Andreas Kall

M, f. 13 oktober 1744, d. før 1747
Senest redigeret=26 Apr 2014
     Andreas Kall blev døbt 13 oktober 1744 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, bevidnet af Marcus Pedersen Wøldike og Peder Hansen Wøldike.1 Andreas Kall var søn af Johan Christian Kall og Elsebeth Andreasdatter Wøldike. Andreas Kall døde før 1747.
Far-Nat*Johan Christian Kall f. 24 Nov 1714, d. 6 Nov 1775
Mor-Nat*Elsebeth Andreasdatter Wøldike f. 16 Feb 1721, d. 12 Apr 1791

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.

Frederikka Marie Louise Kall

K, f. 28 august 1793, d. 12 december 1854
Senest redigeret=14 Apr 2010
     Frederikka Marie Louise Kall blev født 28 august 1793 i København. Hun var datter af Nicolai Christopher Kall og Agnethe Mechtildis Stendrup. Frederikka Marie Louise Kall blev døbt 13 september 1793 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.1 Frederikka blev gift 7 marts 1820 i København med Hector Frederik Janson Fogh, søn af Jens Christensen Fogh og Dorothea Augusta Wardinghuus. Frederikka Marie Louise Kall døde 12 december 1854 i Nykøbing F. i en alder af 61 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Studiestræde 6, København2
Folketælling1834Ålborg3
Folketælling1840Langgade, Nykøbing F.4
Folketælling1845Store Kirkestræde, Nykøbing F.5
Folketælling1850Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg6
Far-Nat*Nicolai Christopher Kall f. 25 Sep 1749, d. 4 Okt 1823
Mor-Nat*Agnethe Mechtildis Stendrup f. 18 Nov 1753, d. 5 Aug 1817

Børn af Frederikka Marie Louise Kall og Hector Frederik Janson Fogh

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Nicolai Christopher Kall, 52, Gift, Proff.,
    Agnete Mathilde Stendrup, 48, Gift, g N.C.Kall,
    Anne Elisabeth Magd. Charl [Kall], 18, Ugift,
    Johanne Jacob.Christ.Henri [Kall], 14, Ugift,
    Frideriche Marie Louise [Kall], 8, Ugift, 1801.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Wictor Frederik Fogh, 38, Gift, Sognepræst
    Frederikke Marie Fogh, 40, Gift, Hans kone
    Nicolay Christopher, 14, Ugift, Deres børn
    Emanuel Christian, 12, Ugift, Deres børn
    Matilde Augusta, 10, Ugift, Deres børn
    Carl Johan, 9, Ugift, Deres børn
    Frederik Adolph, 8, Ugift, Deres børn.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hector Frederik Jantzen Fogh, 45, Gift, Sognepræst,
    Marie Lovise Kall, 47, Gift, hans Kone,
    Christian Frederik Fogh, 18, Ugift, deres Søn,
    Carl Johan Fogh, 16, Ugift, deres Søn,
    Frederik Adolph Fogh, 14, Ugift, deres Søn,
    Mathilde Charlotte Fogh, 17, Ugift, deres Datter.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hector Frederik Fogh, 49, Gift, , sognepræst, Aarhuus
    Marie Lovise Kall, 51, Gift, , hans kone, Kiøbenhavn
    Mathilde Charlotte Fogh, 21, Ugift, , deres datter, Aalborg.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hector Frederik Janson Fogh, 55, M, Gift, Lever af pension, Århus
    Frederikke Karla Lovise Kalt, 57, K, Gift, Hans Hustru, København.

Adelaide Marie Emilie Beuschel

K, f. 14 september 1823
Senest redigeret=25 Mar 2011
     Adelaide Marie Emilie Beuschel blev født 14 september 1823 i København. Adelaide blev gift 24 april 1858 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Anton Christian Julius Jensen.1 Adelaide Marie Emilie Beuschel blev bisat 24 januar 1910.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1845Fuglsang, Fakse, Præstø3
Bolig1 maj 1901Viborggade 99, København4

Barn af Adelaide Marie Emilie Beuschel og Anton Christian Julius Jensen

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S450] Brev, født Erichsen Ellen Gunner til Villiam Erichsen.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Marinius Schou, 40, Gift, Skovrider, M, Kjøbenhavn,
    Ane Margrete Hassing, 42, Gift, hans Kone, K, Frederits,
    Adelaide Marie Emilie Benscheb, 22, Ugift, lærerinde, K, Kjøbenhavn,.
  4. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk

Diderich Beckman Rehling1

M, f. 31 oktober 1786, d. 23 august 1863
Senest redigeret=18 Jun 2017
     Diderich Beckman Rehling var også kendt som Samuel Diderik Beckmann Rehling. Han blev født 31 oktober 1786 i Hillerød. Han var søn af Johan Andreas Rehling og Susanna Franck Beckmann. Diderich Beckman Rehling blev døbt 3 november 1786 i Hillerød, bevidnet af Ivar Qvistgaard og Regina Dorothea Cathrine Qvistgaard.2 Diderich Beckman Rehling var 25 juli 1808 premierløjtnant i Bergen, Hordaland, Norge. Han døde 23 august 1863 i Frederiksberg, København, i en alder af 76 år.3 Han blev bisat fra Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, 28 august 1863.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1787præstegården, Hillerød4
Folketælling1801Mørkegade, Hillerød5
Folketælling1860Sygehjemmet, Frederiksberg, København6
Far-Nat*Johan Andreas Rehling f. 22 Feb 1748, d. 30 Nov 1790
Mor-Nat*Susanna Franck Beckmann f. 23 Jan 1754, d. 18 Maj 1789

Kildehenvisninger

  1. [S126] Lars Quistgaard Bay, "Lars Quistgaard Bay," e-mail til Michael Erichsen, 2008.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Andreas John Rehling, 40, Gift, husbonde, præst til Friderichsborg Slots og Nørre Herlev Menigheder,
    Sussanne Frans Bechman, 34, Gift, hans kone, ,
    Johan Rehling, 12, Ugift, deres søn, ,
    Herman Dominius Bechman Rehling, 8, Ugift, deres søn, ,
    Johan Samuel Theodorus Gotlob Rehling, 2, Ugift, deres søn, ,
    Hans Diderich Adolph Rehling, 4, Ugift, deres søn, ,
    Diderich Bechman Rehling, 1, Ugift, deres søn, ,
    Elisabeth Regina Woldine Rehling, 6, Ugift, deres datter, ,
    Maren Haagen Rehling, 10, Ugift, deres datter, ,
    Anne Maria Bechman, 37, Enke, søster til konen, haver pension af den geistlige enkekasse,
    Johan Herman Dominius Kentel, 14, Ugift, hendes søn, ,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anne Marie Keutel, 50, Enke, husmoder, præsteenke, 130 Rd. pension,
    Hans Rehling, 17, Ugift, hendes søsterbarn [Anne Marie Keutel], ,
    Diderich Bechman Rehling, 15, Ugift, hendes søsterbarn [Anne Marie Keutel], ,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Diderich Bechmann Rehling, 74, Ugift, Dimiteret norsk Kaptajn, Frederiksberg

    Sophie Margrethe Hennings, 74, Ugift, Forhen Lærerinde, Christianshavn.

Jeremias Hansen Wulff

M, f. 1664, d. 19 januar 1714
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Jeremias Hansen Wulff blev født i 1664 i Vejle. Han tog eksamen som student i 1682 i Kolding. Han var 23 december 1693 sognepræst i Vejle-Hornstrup, Nørvang, Vejle.1 Han tog eksamen som magister i 1698. Jeremias blev gift 15 maj 1702 med Kirsten Sørensdatter Seerup. Jeremias Hansen Wulff var i 1708 provst i Nørvang, Vejle. Han døde 19 januar 1714 i Vejle. Han blev bisat fra Vejle 19 januar 1714.

Barn af Jeremias Hansen Wulff og Kirsten Sørensdatter Seerup

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.

Abraham Kall1,2,3,4

M, f. 2 juli 1743, d. 5 december 1821
Fra Dansk Biografisk Lexikon:2

Kall, Abraham, 1743-1821, Historiker, var Søn af nedennævnte Professor J. C. K. og fødtes 2. Juli 1743 i Kjøbenhavn. Kun 13 Aar gammel blev han Student og i sit 19. Aar theologisk Kandidat (1762). Derpaa rejste han i o. 4 Aar udenlands, men opholdt sig kun i Tyskland, især i Gøttingen. Under sin Rejse udnævntes han til Universitetsbibliothekar (1765) og blev efter Hjemkomsten tillige Professor designatus i Græsk (1770). Da imidlertid Professorposten i Historie og Geografi blev ledig, og ingen syntes mere værdig hertil end K., medens den græske Professur lettere lod sig besætte, maatte K. 1781 overtage denne Stilling, som han beholdt i 40 Aar til sin Død. S. A. blev han tillige Professor i Mythologi og Kunsthistorie ved Kunstakademiet.

K. havde en Hukommelse, der intet slap; han var end videre en overordentlig flittig Læser og Tilhører, og da omtrent ethvert Fag faldt lige let for hans store Tilegnelsesevne, naaede han tidlig en overordentlig Viden. Han havde i Ungdomsaarene haft størst Kjærlighed til Mathematik, men paavirket af sine Omgivelser skød han disse Studier til Side for at kaste sig over den græske Filologi. Hans første Arbejder vare da ogsaa Udgaver af græske eller romerske Forfattere eller Afhandlinger i disse Æmner, og selv efter at Historie var blevet hans Embedsfag, kom han gjærne tilbage til de græske Studier og sine lexikalske Samlinger. Hans første historiske Arbejde var «Den almindelige Verdenshistorie til Skolernes Brug» (1776), der skulde afløse Holbergs «Historia universalis» og i mange Udgaver holde sig gjennem et halvt Aarhundrede som den almindelige Lærebog i de lærde Skoler. Det var haard Kost, der bødes Disciplene; den med Enkeltheder overfyldte Bog meddelte paalidelig Kundskab i god Aand, men den stræbte kun i ringe Grad efter at lette Tilegnelsen, de store Mænd og de betydelige Begivenheder traadte ikke klart frem, og Fantasien kunde Bogen ikke sætte i Bevægelse.

K. har skrevet nogle faa Afhandlinger og udgivet en Del Aktstykker, men et større Arbejde foreligger ikke fra hans Haand. Han besad ingen selvstændige Synspunkter og arbejdede mest efter ydre Opfordring; hans gode kritiske Sans ledede ham ikke ud over Løsningen af de enkelte Spørgsmaal til videnskabelige Sætninger af større Vidde eller til systematisk Behandling af almindeligere Opgaver. Der manglede K. Udholdenhed til at føre et selvvalgt Maal til Ende; nye Interesser kvalte de ældre, og Ærgjerrighedens Drivefjeder besad han ikke. Hans Undervisning fra Kathedret var efter alles Vidnesbyrd lidet beaandet, i formel Henseende mangelfuld. Ikke des mindre blev K. af sin Samtid, til Dels med gode Grunde, opfattet som en af Universitetets største Prydelser, han var ogsaa en af de sidste Repræsentanter for de gamle Tiders ubegrænsede Erudition. Den Viden, som bar saa liden Frugt for K. selv, kom ved hans sjældne Redebonhed og Arbejdsvillighed til at tjene mangfoldige. Ikke blot Universitetet benyttede i høj Grad hans Kundskaber ved Programmer og andre Skrifter - 1798 beregnede han endog Almanakken -, enhver spørgende og søgende kunde være sikker paa hos K. at faa Hjælp og vejledende Vink. Han paatog sig Udgaven af 8. og 9. Bind af Suhms Danmarkshistorie og ledsagede dem med værdifulde kritiske Noter. I Videnskabernes Selskab, hvori han optoges 1780, gav han nogle Meddelelser, og i Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, hvoraf han blev Medlem 1793, og hvis Formand han var fra 1816, gav han en Række Bidrag til «Nye danske Magasin».

Humanitet, Velvilje og Frimodighed vare Hovedegenskaber i K.s Karakter, og de lyste ud af hans venlige Ansigtstræk; de bragte ham ogsaa til jævnlig at tage fat paa sociale Opgaver. Han var en af Stifterne af Selskabet for Borgerdyd (1785), han skrev efter Branden 1795 om den kjøbenhavnske Brandkasse, efter Bombardementet 1807 om samme Æmne, 1802 om et Understøttelsesselskab for ugifte Fruentimmer, 1810 udgav han en Advarsel mod Livrenteselskaber, og samtidig holdt han Forelæsning over Enkekassernes Theori.

K. var ualmindelig agtet og afholdt af sin Samtid. 1808 udnævntes han til Ordenshistoriograf, 1811 til Etatsraad, 1816 fritoges han for sin Forelæsningspligt. Universitetet fejrede 1817 med Program, Kantate og Tale hans 52 Aars Embedsjubilæum, og nogle Dage senere hyldedes han paa sin Fødselsdag af et stort Antal Borgere ved en Fest paa Skydebanen, hvor man i Sang og Tale priste den lærdeste Mand siden Grams Dage.

K. var gift med Marie Anna Sophie f. Rosenstand-Goiske (gift 1774 d. 1825), Datter af Professor P. R.-G.; han døde 5. Dec. 1821. Han efterlod sig foruden et stort Bibliothek en betydelig Formue. Hans Haandskriftsamling kjøbtes til det store kongl. Bibliothek og udgjør en særlig Afdeling af dettes Manuskriptsamling.
Fra Illustreret dansk Litteraturhistorie:5

Om ABRAHAM KALL (1743-1821) hedder det i NYERUPS biografiske Skizze, at denne Lærde maa nævnes som »Repræsentant for en nu uddød Erudition, den sidste af Borchers, Sperlingers og Grammers Æt, hvis Lige de kommende Slægter ej faae at se, før de samme Betingelser igjen forene sig i et Individ. Desuden havde et langt Livs Erfaring og mangehaande Forhold og Forbindelser beriget hans vidunderlige Hukommelse med en saadan Mængde af Partikulariteter og Anekdoter til vort Fædrenelands politiske og kirkelige, Personal- og Litterair-Historie i det forløbne Aarhundrede, med saamange karakteristiske Træk, som ingen Læsning, men kun mundtlig Overlevering kunde forskaffe, at man kan sige, vort Fædrenelands traditionelle Historie i det 18. Aarh. bevaredes i Kalls Hoved og gik i Graven med det«. Han var en Søn af Orientalisten Prof. J.C. Kall og allerede som Barn saa lærd, at han ni Aar gammel i Overværelse af nogle hertil indbudne Professorer og Videnskabsmænd holdt en i Anledning af Frederik V.s Formæling med Juliane Marie udarbejdet latinsk Tale om de ældre Forbindeiser mellem det danske og det brunsvigske Fyrstehus. Faa tre Omraader var han lige eminent: som Græker, Mathematiker og Historiker. I sidstnævnte Videnskab blev han Professor ved Universitetet og forenede dermed i nogle Aar Professoratet i Kunsthistorie og Mythologi ved Kunstakademiet, ligesom han var Universitetsbibliothekar og Ordens-Historiograf, holdt Foredrag over dansk Krigshistorie for Generalstabens Officerer, beregnede Almanaken i Prof. Bugges Fraværelse, ordnede Portraitsamlingen paa Frederiksborg, oprettede Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn, udarbejdede en Enkekassernes Theori m. m. Hans mange videnskabelige og praktiske Embedsforretninger lagde Beslag paa saameget af hans Tid, at han ikke fik noget større Værk udgivet; ligesom Gram skulde han helst bevæges til Produktion af ydre Omstændigheder, og mange saaledes fremkomne lærde Afhandlinger findes i Videnskabernes Selskabs Skrifter og Universitets-Programmer. De to Bind, Kall udgav af Suhms Danmarkshistorie, vidne om hans sjeldne Kjendskab ogsaa til den nordiske Historie og gjøre det dobbelt beklageligt, at den hos ham legemliggjorte Forening af Skarpsindighed og Lærdom ikke blev anvendt selvstændigt paa et herhenhørende Emne. Det mest bekjendte af hans Skrifter er den paa et tydsk Grundlag udarbejdede »Almindelig Verdenshistorie«, 1777, der i et halvt Aarhundrede var Lærebog i de lærde Skoler.

Fra ”Realkredittens 200 årige historie”:6

I år er det nøjagtig 200 år siden, at det første danske realkreditinstitut blev oprettet. Årsagen hertil var Københavns brand. I 1795 udbrød der brand på Holmen, flådens areal i København. Her var der en overflod af brændbar materialer som træ, sejldug og tjære. En meget autoritetstro officer nægtede brandvæsenet adgang til Holmen, hvor civile ikke havde noget at gøre. Da brandvæsenet endelig fik adgang, var ulykken sket. Branden havde bredt sig så meget, at ilden ikke kunne slukkes og ikke mindre end en fjerdedel af København brændte ned,

En kreds af velstående personer med borgersind tog da initiativ til oprettelsen af det første danske realkreditinstitut, nemlig Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn. Det er måske værd at bemærke, at det var en kreds af långivere og ikke låntagere, der tog dette initiativ. Umiddelbart kunne man måske tro, at det afslørede en helt umådelig idealisme, siden långiverne jo alt andet lige måtte have en fordel af et mindre end perfekt fungerende kreditmarked. Helt så simpelt var det dog ikke. Datidens maksimalrentebestemmelser gjorde, at långiverne ikke kunne nyde godt af kreditmangel, da de ikke måtte kræve mere end 4% rente. Oprettelsen af en kreditkasse med solidarisk låntageransvar gav dem altså bedre sikkerhed for samme rente. Der synes dog god grund til at tro, at der også lå idealisme bag initiativet. Kreditkassen blev oprettet med en vis offentlig støtte i form af skattebegunstigelse. Tilsyneladende havde ideens fædre ikke større tillid til ideens bærekraft, end at den kunne bruge den ekstra fordel, der ligger i offentlige subsidier!

Professor Abraham Kall var en af initiativtagerne til oprettelsen af Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn i 1797.

Kreditkassen ydede lån på basis af udstedelse af obligationer og kan derfor siges at være det første egentlige realkreditinstitut. Kreditkassen havde dog ikke mange andre af de karakteristika, der normalt gælder for realkreditinstitutter. Lånene var opsigelige fra kreditors side, hvilket begrænsede fordelen ved realkredit. Endvidere havde man ikke adgang til lån, blot man ville betale markedsrenten, for der gjaldt dengang maksimalrentebestemmelser. Der måtte maksimalt kræves 4% i rente. Det var altså et særdeles primitivt og ufuldkomment realkreditsystem, der blev startet for 200 år siden. Det var endvidere begrænset til at virke i København. I godt 50 år var det landets eneste realkreditinstitut.

Virkelig fart tog realkreditsystemet først efter at Danmark havde fået en ny Grundlov med foreningsfrihed i 1849. Denne foreningsfrihed blev i de første, liberale år opfattet meget bredt, og der blev derfor givet relativt fri adgang til oprettelse af kreditforeninger. Kreditforeninger var foreninger af låntagere, der hæftede solidarisk og som følge heraf var særdeles kreditværdige, og som optog lån ved udstedelse af obligationer. Man havde nu lært af fortiden og gjorde lånene uopsigelige fra kreditors side. Foreningsbevægelsen kom til næsten enerådigt at præge dansk realkredit i over 100 år. I slutningen af 1950'erne kom de såkaldte realkreditfonde (bl.a. BRF og Dansk Landbrugs Realkreditfond) på banen. De var ikke foreninger af låntagere, men derimod selvejende fonde med en anden målsætning end foreningerne. Foreningerne havde til målsætning at varetage medlemmernes interesser. Det gav sig bl.a. udslag i, at foreningens formue tilhørte medlemmerne, som fik udloddet deres andel af foreningens formue ved udtræden efter ganske komplicerede regler.

Denne foreningstankegang blev i langt over 100 år opfattet ganske snævert, således at kreditforeningerne varetog de til enhver tid værende medlemmers interesse. Det gav sig bl.a. udslag i en meget tilbageholdende lånepolitik. For så snart kreditforeningen havde nået en vis størrelse, havde foreningens medlemmer ikke den store interesse i yderligere udlån, idet de nye låntagere jo typisk ville være mere risikobehæftede end de låntagere, der allerede var i foreningen. Kreditforeningernes historie var derfor præget af en meget forsigtig udlånspolitik, og underbelåning snarere end overbelåning kan siges at have været kreditforeningernes afgørende svaghed. Det var da også baggrunden for, at staten tog initiativet til oprettelsen af de ovenfor nævnte reallånefonde.

Fra begyndelsen af 1970'erne skete der en væsentlig ændring, idet kreditforeningerne bevægede sig i retning af fondskonstruktionen. Der påbegyndtes opbygningen af en selvstændig foreningsformue, der ikke tilhørte medlemmerne. I dag står det direkte i realkreditloven, at kreditforeningernes formue ikke kan udloddes til medlemmerne. Siden er der så yderligere sket det, at de "gamle" realkreditinstitutter er gået over til aktieselskabsformen, omend de 100% ejes af foreninger/fonde. Men det er sandsynligt, at de på et tidspunkt vil gå et skridt videre og sælge en del af aktierne til tredjemand og således blive "almindelige" aktieselskaber, med profit og ikke varetagelse af låntagerinteresser som formål. Derudover har vi i de seneste år fået oprettet egentlige realkreditaktieselskaber, som ejes af pengeinstitutterne.

Denne udvikling kan give anledning til at spørge, hvad der egentlig skal forstås ved realkredittanken. Der er næppe tvivl om, at svaret på dette spørgsmål har ændret sig ganske meget over tid. Går man blot 40 år tilbage, er der ingen tvivl om, at foreningstankegangen blev opfattet som værende et helt afgørende idegrundlag bag det danske realkreditsystem. Fra 1851 og mere end 100 år fremefter mente man, at de bærende principper var:
* foreningstankegangen (låntagerdemokratiet)
* det solidariske ansvar mellem låntagere, der gjorde obligationerne fuldstændig sikre
* obligationsudstedelse under varetagelse af balanceprincippet, hvor der var balance mellem de pantebreve, som låntager udstedte og de obligationer, som realkreditinstituttet udstedte, således at instituttet ikke påtog sig nogen som helst renterisiko, således som pengeinstitutterne ofte gjorde
* belåning ud fra "murstensværdien", uden personvurdering
* uopsigelighed fra kreditors side.


I dag er situationen den, at foreningstanken dels har ændret afgørende indhold, dels er kraftigt på retræte. Ændringen i foreningstanken er sket ved, at foreningsformuen ikke længere er medlemmernes ejendom, og at der ikke længere sker udlodning af reserveandele undtagen for et mindre antal ældre lån. Retræten giver sig udslag i, at alle nye realkreditinstitutter er aktieselskaber, og at de gamle realkreditinstitutter i stadig stigende grad betragter sig som aktieselskaber. Man kan i hvert fald ikke tale om foreningstanken som en bærende del af dansk realkredit. Men udviklingen minder om, hvad der er sket i sparekassesektoren, der jo også har skiftet ideologisk grundlag. De små sparekasser reklamerer ikke længere med, at de er sparekasser, men med at de er lokale.

Det solidariske ansvar er på vej ud. Det er blevet gjort over flødigt takket være, at de tidligere kreditforeninger nu har fået opbygget en så stor egenkapital, at det solidariske ansvar ikke er nødvendigt, samtidig med at eksistensen af realkreditaktieselskaber sikrer, at der altid kan skaffes risikovillig egenkapital, således at obligationsejerne er sikre.

Balanceprincippet er blevet blødt op. Der er i dag visse om end meget små - muligheder for afvigelse fra balanceprincippet. De er dog så små, at de ikke indebærer nogen som helst risiko. Balanceprincippet er stadig så snærende, at de kun åbner meget små muligheder for produktudvikling. Det må formodes, at udviklingen vil gå i retning af, at man i stadig stigende grad tillader afvigelser, blot realkreditinstituttet på total basis sørger for ikke at påtage sig nogen stor risiko. Der kan være så meget desto mere grund til at tillade dette, som at realkreditinstitutterne nu har fået en betydelig egenkapital og at lovgivningen kontrollerer anbringelsen af instituttets egne reserver. Det har mindsket behovet for den meget stringente overholdelse af balanceprincippet, ligesom vore dages EDB-systemer tillader en mere effektiv styring af risikoen. Det er i god overensstemmelse med moderne porteføljeteori, at man forsøger at analysere og styre den totale risiko. Det svarer fuldstændig til udviklingen på pengeinstitutområdet. Hvor man tidligere havde et egenkapitalkrav i forhold til balancen, har man nu forfinet risikomålene betydeligt, med inddragelse af porteføljeovervejelser. Man kan diskutere, om det er pengeinstitutterne, der har bevæget sig i retning af realkreditten eller omvendt, fordi der i dag er en styring af pengeinstitutternes renterisiko, der overordnet set kan minde om balanceprincippet. Pointet er, at risikostyringen i stadig stigende omfang vil ske på identiske måder i pengeinstitutter og realkreditinstitutter og ud fra en porteføljebetragtning.

Belåning ud fra "murstensværdien" alene uden nogen personbedømmelse er ikke længere det sine qua non, som det engang var for danske realkreditinstitutter. Det startede med, at man undersøgte om folk var registreret i RKI , og gik videre til, at man så på, om folks privatøkonomi hang sammen, om de havde betalt deres terminer til tiden osv. Der er vel grund til at antage, at man kan forestille sig en glidende tendens, hvor forskellen over til banker bliver stadig mindre. Dvs. at realkreditinstitutterne bruger "murstensvurdering" på lån langt inden for lånegrænsen og så bruger personvurdering i stadig stigende grad, jo større lånet er i forhold til ejendomsværdien. I og med, at vi har fået pengeinstitutter med eget realkreditinstitut er en sådan udvikling logisk. Realkreditlån og efterstående personlån i pengeinstituttet vil blive betragtet som en pakkeløsning.

Uopsigeligheden fra kreditors side er der ikke nogen tegn på vil blive ændret.

De eneste virkelig gennemgående principper i realkreditsystemet synes således at være finansiering med obligationsudstedelse og uopsigelighed fra kreditors side.

Disse forskydninger i systemets virkemåde kan man alt efter behag opfatte som om, systemet ikke har virket, eller tværtimod som et bevis på, at systemet er tilpasningsdygtigt. Man kan måske se en parallel med det danske demokrati. Vi danskere plejer vel typisk at sige, at vi fik demokratiet med junigrundloven i 1849. Men afflængig af temperament kan man argumentere for, at vi ikke fik demokrati før vi fik det parlamentariske princip fastslået i begyndelsen af 1900-tallet, nemlig at regeringen ikke måtte have folketingsflertallet imod sig, at vi ikke fik demokrati før kvinderne fik stemmeret (1915) eller at vi først fik demokrati, da vi fik afskaffet Landstinget, hvor kun de 35-årige havde stemmeret. Det er sundt og naturligt, at institutioner tilpasser sig løbende, også selvom de kommer langt væk fra deres oprindelse.

Hvilken "dom" skal man fælde over det danske realkreditsystem i anledning af dets 200 års jubilæum?

Realkreditsystemet var et betydeligt fremskridt, da det kom og obligationsfinansiering er stadig i dag en særdeles fiks og hensigtsmæssig finansieringsform. Fremskridtet var ikke kun i forhold til låntager, der fik et billigt låneprodukt, men måske fuldt så meget i forhold til långiver, der nu fik øget sikkerhed og øget omsættelighed af sin formue. Der kan specielt være grund til at fremhæve, at balanceprincippet i det store og hele forhindrede det i at falde i de risikofælder, som mange andre finansielle institutter både i Danmark og udlandet faldt i med hensyn til mismatch mellem aktiver og passiver. Der kan være grund til at fremhæve, at realkreditsystemet, omend det ikke har været fuldstændig forskånet for katastrofer, har haft langt færre kriser end finansielle institutioner generelt i sine 200 års eksistens. Det har ikke været nødvendigt med omfattende statstilskud i krisetider.

Realkreditsystemets skæbne har på godt og ondt hængt sammen med den statslige regulering af sektoren. Det blev nævnt i indledningen, at en tjenestemands stivhed gav anledning til oprettelsen af det første danske realkreditinstitut, men at staten til gengæld fremmede oprettelsen gennem tilskud. Statens dobbelte rolle som velgører og stivsindet beslutningstager har været gældende i samtlige 200 år. Der er forskellige områder, hvor lovgivers stivhed har givet realkreditsystemet problemer; bl.a. er realkredittens produktudvikling og organisationsudvikling noget hæmmet af offentlig regulering. På den anden side har det offentlige ved forskellige lejligheder reddet realkreditten fra dumheder, som kunne have været særdeles kostbare. F.eks. kan nævnes, at realkreditinstitutionerne for mange år siden i fast tiltro til datidens ØMU udstedte dobbeltmøntede obligationer, med det resultat at en dansk devaluering i 1920'erne var ved at ruinere flere kreditforeninger. Kun statslig indgriben reddede foreningerne. Men det kan ikke undre, at hverken stat eller realkreditinstitutioner har handlet optimalt i 200 år. Vi har imidlertid haft et system, der fungerede og har tilpasset sig til ændrede tider og forhold. Og større krav kan man næppe stille til noget menneskeskabt.

Paa en Sandstensstøtte læses:

Abrahamus Kall natus die 2 Julii 1743, denatus die 5 Decembris 1821. Merenti coronam lauream musæ, querceam cives porrexere;

— og paa en sort Marmorplade:

Her hviler Støvet af Maria Anna Sophia Rosenstand Goiske, fød 7 Juli 1749, gift d. 11 Novbr. 1774 med Professor A. Kall, død 11 Nov. 1825. Hun var det ædleste Menneske, den frommeste Kristen, den kjærligste Ægtemage, den ømmeste Moder. Hun gik i Fred til sin Gud, for at høste sine Gjerningers Frugter.7


Fra ”Selskabet for Borgerdyd og Borgerdydskolen”:6

Slutningen af 1700-tallet var en opgangsperiode i Danmarks historie. Handelen blomstrede. Landet fik der ved tilført kapital, hvilket var med til at skabe økonomisk baggrund for, at reformideer kunne føres ud i praksis.

Det var oplysningstidens tanker, der slog igennem, og her var det nok det humane aspekt, som fik flest praktiske udtryk: forbedring af bondestandens kår, en mere human strafferet, forbud mod handelen med negerslaver og reform af skolevæsenet. Ud over at nå praktiske, resultater inden for videnskab, økonomi og politik fandtes et udbredt ønske om at påvirke, opdrage og formidle holdninger. Det blev først og fremmest byernes borgerskab, der fungerede som katalysatorer for oplysningen og dens forestillinger om skabelsen af nyttige samfundsborgere. Revolution var der ikke tale om. Kun i begrænset omfang blev der sat spørgsmålstegn ved det enevældige monarki, og den oplyste enevælde som formidler af befolkningens velstand var og blev idealet.

Borgerne følte, at det var dem, der skaffede staten den økonomiske fremgang. Denne selvopfattelse bidrog til, at de følte et ansvar for at virke til den almene nyttes fremme. Foreninger med alskens formål dannedes som udtryk for denne nye sociale selv forståelse, der tilstræbte at skabe nyttige borgere, dydige og nyttige. for sig selv og dermed for nationen!

En opfordring til dannelse af et sådant selskab fremkom den 21. marts 1785 i Adresseavisen - et tillæg til tidens mest læste publikation Kiøbenhavns Aftenpost:

»I mange aar have vi læst og hørt tale om Overdaadigheds ulyksalige Virkninger paa ethvert Folk. Vi danske, og især Kjøbenhavns Indvaanere, have nu endelig bragt det saa vidt, at vi kiendelig se og føle vor Ulykke; men ere vi endnu ikke de samme Daarer? Tænke vi paa at udvikle os af den Fortryllelse, i hvilken vi ere besnærede og indviklede? Vi forurette og plyndre vort Afkom, vi synke under Modens og Yppighedens trykkende Aag, men gribe ikke til Midler, disse sikre og ubedragelige Midler, som vor Fornuft og Hensyn til de ældre Dage fremstiller.

Vi se oprettede iblandt os mange Selskaber, Klubs og Foreninger; lader os endnu forøge disses Antal med ét! Skulde det ikke være muligt, at nogle Familier her i Byen kunde blive enige om at sammentræde i et Selskab, der ville foreskrive sig selv nogle Sparsommeligheds Love, søge ved sit Exempel at forøge Medlemmernes Antal, arbejde sig Tid efter anden alt længere og længere frem til den Grad af Tarvelighed, som kan passe sig paa vor Tidsalder.

Lader os gjøre et Forsøg!..«
Henvendelsen var anonym, men behandlede et spørgsmål, som netop da var genstand for debat: mode og luksus. Og resultatet udeblev da heller ikke. Godt 70 personer meldte sig som deltagere, og allerede den 15. april kunne stiftelsesmødet holdes.

74 medlemmer blev optaget og den 20. april endnu 84. Og tilstrømningen skulle blive endnu større: frem til 1789 optoges ialt 500 personer i selskabet. En del udtrådte ret snart som følge af de uoverensstemmelser, der prægede arbejdet. Hvem den oprindelige initiativtager var, vides ikke, men det fremgår af medlemslisten, at tilslutningen er kommet fra et bredt udsnit af først og fremmest det københavnske borgerskab. Af de mest initiativrige kan nævnes Kiøbenhavns Aftenposts redaktør Emanuel Balling, etatsråd Tyge Rothe og professor Abraham Kali.

Balling optrådte som selskabets sekretær, og på et møde den 2. maj 1785 døbtes det af hovedtaleren, Tyge Rothe. Efter meget vidtløftigt og temmelig uklart at have beskæftiget sig med selskabets hovedformål sluttede han sin tale med ordene:

»..Og saa ikke for at ville være den, der gav Selskabet Navn, men for at udtrykke den Tanke, det ønske, det Haab,Men Udsigt, der i denne Stund opfylder helt min Sjæl kalder jeg vor Forening Selskabet for Borgerdyd. Et saadant ser jeg her, m.H., i hver af eder ser jeg en Borgerdydsven! Med hver af eder ønsker jeg vort Fædreland til Lykke. Og saaledes tænkende, saaledes haabende, er jeg da højmodigen glad i denne Stund; jeg vil alstedse være det, saalænge vi i Gjerning og med Kraft, og med Visdom udgjøre et den 'danske Stats, et vort elskede Fædrelands
Selskab for Borgerdyd!«

I løbet af maj måned debatteredes lovene for endeligt at blive udformede i august. Selskabets formål og hensigter er formuleret her:

»Selskabet skal være Borgerdyd i Almindelighed og Tarvelighed i Særdeleshed helliget Kjærlighed til al borgerlig Dyd skal være den fælles Drift, som bevæger og berettiger enhver god Mand til at indgaa i Selskabet:

og Tarvelighed skal være det første og vigtigste Formaal for dets Bestræbelser, da den for nærværende Tid kan anses som den Borgerdyd, hvorved alle øvrige kunne fremmes, den offentlige og den huslige Lyksalighed betrygges, og den alt for meget herskende fordærvelige Tænke- og Levemaade hæmmes.«

Lovene om medlemmernes forpligtelser udformedes omstændeligt, men der kom til at herske stor uenighed om måden, hvorpå ideerne skulle udformes. Et alment formål kunne man vel enes om, men når det kom til underskrift mod at indkøbe Nürnberger dukketøj og forbud mod at være medlem af teaterselskaberne, reagerede medlemmerne ved at udtræde af selskabet i stort tal.

Store planer udformedes og effektueredes delvist -bl.a. en forsørgelseskasse og et bibliotek, men de fik alle kun en kort levetid (som selskabet, der ophørte 1791) bortset fra et enkelt initiativ: oprettelsen af den skole, der endnu bærer selskabets navn. Tanken om at oprette en skole lå i forlængelse af den oplysende virksomhed, som selskabet drev gennem en række forelæsninger og foredrag om praktiske videnskaber. På et møde den 20. december 1786 forelagde Abraham Kall et forslag om at oprette en realskole. To anonyme mænd tilbød at betale et eventuelt underskud, og allerede den 2. februar 1787 offentliggiordes planen i Adresseavisen. Der skulle undervises i »tjenlige Kundskaber«, dvs, religion og sædelære, fædrelandets sprog, at skrive en smuk og flydende hånd, at regne færdig og efter faste og rigtige grunde, historie og geografi, fritegning og arkitektur, det nyttigste af naturhistorien, matematik, tysk, engelsk og fransk. Det var en efter tiden meget fremsynet fagrække. Hertil kom, at tilegnelsen af viden skulle fremmes ikke ved hug, men ved karakterer.

Selskabet valgte en direktion til bestyrelse af skolen, til bestyrer Jens Bertel Møller, og den 1. maj 1787 åbnedes da Borgerdydskolen med omtrent 60 elever i Købmagergade, hvorfra man i oktober samme år flyttede til Pilestræde. I 1788 erhvervedes en gård på hjørnet af Skidenstræde (Krystalgade) og Nørregade, og ved indflytningen her deltes skolen, således at flertallet på næsten 60 disciple forblev i Nørregade, mens de resterende nogle og tyve fik til huse i et lejet lokale i Laxegade. Det er denne udflytterskole, der senere blev til Borgerdydskolen på Christianshavn, Borgerdydskolen i Helgolandsgade, fra 1919 Vestre Borgerdydskole, fra 1970 beliggende på Sjælør Boulevard.

Om årsagen til delingen af den oprindelige skole er fremsat flere forklaringer: at beliggenheden på Nørregade skulle være for afsides for dem, der boede i den østlige del af byen, og at der var for dårlig plads til de omkring 80 elever. Disse mere officielle forklaringer anfægtes af Johannes Helms i hans beskrivelse af skolens barndom og ungdom, forfattet i anledning af skolens hundredårsfest. Her tilskriver han delingen en indre splid i selskabet, hvor professor Scheel (senere direktør ved Skoleseminariet) og pastor Hansen fra Hellig Geist Kirke søgte at fortrænge Abraham Kall fra direktionen. Hans teori understøttes af den kendsgerning, at Kall i den følgende tid væsentligst og siden alene beskæftigede sig med den mindre udvandrerskole.

Hvorledes undervisningen er foregået i disse første år, foreligger der så godt som ingen oplysninger om. At de smukke idealer om human motivation ikke altid har været lette eller mulige at gennemføre, vidner nogle biografiske optegnelser fra kommandør J.J. Paludan om. De omhandler tiden lige inden skolen flyttede til Christianshavn:

»I mit 4de Aar var jeg kommen til Kjøbenhavn, hvor min Fader blev Provst ved Frelserens Kirke på Christianshavn. Nu blev jeg sat i Borgerdydskolen, hvor jeg ingen Ting lærte, da jeg var doven, Lærerne slette og barbariske, og min Fader, som var i fortrykte Omstændigheder, og som maatte skrive Bøger, som tog hele hans Tid, ikke kunde paasee den forkerte Skolegang. Regelmæssig fik jeg hver Dag mine Prygl i Skolen og i Hjemmet,.og jeg satte mig for at trodse mine Tugtemestre.--- Prygl brød jeg mig ikke om og læste aldrig paa mine Lektier.--- Jeg var nu en stor Dreng paa 11 Aar. Intet var mig utaaleligere end min Skolegang, hvor jeg drev Tiden hen uden at lære noget og fik mine reglementerede 4 å 6 Haandtager af et Birkeris's omsnoede Ender tillige med den inhumane Benævnelse: »Du Naturens Afskum! ræk ud« Jeg passede paa, at min Tormentor fik for det meste lige saa mange Slag over sine Been, som jeg i Hænderne ved behændig at trække Haanden bort, naar han hivede til, hvad der vakte megen Fornøjelse i Classen, især naar han gav sig og gned sine Knæer. Jeg lo med, og Spadsen gjentoges, til han og jeg vare kjede deraf. En Lærer tog mig engang ud og rev mig i Haaret. Jeg stillede mig op imod Væggen og spyttede paa ham. Han foer rasende ind paa mig, men jeg satte mit Ben mod hans Mave, saa han vaandede sig forfærdeligt og opgav Striden. At dette kunde gaa godt, begriber jeg ikke, men formentlig turde Læreren ikke klage, fordi han havde slæbt mig ud paa Gulvet i Haarene.«

Det må både håbes og antages, at kun få elever var som Paludan. I modsat fald havde skolen sikkert ikke nu kunnet fejre sit 200-års jubilæum.
Senest redigeret=11 Apr 2014
     Abraham Kall blev født 2 juli 1743 i København. Han var søn af Johan Christian Kall og Elsebeth Andreasdatter Wøldike. Abraham Kall blev døbt 4 juli 1743 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.8 Han tog eksamen som student i 1757. Han tog eksamen som cand. theol. januar 1762. Han tog eksamen som magister i 1765. Han var september 1770 professor i græsk i København. Abraham blev gift 11 november 1774 i København med Marie Anne Sophie Rosenstand Goiske, datter af Peder Rosenstand Goiske og Marie Benedicte Kneyln.8 Abraham Kall var januar 1781 professor i historie i København. Han var i 1789 efor i Borchs Kollegium, Store Kannikestræde, København.9 Han var fadder ved dåben af Christian Henrich Würtzen 25 december 1792 Citadelskirken, Kastellet 50, København.8 Abraham Kall var i 1806 skolebestyrer i Borgerdydsskolerne, København. Han døde 5 december 1821 i Skt. Peders Stræde 6, København, i en alder af 78 år af alderdomssvaghed.10 Han blev bisat fra Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København, på Assistens Kirkegård 12 december 1821.8
Far-Nat*Johan Christian Kall f. 24 Nov 1714, d. 6 Nov 1775
Mor-Nat*Elsebeth Andreasdatter Wøldike f. 16 Feb 1721, d. 12 Apr 1791

Børn af Abraham Kall og Marie Anne Sophie Rosenstand Goiske

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  3. [S341] Lexicon, Jens Worm.
  4. [S457] Dr. Niels Nielsen, Matematiken i Danmark.
  5. [S240] Litteratursiden, online http://www.litteratursiden.dk
  6. [S238] Palle Kvist, online http://www.pkv.dk/genea
  7. [S198] Statstidende, online http://www.statstidende.dk
  8. [S3] , Kirkebog.
  9. [S203] Hans Olrik m.fl., Borchs kollegium.
  10. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  11. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Abraham Kall M 44 Gift Professor
    Mariane Sophie Kall K 38 Gift
    Johanne Elisabet Christiane K 12 Ugift
    Marie Benedicte Sophie Hedwig K 10 Ugift
    Julia Sabina K 7 Ugift
    Johan Christian M 5 Ugift
    Peder Rosenstand M 3 Ugift.
  12. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Abraham Kall, 58, Gift, Proff.,
    Mariane Sophie Rosenstand, 52, Gift, g Abraham Kall,
    Johanne Elisabeth Christi. Kall, 26, Ugift,
    Marie Benedicte Sophie H. Kall, 24, Ugift,
    Julia Sabina Kall, 21, Ugift,
    Johan Christopher Kall, 19, Ugift, Stud.,
    Peder Rosenstand Kall, 17, Ugift, Stud.,.

Johanne Sørensdatter

K, f. 26 december 1808
Senest redigeret=1 Maj 2008
     Johanne Sørensdatter blev født uden for ægteskab 26 december 1808 Viborg. Hun blev døbt 26 marts 1809 i Gråbrødre Klosterkirke, Skt. Mogens Gade 16, Viborg.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Gravene, Viborg2

Barn af Johanne Sørensdatter og Josva Benedictus Claudi

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan J. Busch, 28, Gift, Skomager, M
    Inger M. Kirstine, 29, Gift, hans kone, K

    Johanne Sørensen, 32, Ugift, Logerende, Haandarbejde, K
    Josephine Henriette, 1, Ugift, hendes datter, K.

Anton Christian Julius Jensen

M, f. 19 maj 1830, d. 5 maj 1895
Senest redigeret=26 Dec 2019
     Anton Christian Julius Jensen blev født 19 maj 1830 i København. Han blev døbt 11 juli 1830 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København.1 Anton blev gift 24 april 1858 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Adelaide Marie Emilie Beuschel.1 Anton Christian Julius Jensen døde 5 maj 1895 i Helsingør i en alder af 64 år. Han blev bisat fra Skt. Olai Kirke, Skt. Anna Gade 12, Helsingør, 15 maj 1895.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Store Strandstræde, København2
Folketælling1840Store Strandstræde, København3
Folketælling1845Store Kongensgade 52, København4
Folketælling1850Sølvgade Caserne, Sølvgade, København5

Barn af Anton Christian Julius Jensen og Adelaide Marie Emilie Beuschel

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johann Christian Jensen, 47, Gift, meel og Grynhandler samt Rugbrødsbager, M,
    Anne Cathrine Jensen født Holst, 38, Gift, hans Kone, K,
    Emilie Christine Eleonora Jensen, 20, Ugift, deres Barn, K,
    Wilhelmine Dorothea Jensen, 18, Ugift, deres Barn, K,
    Juliane Friederieke Thomasine Jensen, 14, Ugift, deres Barn, K,
    Eduard Ferdinando Jensen, 12, Ugift, deres Barn, M,
    Carl Fredrick Wilhelm Jensen, 10, Ugift, deres Barn, M,
    Ida Caroline Augusta Jensen, 8, Ugift, deres Barn, K,
    Anton Christian Julius Jensen, 4, Ugift, deres Barn, M,
    Fritz Harald Alexander Jensen, 2, Ugift, deres Barn, M,
    Et Nyfødt Barn Af Hunkjøn, 1, Ugift, deres Barn, K,.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Joh. Christian Jensen, 53 , Gift, , Værtshusholder,
    Ane Christine Jensen, 43 , Gift, , hans Kone,
    Wilhelmine Dorthe Jensen, 23 , Ugift, , hans Datter,
    Julian Tomasine Jensen, 19 , Ugift, , hans Datter,
    Carel Jensen, 16 , Ugift, , hans Søn, Skole Elev,
    Ida Caroline Jensen, 14 , Ugift, , hans Datter, Skoleelev,
    Anton Christian Jensen, 10 , Ugift, , hans Søn, Skole Elev,
    Fritz Haral Allegsander Jensen, 7 , Ugift, , hans Søn, Skole Elev,
    Stella Olivia Jensen, 5 , Ugift, , hans Datter, Skoleelev,.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Gabriel Mathias Rosenløv, 60, Gift, Snedkermester, M, Sverrig,
    Christina Maria Kreiser, 70, Gift, min Kone, K, Kjøbenhavn,
    Anton Julius Jensen, 16, Ugift, Snedkerdreng, M, Kjøbenhavn,.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anthon Christian Julius Jensen, 20, Ugift, korporal i 2 lette batll. 4 comp, M, Kjøbenhavn,.

Marit Qvistgaard1

K, f. 4 april 1961, d. 22 maj 1962
Senest redigeret=18 Feb 2009
     Marit Qvistgaard blev født 4 april 1961. Hun var datter af Hunter Bonce Qvistgaard og Patricia Ryan. Marit Qvistgaard døde 22 maj 1962 i en alder af 1 år.
Far-Nat*Hunter Bonce Qvistgaard
Mor-Nat*Patricia Ryan

Kildehenvisninger

  1. [S149] Qvistgaard slægtswebsite, online ukendt url.

Arthur Bowden1

M
Senest redigeret=7 Dec 2007

Børn af Arthur Bowden og Elaine Johnstone

Kildehenvisninger

  1. [S119] Shaun Murtagh, "Shaun Murtagh," e-mail til Michael Erichsen.

Johan Christian Kall

M, f. cirka 1827
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Johan Christian Kall blev født cirka 1827. Han var søn af Johan Christian Kall og Ellen Barbara Abigael Monrad.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Algade, Vordingborg1
Folketælling1834Vordingborg
Far-Nat*Johan Christian Kall f. 23 Apr 1795, d. 14 Apr 1858
Mor-Nat*Ellen Barbara Abigael Monrad f. 19 Aug 1802, d. 7 Maj 1887

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Christian Kall M 39 Gift kommissair
    Ellen Barbara Abigael Monrad K 32 Gift hans kone
    Marius David Nicolaj Kall M 11 Ugift deres børn
    Niels Carl Frederik Abraham Kall M 9 Ugift deres børn
    David Hermann Monrad Kall M 8 Ugift deres børn
    Johan Christian Kall M 7 Ugift deres børn
    Thomas Hermann Kall M 6 Ugift deres børn
    Hans Thomas Emil Kall M 5 Ugift deres børn
    Wilhelm Theodor Kall M 3 Ugift deres børn
    Frederik Waldemar Kall M 1 Ugift deres børn.

Pauline Regine Jansen1

K, f. 8 december 1813, d. 14 februar 1889
Senest redigeret=1 Aug 2020
     Pauline Regine Jansen blev født 8 december 1813 i København. Hun var datter af Jens Gudmund Jansen og Kirstine Margrethe Weile. Pauline Regine Jansen blev døbt 8 april 1814 i Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, København.2 Hun blev konfirmeret 3 maj 1829 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, København. Pauline blev gift 13 november 1840 i København med Jacob Lauritz Erichsen, søn af Frederich Erichsen og Anna Margrethe Hennings. Pauline Regine Jansen blev nævnt i skiftet efter Jacob Lauritz Erichsen 28 april 1876.3 Pauline Regine Jansen døde 14 februar 1889 i Stiftelsen for håndværksmestre, Vester Voldgade 113, København, i en alder af 75 år af lungebetændelse. Hendes ejendele blev skiftet 16 februar 1889.4 Hun blev bisat fra Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, 20 februar 1889.2
Far-Nat*Jens Gudmund Jansen
Mor-Nat*Kirstine Margrethe Weile f. 17 Apr 1778

Børn af Pauline Regine Jansen og Jacob Lauritz Erichsen

Kildehenvisninger

  1. [S404] Peter Sven, "Erichsen," e-mail til Michael Erichsen, 2007-2013.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Philosofgangen 313 efter bødkermester Jacob Lauritz Erichsen, som den 22. ds. var død her.
    Tilst. i enken Paulines fravær Nicoline Sørensen.

    Københavns Skiftekommission, Hovedregister 1876, Eriksen, Jacob Lauritz, Bødkermester, 1/311 1D.
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Sammesteds efter bødkermester Jacob Laurits Erichsens enke Pauline Regine f. Jantzen, som d. 14. ds. er død Vestervoldgade 113 st.
    Møst var gravør Viggo Erichsen, Nygade 3, som forklarede at afdøde kun har efterladt nogle effekter i værdi højst 50 kr, som udlagdes komparenten til erstatning for begravelsesomkostninger.

    Københavns Skiftekommission, Hovedregister 1889, 1/314 2G, s. 175.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Kitte Kallevig, 52, Enke, Frue, lever af sine Midler, K
    Ane Marie Bærum, 36, Ugift, Tjenestefolk, K
    Pauline Regine Jansen, 25, Ugift, Tjenestefolk, K.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jachop Lauritz Erichsen M 30 Gift Kiøbenhavn Bøgersvend
    Charoline Erichsen K 31 Gift Kiøbenhavn hans Kone
    Helga Alvilta Erichsen K 2 Kiøbenhavn hans Datter

    Matr. 179, Skt. Annæ Vester.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Poul Erichsen, 36, Gift, , Bødkersvend, husfader,
    Pouline Erichsen, 38, Gift, , hustru,
    Helga Erichsen, 7, Ugift, , deres barn,
    Viga Erichsen, 3, Ugift, , deres barn,.
  8. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
  9. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside, Havde to levende og to døde børn.
  10. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Regine Eriksen, 72, Enke, Kjøbenhavn, Husmoder, K, Understøttelse fra Stiftelsen.

Maren Clemensdatter1

K, f. 3 februar 1743, d. 5 juli 1774
Senest redigeret=11 Apr 2014
     Maren Clemensdatter blev døbt 3 februar 1743 i Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing.2 Hun var datter af Clemen Bertelsen Skidenvad og Else Jacobsdatter. Maren blev gift 14 november 1770 i Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing, med Jens Jepsen Lund, søn af Jep Jensen Lund og Karen Thomasdatter.2 Maren Clemensdatter døde 5 juli 1774 i Engbjerg, Vandfuld, Ringkøbing, i en alder af 31 år.2
Far-Nat*Clemen Bertelsen Skidenvad f. 1699, d. 1 Apr 1760
Mor-Nat*Else Jacobsdatter f. c 7 Jan 1722, d. 11 Aug 1773

Familie: Maren Clemensdatter og Jens Jepsen Lund

Kildehenvisninger

  1. [S124] Carl Guldbjerg Jensen, "Carl Guldbjerg Jensen," e-mail til Michael Erichsen.
  2. [S3] , Kirkebog.

Christiane Schouboe

K, f. cirka 1692, d. cirka 1745
Senest redigeret=2 Jan 2010
     Christiane blev gift med Jens Petersen Aagaard. Christiane Schouboe blev født cirka 1692. Hun døde cirka 1745.

Barn af Christiane Schouboe og Jens Petersen Aagaard

Kristine Frederica Stockmarr1

K, f. 11 maj 1797
Senest redigeret=20 Okt 2016
     Kristine Frederica Stockmarr blev født 11 maj 1797 i København.2 Hun blev døbt i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads 4, København.2 Kristine blev gift 14 september 1823 i Frederiks Tyske Kirke, Strandgade 1, Christianshavn, København, med Georg Heinrich Conrad Ludvig Schäffer.2

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Helsingørsgade 8, København3
Folketælling1834Rosengade, Slagelse4
Folketælling1840Rosengade, Slagelse5
Folketælling1845Rosengade, Slagelse6
Folketælling1850Rosengade, Slagelse7

Barn af Kristine Frederica Stockmarr og Georg Heinrich Conrad Ludvig Schäffer

Kildehenvisninger

  1. [S511] Svend Egede Schäfer, "Johan Andreas Christopher Wøldike," e-mail til Michael Erichsen, 2012.
  2. [S3] , Kirkebog.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Carl Stockmann, 33, Gift, Hoboist D.Livr., 1, Huusbond, M
    Marie Theresia [Stockmann], 29, Gift, 1, hans Kone, K
    Ursine Marie Magdalene [Stockmann], 12, Ugift, deres Datter, K
    Christine Frederikke [Stockmann], 4, Ugift, deres Datter, K
    Ludvig Ferdinand [Stockmann], 2, Ugift, deres Søn, M
    Wordinath, 1, Ugift, Hos C.Stockmann, Dreng, M.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludevig Schæffer, 35, Gift, , Bager,
    Fredericha Stokmann, 36, Gift, , Hans Kone [Ludevig Schæffer],
    Emilie Schæffer, 10, Ugift, , Deres Børn [Ludevig Schæffer og Fredericha Stokmann],
    Thine Schæffer, 5, Ugift, , Deres Børn [Ludevig Schæffer og Fredericha Stokmann],
    Laura Schæffer, 3, Ugift, , Deres Børn [Ludevig Schæffer og Fredericha Stokmann],
    Ludevig Schæffer, 2, Ugift, , Deres Børn [Ludevig Schæffer og Fredericha Stokmann],
    Theresia Grosmann, 63, Enke, , Huusmoderens Moder [Fredericha Stokmann],.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Schæffer, 41 , Gift, Bagermester,
    Frederikke Stokmann, 42 , Gift, Hans kone,
    Emilie Schæffer, 16 , Ugift, Deres børn,
    Tine Schæffer, 11 , Ugift, Deres børn,
    Laura Schæffer, 9 , Ugift, Deres børn,
    Ludvig Schæffer, 8 , Ugift, Deres børn,
    Theodor Schæffer, 6 , Ugift, Deres børn,
    Maria Stokmann, 69 , Enke, Huusmoderens Moder,.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludvig Schæffer, 47, gift, , Bager, Hildeseim ??
    Frederikke Stockmann, 48, gift, , hans kone, København
    Thine Schæffer, 15, -, , deres børn, Slagelse
    Laura Schæffer, 14, -, , deres børn, Slagelse
    Ludvig Schæffer, 13, -, , deres børn, Slagelse
    Theodor Schæffer, 10, -, , deres børn, Slagelse.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Ludevig Schæfer, 52 , Gift, , Huusfaderen, Hilsham
    Frederikke Stokmar, 53 , Gift, hans Kone, Kjøbenhavn
    Emilie Schæfer, 26 , Ugift, Huusfaderens Børn, Slagelse
    Thine Schæfer, 20 , Ugift, Huusfaderens Børn, Slagelse
    Lauvre Schæfer, 19 , Ugift, Huusfaderens Børn, Slagelse
    Ludevieg Schæffer, 18 , Ugift, Huusfaderens Børn, Slagelse
    Theodor Schæfer, 15 , Huusfaderens Børn, Slagelse
    Marie Nielsen, 13 , Konens Søster Datter, Kjøbenhavn
    Thorerbal Fog, 19 , Ugift, Lærling, Kjøbenhavn.

Christence Hansen

K, f. 30 november 1792, d. 12 maj 1875
Senest redigeret=1 Dec 2009
     Christence Hansen blev født 30 november 1792 i Store Heddinge, Stevns, Præstø. Christence blev gift 21 juni 1820 i Viborg med Anders Bay Friis. Christence Hansen døde 12 maj 1875 i Viborg i en alder af 82 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Store Skt. Hans Gade, Viborg1
Folketælling1840Store Skt. Hans Gade, Viborg2
Folketælling1845Store Skt. Hans Gade, Viborg3

Barn af Christence Hansen og Anders Bay Friis

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Bai Friis, 39, Gift, , Kiøbmand,
    Christenze Hansen, 41, Gift, , hans Kone,
    Kirstine Elisabeth Friis, 13, Ugift, , deres Barn,
    Dithlev Christian Friis, 12, Ugift, , deres Barn,
    Andreas Friis, 11, Ugift, , deres Barn,
    Maren Friis, 9, Ugift, , deres Barn,
    Severine Marie Friis, 7, Ugift, , deres Barn,
    Silken Poulsen Friis, 5, Ugift, , deres Barn,
    Caroline Friis, 1, Ugift, , deres Barn, 1834.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders B. Friis, 45 aar, Gift, , Kjøbmand og Forligelseskommisær,
    Christense Hansen, 46 aar, Gift, , hans kone,
    Selgen Poulsen, 9 aar, Ugift, , deres søn,
    Kirstine, 18 aar, Ugift, , deres datter,
    Maria, 14 aar, Ugift, , deres datter,
    Christiane, 11 aar, Ugift, , deres datter,
    Caroline, 7 aar, Ugift, , deres datter,
    Hansine, 4 aar, Ugift, , deres datter, 1840.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Anders Bai Friis, 50, Gift, , Kjøbmand, Klubvært, Skive
    Christense Hansen, 51, Gift, , Hans kone, Store Hedinge
    Kirstine, 23, Ugift, , Deres datter, Viborg
    Marie, 19, Ugift, , Deres datter, Viborg
    Christiane, 17, Ugift, , Deres datter, Viborg
    Caroline, 12, Ugift, , Deres datter, Viborg
    Hansine, 8, Ugift, , Deres datter, Viborg 1845.

Laurits Andersen Hviid1

M, f. 1701, d. 6 februar 1778
Senest redigeret=28 Okt 2007
     Laurits Andersen Hviid blev født i 1701 i Hamborggård, Brænderup, Vends, Odense. Han blev døbt 26 oktober 1701 i Brænderup, Vends, Odense. Laurits blev gift cirka 1732 med Hedvig Poulsdatter Bagger. Laurits Andersen Hviid døde 6 februar 1778 i Holstebro. Han blev bisat fra Holstebro 23 februar 1778.

Barn af Laurits Andersen Hviid og Hedvig Poulsdatter Bagger

Kildehenvisninger

  1. [S77] Mogens Seidelin, Den Seidelinske Slægtsbog.

Kirsten Sørensdatter Seerup

K, f. 10 oktober 1682, d. 6 september 1725
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Kirsten Sørensdatter Seerup blev født 10 oktober 1682 i Ribe. Kirsten blev gift 15 maj 1702 med Jeremias Hansen Wulff. Kirsten Sørensdatter Seerup døde 6 september 1725 i Vejle i en alder af 42 år.

Barn af Kirsten Sørensdatter Seerup og Jeremias Hansen Wulff

Anna Elisabeth Magdalene Charlotte Kall

K, f. 4 september 1783, d. 11 februar 1832
Senest redigeret=13 Nov 2009
     Anna Elisabeth Magdalene Charlotte Kall blev født 4 september 1783 i København. Hun var datter af Nicolai Christopher Kall og Agnethe Mechtildis Stendrup. Anna Elisabeth Magdalene Charlotte Kall blev døbt 26 september 1783 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.1 Hun var fadder ved dåben af Theodor Karl Sophus Rasmussen 19 november 1817 København.1 Anna Elisabeth Magdalene Charlotte Kall døde 11 februar 1832 i en alder af 48 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Studiestræde, København2
Folketælling1801Studiestræde 6, København3
Far-Nat*Nicolai Christopher Kall f. 25 Sep 1749, d. 4 Okt 1823
Mor-Nat*Agnethe Mechtildis Stendrup f. 18 Nov 1753, d. 5 Aug 1817

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Nicolay Christopher Kall M 38 Gift 1 Professor ved K:havns Univers. Hosbond
    Agnethe Stendrup K 35 Gift 1 Hustrue
    Anne Elisabeth K 4 Ugift Deres Barn
    Johanne Jacobine K 1 Ugift Deres Barn 1787.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Nicolai Christopher Kall, 52, Gift, Proff.,
    Agnete Mathilde Stendrup, 48, Gift, g N.C.Kall,
    Anne Elisabeth Magd. Charl [Kall], 18, Ugift,
    Johanne Jacob.Christ.Henri [Kall], 14, Ugift,
    Frideriche Marie Louise [Kall], 8, Ugift, 1801.

Marcus Wøldike Kall1,2,3

M, f. 19 september 1752, d. 18 februar 1817
Senest redigeret=1 Jan 2023
     Marcus Wøldike Kall blev født 19 september 1752 i København. Han var søn af Johan Christian Kall og Elsebeth Andreasdatter Wøldike. Marcus Wøldike Kall blev døbt 23 september 1752 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, bevidnet af Ingeborg Jeremiasdatter Wulff.4 Marcus Wøldike Kall tog eksamen som student i 1765 i Randers. Han blev immatrikuleret 26 juli 1765 Københavns Universitet, København.5 Han blev konfirmeret i 1768 i Næsby, Tybjerg, Præstø.6 Han tog eksamen som cand. med. maj 1780. Han var i 1784 praktiserende læge i Roskilde. Marcus blev gift 29 maj 1785 i Fredensborg, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, med Marie Christiane Frideriche Johanne Bruun, datter af Urban Bruun og Anna Elisabeth Abbestee. Marcus Wøldike Kall var 27 februar 1789 Amts- og distriktsmedicus i Roskilde. Han døde 18 februar 1817 i Roskilde i en alder af 64 år.7

Folketællinger og boliger

Boligmellem 11 juli 1775 og 11 juli 1780Borchs Kollegium, Store Kannikestræde, København8
Folketælling1787Skomagergade, Roskilde9
Folketælling1801Skomagergade, Roskilde10
Far-Nat*Johan Christian Kall f. 24 Nov 1714, d. 6 Nov 1775
Mor-Nat*Elsebeth Andreasdatter Wøldike f. 16 Feb 1721, d. 12 Apr 1791

Barn af Marcus Wøldike Kall og Marie Christiane Frideriche Johanne Bruun

Kildehenvisninger

  1. [S29] Christopher Giessing, Jubellærere (Giessing).
  2. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  3. [S597] Kristian Carøe, Lægestanden 1900.
  4. [S3] , Kirkebog.
  5. [S464] S. Birket-Smidt, Kjøbenhavn Universitets Matrikel, Nicolaus Christophorus Kall
    Marcus Woldike Kall
    e schol. Randrus.
  6. [S2] Dåbsattest.
  7. [S67] Vilhelm Richter, Dødsfald i Danmark.
  8. [S203] Hans Olrik m.fl., Borchs kollegium.
  9. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marius Woldiche Kale M 35 gift 1 Doctorandus Medicinæog Medicus Bachius
    Marie Christiane Frideriche Johanne Bruun K 26 gift 1.
  10. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marcus Wøldike Kall M Huusbonde 49 Gift 1 Districtsmedicus
    Marie Christiane Bruun K Hans Kone 39 Gift 1
    Johan Christian Kall M Deres Søn 6 Ugift.

Hans Christopher Nielsen

M, f. 14 november 1847, d. 4 oktober 1851
Senest redigeret=9 Feb 2009
     Hans Christopher Nielsen blev døbt 14 november 1847 i Tårnby, Sokkelund, København. Han var søn af Jens Mogens Nielsen og Wilhelmine Elisabeth Wøldike. Hans Christopher Nielsen døde 4 oktober 1851 i Sundbyøster, Tårnby, Sokkelund, København, i en alder af 3 år af skarlagensfeber. Han blev bisat fra Tårnby, Sokkelund, København, 9 oktober 1851.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1850Sundbyøster, Tårnby, Sokkelund, København2
Far-Nat*Jens Mogens Nielsen f. 11 Okt 1812, d. 1 Maj 1850
Mor-Nat*Wilhelmine Elisabeth Wøldike f. 1 Feb 1816, d. 10 Apr 1884

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jens Mogens Nielsen, 38 , Gift, , Inderste, sømand, husfader, Aakirkeby
    Wilhelmine Elisabeth Wøldike, 35 , Gift, , Hans kone, Tårnby sogn, Københavns amt
    Karen Hansine Nielsen, 6 , Ugift, , Deres barn, Tårnby sogn, Københavns amt
    Hans Christoffer Nielsen, 3 , Ugift, , Deres barn, Tårnby sogn, Københavns amt
    Jensine Wilhelmine Katrine Nielsen, 1 , Ugift, , Deres barn, Tårnby sogn, Københavns amt.

Hector Frederik Janson Fogh1

M, f. 17 januar 1796, d. 20 februar 1861
Nykøbing Klosterkirke
Tegning af J.Th Hansen 1848-1912
Senest redigeret=16 Jan 2010
     Hector Frederik Janson Fogh blev født 17 januar 1796 i Århus. Han var søn af Jens Christensen Fogh og Dorothea Augusta Wardinghuus. Hector Frederik Janson Fogh blev døbt 17 februar 1796 i Århus Domkirke, Store Torv, Århus. Han tog eksamen som student i 1812 i Ålborg. Han tog eksamen som cand. theol. 10 januar 1816.2 Hector blev gift 7 marts 1820 i København med Frederikka Marie Louise Kall, datter af Nicolai Christopher Kall og Agnethe Mechtildis Stendrup. Hector Frederik Janson Fogh var 22 april 1820 adjunkt i Ålborg. Han var 24 oktober 1827 sognepræst i Solbjerg-Sundby, Morsø Nørre, Thisted. Han var 4 februar 1831 residerende kapellan i Vor Frue Kirke, Vor Frue Plads 1, Ålborg. Han var 29 januar 1839 sognepræst i Nykøbing-Systofte, Falsters Sønder, Maribo. Han gik på pension 7 februar 1846; turde ikke længere bestige prædikestolen. Han var i 1847 lærer i højere bondeskole i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg. Han overværede vielsen af Frederik Adolph Fogh og Mathilde Bertelsen 5 december 1854 Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.3 Hector Frederik Janson Fogh døde 20 februar 1861 i Silkeborg i en alder af 65 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1801Domkirkegården, Århus4
Folketælling1834Ålborg5
Folketælling1840Langgade, Nykøbing F.6
Folketælling1845Store Kirkestræde, Nykøbing F.7
Folketælling1850Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg8
Far-Nat*Jens Christensen Fogh f. 24 Sep 1752, d. 16 Sep 1797
Mor-Nat*Dorothea Augusta Wardinghuus f. 25 Nov 1753, d. 6 Dec 1814

Børn af Hector Frederik Janson Fogh og Frederikka Marie Louise Kall

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.
  3. [S3] , Kirkebog.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hector Friderikch Janson, 64, Gift, biskop over Århus Stift, doctor og professor theologiae, husbond, M
    Anne Marie Tendrup, 50, Gift, , hans kone, K

    Hector Friderich Janson Fogh, 6, Ugift, , plejebarn, M.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Wictor Frederik Fogh, 38, Gift, Sognepræst
    Frederikke Marie Fogh, 40, Gift, Hans kone
    Nicolay Christopher, 14, Ugift, Deres børn
    Emanuel Christian, 12, Ugift, Deres børn
    Matilde Augusta, 10, Ugift, Deres børn
    Carl Johan, 9, Ugift, Deres børn
    Frederik Adolph, 8, Ugift, Deres børn.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hector Frederik Jantzen Fogh, 45, Gift, Sognepræst,
    Marie Lovise Kall, 47, Gift, hans Kone,
    Christian Frederik Fogh, 18, Ugift, deres Søn,
    Carl Johan Fogh, 16, Ugift, deres Søn,
    Frederik Adolph Fogh, 14, Ugift, deres Søn,
    Mathilde Charlotte Fogh, 17, Ugift, deres Datter.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hector Frederik Fogh, 49, Gift, , sognepræst, Aarhuus
    Marie Lovise Kall, 51, Gift, , hans kone, Kiøbenhavn
    Mathilde Charlotte Fogh, 21, Ugift, , deres datter, Aalborg.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Hector Frederik Janson Fogh, 55, M, Gift, Lever af pension, Århus
    Frederikke Karla Lovise Kalt, 57, K, Gift, Hans Hustru, København.

Marcus David Nicolaj Kall1,2

M, f. 11 august 1823, d. 18 juli 1902
Senest redigeret=16 Apr 2014
     Marcus David Nicolaj Kall blev født 11 august 1823 i København. Han var søn af Johan Christian Kall og Ellen Barbara Abigael Monrad. Marcus David Nicolaj Kall blev døbt 9 september 1823 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København.3 Han tog eksamen som student i 1841. Han tog eksamen som cand. jur. 1 november 1847. Han var 22 april 1848 feltpostassistent i Slesvig, Gottorp. Han var 1 maj 1852 postfuldmægtig. Marcus blev gift 30 marts 1860 i København med Fanny Johanne Christiane Holm, datter af Christian Christopher Gøttsche von Holm og Ane Cathrine Sophie Øelund.4 Marcus David Nicolaj Kall var 1 januar 1865 postmester i København.1 Han gik på pension 31 marts 1898.1 Han døde 18 juli 1902 i Vodroffsvej 8, Frederiksberg, København, i en alder af 78 år af bronchitis. Han blev bisat fra Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, 24 juli 1902.4
Far-Nat*Johan Christian Kall f. 23 Apr 1795, d. 14 Apr 1858
Mor-Nat*Ellen Barbara Abigael Monrad f. 19 Aug 1802, d. 7 Maj 1887

Børn af Marcus David Nicolaj Kall og Fanny Johanne Christiane Holm

Kildehenvisninger

  1. [S332] Toke Nørby, DDPE.
  2. [S437] A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen, Danske Jurister 1736-1936, Kali, Marcus David Nicolaj, f. 11. Aug. 1823 i Kbh. (Frue), d. 18. Juli 1902 paa Frbg., S. af Johan Christian K. (se d.).g. 30. Marts 1860 i Kbh. (Frue) Fanny Christiane Johanne Holm, f. 9. Juli 1837 sst. (Cit.), d. 30. Aug. 1924 paa Frbg. (Marc), D. af Stabskaptajn, senere Oberstløjtnant Christian Christopher Gøttsche H. og Anne Sophie Catharine Ølund.
    1841 Student, privat, 1. Nov. 1847 cand. jur. (h. h.), s. A. Volontør i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet, 1848 tjenstgørende ved Feltpostvæsenet, 1. Nov. 1850 Kopist, 1. Juni 1851 kst. Fuldm., 16. Apr. 1852 Fuldm., 11. Okt. 1863 Kontorchef (Chef for 3. Postsekretariat), 28. Okt. 1864 Afsk. med Ventepenge, 19. Dec. s. A. Postmester ved Kbh.s Jernbanepostkontor, 1. Sep. 1870 Overpostkontrollør ved Kbh.s Banegaardspostkontor, 26. Maj 1892 R. af Dbg., 18. Marts 1898 (fra 31. s. M.) Afsk. og udn. til Etatsraad.
    Sønner: Axel Herman Monrad Kali og Erik Kali.
  3. [S3] , Vor Frue
    1823, Kirkebog.
  4. [S3] , Kirkebog.
  5. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Christian Kall M 39 Gift kommissair
    Ellen Barbara Abigael Monrad K 32 Gift hans kone
    Marius David Nicolaj Kall M 11 Ugift deres børn
    Niels Carl Frederik Abraham Kall M 9 Ugift deres børn
    David Hermann Monrad Kall M 8 Ugift deres børn
    Johan Christian Kall M 7 Ugift deres børn
    Thomas Hermann Kall M 6 Ugift deres børn
    Hans Thomas Emil Kall M 5 Ugift deres børn
    Wilhelm Theodor Kall M 3 Ugift deres børn
    Frederik Waldemar Kall M 1 Ugift deres børn.
  6. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Georg Monrad, 51, Gift, Khr. og postdirektør, København, M
    Louise Walterstorff, 49, Gift, Hans kone, Slesvig, K
    Sophie Walterstorff, 45, Ugift, Ernæres af husfaderen, København, K
    Charlotte Walterstoff, 42, Ugift, Ernæres af husfaderen, København, K

    Marius Kall, 22, Ugift, Stud. Jur, København, M.
  7. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marcus David Nicolai Kall, 56, Gift, Kjøbenhavn, Postmester, M
    Fanny Johanne Christiane Kall, 42, Gift, Kjøbenhavn, Hustru, K
    Ellen Sophie Dorothea Kall, 19, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, K
    Gerda Kall, 17, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, K
    Axel Herman Monrad Kall, 16, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Rolf Kall, 15, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Erik Kall, 13, Ugift, Kjøbenhavn, Barn, M
    Johan Christian Kall, 8, Ugift, Frederiksberg, Barn, M
    Carl Christopher Harry Korph, 16, Ugift, Kjøbenhavn, Pleiesøn, M.
  8. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Marius David Nicolai Kall, 61 , Gift, Husfader, Postmester, Kjøbenhavn
    Fanny Johanne Christiane Kall født Holm, 47 , Gift, Husmoder, Kjøbenhavn
    Ellen Sophie Dorothea Kall, 24 , Ugift, Datter, Kjøbenhavn
    Gerda Kall, 22 , Ugift, Datter, Kjøbenhavn
    Axel Herman Monrad Kall, 21 , Ugift, Søn, Studiosus juris, Kjøbenhavn
    Rolf Kall, 20 , Ugift, Søn, Stud.mag, Kjøbenhavn
    Johan Christian Kall, 13 , Ugift, Søn, Frederiksberg.

Jens Pedersen Rosenstand Goiske

M, f. 9 september 1746, d. 14 april 1777
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Jens Pedersen Rosenstand Goiske blev født 9 september 1746 i Viborg. Han var søn af Peder Rosenstand Goiske og Marie Benedicte Kneyln. Jens Pedersen Rosenstand Goiske tog eksamen som student i 1760. Han tog eksamen som cand. theol. 8 august 1763.1 Han var 29 oktober 1771 sognepræst i Gundslev, Falsters Nørre, Maribo. Jens blev gift 10 juli 1772 med Anne Marie Cathrine Kjærulf. Jens Pedersen Rosenstand Goiske tog eksamen som magister i 1773. Han døde 14 april 1777 i Gundslev, Falsters Nørre, Maribo, i en alder af 30 år.
Far-Nat*Peder Rosenstand Goiske f. 1 Maj 1704, d. 13 Jun 1769
Mor-Nat*Marie Benedicte Kneyln f. 21 Mar 1719, d. 2 Nov 1779

Barn af Jens Pedersen Rosenstand Goiske og Anne Marie Cathrine Kjærulf

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.

Carl Gustav Rosen Fogh

M, f. 9 marts 1865
Senest redigeret=1 Jan 2012
     Carl Gustav Rosen Fogh var bogholder, senere lærer. Han blev født 9 marts 1865. Han var søn af Emmanuel Christian Frederik Fogh og Amalia Hedevig Lund. Carl Gustav Rosen Fogh blev døbt 6 juni 1865 i Frederikshavn. Carl blev gift 30 juli 1897 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, Frederiksberg, København, med Jutta Lucy Ruhwald, datter af Asbjørn Oluf Erik Skram og Lucie Caroline Ruhwald.1 Carl blev gift med Hedvig Davida Elvira (?)

Folketællinger og boliger

Folketælling1880Havnevejen, Frederikshavn2
Bolig1893København
Bolig1 maj 1893Kingosgade 4, København3
Bolig1 november 1898Åboulevard 12, København3
Boligfør 1 maj 1904Vodroffsvej, Frederiksberg, København3
Bolig1 maj 1904Enghave Plads 7, København3
Folketælling1906Enghave Plads 7, København4
Far-Nat*Emmanuel Christian Frederik Fogh f. 24 Jul 1822, d. 20 Maj 1889
Mor-Nat*Amalia Hedevig Lund f. 22 Jan 1828

Familie: Carl Gustav Rosen Fogh og Jutta Lucy Ruhwald

Familie: Carl Gustav Rosen Fogh og Hedvig Davida Elvira (?)

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Emmanuel Christian Frederik Fogh, 57, Gift, Aalborg, Førstelærer ved Borgerskolen, M
    Amalie Hedevig Fogh, født Lund, 52, Gift, Tolstrup Sogn, Hjørring Amt, Hans kone, K
    Emma Johanne Theodora Fogh, 21, Ugift, Frederikshavn, Deres Datter, K
    Carl Gustav Rosen Fogh, 14, Ugift, Frederikshavn, Deres søn, M
    Thora Elisabeth Fogh, 12, Ugift, Frederikshavn, Deres Datter, K.
  3. [S423] Registerblade, online http://www.politietsregisterblade.dk
  4. [S5] Arkivalier Online, online http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside

Jens Lassen Rasmussen1

M, f. 22 august 1785, d. 30 marts 1826
Forsiden af Jens Lassen Rasmussens "De arabum persarumqve commercio cum Russia et Scandinavia medio aevo", København 1825
Fra Dansk Biografisk Lexikon:1

Rasmussen, Jens Lassen, 1785-1826, Orientalist, blev født 22. Avg. 1785 i Vestenskov paa Laaland, hvor hans Fader, Michael R. (f. 1743, d. 1810 som Sognepræst paa Bogø), da var resid. Kapellan. Hans Moder var dennes første Hustru, Dorthea Sophie f. Busch (f. 1754 d. 1790). 1802 blev han Student, dimitteret fra Vordingborg Skole, og tog 1806 theologisk Examen. 1809 vandt han Universitetets Guldmedaille for en historisk Prisopgave. For Historie nærede han overhovedet stor Interesse. En kort Tid (omtr. 1810) underviste han i dette Fag ved Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og roses som en fortræffelig, baade vækkende og samvittighedsfuld Lærer i en Periode, hvor denne Skole ellers befandt sig fuldstændig i Forfald. Mere og mere bleve dog de orientalske Sprog hans Hovedstudium, og efter at have taget Doktorgraden i Okt. 1811 tiltraadte han med offentlig Understøttelse en længere Udenlandsrejse for ved fremmede Universiteter at uddanne sig videre i disse Sprog, navnlig Arabisk. I April 1813 vendte han hjem og blev derpaa samme Efteraar udnævnt til Lektor ved Universitetet i de østerlandske Sprog, 1815 til Professor i samme Fag. I denne Stilling virkede han indtil sin Død, 30. Marts 1826.

Af rent sproglige Arbejder udgav han forskjellige Behandlinger af den hebraiske Grammatik, der i en Aarrække benyttedes ved Undervisningen i dette Sprog. Men hans egentlige Hovedarbejder vedrøre Orientens Historie. I 1814 tilkjendte Videnskabernes Selskab ham sin Sølvmedaille for et Arbejde om «Arabernes og Persernes Handel og Bekjendtskab med Rusland og Skandinavien i Middelalderen». Denne Afhandling, der af Molbech betegnes som «upaatvivlelig et af de lærdeste Arbejder, som har været Selskabet meddelt siden Grams Dage», skulde egentlig have været optagen i Selskabets Skrifter, men Forfatteren foretrak at offentliggjøre den i Tidsskriftet «Athene» (II, 1814). Den vakte betydelig Opsigt, blev oversat baade paa Svensk, Engelsk og Fransk og 1825 af Forfatteren selv omarbejdet paa Latin og udgivet som Universitetsprogram («De Orientis commercio cum Russia et Scandinavia medio ævo»), og den fortjener endnu stedse at læses og kjendes. 2 andre, for sin Tid vigtige og fortjenstfulde Arbejder af ham ere «Historia præcipuorum Arabum regnorum rerumqve ab iis gestarum ante Islamismum» (1817, med «Additamenta» 1821) og «Annales Islamismi s. Tabulæ synchronistico-chronologicæ chalifarum et regum Orientis et Occidentis» 0825), og begge faa forøget Værdi ved de i dem efter Haandskrifter paa vort kongl. Bibliothek meddelte Texter med Oversættelse og Noter. End videre kan fremhæves «Det danske afrikanske Kompagnis Historie» (1818). Af en dansk Oversættelse fra Arabisk af «Tusend og én Nat» udkom kun det 1. Bind (1824).

18. Sept. 1814 ægtede han Johanne Jacobine Christiane Henriette Kall (f. 20. Okt. 1786 d. 15. Jan. 1860), Datter af Orientalisten Nic. Chr. K. En Søn af dette Ægteskab er ndfr. nævnte M. N. C. Kall R.

Fra Illustreret dansk Litteraturhistorie:2

Dyrkelsen af de semitiske Sprog fortsattes med Dygtighed af Kall, der bl. a. udgav en arabisk Grammatik,... og navnlig af Professor JENS LASSEN RASMUSSEN (f. 22. Aug. 1785, d. 30. Marts 1826). Rasmussens Hovedværker ere »Historia præcipuorun regnorum ante Islamismum« (1817) og »Additamenta ad historiam Arabum ante Islamismum« (1821). Det sidste Værk gav Anledning til en Mistanke om, at Forfatteren havde benyttet Reiskes Samlinger i langt videre Omfang, end han selv havde angivet. Mistanken, der forklaredes ved Mangelen af en redegjørende Fortale til Additamenta, blev udtalt af selve Arabologernes Stormester, S. de Sacy, der ogsaa havde været Rasmussens Lærer (i Journal des Savants 1821 p. 686). Rasmussen afviste med Indignation og Energi Mistanken (i Fortalen til »Annales Islamismi« 1825)- Jeg har ved en Undersøgelse af Reiskes Samlinger, der opbevares paa det store kongelige Bibliothek, overbevist mig om, at der ikke foreligger nogen Grund til at tro, at Professor Rasmussen har misbrugt disse Samlinger, der overhovedet, bortseet fra Abulfedas Annaler, have langt ringere Betydning, end fremmede Lærde - f. Ex. Frähn - have antaget.

Senest redigeret=6 Jan 2010
     Jens Lassen Rasmussen blev født 22 august 1785 i Vestenskov, Lollands Sønder, Maribo. Han var søn af Michael Rasmussen og Dorthea Sophie Pedersdatter Busch. Jens Lassen Rasmussen tog eksamen som cand. theol. i 1802. Han tog eksamen som student i 1802 i Vordingborg. Han tog eksamen som dr. phil. 8 oktober 1811. Han var 27 oktober 1813 lektor i orientalske sprog i København. Jens blev gift 18 september 1814 i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København, med Johanne Jacobine Christiane Henriette Kall, datter af Nicolai Christopher Kall og Agnethe Mechtildis Stendrup. Jens Lassen Rasmussen var 28 september 1815 professor i orientalske sprog i København. Han døde 30 marts 1826 i København i en alder af 40 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Vestenskov, Lollands Sønder, Maribo3
Folketælling1801Riddergade, Vordingborg4
Far-Nat*Michael Rasmussen f. 1 Aug 1743, d. 31 Jul 1810
Mor-Nat*Dorthea Sophie Pedersdatter Busch f. 4 Aug 1754, d. 1 Nov 1790

Børn af Jens Lassen Rasmussen og Johanne Jacobine Christiane Henriette Kall

Kildehenvisninger

  1. [S43] Thomas Hansen Erslew, Erslew.
  2. [S240] Litteratursiden, online http://www.litteratursiden.dk
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Mickel Rasmusen, 44, Gift, Residerende Capelan, Husbond, M
    Dorthe Sophia Busch, 34, Gift, Madmoder, K
    Jens Lassen Rasmusen, 2, Ugift, Deres Søn, M
    Magrete Mikels Datter, 57, Ugift, Husbondens Halv Søster, K.
  4. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Tÿge Bræstrup, 45, Gift, doctor medicinae, husbonde, M
    Elise Christine Høÿer, 38, Gift, , hans kone, K

    Jens Larsen Rasmussen, 16, Ugift, disciple i latinskolen, logerende, M.

Hans Thomas Emil Kall

M, f. cirka 1829
Senest redigeret=5 Feb 2011
     Hans Thomas Emil Kall blev født cirka 1829. Han var søn af Johan Christian Kall og Ellen Barbara Abigael Monrad.

Folketællinger og boliger

Folketælling1834Algade, Vordingborg1
Far-Nat*Johan Christian Kall f. 23 Apr 1795, d. 14 Apr 1858
Mor-Nat*Ellen Barbara Abigael Monrad f. 19 Aug 1802, d. 7 Maj 1887

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Christian Kall M 39 Gift kommissair
    Ellen Barbara Abigael Monrad K 32 Gift hans kone
    Marius David Nicolaj Kall M 11 Ugift deres børn
    Niels Carl Frederik Abraham Kall M 9 Ugift deres børn
    David Hermann Monrad Kall M 8 Ugift deres børn
    Johan Christian Kall M 7 Ugift deres børn
    Thomas Hermann Kall M 6 Ugift deres børn
    Hans Thomas Emil Kall M 5 Ugift deres børn
    Wilhelm Theodor Kall M 3 Ugift deres børn
    Frederik Waldemar Kall M 1 Ugift deres børn.

Hans Thomas Carl Christian Kall

M, f. 29 november 1834
Senest redigeret=16 Okt 2016
     Hans Thomas Carl Christian Kall blev født 29 november 1834. Han var søn af Johan Christian Kall og Ellen Barbara Abigael Monrad. Hans Thomas Carl Christian Kall blev døbt 14 januar 1835. Han blev døbt 28 maj 1835 i Helligånds Kirke, Niels Hemmingsens Gade 5, København.1

Folketællinger og boliger

Folketælling1840Store Købmagergade 55, København2
Folketælling1845Gråbrødretorv 11, København3
Far-Nat*Johan Christian Kall f. 23 Apr 1795, d. 14 Apr 1858
Mor-Nat*Ellen Barbara Abigael Monrad f. 19 Aug 1802, d. 7 Maj 1887

Kildehenvisninger

  1. [S3] , Kirkebog.
  2. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, David Monrad, 77, Gift, Generalpostdiricteuer, M
    Clara Monrad født Jørgensen, 73, Gift, Hans kone, K
    Ellen Barbara Abilgall Kall født Monrad, 37, Enke, , K
    Hans Thomas Carl Christian Kall, 5, Ugift, , M.
  3. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, David Monrad M 81 Gift Porsgrund i Norge Conferentsraad pensioneret Embedsmand
    Clara Monrad K 78 Gift Kjøbenhavn Hans Kone
    Abigael Ellen Barbre Kall født Monrad K 42 Enke Kjøbenhavn Pension
    Hans Thomas Carl Christian Kall, 10, Ugift, Skolediscipel, Vordingborg.

Jacob Jacobsen Stendrup

M, f. 13 april 1718, d. 19 februar 1791
Senest redigeret=18 Mar 2008
     Jacob Jacobsen Stendrup var forstander i Vartov Kirke, Løngangsstræde 24, København. Han blev døbt 13 april 1718 i København. Jacob blev gift 17 april 1750 i København med Anne Magdalene Charlotte Willmark. Jacob Jacobsen Stendrup døde 19 februar 1791 i København i en alder af 72 år.

Folketællinger og boliger

Folketælling1787Vartov Hospital, Farvergade 27, København1

Børn af Jacob Jacobsen Stendrup og Anne Magdalene Charlotte Willmark

Kildehenvisninger

  1. [S7] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Jacob Stendrup, 70, Enke, Etats Raad og Forstander, , 1, Hosbond, M.

Anne Magdalene Charlotte Willmark

K, f. 15 januar 1728, d. 27 juli 1783
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Anne Magdalene Charlotte Willmark blev født 15 januar 1728 i København. Anne blev gift 17 april 1750 i København med Jacob Jacobsen Stendrup. Anne Magdalene Charlotte Willmark døde 27 juli 1783 i København i en alder af 55 år.

Børn af Anne Magdalene Charlotte Willmark og Jacob Jacobsen Stendrup