Karen Johanne Wøldike

K
Senest redigeret=30 Sep 2019
     Karen Johanne Wøldike var datter af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Anne Sofie Malvine Christiansdatter.
Far-Nat*Peter Frederik Ludvig Wøldike
Mor-Nat*Anne Sofie Malvine Christiansdatter

Ane Laurine Wøldike

K
Senest redigeret=12 Sep 2019
     Ane Laurine Wøldike var datter af Peter Frederik Ludvig Wøldike og Anne Sofie Malvine Christiansdatter.
Far-Nat*Peter Frederik Ludvig Wøldike
Mor-Nat*Anne Sofie Malvine Christiansdatter

Anne Sofie Malvine Christiansdatter1

K
Senest redigeret=21 Sep 2019
     Anne Sofie Malvine Christiansdatter var datter af Christian Hartvigsen Korff og Johanne Larsdatter.
Far-Nat*Christian Hartvigsen Korff
Mor-Nat*Johanne Larsdatter

Kildehenvisninger

  1. [S190] Tom Stryhn, online https://slaegts-data.dk/html/drupaltng6/

Johanne Sofie Caroline Malvine Wøldike

K
Senest redigeret=14 Sep 2019
     Johanne Sofie Caroline Malvine Wøldike var datter af Johan Julian Wøldike og Ellen Marie Bodil Christine Jensen.
Far-Nat*Johan Julian Wøldike
Mor-Nat*Ellen Marie Bodil Christine Jensen

Karoline Klaudia Nyborg

K
Senest redigeret=29 Apr 2008

Barn af Karoline Klaudia Nyborg og Peter Elias Rosenstand

Johan Friedrich Høsche

M
Senest redigeret=2 Jan 2010

Familie: Johan Friedrich Høsche og Mette Cathrine Wøldike

Christiana Sophia Bertelsen

K
Senest redigeret=2 Jan 2010
     Christiana Sophia Bertelsen var datter af Anthon Bertelsen og Christiane Marie Lottrup.
Far-Nat*Anthon Bertelsen
Mor-Nat*Christiane Marie Lottrup

Familie: Christiana Sophia Bertelsen og Johan Peter Krahe

Anna Elisabeth Dyhrberg1

K
Senest redigeret=7 Dec 2009

Barn af Anna Elisabeth Dyhrberg og Rasmus Rasmussen

Kildehenvisninger

  1. [S191] Annette Fabricius, "Annette Fabricius," e-mail.

Rasmus Rasmussen1

M
Senest redigeret=7 Dec 2009

Barn af Rasmus Rasmussen og Anna Elisabeth Dyhrberg

Kildehenvisninger

  1. [S35] S. V. Wiberg, Wiberg.

Astrid Christiane Andersen

K
Senest redigeret=12 Dec 2019
     Astrid Christiane Andersen var datter af Hans Andersen og Hansine Martine Thomsen.
Far-Nat*Hans Andersen
Mor-Nat*Hansine Martine Thomsen

Barn af Astrid Christiane Andersen

Andreas Frederik Rudbech Bruun1

M
Senest redigeret=15 Aug 2016

Barn af Andreas Frederik Rudbech Bruun og Theodora Ferdinandine Beate Karmark

Kildehenvisninger

  1. [S332] Toke Nørby, DDPE.

Johan Balthasar Bruun1,2

M
Senest redigeret=24 Jun 2017
     Johan Balthasar Bruun var søn af Frederik Bruun og Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen.
Far-Nat*Frederik Bruun
Mor-Nat*Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen

Familie: Johan Balthasar Bruun og Johanne Jacobsen

Familie: Johan Balthasar Bruun og Marie Nielsine Bruun

Kildehenvisninger

  1. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Bruun, Johan Balthasar, 1854—1915, Statsbaneingeniør, Kommissionsformand.

    F. 7. Nov. 1854 i Horsens, d. 21. Dec. 1915 paa Frbg., begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Fængselsinspektør, senere -direktør og Justitsraad Frederik (Frits) B. (s. d.) og Hustru.

    Gift 1° 27. April 1882 i Odense med Johanne Jacobsen, f. 28. Marts 1862 i Odense, d. 11. Maj 1895 i Kbh., D. af Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant Johannes Erasmus J. (1830-92) og Suzette Vilhelmine Jensen (1833—1907). 2° 29. April 1903 paa Frbg. med Marie Nielsine Bruun, f. 21. Juli 1862 i Maribo, D. af cand. jur., senere Overretssagfører Jens Peter Karmark B. (1825—95, gift 2° 1867 med Henrikke Theodora Johanne Karmark, 1832—1903) og Ingeborg (Inga) Marie Sidenius (1832—-65).

    B. kom 1870 i Smedelære i sin Fødeby og blev Svend 1873. 1874 tog han polyteknisk Adgangseksamen, og 1879 blev han polyteknisk Kandidat som Maskiningeniør. Efter Eksamen var han til Sept. 1880 Lærer ved Latinskolen i Vejle, derefter var han til April 1881 Bestyrer af et Dampbødkeri i Kbh., fra Maj 1881 til 1882 bestyrede han en Gærfabrik i Kbh., og 1882—83 var han Bestyrer af en Gærfabrik i Carlisle i England, som han selv havde været med til at bygge. 1. Dec. 1883 kom han i Statsbanernes Tjeneste som surnummerær Aspirant. 1885 blev han Fuldmægtig og 1887 Maskininspektør og Leder af Lokomotivtjenesten paa Sjælland. Da den sjællandsk-falsterske og den jysk-fynske Maskinafdeling blev sluttet sammen 1892, blev B. 1. Okt. s. A. meget mod sin Villie overflyttet til Baneafdelingen som Regnskabsfører og Materialforvalter, en Stilling, der slet ikke svarede til hans Kvalifikationer. Imidlertid kom der hurtigt en Opgave, som lagde Beslag paa alle hans Kræfter. Anvendelsen af elektrisk Stations- og Togbelysning var nu begyndt at blive almindelig, og der var Værker i Kbh. og Aarhus under Maskinafdelingen, mens det nye Anlæg i Helsingør laa under Baneafdelingen. Fra 1. April 1894 samledes imidlertid Statsbanernes Belysnings- og Opvarmningsanlæg under en fælles Ledelse, og den hertil oprettede nye Maskiningeniørstilling besattes med B., der beklædte Stillingen, til han 1. April 1909 udtraadte af Statsbanernes Tjeneste. Han bestred sin Stilling med stor Dygtighed; en Tid lang var Statsbanernes Togbelysning forud for Udlandets. De første Forsøg hermed havde B. allerede gjort 1891, mens han var Maskininspektør, og paa dette Tidspunkt var det kun meget faa Baner i Udlandet, der havde forsøgt dette. B. udfoldede ogsaa en betydelig litterær Virksomhed; han var Medarbejder ved inden- og udenlandske Fagtidsskrifter, ved Salmonsens Leksikon og ved »Opfindelsernes Bog« og udgav selv »Elektrisk Belysning i Teori og Praksis« (1896), hvis 3. Udg. kom 1903 under Titelen »Elektriske Anlæg til Stærkstrøm «. B. blev af Ministeriet for offentlige Arbejder udnævnt til Medlem af den 1905 nedsatte Kommission, der forberedte Stærkstrømsloven af 1907, og blev efter Poul la Cours Død 1908 Formand for den 1. Juni 1907 nedsatte Elektricitetskommission; han konstitueredes 22. Maj 1908 og udnævntes 1. April 1909 samtidig med sin Afgang fra Statsbanerne. Ligeledes blev han Formand for den 1911 af samme Ministerium nedsatte Kommission angaaendc Elektrificeringen af Boulevardbanen og af Kbh.s Nærtrafik, idet han havde arbejdet med denne Opgave siden Midten af Halvfemserne. Kommissionens Betænkning kom 1915. 1913 blev han Medlem af Kommissionen angaaende Sikkerhedsforholdene ved Statsbanerne. Af Patentkommissionen var han Medlem fra dens Oprettelse 1894.

    R. 1904. DM. 1912.

    Tegning af Knud Agger.

    Elektroteknisk Tidsskrift, 1905. C. Sæbye i Ingeniøren, 1916, S. 1 f. Teknisk Tidsskrift, 1916, S. 4 ff. Elektricitetskommissionen 1907—32, 1932.

    Povl Vinding.
  2. [S313] Georg Dithmer, Dansk Civilingeniørstat 1955.

Frederik Bruun1

M
Senest redigeret=15 Apr 2014

Kildehenvisninger

  1. [S64] Svend Dahl og Povl Engelstoft, Dansk Biografisk Leksikon, Bruun, Frederik (Fritz), 1816—91, Fængselskyndig. F. 22. Juli 1816 i Aalborg, d. 21. Dec. 1891 paa Norgesminde, Gentofte Sogn, begr. i Kbh. (Garn.). Forældre: Oberstløjtnant, Toldkasserer Johannes Jacob B. (1770—1842) og Christiane Margrethe Bülow (1775—1851). Gift 4. Sept. 1850 i Roskilde med Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen, f. 31. Maj 1823 i Aalborg, d. 10. Marts 1899 i Kbh., D. af Kaptajnløjtnant, senere Toldinspektør og Generalkrigskommissær Broder Knud Brodersen W. (1787—1867) og Karen Magdalene Fangen (1793—1869).

    B. blev Student 1837 fra Herlufsholm, cand. theol. 1844, blev 1845 Assistent ved Viborg Straffeanstalt, 1850 Inspektør sst., 1853 ved den nyopførte Straffeanstalt i Horsens, foretog 1858 en Rejse til Udlandet for — med Forholdene paa Vridsløselille for Øje — at studere Ordningen af Cellefængsler, blev 1859 Leder af Vridsløselille Cellefængsel, 1861 definitivt forflyttet dertil, var 1873—90 Inspektør for Straffeanstalten for Kvinder paa Christianshavn.

    1858 blev han Medlem af en under A. F. Tschernings Forsæde nedsat Kommission til Overvejelse af Straffeanstalternes finansielle og økonomiske Stilling og 1859 C. N. Davids Efterfølger som Styrer af Danmarks Fængsler, først som Overinspektør, senere som Chef for det under Justitsministeriet sorterende Fængselskontor. Det var David, der havde »opdaget« B., og denne førte som Fængselsmand de af hans Forgænger indledede Reformer videre.

    Det var B.s Kongstanke, at en moralsk Opdragelse, som fremkalder Liv og Virksomhed, som udvikler Fangens Karakter, som lærer ham at kende sig selv og sine Svagheder, som vækker og befæster Tilliden til sig selv og sin egen Kraft, ikke kan udføres, hvor Frihedsberøvelsen, Tugten og Tvangen er den samme paa Straffens første og sidste Dag, og ikke naas der, hvor Fangen bestandig maa forholde sig passiv. Det var de Tanker, der laa til Grund for det progressive Straffesystem, hvis Indførelse i Danmark skyldes B.

    Han var Fader til den kgl. Anordning af 13. Febr. 1873 angaaende Fuldbyrdelsen af Strafarbejde i Fællesskab, og det faldt i hans Lod at gennemføre Straffeloven af 10. Febr. 1866 paa Fængselsvæsenets Omraade. Ogsaa Arresthusenes Mangler søgte B. at afhjælpe, og han havde et klart Blik for Fængselsselskabernes Opgaver og Betydning. Sine rige Erfaringer som Fængselsmand nedlagde B. foruden i embedsmæssige Indberetninger o. 1. i sit Skrift »Om Fuldbyrdelse af Strafarbeide« (1867), oversat paa Tysk af J. A. Elvers i »Blåtter fur Gefangniskunde«, IV, 1868—69, S. 283—644 (ogsaa som Særudgave 1869), der indtager en smuk Plads i europæisk Faglitteratur. I »Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen og øvrige penitentiære Institutioner« (IV, 1881) drøftede han i Afhandlingen »Om Aarsagerne til og Midlerne imod Tilbagefald« et af den moderne Kriminologis mest brændende Spørgsmaal. Af historisk Interesse er hans Fremstilling af det danske Fængselsvæsens Udvikling til 1840 i »Actes du congrés pénitentiaire de Rome (1885)«, II, 1 (1888), S. 257—-310, medens Tidsrummet fra 1840 behandledes af Goos; i »Juristen« (1922) og i »Nordisk Tidsskrift for Strafferet«, XI (1923) har Sigurd Bruun efter Optegnelser af B. offentliggjort Artiklen »Et dansk Fængsel før Fængselsreformen«.

    B. deltog i forskellige af de mellemfolkelige Fængselskongresser, bl. a. i London og Stockholm. Baade ved sin personlige Optræden og ved sin anerkendte Dygtighed skabte han sig et kendt og anset Navn, ikke alene i den nordiske Penitentiærforening, men i hele det internationale Fængselssamfund. Han var en praktisk og sundt skuende Begavelse, ingen stuelærd Teoretiker, ingen fremfusende eller radikal Reformator eller Eksperimentator, men en Mand, der i Tanke og Virke fulgte Sætningen »Festina lente«.

    Justitsraad 1860.

    R. 1864. DM. 1878. K.2 1890.

    Maleri af Aug. Jerndorff ca. 1890 i Privateje. Blyantstegning af E. Fortling paa Fr.borg. Litografi af samme 1862.

    C. Goos i Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen og praktisk Strafferet, XIII, 1890, S. 2-12. Samme: F. B. Notice biographique, 1890 (ogsaa paa Italiensk). Cab. i Ill. Tid. 3. jan. 1892.
    Frantz Dahl.

Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen

K
Senest redigeret=9 Mar 2008

Barn af Elisabeth Cathrine Thalette Wigelsen og Frederik Bruun

Theodora Ferdinandine Beate Karmark

K
Senest redigeret=3 Apr 2010

Barn af Theodora Ferdinandine Beate Karmark og Andreas Frederik Rudbech Bruun

Ane Marie Rasmusdatter

K
Senest redigeret=4 Maj 2007

Barn af Ane Marie Rasmusdatter og Lars Christophersen

Marie Emilie Sørensen

K
Senest redigeret=11 Sep 2016
     Marie Emilie Sørensen var datter af Harald Alfred Sørensen og Johanne Augusta Andersen.
Far-Nat*Harald Alfred Sørensen
Mor-Nat*Johanne Augusta Andersen

Familie: Marie Emilie Sørensen og Peter Christian Valdemar Hansen

Iris Nathalie Olga Gilbe

K
Senest redigeret=17 Apr 2016
     Iris Nathalie Olga Gilbe var datter af Julius Frederik Alexander Gilbe og Amalie Marie Frederikke Martine Olesen.
Far-Nat*Julius Frederik Alexander Gilbe
Mor-Nat*Amalie Marie Frederikke Martine Olesen

Familie: Iris Nathalie Olga Gilbe og Peter Christian Valdemar Hansen

Ane Jensdatter

K
Senest redigeret=14 Feb 2009
     Ane Jensdatter var datter af Jens Christian Hansen og Kirsten Andersdatter.
Far-Nat*Jens Christian Hansen
Mor-Nat*Kirsten Andersdatter

Familie: Ane Jensdatter og Thomas Christensen Uhrbrand

Christen Pedersen

M
Senest redigeret=4 Maj 2007
     Christen Pedersen var søn af Peder Christensen og Anne Christensdatter.
Far-Nat*Peder Christensen
Mor-Nat*Anne Christensdatter

Familie: Christen Pedersen og Maren Christensdatter

Peder Christensen

M
Senest redigeret=20 Mar 2008

Barn af Peder Christensen og Anne Christensdatter

Anne Christensdatter

K
Senest redigeret=20 Mar 2008

Barn af Anne Christensdatter og Peder Christensen

Sidsel Madsdatter

K
Senest redigeret=4 Mar 2009

Familie: Sidsel Madsdatter og Jeppe Clemensen

Lars Christophersen

M
Senest redigeret=4 Maj 2007

Barn af Lars Christophersen og Ane Marie Rasmusdatter

Harald Alfred Sørensen

M
Senest redigeret=11 Sep 2016

Barn af Harald Alfred Sørensen og Johanne Augusta Andersen

Johanne Augusta Andersen

K
Senest redigeret=11 Sep 2016

Barn af Johanne Augusta Andersen og Harald Alfred Sørensen

Julius Frederik Alexander Gilbe1

M
Senest redigeret=22 Apr 2016

Barn af Julius Frederik Alexander Gilbe og Amalie Marie Frederikke Martine Olesen

Kildehenvisninger

  1. [S249] Foreningen Norge, online http://home.online.no/~fndbadm/norgdom.htm