres eller løslades; en Brudegave skal gives den svenske Enkedronnings Kammerpige. — Geh, Ark.

…At ded Lybske skiib, som Nyckel kock haifde y Arrest, dentid Ieg drog fra køben:. Er kommen løss, ded er inted sa wnderligdt, mens at Nyckel giick frii, ded forundrer leg mig offuer. Du faar at werre derom, at dy andre, som ligger y Arrest, Endten confischeris eller ladiis løss.

Vale. Aff Glyckxborg Den 8 Iunij Anno 1643.
Christian.

V. Cracaus Sekretær omtaler i et Brev til sin Herre af 31. Maj en i Sundet anholdt Skipper, som var fragtet af en Lybekker; denne havde givet en Mand i Helsingør Ordre til at udstede nye Certifikater for ham, og Skipperen var saaledes uskyldig (Rigsark. i Haag). Under 25. Maj havde Korfits Ulfeldt faaet Brev om at hjælpe nogle Lybekkere, hvia Skibe og Gods vare beslaglagte af Nikkel Kock, til deres Ret (Sjæll. Tegn. XXVIII. 36).

29. Juni 1643

Til Korfits Ulfeldt.

Om en Dom, der er falden mellem Louis de Geer og Nikkel Kock; om Anvendelsen af noget forbrudt Garkobber; om en Hest til den svenske Enkedronning og hendes Overførelse til Preussen; om Ansættelsen af en ny Smed paa Hammermøllen ved Kronborg; om Fragtning af Skibe til at fare paa Spanien; om Hamborgs Opmærksomhed mod Kongen. — Geh. Ark.

Wdaff dyn skriffuelse, daterit den 21 Huius, haffuer ieg forstanden, At dommen ymellom Louis de guer och Nyckel kock inted er gangen epther Nyckcls mening.

Glyckxborg den 29 Iunij Anno 1643.
Christian.

Admiralitetsrettens Dom gik ud paa, at en ringe Del af Ladningen i Louis de Geers Skib, der var bleven beslaglagt om Foraaret, blev konfiskeret som uangivet Gods, men at Resten frigaves; en Del Jernstykker kjobtes imidlertid til Kongens Brug (Slange S. HIK) f. Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. n, 367).

30 August Anno 1643

Til Christen Thomesen Sehested.

Kongen er tilfreds med, at Dr. Botsack strax kaldes til Professoratet i Sorø. De to Hollændere, hvis Skib og Gods er konfiskeret, skulle have det tilbage igjen under visse Forudsætninger. Med Hensyn til Nikkel Kocks Optræden bemærker Kongen, at enhver maa staa inde for sine Ord og Gjerninger. — Geh. Ark.

Dii thuende Hollnder, huiis skiib och godtz Er Confischerit, fordi at dii haffuer hafft falske certificatzer, Skal faa derris igen, Naar dii benyser sliigdt pa andre steer at ma practiceris, Indtil ded pub: edicto forbydis.

Angaendis Nyckel kockis procedere, Da tør der ingen tencke, at om hand gør nogit Endthen med Ord eller gerning, At ded bliiffuer hannem skenckiit. Skal hand haffue hold pa hans Mund, Da bør dy andre ochsa haffue hold pa derris, som dennom pa alle siider Nocksom kan imponeris vnder stor straff.

Vale, Aff Glyckstadt den 30 Augustj Anno 1643.
Christian.

I et Brev fra Cracau's Sekretær til sin Herre af 16. Juni 1643 omtales, at 3 hollandske Skippere ved Dom have faaet deres Skibe og Varer erklærede for Priser under Paaskud af, at Varerne maatte være hollandske, fordi Skibene vare befragtede i Holland af Hollændere, Certepartierne oprettede i Holland og Befragternes Navne nævnte i disse og ikke de svenske Kjøbmænds, hvem Certifikaterne lede paa. Det er muligvis den samme Sag, som Christian IV skrev om til Generalstaterne den 16. Septbr. i Anledning af disses Intercession for to af Admiralitetet dømte Skippere ; Kongen tilbød, at, endskjønt de havde forsømt at appellere til Herredagen, maatte de dog forelægge Dommen for 3 Rigsraader, som vare tilstede i Kjøbenhavn for at dømme i svenske Sager (Rigsark. i Haag). 18. Septbr. fik Korfits Ulfeldt, Christen Thomesen Sehested og Jørgen Vind Brev om at være Kommissarier i Sagen mod to hollandske Skippere foruden i den mod de svenske Kjøbmænd (Sjæl). Tegn. XXVIII, 100; jvfr. ovfr. S. 371 f.).

Efter hvad den svenske Resident Stromfelt berettede til sin Regering 1. Septbr., var Christian IV meget misfornøjet med Nikkel Kocks Overgreb som Visitør og havde endog slaaet ham med sin Stok i en Kirke (Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. II, 357).


27. December 1643

Til Christen Thomesen Sehested.

Et Kreditiv for den polske Gesandt skal udfærdiges. Korfits Ulfeldt skal tale med Nikkel Kock om et Parti Musketter, denne vil skaffe fra Danzig. — Geh. Ark,

Ded Creditif, som den Pollenske gesandter skal haffue, skal strax forferdigis och mig strax Epthersendis, ty band kan indted gørre lenger her y landit.

Vale. Frede: den 27 Decem: Anno 1643.
Christian.

Nyckel kock discurrerer Om En Partj Musketter, hand uyl skaffe fra dandtzig, huorom Hoffmeiisteren kan tale med hannem Och gørre, huad ske kan.

Senest redigeret=2 Aug 2020
     Nikkel Helmer Kock blev født cirka 1590 i Slesvig-Holsten. Nikkel blev gift i 1632 i Christianshavn, København, med Else Jensdatter. Nikkel Helmer Kock var cirka 1642 generaltoldvisitør i Helsingør. Han døde februar 1645 i Helsingør. Han blev bisat fra Skt. Mariæ Kirke, Skt. Anna Gade 38, Helsingør, 16 februar 1645.4 Hans ejendele blev skiftet 20 januar 1649.5

Børn af Nikkel Helmer Kock og Else Jensdatter

Kildehenvisninger

  1. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon.
  2. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  3. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  4. [S3] , Nicolaus Holmers Kock, visitirex, Kirkebog.
  5. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog, Else Jensdatter var Enke i 45 Aar og boede i Helsingør i alle disse Aar, utvivlsomt under ret trange Kaar. Efter Nikkel Kocks Død fik hun 'Frihed for borgerlig Tynge, Indkvartering undtagen'. Af Skiftet efter Nikkel Kock 1649 fremgaar, at hun boede til Leje hos Hans Hybertzen.

Emil Peter Sextus Larsen

M, f. 1 maj 1897, d. 27 september 1955
Senest redigeret=3 Mar 2018
     Emil Peter Sextus Larsen blev født 1 maj 1897 i Odense. Emil blev gift i 1922 med Anna Damsgaard. Emil Peter Sextus Larsen var juli 1924 grosserer, medejer af Emil Larsen & Co. Han døde 27 september 1955 i en alder af 58 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1901Albani Torv, Odense1
Folketælling1930Gamle Haveallé 3, Gentofte, Sokkelund, København1

Barn af Emil Peter Sextus Larsen og Anna Damsgaard

Kildehenvisninger

  1. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Else Jørgensdatter Seidelin1

K, f. 16 juni 1670, d. 21 november 1737
Senest redigeret=26 Sep 2019
     Else Jørgensdatter Seidelin blev født 16 juni 1670 i præstegården, Sjelle, Framlev, Århus. Hun var datter af Jørgen Hansen Seidelin og Ide Nikkelsdatter Kock. Else blev gift cirka 1691 med Anders Knudsen Thoustrup, søn af Knud Andersen og Edel Thøgersdatter. Else Jørgensdatter Seidelin døde 21 november 1737 i Årslev, Hasle, Århus, i en alder af 67 år. Hun blev bisat fra Årslev Kirke, Årslev, Hasle, Århus, 28 november 1737.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1678Sjelle, Framlev, Århus3
Far-Nat*Jørgen Hansen Seidelin f. c 1633, d. c 1688
Mor-Nat*Ide Nikkelsdatter Kock f. 1638/39, d. e 1688

Familie: Else Jørgensdatter Seidelin og Anders Knudsen Thoustrup

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.
  2. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg, Med tak til Per Vauvert for stedet. Kirkebogsside mangler i AO.
  3. [S344] Nygaards sedler, Præstemandtal.

Herman Peter Winge

M, f. 16 september 1839, d. 1925
Fra Dansk Biografisk Lexikon:1

Winge, Herman Peter, f. 1839, Forstmand. P. W. er født i Kjøbenhavn 16. Sept. 1839. Faderen, Kancelliraad Oluf Bang W. var 1817-37 Sekretær (Kontorchef) ved den kongl. afrikanske Konsulatsdirektion, blev afskediget, da man nedlagde hans Kontor, og drev siden Handel med Vin og Kul; 1836 ægtede han som Enkemand Vilhelmine Sophie Frederikke Mønster, Datter af Biskop P. H. M. W. voxede op i det velstaaende landlige Hjem paa Østerbro, det havde fra Faderens første Ægteskab med en Søsterdatter af Fru Gyllembourg bevaret Forbindelsen med den Heibergske Kreds. Efter at være privat dimitteret til Universitetet i 1859 studerede W. i et Par Aar Jura, men da han af Helbredshensyn opholdt sig i en Skovridergaard, faldt han paa at tage Forstexamen, og han drev nu et særdeles frit Studium, dog kjendelig paavirket af J. Fr. Hansen; den vigtigste Del af sin praktiske Uddannelse fik han hos H. C. Ulrich. Allerede 1861 havde W. mistet sin Moder; 1867 døde Faderen, og 6. Dec. s. A. ægtede W., da han havde afsluttet sin Examen, Josephine Qvistgaard (f. 22. Nov. 1841), Datter af Morten Christen Q. til Gjerdrup og Sønnedatter af P. C. Q.

Der var Tale om at knytte W. til Undervisningen i Skovbrug, men Forsøget strandede; han fungerede 1867-68 med Ministeriets Billigelse som Assistent hos H. C. Ulrich, og tillige drev han fra 1868 Skovhugst og Træhandel i Sverige sammen med Professor N. C. Frederiksen (V, 368), hvem han desuden var en fagkyndig Støtte i Kritikken af de bestaaende danske Skovforhold; 1870 trak W. sig dog tilbage fra ham. I de følgende Aar udfoldede han en omfattende og i flere Henseender banebrydende Virksomhed ved Planlægning for private Skove, bl. a. paa Grevskabet Frijsenborg med tilhørende Godser, og her blev han 1875 ansat som Overførster, hvilken Stilling han endnu beklæder; i nogle Aar havde han desuden Overtilsyn med Skovene ved de laalandske Godser Pederstrup og Christianssæde. I mere end 30 Aar har han næsten uafbrudt fungeret som Censor ved Skovbrugsexamen, og 1890-1903 har han været Medlem af Hedeselskabets Repræsentantskab.

Paa mange Maader har W. paavirket sin Samtid. Under hans Ledelse, der støttedes af Besidderens varme Interesse, tog Landets største private Skovbrug stærkt Opsving. Frugten af et intensivt og originalt Kulturarbejde er henved 1/2 *kvadrat* Mil fortrinlig Ungskov, til Dels frembragt paa skovblottet Grund; Tilvirkning af de anselige Træmasser er fremmet med stor Kraft, og et vidtstrakt Salg underhaanden er indført. Med særlig Interesse har W. omfattet Arbejderforholdene; først og fremmest er han dog en ypperlig Administrator; han besidder en, ikke mindst her i Landet, ualmindelig Evne til at finde og vinde dygtige Medarbejdere og til at benytte de enkelte underordnede saaledes, at de yde det meste og bedste, de formaa. Ogsaa paa mange andre Skovbrugere, med hvilke W. er kommen i Berøring, har han virket vækkende og befrugtende; for Undervisning og Examen i Skovbrug har han haft stor Betydning ved sin Virksomhed som Censor og ved sin Forbindelse med en Række af Landbohøjskolens Lærere. Erkjendelsen af hans fremragende Dygtighed affødte Bestræbelser, der dog ikke have baaret Frugt, for at knytte ham til Statens Skovbrug.

Som Forfatter er W. i sine yngre Aar næsten ikke optraadt, men fra 1894 har han, til Dels under Mærket ð, skrevet en Række Artikler i Tidsskrift for Skovvæsen, af hvilke de betydeligste handle om Skovbrugets Salgsvæsen og Arbejderforhold; allerede tidligere, 1889, udgav han under Mærket Pressier Jensen en Piece «Om Skovreguleringens rare Skat og uberegnelige Velsignelse», en vittig Parodi paa J. F. W. Jespersens Skrift «Om Skovreguleringens Betydning for vort Skovbrugs Udvikling».

A. Oppermann

Senest redigeret=16 Apr 2015
     Herman Peter Winge blev født 16 september 1839 i København. Han var søn af Oluf Bang Winge og Frederikke Sophie Wilhelmine Mønster. Herman Peter Winge blev døbt 3 november 1839 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København. Han tog eksamen som student i 1859. Herman blev gift 6 december 1867 med Charlotte Josephine Qvistgaard, datter af Morten Christen Qvistgaard til Gjerdrup og Petrine Thomasdatter. Herman Peter Winge var i 1875 overførster i Frijsenborg, Hammel, Gjern, Skanderborg. Han gik på pension i 1913 Frascati, Lazio, Italien. Han døde i 1925 i Frascati, Lazio.

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Østerbro, København
Folketælling1850Øster Allé 135, København
Folketælling1880Kragelund, Haurum, Houlbjerg, Viborg2
Far-Nat*Oluf Bang Winge f. 12 Sep 1785, d. 19 Mar 1867
Mor-Nat*Frederikke Sophie Wilhelmine Mønster f. 1 Jun 1809, d. 1861

Børn af Herman Peter Winge og Charlotte Josephine Qvistgaard

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Herman Peter Winge, 40, Gift, Kjøbenhavn, Husfader, overfor?? paa Frisenborg
    Charlotte Josefsen Winge født Qvistgaard, 38, Gift, Kjøbenhavn, Husmoder
    Regitze Vilhelmine Winge, 11, Ugift, Kongens Lyngby, Barn
    Holger Winge, 9, Ugift, Vordingborg, Barn
    Axel Victor Winge, 6, Ugift, Kjøbenhavn, Barn.